Above all do not lose your desire to walk. Everyday I walk myself into a state of well being and walk away from every illness. I have walked myself into my best thoughts and I know of no thought so burdensome that one cannot walk away from it. But by sitting still, and the more one sits still, the closer one comes to feeling ill … if one keeps on walking everything will be alright.
Søren Kierkegaard.
Søren Kierkegaard
Søren Kirkegaard, Lille Gribsø, DVL’s Varde og Brandfolk
Nogle gange er skoven helt stille. Jeg kan gå i timer uden at møde andre, men sådan var det ikke i går, da var der hyggelige folk på færde.
Jeg gik mod Lille Gribsø og Dansk Vandrelaugs Varde, denne del af skoven er lidt mere vild.
På vejen så jeg en vandrer med oppakning og hund forsvinde ud af en sti, og jeg blev nysgerrig, hvor mon han var på vej hen? Men snart var der mange træer imellem os, og jeg stod nu ved den smukke Lille Gribsø.
Her kom jeg til at forstyrre en salamander, da den var ved at gå i hi, den fik dog hjælp efter dette portrætfoto 🙂
Ved DVL’s Varde var det gået hårdt ud over nogle træer under orkanens rasen. Store tunge grene hang stadig højt oppe, og dinglede i grenkløfter, dem skal vi være opmærksomme på, når vi går i skoven. Det er ikke altid, alt er ryddet og ufarligt.
Senere hørte jeg skovmaskiner og troede, det var almindelig oprydning efter orkanen. Men det var Københavns Brandvæsen, som fik et kursus af Skovskolen i, hvordan skovningsværktøjer bruges ved redningsopgaver.
Mens jeg talte med en faglærer, kom et hundespand kørende, med en glad vinkende hundefører.
Jeg kom forbi Søren Kirkegårds sten. Han skrev, at døde man på dette sted, var der så øde, at der ikke ville være nogen til at begrave én. Så slemt gik det ikke, og øde var der heller ikke. En mountain biker var kørt hjemmefra uden kort over skoven, han blev derfor glad for det, jeg gav ham.
“Der ligger i Gribs-Skov et Sted, som kaldes Otteveiskrogen; kun Den finder det, som søger værdeligen, thi intet Kort angiver det. […] Ingen færdes paa denne Vei uden Vinden, om hvem det ikke vides, hvorfra den kommer eller hvor den farer hen. Selv den, der lod sig bedrage af hiin forføreriske Vinken, hvormed Indesluttetheden hist inde fanger efter Vandringsmanden, selv Den, der fulgte den snevre Fodsti, som frister ind i Skovens Indelukke: selv han er ikke der saa eensom, som man er det ved de otte Veie, paa hvilke Ingen reiser.
Otte Veie og ingen Reisende! Det er jo som var Verden uddød, og den Efterlevende bragt i den Forlegenhed, at der var Ingen til at begrave ham; eller som var det hele Folkefærd vandret ud ad de otte Veie og havde glemt Een! ” (Kierkegaard: Stadier paa Livets Vei. 1845. P. 8.)
Ved Store Gribsø mødte jeg vandreren med hunden, han var på tur i Gribskov og havde mad med til fire dage. Han var ved at sætte madding på fiskestangen, for han ville fiske i søen. I rygsækken medbragte han blandt andet liggeunderlag, presenning og en rigtig god sovepose. Der var allerede brænde på bålpladsen, og ellers var der nok at finde efter orkanen.
Har I fået lyst til en vandretur i samme område kan I medbringe Skovkort: Gribskov – Nødebo. I kan tage et print, eller hente kortet på biblioteket.
Rigtig god tur! Husk flere tynde lag tøj, mad og drikke 🙂
Det er forbudt at Ryge – Spytte – Spise – Drikke
Her endte jeg min vandretur. Ved siden af Fiske Auktions Hallerne i Gilleleje, hvor forbudet mod ovennævnte aktiviteter pryder aktionshallens væg: Det er forbudt at ryge, spytte, spise og drikke, sikke et held der var lukket 😉
Tidligere på dagen havde jeg været i et svært dilemma. Vejrudsigten havde lovet sol, men klokken 12.00 var himlen stadigvæk GRÅ. Hvad gør et solhungrende menneske uden privatfly. Kigger en ekstra gang på vejrudsigten og finder ud af at solen skinner i Gilleleje.
Det gjorde solen da også – til at starte med!
Jeg ville en tur ud til Gilbjerghoved og mindestenen, der er rejst for Danmarks filosof, Søren Kierkegaard.
Ikke for at se mindestenen, men for at genopleve det sted, hvor vi lå på ryggen i græsset, og så tranerne kaste sig ud i en halsbrækkende glideflugt på vej mod Sverige. Opvindene er kraftige her ved den 30 meter høje skrænt, og det er et populært sted for paraglidere. Gilbjergstien viser vejen med flot udsigt over Kattegat mod Kullen.
Her, hvor stenen står i dag, sad Søren Kierkegaard på en bænk i august 1835, og filosoferede. Her skrev han:
Hvad er sandhed andet end leven for en idé
Der var et ret enestående lys her ved stenen, og jeg fik en association til de malerier, jeg har set fra de danske guldaldermalere.
Tilbage i Gilleleje kan jeg se solen skinne i horisonten, bare ikke hvor jeg er. Det er heldigvis lige meget nu, for det har været en rigtig flot tur. Jeg beslutter mig for at gå en tur ned i havnen, inden jeg tager toget tilbage. Gilleleje Havn er Sjællands største fiskeri-havn med mange restauranter og forretninger, foruden auktionshallerne.
Da jeg passerer Adamsens Fisk lokker et skilt med friskflåede rødspætter, og inden længe er aftensmaden sikret.
Som I kan se, skinner solen i horisonten, men ikke længe snart er det mørkt! Når jeg ser ind mod kysten ses Nakkehoved Fyr, der sammen med Kullens fyr markerer indsejlingen til Øresund.
Som I kan se, vil jeg snart være i stand til at opleve en flot solnedgang. Jeg skal bare køre et par kilometer væk fra Gilleleje for at være ude i dagens sidste sol.
Nu går turen hjemad. Jeg føler ingen trang til at ryge eller spytte, men jeg skal hjem og spise og drikke. Friskflåede rødspætter og et glas hvidvin!
You must be logged in to post a comment.