Planlæg Din Vandretur

Posted on 27. October 201528. October 2015 by Hanna

Jeg er blevet spurgt om længde og varighed af min tur: Med toget ud til Furesøen.

‘I Form’ og ‘Motion-online’ er websider med forskellige råd til træning. De har et link med Ruteopmåler, der indeholder et detaljeret elektronisk verdenskort, der er frit tilgængeligt på internettet.
I stedet for kort eller satellit på de omtalte websider, vælges osm.

Kortet er meget detaljeret, og her findes småveje og i nogle tilfælde endda påtegnede skovstier.
Ved hjælp af et osm kort målte jeg distancen til at være omkring 10 kilometer mellem Holte og Farum.

Hvor lang tid tager det at gå 10 kilometer?
Det er en rigtig god ide at kende sin egen kadance: 4, 5 eller 6 kilometer i timen?

Terrænet mellem Holte og Farum er meget let gået, men hvordan er din form? Jeg vil derfor undlade at komme med en tid på omtalte tur, for det er en meget variabel faktor.

God tur i det fantastiske efterår ❤

Foto af Hanna Greenwood

Lidt mere information om vandring i mit indlæg: TRITTSICHERHEIT

Storms

Posted on 24. October 201524. October 2015 by Hanna

Now the autumn storms begin. Yesterday the wind reached storm and I am getting used to see trees tumbling around me. One day I had a delay before I left home and a huge tree had blocked the path I was supposed to take. It was a huuuuge tree and when it fell it broke a road sign and some of the tree shattered to atoms. I might have been lucky there.
Another day a strange sound came from behind. When I looked back I saw a tall birch fall over with a deep sigh. Nature is beautiful now, and tumbling trees does not prevent me from a walk in the forest 🙂

Nu begynder efterårets storme. I går nåede vinden kulingstyrke, og jeg har vænnet mig til at se træer vælte omkring mig.
En dag havde jeg en forsinkelse, før jeg tog hjemmefra, og da havde et stort træ blokeret den vej, jeg færdes på. Det var et kæmpetræ, og da det faldt, væltede det et vejskilt, og noget af træet var knust til atomer.
En anden dag hørte jeg en mærkelig lyd, der kom bagfra. Da jeg kiggede tilbage, så jeg en høj birk vælte med et dybt suk. Naturen er meget smuk lige nu, og væltende træer skal ikke forhindre mig fra en tur i skoven 🙂

An Old Forest in Denmark

Posted on 16. October 201516. October 2015 by Hanna

Gribskov is the fourth biggest forest in Denmark, located 46 kilometres north of Copenhagen. The name, Gribskov means a thing which gripped, belongs to everybody. It’s a state forest!
The forest has roots that are over 10,000 years old and the forest consist of a system of moraines with parallel ridges and valleys.
In these years, forest workers are in the process of restoring the lakes to give new life to birds and animals.

On my journey towards my destination there is a little child sitting in her baby carriage in the train. When the train drives into the forest her eyes get bigger and she drops the jaw while a small drop of drool threatening to run down over the ignored brightly coloured toys.

The child’s attention to nature makes me think of archetypal memory. A few years from now I can meet the child with a small backpack containing a packed lunch and an extra sweater. It is as though a lot of people have become conscious about nature and what it means to them.

I get off the train at Kagerup Station, and head for “The Horse Lake”, a suitable nickname but not today. When I arrive at the lake, I’m all alone. Even the horses are seeking shelter inside the dense forest.
I have almost walked past the lake, when I hear birds cry high above my head, and I know what it is. Cranes migrating southward.

There is a fine mist over the forest and the weather is much different from last Sunday where drifting clouds graced a beautiful blue sky. Not many days have past since then and I already have an urge to see this beautiful forest once again dressed in autumn colour.

Gribskov er den fjerde største skov i Danmark, og ligger 46 kilometer nord for København. Navnet, Gribskov betyder en ting, som grebet, tilhører alle, en statsskov.
Skoven har rødder, der er over 10.000 år gamle, og skoven består af et system af moræner med parallelle højdedrag og dale.
I disse år er skovarbejdere i færd med at genoprette søerne for at give nyt liv til fugle og dyr.

På min rejse mod Kagerup station sidder et lille barn i hendes barnevogn. Da toget kører ind i skoven bliver hendes øjne større, og hun taber kæben, mens en lille dråbe savl truer med at løbe ned over det ignorerede farvestrålende legetøj.

Barnets opmærksomhed på natur får mig til at tænke på, om der eksisterer arketypisk hukommelse. Om et par år fra nu, kan jeg møde barnet med en lille rygsæk, der indeholder en madpakke og en ekstra trøje. Det er, som om en masse mennesker er blevet bevidste om naturen, og hvad den betyder for dem.

Jeg står ud af toget ved Kagerup Station, og sætter kursen mod “Hestesøen”, et passende øgenavn, men ikke i dag.
Da jeg ankommer til søen, er jeg helt alene. Selv hestene søger ly inde i tæt skov.
Jeg er næsten gået forbi søen, da jeg hører fugle skrige højt over mit hoved, og jeg ved, hvad det er. Traner, der migrerer sydover.

Der er en fin tåge over skoven, og vejret er meget forskelligt fra i søndags, hvor drivende skyer prydede en smuk blå himmel. Ikke mange dage er gået siden da, og jeg har allerede en trang til at se denne smukke skov igen klædt i efterårets farver.
____________________________________________

Gribskov med kort til print, og mange flere oplysninger om seværdigheder.

Kløverstier

Posted on 8. October 201525. January 2018 by Hanna

Ridder til hest, Billede på granitkvader fra begyndelsen af 1100 – tallet

Vi har været oppe på Bastruptårnet, og fantaseret over historien mens vi nød synet af Bastrup Sø og skovene. Bagefter gik vi over til Klevad Mose, der altid er et besøg værd.
På turen bemærkede jeg et Kløver tegn. I kender måske betydningen, hvis ikke, kan I læse om projektet længere nede i indlægget.
Klik i billedet af Kløversti mærket, og I kan få inspiration til en vandretur ved Bastruptårn via Endomondo.
Kløverstier er et projekt der skal forene befolkningens muligheder for kultur-, frilufts- og naturoplevelser med motion og bevægelse.¹
Friluftsrådet, Danmarks Idræts-forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger samt Danmarks Firmaidrætsforbund har samarbejdet om etablering af nye afmærkede stiruter i danske byer.

“Eksempler på skiltning:
Kløverstierne bliver afmærket med kløverskilte i fire farver alt afhængig af rute og længde. Ruten på 2½ km bliver grøn, 5 km blå, 7½ km rød og 10 km sort.
Ved Kløverstiernes udgangspunkt opsættes en større startpæl eller pylon.

Rigtig god tur derude og husk madpakken ❤ 🙂

___________________________________________

I kan læse mere om Bastruptårnet her på Egedal Leksikon

The ‘Smultronställen’ at Bräkentorpasjön

Posted on 1. October 20151. October 2015 by Hanna

I’ve heard many stories about the country life in Sweden from ours friends who were born and raised there. I have had the pleasure walking in their footsteps, literally.
They grew up with a solid traditions for outdoor life. They have a close and respectful relationship with nature, which they have passed on to their children and grandchildren.

Grandchildren? Yes! The first is on the way ❤
Good luck on the mountain, in the woods, on the horse and in the forest lake …

The pictures below are from Rude Skov and Jægersborg Dyrehave in Denmark.

Farewell to the Farm
The coach is at the door at last;
The eager children, mounting fast
And kissing hands, in chorus sing:
Good-bye, good-bye, to everything!
To house and garden, field and lawn,
The meadow-gates we swang upon,
To pump and stable, tree and swing,
Good-bye, good-bye, to everything!
And fare you well for evermore,
O ladder at the hayloft door,
O hayloft where the cobwebs cling,
Good-bye, good-bye, to everything!
Crack goes the whip, and off we go;
The trees and houses smaller grow;
Last, round the woody turn we sing:
Good-bye, good-bye, to everything!
By Robert Louis Stevenson
_________________________________

Bräkentorpasjön

Rude Skov Naturskole

The Hideaway or even better ‘Smultronstället’

Posted on 28. September 201528. September 2015 by Hanna

Do you have a smultronställe?

A smultronställe is a Swedish term for a place that is an undervalued gem. A place to feel comfortable, and hard for others to find. Often a place with a personal and emotional value. Literally smultronställe means a place of wild strawberries.

I have a smultronställe in Norway with an incredibly beautiful view. It is also a place that has challenged and enriched me. Fortunately, I have my places in Denmark too.

Har du et Smultronställe? Smultron betyder skovjordbær; et sted med skovjordbær.

Et smultronställe er en svensk betegnelse for et sted, der er en undervurderet perle. Et sted, hvor man føler sig godt tilpas, og som er svært for andre at finde. Ofte har stedet en personlig og følelsesmæssig værdi.

Jeg har et smultronställe i Norge med en utrolig smuk udsigt. Det er også et sted, der har udfordret og beriget mig. Heldigvis har jeg også mine steder i Danmark.

En omvej før aftensmaden

Posted on 23. September 201523. September 2015 by Hanna

Jeg manglede et par ting til aftensmaden. Dem kan jeg sagtens have med, selvom jeg tager cyklen, tænkte jeg.

Vejret var begyndt at klare op, og jeg kunne godt nå en lille omvej på vej til købmanden. Det var ihvertfald min faste overbevisning, da jeg kørte ind i Jægersborg Dyrehave.

På en dag med blå himmel og drivende hvide cumulus skyer minder landskabet mig altid om en bestemt fjeldovergang i Norge, Valdresflya. Det har aldrig generet mig.

Stien er fristende at køre på. Her ruller hjulene ubesværet, og i løbet af ingen tid er jeg forbi jagtslottet, og på vej mod de koleraramtes kirkegård ved Tårbæk port.

Ved en tjørn står en hvid hind og spiser bær af busken. Tjørnene er ellers plantet der, for at holde dyr og mennesker borte, så meget for den teori. Og dog, hvis buskene står tæt nok virker tornene garanteret efter hensigten.

Længere henne ad stien kan jeg høre nogle mægtige brøl, der runger under trækronerne, og jeg er ikke i tvivl. Kronhjorten er i brunst. Snart ser jeg hans harem stå i samlet flok og græsse. Længere inde mellem træerne kan jeg se hjorten, han har lagt nakken tilbage, mens han gør hævd på sit territorium.

Jeg er ikke alene. Adskillige fotografer har fundet de store zoomlinser frem. Jeg ved ikke om zoomen er ophørt med at fungere, for de er på vej ind i underskoven for at nærme sig det store drama.

I det samme kommer en bil kørende ad skovvejen. Det er skovfogeden. Han beder folk om at holde sig på stierne, så kronhjortene kan få lidt fred. Eller måske er det for at redde tilskuernes liv. Jeg kan godt holde en vis distance.

Der er ikke ret langt til havet, er min næste tanke. Tanken om sundet, den blå himmel og duften af hav afgør sagen, og jeg bliver ikke skuffet.

Der er smukt og solen varmer stadigvæk. Ishuset har åbent, og jeg får en snak med manden bag disken.

Vi lovpriser det smukke vejr. Nyd det nu, siger han, om lidt regner det, og vi ler.

Med hans ord og købmanden i baghovedet skynder jeg mig hjemad, men jeg ved allerede, at det bliver sen aftensmad 🙂

Hiking on the Beach

Posted on 22. September 201522. September 2015 by Hanna

It’s a long time since I have been here. The best coastline in North Zealand is between Liseleje and Tisvildeleje. When all summer guests have gone home, and the beach is deserted, then the undisturbed tranquillity suddenly materialize itself…can I say that? 🙂

Now the experience is best if you want to hike.
Today the sky is unique and adds the landscape a changing nature. It’s almost like a shadow theatre where new surprising actions unfold. After several miles along the beach I find myself next to the forest with trolls. Well, that’s the Danish name for the forest due to the very ancient and gnarled pines when suddenly I realize that there are more shadows than might be healthy for me.
Dark clouds are looming in the horizon. There might be thunder in the package. I take no chances. I join the trolls. Maybe they have a shelter to offer if the rain comes.

While I’m waiting for the train in Tisvildeleje. a quiet pouring rain begins, but when I get home, the storm breaks loose. The thunder is persistent and dramatic. Two to three seconds between lightning and thunder, and it continues for a very long time.

From a safe place on the beach it would be a spectacular sight. Right now I’m happy to have reached home..

Det er længe siden, jeg har været her. Den bedste kyststrækning i Nordsjælland er mellem Liseleje og Tisvildeleje. Når alle sommerens gæster er gået hjem, og stranden er øde, så opstår den uforstyrrede ro. Nu er oplevelsen bedst, hvis man ønsker at vandre.
I dag er himlen unik, og tilføjer landskabet en skiftende natur. Det er næsten som et skygge teater, hvor nye overraskende tiltag udfolder sig. På min tur langs stranden befinder jeg mig snart ud for Troldeskoven. Skoven har fået sit navn på grund af de meget gamle og krogede fyrretræer.

Mørke skyer truer ude i horisonten. Der kan være torden i pakken. Jeg tager ingen chancer. Jeg drejer ind i skoven til troldene. Måske kan de tilbyde læ, hvis regnen kommer.

Mens jeg venter på toget i Tisvildeleje, begynder en stille silende regn, men det er først, da jeg når hjem, uvejret bryder løs. Tordenen er vedholdende og dramatisk. To til tre sekunder mellem lyn og torden, og det fortsætter i meget lang tid.

Det ville være rart at observere det fra et sikkert sted på stranden. men lige nu er jeg glad for at være i sikkerhed.

God tur og husk madpakken!

_____________________________________

Gravhøjene i Tisvilde Hegn

Hvis man kom sejlende langs kysten i bronzealderen, ville man kunne se gravhøjene på et åbent overdrevslandskab med spredte træer. Da de står højt i landskabet, har man kunnet se dem på lang afstand, mens man passerede forbi, og de rejsende ville få det indtryk, at landskabet er beboet af folk, man skal have respekt for.
.
Da den danske arkæolog Vilhelm Boye registrerede højene i 1800 tallet, kunne han ikke lade være med at beskrive nogle sære ting, der var forgået på egnen. Han fortalte, at der var steder i Tisvilde Hegn og særligt omkring Harehøjene, hvor selv de mest stedkendte for vild. Det er meget sjovt, for det er nemlig her, jeg har taget fejl af stierne. Så kortet er aldrig langt væk, når jeg er i det område.

Der er ikke færre end 59 gravhøje i Tisvilde Hegn. Heraf er flere meget store og velbevarede. Gravhøjene er mellem 3000 og 3800 år gamle. De har markeret samfundets hævdvundne ret til landskabet.

De døde, som ligger begravet inde i højene var både mænd, kvinder og børn. Ved begravelsen var de døde svøbt ind i et sovetæppe, og de blev lagt fuldt påklædt i kisten. Kisten var en udhulet egestamme, som blev lagt på et leje af sten.

Udsyn og indsigt

Havet er –

Kitesurfing, Mortérild og Kuling og kuling mellem Liseleje og Tisvildeleje

Rush Hour on the Mound

Posted on 20. September 201520. September 2015 by Hanna

They sit side by side on the hilltop with a magnificent view in front of them. I wonder if they consider that they sit on a 3500 year old burial mound raised over one of those days significant people?

In the present moment, it is completely irrelevant, even if it was a Martian, who had built the mound as a launching pad.

The serenity and depth is so rare and hard to find, but here it is easy to lose yourself in the view and enjoy the fresh scent of the ocean, pine, spruce and moss.

Go out and experience nature

Harehøj, Tisvilde Hegn

Udsigt fra Harehøj, Tisvilde Hegn

Harehøj, Tisvilde Hegn

Enebærdalen, Tisvilde Hegn

Rush hour på gravhøjen

De sidder side om side på bakketoppen med en formidabel udsigt foran sig. Mon de tænker over, at de sidder på en 3500 år gammel gravhøj rejst over én af datidens betydningsfulde personer?

I nuet er det fuldstændig ligegyldigt, selv hvis det var en marsboer, der havde opført højen som en affyringsrampe.

Roen og fordybelsen er så sjælden og svær at finde, men her er det let at fortabe sig i udsigten og nyde den friske duft af hav, fyr, gran og mosser.

God tur og husk madpakken ❤

Troldeskoven, Tisvilde Hegn

__________________________________________

Map Tisvilde Hegn

Nu er det Vandrevejr

Posted on 14. September 201514. September 2015 by Hanna

Har I brug for hjælp? Ja tak, lød svaret, en taxa ville være dejlig.

En stor familie var gået i stå midt på skovvejen. Aldersspredningen var stor, og flere familiemedlemmer var svært plagede af den pludselige sensommervarme.

Det kvikke svar, og tanken om en stor taxa på den lille skovvej fik de fleste til at smile. Da vi skiltes, havde latteren givet fornyet energi, og jeg så selskabet gå videre i samlet trop.

Nu er det perfekt vandrevejr, så nyd det, selv om en enkelt byge eller to skulle kaste lidt vand af sig.