Tunneldalslandskab med stejle stigninger

Her tæt ved Slagslunde, meget langt ude på landet, sad min søster engang i sin bil med et nyerhvervet kørekort og græd, indtil hun fik så meget hold på sig selv, at hun forsigtigt kunne køre videre.
Vejene var nemlig væk, og det var kun elledningerne, der markerede et vejforløb i det snedækkede landskab, men vanen tro klarede hun også denne udfordring.

DSC08286

Det var også her ved Slagslunde Forsamlingshus, vi engang begyndte vores vandring sammen med nogle venner. Det var koldt, det var november, men humøret var højt. Vi kom forbi Gulbjerg Mose, der var helt stille, og tågedisen lå hen over vandet. Nogle lystfiskere havde overnattet langs bredden, og var nu i gang med morgenmaden. Vi havde også morgenmaden med, hjemmebagte boller og tebirkes.

Ved mosen var der en stemning, jeg aldrig har glemt.

DSC08292

Derfor står jeg igen ved Gulbjerg Mose. Her er stadigvæk smukt, så jeg fortsætter ad trampesti op langs bredden. Men stilheden bliver brudt af trafikstøj, og minderne fra den omtalte morgen forbliver minder, og lader sig ikke genopfriske. Jeg går videre gennem skoven mod Buresø og pludselig går tre rådyr over stien. Vindretningen er rigtig, og de passerer uanfægtet.

DSC08304

Jeg når frem til Buresø, og her er et lille frokostselskab i opbrud. To af gæsterne er gået i vandet, mens den tredje, en ung mand, fortærer resterne af Pepperonien på en lækker pizza. Vi får en hyggelig snak, inden jeg fortsætter over i Ganløse Eget, og her finder jeg Danmarks bjerge.

DSC08597

DSC08609

DSC08611DSC08608DSC08586

Her ved Nælde Sø er der tid til lidt frokost, mens grønne frøer sidder rundt omkring og dingler med benene i vandkanten 😛

Dette landskab er unikt, og det er næsten med vantro, jeg bevæger mig igennem disse istidsskabte bjerge …nå ikke, så bakker da.

DSC08628

Her i bakkerne i en højde på 33,5 meter over havet har Mølleåen sit udspring
Jeg fortsætter videre forbi mod Bastrup Sø.

DSC08325

Tæt ved Bastrup Tårn hører jeg høje latterudbrud, det ene efter det andet.

DSC08328

– og nu forstår jeg. Hestene viser, at de godt kan svømme, og det imponerer.

Jeg forsætter forbi Bastrup Tårnet og får følgeskab et par kilometer af en sort retriver, lige indtil jeg nærmer mig Klevads Mose

DSC08440

Her er enestående smukt.

DSC08404

Køerne er en del af naturplejen, og forhindrer mosen i at springe i skov.

DSC08425

Der er kælet for detaljen, her ved den eksklusive rasteplads i det sorte hus.
Bænke udenfor og indenfor. Oplysninger om Klevads Mose og hvilke dyr og fugle, man kan forvente at finde her. Udsigten, den kan ikke beskrives…

DSC08431

Jeg går gennem store sivskove, indtil jeg når ud til Gedevase Bro, her fortsætter jeg over til Sortemose og de Ungarnske vandbøfler, inden jeg sætter kursen langs Farum Sø og stationen.

DSC08572

Det er et fantastisk arbejde, der er lagt i at etablere dette stisystem.

Husk madpakken, rigeligt at drikke og kortmateriale og efterlad kun jeres fodspor.

Rigtig god tur!

Hiking from Marsh to Beach

Hulveje, oldtidsveje og gamle broer. Det er altid fascinerende at forestille sig mennesker færden.

DSC07578

Vilkårene har været barske med oldtidens beklædning og fodtøj. Passager gennem vådområder har stillet store krav, og det er netop sådant et sted, jeg er taget op for at gense, Ellemosen med den 2.800 år gamle brolagte sti, og den 5.200 år gamle pælebyggede bro, der i dag ligger skjult under vandet.

DSC07659

Nu er der igen etableret nye stier i mosen, men med helt andre formål. Det er fuglene og bæverne, der venter på jeres besøg.

DSC07690

DSC07772

Langt ude i mosen er der indrettet et meget flot og hyggeligt skjul i den gamle pumpestation. Vejret er flot. Oldtidsvejen er på sin plads, og jeg er imponeret over brolægningen, en af Danmarks ældste bevarede veje.

DSC07900

DSC07754

Inde fra skjulet er der mange informationer om fuglene, blandt andet via en planche.

DSC07743          DSC07746          DSC07848

Billedet til højre viser den 2.800 gamle brolagte sti, og ude i horisonten ses Tibirke Kirke, som en lille rød prik.

DSC08167

På vej mod Tisvildestrand, stikker jeg op til Udsigten i Tibirke Bakker. Her er en overraskende udsigt over et stort landskab. Til højre ser jeg Arresø med Arrenæs og til venstre skimtes Kullens ‘blå bjerge’. Midt i det hele ligger Holløse Bredning.

DSC08168

Jeg fortsætter ned til Skovkærsvej i Tisvilde Hegn og ud til havet.

DSC07945

DSC08194

DSC07972

DSC08022

Lokalbanen til Holløse Station
Vandring mod Bækkebrovej, Tibirke Kirke og Ellemosestien
Vandring gennem Tisvilde Hegn med en afstikker op til Udsigten
Ned til Skovkærsvej og ud til Kattegat
Med Lokalbanen fra Tisvildeleje Station mod København

Rigtig god tur, husk mad og drikke samt kort over området.

Hvad betyder grønne omgivelser for os?

DSC07470

Vi er taget op til Arboretet i Hørsholm. En samling af sjældne træer og buske fra hele verden, udstikker rammen om en eksotisk park til studiebrug. Heldigvis er parken også åben for publikum.

DSC07353

I selve arboretet ligger terapihaven, Nacadia. Den er etableret i et afgrænset område for stressramte, for det er blandt træer og planter, at der sker en fysisk og mental heling af mennesker. Ikke noget hokus pokus, bare et faktum.

DSC07373

I Nacadia tilbydes mindfulnessbaseret haveterapi.

DSC07464

DSC07475

I spejdersøen finder vi mange grønne frøer. En rørhøne og en blishønekylling uden mor er blevet venner.
Vi går rundt i parken, og nøjes med at studere hvilket land de enkelte træer og buske kommer fra. Efter at have udforsket arboretet, finder vi stenten, der fører til Ubberød Dam. Det er her, vi ser en imponerende stor snog –

DSC05926

DSC05929

På vejen hjem er vi meget glade for dagen. Er det fordi vi har været ude i det grønne?Det har ihvertfald været en fantastisk oplevelse, og det er ikke sidste gang, vi besøger arboretet.

Vandring fra Helsingør til Hellebæk

DSC01164

Der er travlhed i Helsingør Havn, Scandlines fragter passagerere og biler i fast rutefart. Vi går langs med vandet igennem Helsingør Nordhavn. En livlig og hyggelig lystbådehavn.

DSC01205

Vi er på vej mod Julebæk Strand fra Helsingør. Det er tungt at gå i sandet, så vi beslutter os for at spise vores frokost ved en høfde. Det er, mens vi sidder og kigger over mod Sofiero og Kullen, at der pludselig står 2 sorte skikkelser i havet lige foran os – hvor kom de fra, det er helt surrealistisk.
Det er dykkere, som er inde på lavt vand. Hurtigt er de væk med samme hastighed, som de kom. Havde de mon smoking på under dragten, og hed James, eller kom de bare fra Helsingør Dykkerklub?

DSC01247

Julebæk Strand har fået nyt sand, ca. 4000 kubikmeter og det ser rigtigt godt ud. Vandet er også indbydende, så om 2 til 3 uger –

DSC01253

Ved Restaurant Julebækhuset drejer vi ind Hellebæk Skov. Vi går højre om Kobberdam, og fortsætter videre rundt om Bondedammen inden vi slutter ved Hammermøllehus, der er et udmærket traktørsted.

DSC01273

DSC01289

DSC01299

DSC01308

DSC01358

Ved Hellebæk Station der ligger tæt på traktørstedet, tager vi toget hjem.

God Tur!

Great hike through The North Zealand of the Kings, Denmark

Det har været fantastisk. De sidste dages oplevelser. Foråret er her.
Jeg har hiket fra Kagerup Station rundt i skoven, forbi Skovskolen i Nødebo, op langs Esrum Sø, forbi Esrum Kloster, videre op igennem det smukke Rusland, og op til Dronning Mølle, en kæmpe naturoplevelse.
Naturen er helt frisk. Anemonerne står i fuldt flor, pilen er sprunget ud, småbuske har et grønt skær og træerne står med bristefærdige knopper. Stilheden i skoven er kun afbrudt af fuglenes sang, og vinden i trætoppene, det bliver man meget glad af, hvorfor ved jeg ikke:-)

DSC00401

DSC00370

Ved Esrum Sø var broerne ved at blive genetableret. Der er bænke på stategiske steder hele vejen op langs søen. Der er mulighed for at telte, og tilberede mad på bål.
Esrum Sø er enestående, og netop nu har I hele tiden det smukke kig ud over søen inden der kommer blade på træerne.

DSC00394

DSC00245

DSC00426

I den nordlige ende af Esrum Sø så og hørte jeg lærken og viben, det var stort.

DSC00448

DSC00313

DSC00476

DSC00490

DSC00519

DSC00523

DSC00530

DSC00561

Klokken var blevet mange inden jeg gik ind i Ruslands labyrint. Solen var dog ikke gået ned endnu, så kompasset var lige ved hånden. Jeg mødte kun én person i Rusland, det er første gang, jeg har oplevet stedet så øde.

DSC00575

Bag Tegners Museum går en god sti op til Dronning Mølle. Har I tid så forsæt ned til den dejlige strand.

______________________

Opskrift på turen:

S – tog til Hillerød st.

Bus 307 til Skovskolen i Nødebo

Vandring langs Esrum Sø op til Esrum Øvre Kanal, op forbi Esrum Kloster.

I kan gå i ret linie fra Esrum Sø op til Daniels Kilde ved Esrum Kloster. Eller gå langs Esrum Øvre Kanal op til klosteret.

 Videre ad landevej fra Esrum mod Dronning Mølle, drej af til højre mod Havre Holm.

Gennem Rusland til Dronning Mølle.

Jeg har målt turen fra Nødebo til Dronning Mølle til 18 km.

Lokalbanen tilbage til Hillerød st.

S – tog fra Hillerød st.

Egnede skovkort:

Gribskov Nødebo

Gribskov Esrum Sø

Her er kort til print for jeres videre færd op igennem Rusland.

RIGTIG GOD TUR!

Er der mange søer i Danmark?

DSC00173

Andrei Plimbarici spørger mig en dag, om vi har mange søer i Danmark. Det havde jeg aldrig tænkt over, så tak for det Andrei. Jeg var vidende om vores lange kyststrækning på over 7000 km alle vores små øer inkluderet, men har vi mange søer? På Wikipedia fandt jeg disse oplysninger:

I hele Danmark er der 1.032 navngivne søer. Det samlede areal af Danmarks søer er ca. 700 km².
Der er omkring 120.000 søer der er større end 100 m2 i Danmark.

Jeg fik derfor lyst til at besøge Solbjerg Engsø, et genskabt vådområde, der ligger i yderkanten af Gribskov.

På vejen derud kom vi forbi Røde Dam. Vi gik forbi her for flere år siden, hvor der voksede store graner. Nu er søen reetableret. Engang i slutningen af 1700 tallet ynglede man karper i søen til kongehuset.

DSC00151

Børneshelteren har fin udsigt over Røde Dam, og et barn har besluttet sig for forårets komme, og ladet sine luffer ligge tilbage.

DSC00036

Skærmbillede 2013-04-17 kl. 11.24.57   DSC00040   DSC00044   DSC00048

På vej over Fruebjerg er der et flot kig ud over landskabet ud til Danmarks største sø, Arresø.

DSC00061

Vi går mod Solbjerg Engsø, der er ét ud af flere vådområder, der er genskabt for at rense Arresø for fosfor. Det er den billigste løsning, og samtidig skabes rekreative områder i landskabet. På vejen ser vi anemoner, der har foldet bladene forsigtigt ud. De tør nok heller ikke tro, det er forår efter den meget lange vinter.

DSC00111

Nu kan vi se Solbjerg Engsø’s blå profil. Ved søen er der ingen rovfugle, men der er Gravænder, med rødt næb og brunt mavebælte. 

DSC00087

Vi går langs Pøleåen tilbage til bilen. I nogle græsser sætter vi os tæt ved åen. Der er enighed om ikke at drikke af åen, vi er ikke i Norge ved en fjeldbæk, men det er hyggeligt at sidde her alligevel.

______________________

DOF’s hjemmeside kan I læse spændende oplysninger om Gribskov området.

Hedeselskabet skriver mere om engsøerne her.

Rigtig god tur!

Mystiske Vejnavne i Gribskov

DSC09885

DSC09858

Vejnavne, er I gode til at huske vejnavne?

Vi er ikke, og det er nok derfor, vi opfinder DSC09867vores egne. Det var først, da vi havde taget fire til fem stednavne af vores egne i brug, at vi begyndte at more os over fænomenet.

Det første navn var HARPIKS-PÅ-JAKKE-STIEN.  Vi havde fundet en sti oppe på en stor bakke i landskabet med udsigt over skoven. Jeg havde en ny skaljakke på, og den blev grundigt indviet med harpiks. En naturjakke!

Tæt på Gribsø findes KOPPEN-PÅ-VEJEN. Koppen fandt vi midt på vejen, og den indgår i dag i vores fjeldudstyr. Den har været med i Norge, og har rummet de kostelige dråber fra en norsk fjeldbæk.

I den nordlige del af Gribskov findes MYRETURE-VEJEN, her har skovens ISS folk bygget højhuse, hvorfra de udøver deres erhverv:-)

DSC09952

GRÆVLINGE-STIEN er på vej mod Esrum Sø. Vi hørte det puslede inde i krattet, og pludselig stod grævlingen et par meter fra os ved højlys dag. Da vi forsøgte at tage et billede af den, forsvandt den ind i krattet samme vej, som den kommet fra.

DSC09903

Der er mange flere, men det fører for vidt med en opremsning, der er dog én hændelse, der vakte en del undren, og derfor har lagt navn til en sø.
Vi havde gået i mange timer uden at møde andre mennesker. Nede ved en lille sø, der er gemt bag graner, hører vi pludselig en, der råber: Hej Hanna! Ud af det blå kommer Kim løbende, en gammel kollega, jeg ikke har set i årevis, og som netop den dag er ude, og træne til et kommende orienteringsløb.
Kim og jeg lavede så meget sjov på vores arbejde, at det er temmelig inspirerende at tænke på.

DSC09853

DSC09886

Vandretur i Middelalderens Fodspor

Kom man uden for bymurene i middelalderen, ud i skovene og på de primitive veje, så var det lovløsheden, der herskede. Det er ret spændende at forestille sig, hvordan miljøet har været på den tid.

DSC07686

Logistikken mellem Helsingør og Esrum Kloster foregik til fods eller på hest.

DSC07394

Geografien mellem Helsingør og Esrum Kloster er rigtig spændende. Vi har vandret skovene igennem på kryds og tværs. Landskabet er kuperet, og med mange søer. Hvis man vandrer turen i dag er strækningen cirka 22 til 30 km ad småveje, gennem skove og ad landeveje.

Fra Helsingør passerer man Vor Frue Kirke, Karmeliter Klosteret og Kronborg.

Den første skov er meget smuk. Det er Teglstrup Hegn. Masser af blandingsskov der skaber dybde, skygger og kontraster i naturoplevelsen. Søerne er mange, og skoven grænser ned til Øresund.

Fra Teglstrup Hegn går vi over i Horserød Hegn og kommer på den måde ned til Gurre Sø, som er meget idyllisk og et meget spændende naturområde. Vi fortsætter videre i Klosterris Hegn, forbi Havreholm Slot igennem Villingerød og ned til Esrum.

Skærmbillede 2013-03-15 kl. 15.41.25

DSC07660

Esrum Kloster blev grundlagt i 1151 af Cistercienserne, og var i middelalderen blandt Nordens største bygningsværker.

DSC07544

DSC07535

Esrum kloster og møllegården tilfører området en illusion om en anden tid. Det er værd at opleve.

DSC07706

Cistercienserordenen blev en verdensomspændende organisation, og bredte sig med eksplosiv vækst ud over hele Europa i 1100-tallet, hvor Esrum Kloster var ordenens skandinaviske spydspids. Klosteret ejede en tredjedel af al jord i Nordsjælland.

DSC07457

DSC07499

Her har man bevaret et rum i klosterkælderen, som det så ud inden istandsættelsen.

DSC07481     DSC07646

DSC07511

Efter reformationen i 1536 overtager kongen slottet og størstedelen rives ned.

I kan se mit indlæg her om det spændende gamle Helsingør.

Blå himmel og forår i dag

Fantastisk vejr i dag, solen varmer og sneen smelter. Vi var en tur i Dyrehaven nord for København. Vi fik en oplevelse af at stå ved fjeldovergangen i Valdresflya, sjov oplevelse.

IMG_5780

DSC06509

DSC06520

DSC06523

DSC06548

DSC06558

IMG_5775

Selv fiskehejren tog solbad!

Det er forbudt at Ryge – Spytte – Spise – Drikke

Her endte jeg min vandretur. Ved siden af Fiske Auktions Hallerne i Gilleleje, hvor forbudet mod ovennævnte aktiviteter pryder aktionshallens væg: Det er forbudt at ryge, spytte, spise og drikke, sikke et held der var lukket 😉

Tidligere på dagen havde jeg været i et svært dilemma. Vejrudsigten havde lovet sol, men klokken 12.00 var himlen stadigvæk GRÅ. Hvad gør et solhungrende menneske uden privatfly. Kigger en ekstra gang på vejrudsigten og finder ud af at solen skinner i Gilleleje.

DSC04505

Det gjorde solen da også – til at starte med!
Jeg ville en tur ud til Gilbjerghoved og mindestenen, der er rejst for Danmarks filosof, Søren Kierkegaard.
Ikke for at se mindestenen, men for at genopleve det sted, hvor vi lå på ryggen i græsset, og så tranerne kaste sig ud i en halsbrækkende glideflugt på vej mod Sverige. Opvindene er kraftige her ved den 30 meter høje skrænt, og det er et populært sted for paraglidere. Gilbjergstien viser vejen med flot udsigt over Kattegat mod Kullen.

DSC04529 DSC04530 DSC04541

Her, hvor stenen står i dag, sad Søren Kierkegaard på en bænk i august 1835, og filosoferede. Her skrev han:

Hvad er sandhed andet end leven for en idé

DSC04550Der var et ret enestående lys her ved stenen, og jeg fik en association til de malerier, jeg har set fra de danske guldaldermalere.

DSC04567 DSC04570 DSC04580

Tilbage i Gilleleje kan jeg se solen skinne i horisonten, bare ikke hvor jeg er. Det er heldigvis lige meget nu, for det har været en rigtig flot tur. Jeg beslutter mig for at gå en tur ned i havnen, inden jeg tager toget tilbage. Gilleleje Havn er Sjællands største fiskeri-havn med mange restauranter og forretninger, foruden auktionshallerne.

DSC04585

Da jeg passerer Adamsens Fisk lokker et skilt med friskflåede rødspætter, og inden længe er aftensmaden sikret.

DSC04618

Som I kan se, skinner solen i horisonten, men ikke længe snart er det mørkt! Når jeg ser ind mod kysten ses Nakkehoved Fyr, der sammen med Kullens fyr markerer indsejlingen til Øresund.

Ude til venstre kan I se Nakkehoved Fyr

Ude til venstre kan I se Nakkehoved Fyr

DSC04652

DSC04655

Som I kan se, vil jeg snart være i stand til at opleve en flot solnedgang. Jeg skal bare køre et par kilometer væk fra Gilleleje for at være ude i dagens sidste sol.

Nu går turen hjemad. Jeg føler ingen trang til at ryge eller spytte, men jeg skal hjem og spise og drikke. Friskflåede rødspætter og et glas hvidvin!