Vandring fra Helsingør til Hellebæk

DSC01164

Der er travlhed i Helsingør Havn, Scandlines fragter passagerere og biler i fast rutefart. Vi går langs med vandet igennem Helsingør Nordhavn. En livlig og hyggelig lystbådehavn.

DSC01205

Vi er på vej mod Julebæk Strand fra Helsingør. Det er tungt at gå i sandet, så vi beslutter os for at spise vores frokost ved en høfde. Det er, mens vi sidder og kigger over mod Sofiero og Kullen, at der pludselig står 2 sorte skikkelser i havet lige foran os – hvor kom de fra, det er helt surrealistisk.
Det er dykkere, som er inde på lavt vand. Hurtigt er de væk med samme hastighed, som de kom. Havde de mon smoking på under dragten, og hed James, eller kom de bare fra Helsingør Dykkerklub?

DSC01247

Julebæk Strand har fået nyt sand, ca. 4000 kubikmeter og det ser rigtigt godt ud. Vandet er også indbydende, så om 2 til 3 uger –

DSC01253

Ved Restaurant Julebækhuset drejer vi ind Hellebæk Skov. Vi går højre om Kobberdam, og fortsætter videre rundt om Bondedammen inden vi slutter ved Hammermøllehus, der er et udmærket traktørsted.

DSC01273

DSC01289

DSC01299

DSC01308

DSC01358

Ved Hellebæk Station der ligger tæt på traktørstedet, tager vi toget hjem.

God Tur!