Kom man uden for bymurene i middelalderen, ud i skovene og på de primitive veje, så var det lovløsheden, der herskede. Det er ret spændende at forestille sig, hvordan miljøet har været på den tid.
Logistikken mellem Helsingør og Esrum Kloster foregik til fods eller på hest.
Geografien mellem Helsingør og Esrum Kloster er rigtig spændende. Vi har vandret skovene igennem på kryds og tværs. Landskabet er kuperet, og med mange søer. Hvis man vandrer turen i dag er strækningen cirka 22 til 30 km ad småveje, gennem skove og ad landeveje.
Fra Helsingør passerer man Vor Frue Kirke, Karmeliter Klosteret og Kronborg.
Den første skov er meget smuk. Det er Teglstrup Hegn. Masser af blandingsskov der skaber dybde, skygger og kontraster i naturoplevelsen. Søerne er mange, og skoven grænser ned til Øresund.
Fra Teglstrup Hegn går vi over i Horserød Hegn og kommer på den måde ned til Gurre Sø, som er meget idyllisk og et meget spændende naturområde. Vi fortsætter videre i Klosterris Hegn, forbi Havreholm Slot igennem Villingerød og ned til Esrum.
Esrum Kloster blev grundlagt i 1151 af Cistercienserne, og var i middelalderen blandt Nordens største bygningsværker.
Esrum kloster og møllegården tilfører området en illusion om en anden tid. Det er værd at opleve.
Cistercienserordenen blev en verdensomspændende organisation, og bredte sig med eksplosiv vækst ud over hele Europa i 1100-tallet, hvor Esrum Kloster var ordenens skandinaviske spydspids. Klosteret ejede en tredjedel af al jord i Nordsjælland.
Her har man bevaret et rum i klosterkælderen, som det så ud inden istandsættelsen.
Efter reformationen i 1536 overtager kongen slottet og størstedelen rives ned.
I kan se mit indlæg her om det spændende gamle Helsingør.
You must be logged in to post a comment.