Between Showers

DSC03325

DSC03310

DSC03287

DSC03347

DSC03302

DSC03338

Gråvejr Regn og Fiskefrikadeller

Grå og trist dag, tænkte jeg. Jeg kiggede ud af vinduet, og så blygrå skyer hænge halvanden centimeter over græsset. Men da jeg trådte ud af døren, glemte jeg vejret. Jeg hørte dem, før jeg så dem. Traner, en stor flok traner fløj snakkende forbi lige over mit hoved. Fed oplevelse. Jeg har aldrig været på besøg ved Hornborgasjön, men jeg er uhyre tilfreds med at høre fuglene trompetere lige over min hoved.

Ved Lyngby Sø blev der grillet. Havnehytten hjalp gæsterne med at fejre en fødselar, da vi pludselig blev opmærksom på heftig aktivitet ude på bådebroen. En kraftigt bøjet fiskestang indikerede, at der var fangst. Jeg var ved at falde over mine egne ben for at få det hele med.

DSC03250

DSC03254

DSC03261

DSC03265

DSC03274

Aftensmaden er sikret. Gedden bliver konverteret til fiskefrikadeller efter en tur gennem en kødhakker på grund af de mange ben i fisken.

Tak for oplevelsen. Jeg har aldrig set en gedde blive fanget.
Velbekomme til jer ❤

En Våd Sok, Sankthansorme og Lyngby Åmose

Der er mange glade gæster, som besøger Mølleåen og Lyngby Sø i sommermånederne. De fleste har lejet en kano, og begiver sig afsted ud i den idylliske Mølleådal, men de færreste har nok besøgt Lyngby Åmose.

Åmosen er heller ikke nogen vildmark, men det er et smukt og interessant område, og med et areal på 50 hektar er det ét af Lyngbys største naturområder.

Vi gik tur her engang en sen sommeraften. Pludselig på stien foran os kunne vi se små lysende pletter, og vi vidste med det samme, at det var sankthansorme. Det var en utrolig spændende oplevelse.
Vi er også blevet jaget ud af mosen af myg, men det hører med, når der opereres med højmoselignende områder.

Jeg har fået en våd sok utallige gange, og det fik løberne også, jeg mødte forleden. Bliv iøvrigt på stien, eller du risikere at forsvinde, og blive helt væk, som Bøffen siger i Olsenbanden.

Hængesækken dækker store dele af mosens vandoverflade og skaber en illusion om en bund, du kan træde på. Hold dig altid til stierne. Mosen er bundløs, og derfor er det både ulovligt og farligt at færdes udenfor stisystemet, se her: ltk.dk

Det er her på den åbne hængesæk, at kæruld har gode betingelser. Kæruld har en helt særlig betydning for mig, for når jeg ser dem vugge i vinden, dukker fjeldsøer frem for mit indre blik. Især er der en bestemt fjeldsø i mit forrige indlæg, der ikke agter at fortone sig, gudskelov ❤

Er vi trygge og lykkelige?

Vi lever i bymiljøer, men vores genetik er næsten den samme, som i stenalderen. Dengang levede vi på naturens betingelser, og var nødt til at bruge vores instinkt for at overleve.

Ifølge miljøpsykolog Roger Ulrich har vi bevaret vores overlevelsesinstinkt, og er i stand til at vurdere et miljø på millisekunder.
I byen er naturen ofte fraværende, og vi får mange forskelligartede informationer. Ulrich mener, vi er nødt til at bruge vores logiske sans for at navigere i denne informations-strøm. Denne proces fører ofte til træthed og stress. I naturen slapper vi af og vores positive følelser øges. Vi bliver glade og afslappede. *Kilde

DSC02157

Nymølle

I Mølleådalen i Ravnholm ønskede IBM at opføre deres hovedsæde i 90’erne. Dette rejste en storm af protester, og det blev starten på en fredning af det 418 hektar store område. Imidlertid nåede IBM at opføre deres bygning under stor hensyntagen til den smukke dal.

Normalt er jeg ikke glad for glashuse, men i dette tilfælde må jeg overgive mig. Naturen spejles, så det kan være svært at se, hvor bygningen slutter, og himlen begynder.

DSC01770

DSC01775

Hvis man står på én af de to møllesten inde i midten af halvcirklen, er der et enestående ekko, næsten som i The Whispering Gallery. I kan finde flere oplysninger om PLH, arkitekterne, som står bag opførelsen af bygningen, samt hvilke landskabsarkitekter, der har bidraget med deres arbejde her. Det er lykkedes at opføre ‘Halvcirkelhuset’, så det smelter ind i omgivelserne, og fremhæver det unikke miljø i dalen.

DSC01777      DSC02168

DSC02218

Rådvad

DSC02173

På vej mod Stampen

DSC02183

Udsnit af et mange hundrede år gammelt egetræ

DSC02186

Musvåge over Stampedammen

DSC02200

Stampedam

DSC02227

Det hvide bindingsværkshus til højre er Fileværket fra 1700 tallet, Rådvad

DSC02237

Jægersborg Dyrehave

DSC02262

Jægersborg Dyrehave

DSC02279

‘Halvcirkelhuset’ Nymøllevej, Ravnholm

DSC02290

Nærumbanen, Ravnholm

DSC02295

‘Halvcirkelhuset’ 

Det kan betale sig at kæmpe for vores miljø. Et godt miljø resulterer i et godt helbred til glæde for os alle sammen. Det skaber større kreativitet, god energi og giver en god sammenhængskraft i samfundet. Naturen hjælper os til at blive hele mennesker, og det får os til at elske naturen. En god cirkel er sluttet.

DSC08801

Lad os hjælpe hinanden med at reducere behovet for antidepressiv medicin i verdens lykkeligste land 🙂 😉

I 2013 var der ca. 455.000 brugere af SSRI medicin i Danmark.

Fast Food

Synes I også, det er mørkt, når I kigger ud? Gå ud alligevel, find de små stier i naturen og sjove opdagelser dukker op lige foran jer. I slideshowet kan I se fiskehejren fiske.

DSC00935

This slideshow requires JavaScript.

Dødemandsmarsken versus Bøllemosen

Jeg var ude ved Bøllemosen efter vores hjemkomst fra Sverige. Der var et helt unikt lys, som fik mig til at tænke på De To Tårne af Tolkien; scenen med Dødemandsmarsken.

IMG_0040

IMG_0051

Sam kan ikke kan holde det ud længere, hvad er alt dette her, Gollum? Disse lys, er vi gået i en fælde? Der er mørkt vand hele vejen rundt, og der er de drilske lys. “Se ikke på dem”, hvisker Gollum. Følg dem ikke. Og Sam opdager, at Frodo igen er sakket bagud –

IMG_0045

IMG_0055

IMG_0067

IMG_0048

Prøv selv et besøg i Bøllemosen, I ved aldrig, hvem I finder der 🙂

Måske var det på grund af julevejret?

Vi har besøgt vores dejlige familie i Sverige i julen. Denne gang vandrede vi en tur i den smukke strandskov i Haverdals naturreservat i Hallands Län. Det regnede fra vi kom til vi rejste igen, undtagen på vores vandretur.

Jeg tror, der var andre end mig, som synes julevejret var lidt for mørkt, og derfor havde pyntet træerne i skoven med smuk julepynt.

DSC01616

DSC01615

Ravnholm og Mølleåen

Vandretur gennem Mølleådalen og Ravnholm Skov

DSC01239

DSC01329

DSC01325

DSC01336

DSC01312

DSC01287

DSC01282

DSC01252

Stå tidligt op og gå ud i naturen

Har I ferie? Så stå tidligt op i morgen. Det er en fantastisk livsbekræftende oplevelse at mærke køligheden fra natten, solen der varmer lige tilpas, lyset og en meget smuk blå himmel. Bagefter er det afsted til stranden.

DSC05702

På vej ind i Frederiksdals Skov

DSC05706

Frederiksdal Skov er flot kuperet, og ligger mellem Furesøen og Bagsværd Sø

DSC05710

Ved Frederiksdals Fribad –

DSC05704

Udsigt over Rådvad Dam

DSC05711

På vej ud til Øresund

Mystiske Vejnavne i Gribskov

DSC09885

DSC09858

Vejnavne, er I gode til at huske vejnavne?

Vi er ikke, og det er nok derfor, vi opfinder DSC09867vores egne. Det var først, da vi havde taget fire til fem stednavne af vores egne i brug, at vi begyndte at more os over fænomenet.

Det første navn var HARPIKS-PÅ-JAKKE-STIEN.  Vi havde fundet en sti oppe på en stor bakke i landskabet med udsigt over skoven. Jeg havde en ny skaljakke på, og den blev grundigt indviet med harpiks. En naturjakke!

Tæt på Gribsø findes KOPPEN-PÅ-VEJEN. Koppen fandt vi midt på vejen, og den indgår i dag i vores fjeldudstyr. Den har været med i Norge, og har rummet de kostelige dråber fra en norsk fjeldbæk.

I den nordlige del af Gribskov findes MYRETURE-VEJEN, her har skovens ISS folk bygget højhuse, hvorfra de udøver deres erhverv:-)

DSC09952

GRÆVLINGE-STIEN er på vej mod Esrum Sø. Vi hørte det puslede inde i krattet, og pludselig stod grævlingen et par meter fra os ved højlys dag. Da vi forsøgte at tage et billede af den, forsvandt den ind i krattet samme vej, som den kommet fra.

DSC09903

Der er mange flere, men det fører for vidt med en opremsning, der er dog én hændelse, der vakte en del undren, og derfor har lagt navn til en sø.
Vi havde gået i mange timer uden at møde andre mennesker. Nede ved en lille sø, der er gemt bag graner, hører vi pludselig en, der råber: Hej Hanna! Ud af det blå kommer Kim løbende, en gammel kollega, jeg ikke har set i årevis, og som netop den dag er ude, og træne til et kommende orienteringsløb.
Kim og jeg lavede så meget sjov på vores arbejde, at det er temmelig inspirerende at tænke på.

DSC09853

DSC09886