Synes I også, det er mørkt, når I kigger ud? Gå ud alligevel, find de små stier i naturen og sjove opdagelser dukker op lige foran jer. I slideshowet kan I se fiskehejren fiske.

Synes I også, det er mørkt, når I kigger ud? Gå ud alligevel, find de små stier i naturen og sjove opdagelser dukker op lige foran jer. I slideshowet kan I se fiskehejren fiske.

Vandretur gennem Mølleådalen og Ravnholm Skov








Jeg blev altid for længe ude om vinteren, da jeg var barn. Det gjorde næsten ondt, det var, som om kulden var trængt langt ind i kroppen. Det var min oplevelse dengang. Det var også min oplevelse i dag.

Men det er så smukt at jeg ikke nænner at afslutte dagen. Luften er klar, og solen varmer til at starte med. Men pludselig er den der, kulden. Den er kommer snigende, og overrasker mig.

Det er helt i orden, for jeg er tæt på mit hjem, og varmen er ikke langt væk.

Dette hus minder mig om Pippi Langstrømpe. Stor naturgrund med legehus og fuglekasser hængt op i alle træerne.

Har I mulighed for at flekse på arbejdet i morgen, så gør det, for der er ikke meget sol tilbage klokken tre.

Furesøen og Mølleådalen var i deres festskrud i weekenden. Vandstæren har gjort sit indtog i Danmark, det var meget hyggeligt at se den igen. Dåhjortene gjorde kur til hunnerne, og så var der gedden, der nok skulle ha’ fastet.









Akkurat nu raser stormen. Mennesker sidder fast i togene, som er standset på grund af væltede træer.
I lufthavnen ‘har de ikke mere asfalt’, flyene holder parkerede, og folk sidder og venter, men trapperne kan ikke køres ud til flyene grundet stormen.
8 ud af 12 politikredse har frarådet al unødvendig udkørsel.
Vi respekterer advarslerne og bliver inde.

På det gule hus med dynen hængende ud ad vinduet, sidder en plade med påskriften: Her i Rådvad boede Georg Jensen i sin barndom.

Jeg har ikke kunnet slippe tanken om, hvilken fantastisk påvirkning naturen må haft på Georg Jensen i barndommen. Nu har jeg læst: Der var engang en sølvsmed, skrevet af sønnen, Ib Georg Jensen, og jeg havde ret.

En drømmer var drengen, Georg Jensen. Han fortabte sig tit i studier over skovens fugle, mus, firben, edderkoppespind og sværme af guldsmede. Ja, han glemte alt om skolen, mælken, der skulle hentes og andre gøremål.


På Erimitagesletten havde skader, krager og hjorte travlt med at overgå hinanden i deres forsøg på at sidde model for den kommende verdensanerkendte sølvsmed.

Den lille Georg fandt ud af, at blåler fra Ellemosen kunne bruges til at forme figurer af, hvis han brugte sand i leret. Han gav sig til at forme nisser, trolde, firben og frøer. Han gemte dem i en gammel cigarkasse og legede museum med dem.

Han blev stærkt opmuntret, da en murersvend fra knivfabrikken købte en lille figur af ham, for som svenden sagde, den var lige så flot, som de figurer, der smykkede husene inde i København.
Jeg har selv haft den priviligerede oplevelse at besøge Rådvad, når stilheden har sænket sig efter weekendens mange velfortjente aktiviteter.
Vandstæren, fiskeørn, isfugl, blåbåndet pragtnymfer, jeg glemmer aldrig dette område.

Rådvad Dam sidste vinter.
I kan læse meget mere om Georg Jensen her
I går var det Naturens Dag, det er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser. Det betød livlig trafik ved Rådvad, hvor naturskolen havde flere arrangementer.



Der er mange børn, som ikke er vant til at færdes i naturen i dag.
Det var ét af formålene med dagen, at give dem en god introduktion, fordi ophold og kendskab til naturen har mange gode sideeffekter.

Her tæt ved Slagslunde, meget langt ude på landet, sad min søster engang i sin bil med et nyerhvervet kørekort og græd, indtil hun fik så meget hold på sig selv, at hun forsigtigt kunne køre videre.
Vejene var nemlig væk, og det var kun elledningerne, der markerede et vejforløb i det snedækkede landskab, men vanen tro klarede hun også denne udfordring.
Det var også her ved Slagslunde Forsamlingshus, vi engang begyndte vores vandring sammen med nogle venner. Det var koldt, det var november, men humøret var højt. Vi kom forbi Gulbjerg Mose, der var helt stille, og tågedisen lå hen over vandet. Nogle lystfiskere havde overnattet langs bredden, og var nu i gang med morgenmaden. Vi havde også morgenmaden med, hjemmebagte boller og tebirkes.
Ved mosen var der en stemning, jeg aldrig har glemt.
Derfor står jeg igen ved Gulbjerg Mose. Her er stadigvæk smukt, så jeg fortsætter ad trampesti op langs bredden. Men stilheden bliver brudt af trafikstøj, og minderne fra den omtalte morgen forbliver minder, og lader sig ikke genopfriske. Jeg går videre gennem skoven mod Buresø og pludselig går tre rådyr over stien. Vindretningen er rigtig, og de passerer uanfægtet.
Jeg når frem til Buresø, og her er et lille frokostselskab i opbrud. To af gæsterne er gået i vandet, mens den tredje, en ung mand, fortærer resterne af Pepperonien på en lækker pizza. Vi får en hyggelig snak, inden jeg fortsætter over i Ganløse Eget, og her finder jeg Danmarks bjerge.
Her ved Nælde Sø er der tid til lidt frokost, mens grønne frøer sidder rundt omkring og dingler med benene i vandkanten 😛
Dette landskab er unikt, og det er næsten med vantro, jeg bevæger mig igennem disse istidsskabte bjerge …nå ikke, så bakker da.
Her i bakkerne i en højde på 33,5 meter over havet har Mølleåen sit udspring
Jeg fortsætter videre forbi mod Bastrup Sø.
Tæt ved Bastrup Tårn hører jeg høje latterudbrud, det ene efter det andet.
– og nu forstår jeg. Hestene viser, at de godt kan svømme, og det imponerer.
Jeg forsætter forbi Bastrup Tårnet og får følgeskab et par kilometer af en sort retriver, lige indtil jeg nærmer mig Klevads Mose
Her er enestående smukt.
Køerne er en del af naturplejen, og forhindrer mosen i at springe i skov.
Der er kælet for detaljen, her ved den eksklusive rasteplads i det sorte hus.
Bænke udenfor og indenfor. Oplysninger om Klevads Mose og hvilke dyr og fugle, man kan forvente at finde her. Udsigten, den kan ikke beskrives…
Jeg går gennem store sivskove, indtil jeg når ud til Gedevase Bro, her fortsætter jeg over til Sortemose og de Ungarnske vandbøfler, inden jeg sætter kursen langs Farum Sø og stationen.
Det er et fantastisk arbejde, der er lagt i at etablere dette stisystem.
Husk madpakken, rigeligt at drikke og kortmateriale og efterlad kun jeres fodspor.
Rigtig god tur!
Vi blev nysgerrige på SkodsborgRuten, en vandretur, der er afmærket fra Stampedam via Rådvaddam og op til Skodsborg. Det er absolut ikke ukendt terræn, men det er interessant at se hvad det er, professionelle naturfolk lægger vægt på, når de afmærker en rute i et terræn. Turen er skyggefuld, og længden er på 6,6 km. Den er meget varieret, og vandet er allestedsnærværende i form af damme, Mølleåen og Øresund.
Ved Stampedam er der infotavle om turen.
Fra dammen går stien op i skoven, og op på en højderyg med prægtige gamle træer. Engang imellem er der et flot kig ned i dalen. Stien fortsætter ned til Rådvaddam og Rådvad, der er meget rig på historie. Her ligger sølvsmeden og billedhuggeren Georg Jensens barndomshjem. Det er ikke svært at forstå, hvis Georg Jensen har følt sig stærkt inspireret af den meget smukke natur. Her har vi set isfugl og vandstær, ikke kedeligt! Nu går ruten på bro over Mølleåen, og op i Jægersborg Hegn. På broen er et brudepar ved at blive foreviget.
Ved Skodsborg Dam er der meget idyllisk, og vi nyder stilheden på en bænk, inden vi fortsætter ud til Øresund.
Her ligger Skodsborg Kurhotel og Spa, så der er god mulighed for at forlænge opholdet.
Efter et kortere ophold ved vandet går vi tilbage samme vej, og forsætter tilbage til Mølleåen. Ved Rådvaddam har svanefar iværksat et fingeret angreb på en kajakroer, mens svanemor og ungerne duperet ser til på behørig afstand. Svanefar bliver ignoreret i et helt kvarter, og tilsidst vender han lettet ryggen til den lunkne rival.
Tilbage ved Stampedam er vi enige om, at SkodsborgRuten er en flot og varieret tur.
Rigtig god tur!
I et tidligere indlæg skrev jeg om Norgesvejr; blå himmel med drivende hvide skyer, frisk vind, lav luftfugtighed og god sigt. Det er den type vejr, der gør mig glad og forhindrer mig i at sidde stille for længe ad gangen.
Jeg havde til min store fortrydelse glemt en vigtig variabel i ligningen Norgesvejr, celcius! Det er ikke sjovt at være fuldstændig overophedet på en vandretur. Kroppen bruger energi på den nødvendige afkøling, mens det er meget sjovere at bruge energien på at udforske nye stier.
Det er på mine små ture i det varme sommervejr, at jeg lægger planer for længere ture, som her, hvor jeg er på Frilandsmuseet i Brede.
Det er ved den røde gård fra True ved Århus, at han overhaler mig igen, men denne gang indleder jeg høfligt en samtale om vejr og vind. Efter disse formaliteter spørger jeg nu, jeg kender allerede svaret, om han muligvis var den geografilærer, som lærte mig at Arresø er Danmarks største sø.
Jeg genkender til min overraskelse mimik og bevægelser, som var det en nær ven og ikke en person, som underviste mig i mine første skoleår. Der er noget andet, der ligger mig på sinde i min samtale med ham, vandrer han?
Nu tænker I måske, at det var en besynderlig ide at få? Men det er efterhånden blevet en udtalt fornemmelse, jeg har udviklet. Til min store glæde har jeg ret, og vi får en dejlig snak om glæden ved at vandre. Hans historie på falderebet var genkendelig:
Dagen før var han faldet i snak med nogle nordmænd på stationen. De havde oppakning og vandrestøvlerne i orden. Jeg havde bare lyst til at låne deres støvler og begive mig ud på vandring med det samme….
Se, sådan taler en ordentlig geografilærer, en stor hilsen til ham, med ønsket om god vind og fine berigende vandreture.
You must be logged in to post a comment.