The Highest Peak in North Sealand

We take a stroll in Rude Skov and set the course towards Maglebjerg which is the highest peak in North Sealand.
The leaves are still missing on the trees and the look between the branches are spectacular.
Maglebjerg is 91 meter above sea level and a popular route for mountain bikers.
Just before the ascent, we see a woman let herself fall off the bike and then lies with her head down in the withered leaves.
It turns out that it’s the preliminary exercise for extending the hip flexor, but it looked like an accident at first sight

On our way down from the hill we pass an old churchyard and a chapel. Under the gravestones rest mentally disabled children, many of them died very young.
The patients lived under miserable conditions. They were heavily medicated and during stimulated. Many of the patients were also misplaced.
In the middle of 70’erene criticism began to emerge, resulting in a gradual abandonment of the original institution. In 1999, the vacated old buildings were sold.

We meet a group of children from a kindergarten. There is no yelling or screaming but cozy talk about nature.

A boy is walking in the steep hillside. From his backpack clothes are hanging in a couple of plastic bags. Perhaps a wet sock or two 🙂
He moves conscious between roots, fallen branches and depressions in the forest floor. It’s a wonderful sight because the seeds for outdoor activities and pleasures of nature are laid here.
Two small girls are forming the rear guard under aware monitoring from one of the pedagogues. They have stones in their pockets and take turns to show the most peculiar or finest stone of them all. The girls have fun, play around and dance.

It’s well-being at its best.

danskebjerge om Maglebjerg
danskebjerge om København og omegn

A DELIGHTFUL WALK

Sometimes ‘smultronställer’Âą shows themselves in nature quite unexpected and Søllerød Naturpark never fails to make my spirit fly high and to remember certain moments.

Woodlands and fields lie above the golf course on Rygaard Overdrev. I love the hilly area. The nature park is a continuation of Rude Skov and invites for a walk.

We often went by public transport in the past, when we wanted to explore an area.
It gives you the opportunity to begin the walk in one place and end up in another.
One sunny day not long ago I took Bus 150 towards Kokkedal Station and got off at Gammel Holte. I continued down Gamle Holte Gade and turned left just before Gammel Holte Vej.

Sometimes the path reminded me of Cumbria, of pictures I have seen from the moor in England.
Soon the path disappeared in a little lake and though I was wearing Goretex I went round and not through the new lake in order to keep warm and dry. Soon I was in the forest, Rude Skov and after a nice walk past Løje Sø I ended my walk at Holte Train Station.

Once again I had an overwhelming feeling of a longer hike. That’s what a walk can do for me when I plan the walk in the right way.

You should try it your self should you get the chance.

Âą
A smultronställe is a Swedish term for a place that is an undervalued gem. A place to feel comfortable, and hard for others to find. Often a place with a personal and emotional value. Literally smultronställe means a place of wild strawberries.

Søllerød Naturpark

The Habour

Some years ago, I took the train every morning from Hillerød towards Hundested to work.
At Christmas, I could see a Christmas tree brightened up the harbor area from my window. It was lashed to a crane in the harbor. An evocative sight.
The harbor is the focal point of the town.  In summer, the town is filled with travelers, but I like it best in winter. Nature becomes more present due to sea storms and the changing light from the sea. Maybe I’m biased by my penchant for ships and water, but the harbor is a very exciting place.

If the weather was fine finishing work hours, I walked up past Knud Rasmussen’s house and further along the coast down to Kikhavn. From here I went along small country roads to the nearest train station. Always late supper 🙂
In the year 2013 Hundested was selected as the best port in Denmark because of the many wonderful activities.

Hundested Havn

DSC02749-2

Hundested

 

Knud Rasmussens Hus

Knud Rasmussen planned his next polar expedition from his study with a tantalizing view over the sea.

Her sad Knud Rasmussen, og planlagde de næste ekspeditioner til polarområdet  med udsigt til Kattegat fra arbejdsværelset.

DSC02798

DSC02806

Spodsbjerg Fyr

I nogle år tog jeg toget hver morgen fra Hillerød mod Hundested for at arbejde.

Ved juletid kunne jeg se et juletræ lyse smukt ud over havneområdet fra mit vindue. Det var surret fast på kranen nede i havnen. Et stemningsfuldt syn. Havnen er omdrejningspunktet i byen.
Om sommeren er byen fyldt med feriegæster, men om vinteren er byen bedst. Naturen bliver mere nærværende i kraft af havets storme, og det skiftende lys. Måske er jeg forudindtaget med min hang til skibe og vand, men havnen er til stadighed et spændende sted, også om vinteren.

Hvis vejret var fint, når jeg skulle hjem fra arbejde, gik jeg op forbi Knud Rasmussens hus og videre langs kysten ned til Kikhavn. Herfra gik jeg ad små landeveje til den nærmeste togstation. Altid sen aftensmad 🙂
I ĂĄret 2013 blev Hundested Havn valgt som bedste havn i Danmark pĂĄ grund af de mange dejlige aktiviteter.

_______________________________

Nordkyststien – Fra Hundested til Gilleleje

Sejl til Hundested Havn

Hundested Fiskerihavn

 

Tranquillity in Strong Wind

Ready for the Seven Leagued

There is tranquillity in a strong wind.
The only sound is the sound of nature, the wind in the trees and the roar of the waves against the shore.

Best Hike

Best Hike uploaded this video: Skyline Trail Alberta, Canada made by Colin Krieg.

Watch and enjoy 🙂

You can read more about the Skyline Trail on besthike.com  by Rick Mc.

‘RH-MUL’ ‘INFESTUS NEMO PRAETER VOLABIT’

TĂĄrnet multe

30 Meter Høje Radartårn på det 90 meter høje Multebjerg midt inde i Gribskov

Hvornår tror du, flyvevåbnet giver en kop kaffe? Min ven er meget glad for udsigter, det har derfor været den stående bemærkning gennem mange år, når vi passerede Radarhoved Multebjerg på vandring midt inde i Gribskov.

En rund fødselsdag var nært forstående, og da jeg er glad for at finde på overraskelser, var der ikke langt fra tanke til handling; jeg skrev et brev til forsvarskommandoen i Vedbæk, og forklarede om vennens trang til at komme i højden.

Havde jeg forventet nogen reaktion? Nej, måske ikke. Glæden var derfor stor, da jeg blev ringet op af chefen for Radarhoved Multebjerg. Invitationen skulle være en overraskelse på fødselsdagen, og chefen havde taget det hensyn at ringe for at hemmeligholde arrangementet.  En meget hensynsfuld gestus, synes jeg.

Da fødselsdagen oprandt stod jeg med en officiel indbydelse fra Radarhoved Multebjerg, jeg tror, det er den bedste gave, jeg nogen sinde har givet 🙂

Lille radartĂĄrn pĂĄ Multebjerg, Gribskov

Lille radartĂĄrn pĂĄ Multebjerg, Gribskov

Vi blev modtaget i porten ind til anlægget af Kaptajn Allan Kjerrumgaard, og blev budt velkommen. Vi fik en briefing i bunkeren mange meter under skovens muld. Besøget var en speciel oplevelse, dels fordi det var meget interessant og nyt, men også fordi der var en utrolig god stemning overalt, hvor vi kom frem. Vi var ikke i tvivl, det var en superb arbejdsplads, med en god holdånd.
Snart befandt vi os højt over trækronerne i Gribskov i det høje radartårn, og kunne kigge til Dronningen på Fredensborg Slot og teletårnet mange kilometer væk i Store Dyrehave. Vi kunne se til Tibirke Bakker. Det var helt fantastisk!!!


Billederne er alle fra Gribskov, og var en del af det landskab, vi kunne se, da vi stod pĂĄ toppen af det store radartĂĄrn.

Det er en dag, vi tænker tilbage på med stor taknemmelighed.
Vi håber, Radarhoved Multebjergs mandskab har det godt, lige meget hvor i verden, de befinder sig.

____________________

Radaren pĂĄ Multebjerg

Air Control Wing

Endeligt farvel til Radarhoved Multebjerg

PĂĄ tur med Ninka Ninus

Det er ikke altid en vandretur bliver som planlagt. Jeg havde forestillet mig en tur på Farum Søsti i fredelige omgivelser, men vi var knapt kommet ind på stien, før vi blev bedt om hjælp til at løfte en havkajak.

To minutter senere faldt vi i snak med nogle lystfiskere. De var fra København, og medlemmer af Fiskeringen. En genial idé, hvor du gennem medlemsskabet deltager i en form for deleøkonomi.

Fiskerne var klædt varmt på, men det blæste for meget ude på søen, så de ville blive inde på land og fiske fra søbredden. Vi sagde knæk og bræk, og fortsatte hen ad stien.

Lidt efter mødte vi en afspærring. Der blev afholdt cykelcross, en spændende diciplin, både for tilskuere og deltagere. Når trætheden melder sig, skal man huske at klikke ud af pedalerne, før man står af cyklen 🙂

Vi fortsatte ad stien, og nu var det blevet tid for en efterlysning. Amanda på 2 år havde mistet sin tøjkanin, fortalte en bekymret mor, som forudså et hjerteskærende scenarie ved sengetid på grund af det forsvundne tøjdyr.

Ninka Ninus eller var det Houdini in spe, var væk. Sidst set ved en magelig bænk på toppen af en bakke.

Vi holdt udkig, og snart så vi Ninka Ninus sidde på en hegnsstolpe, og nyde solskinnet. Vi fulgtes med Ninka Ninus hele vejen rundt om søen, og han blev atter forenet med Amanda efter et par timer i frihed.

Nu kan alle sove trygt igen, så længe Ninka Ninus ikke forsøger sig med et nyt udbrud ❤

Fiskeringen: Medlemskabet giver adgang til billig leje af feriehuse, gratis adgang til robĂĄde, klubhus og fiskevand.

Medlemskabet i detaljer Medlemsskab af Fiskeringen

Et kort over stisystemer rundt om Farum Sø: Farum Søsti

Planlæg Din Vandretur

Jeg er blevet spurgt om længde og varighed af min tur:  Med toget ud til Furesøen.

‘I Form’ og ‘Motion-online’ er websider med forskellige rĂĄd til træning. De har et link med RuteopmĂĄler, der indeholder et detaljeret elektronisk verdenskort, der er frit tilgængeligt pĂĄ internettet.
I stedet for kort eller satellit på de omtalte websider, vælges osm.

Kortet er meget detaljeret, og her findes småveje og i nogle tilfælde endda påtegnede skovstier.
Ved hjælp af et osm kort målte jeg distancen til at være omkring 10 kilometer mellem Holte og Farum.

Hvor lang tid tager det at gĂĄ 10 kilometer?
Det er en rigtig god ide at kende sin egen kadance: 4, 5 eller 6 kilometer i timen?

Terrænet mellem Holte og Farum er meget let gået, men hvordan er din form? Jeg vil derfor undlade at komme med en tid på omtalte tur, for det er en meget variabel faktor.

God tur i det fantastiske efterår ❤

Foto af Hanna Greenwood

Foto af Hanna Greenwood

Lidt mere information om vandring i mit indlæg: TRITTSICHERHEIT

Storms

Now the autumn storms begin. Yesterday the wind reached storm and I am getting used to see trees tumbling around me. One day I had a delay before I left home and a huge tree had blocked the path I was supposed to take. It was a huuuuge tree and when it fell it broke a road sign and some of the tree shattered to atoms. I might have been lucky there.
Another day a strange sound came from behind. When I looked back I saw a tall birch fall over with a deep sigh. Nature is beautiful now, and tumbling trees does not prevent me from a walk in the forest 🙂

Nu begynder efterårets storme. I går nåede vinden kulingstyrke, og jeg har vænnet mig til at se træer vælte omkring mig.
En dag havde jeg en forsinkelse, før jeg tog hjemmefra, og da havde et stort træ blokeret den vej, jeg færdes på. Det var et kæmpetræ, og da det faldt, væltede det et vejskilt, og noget af træet var knust til atomer.
En anden dag hørte jeg en mærkelig lyd, der kom bagfra. Da jeg kiggede tilbage, så jeg en høj birk vælte med et dybt suk. Naturen er meget smuk lige nu, og væltende træer skal ikke forhindre mig fra en tur i skoven 🙂

An Old Forest in Denmark

Gribskov is the fourth biggest forest in Denmark, located 46 kilometres north of Copenhagen. The name, Gribskov means a thing which gripped, belongs to everybody. It’s a state forest!
The forest has roots that are over 10,000 years old and the forest consist of a system of moraines with parallel ridges and valleys.
In these years, forest workers are in the process of restoring the lakes to give new life to birds and animals.

On my journey towards my destination there is a little child sitting in her baby carriage in the train. When the train drives into the forest her eyes get bigger and she drops the jaw while a small drop of drool threatening to run down over the ignored brightly coloured toys.

The child’s attention to nature makes me think of archetypal memory. A few years from now I can meet the child with a small backpack containing a packed lunch and an extra sweater. It is as though a lot of people have become conscious about nature and what it means to them.

I get off the train at Kagerup Station, and head for “The Horse Lake”, a suitable nickname but not today. When I arrive at the lake, I’m all alone. Even the horses are seeking shelter inside the dense forest.
I have almost walked past the lake, when I hear birds cry high above my head, and I know what it is. Cranes migrating southward.

There is a fine mist over the forest and the weather is much different from last Sunday where drifting clouds graced a beautiful blue sky. Not many days have past since then and I already have an urge to see this beautiful forest once again dressed in autumn colour.

Gribskov er den fjerde største skov i Danmark, og ligger 46 kilometer nord for København. Navnet, Gribskov betyder en ting, som grebet, tilhører alle, en statsskov.
Skoven har rødder, der er over 10.000 år gamle, og skoven består af et system af moræner med parallelle højdedrag og dale.
I disse år er skovarbejdere i færd med at genoprette søerne for at give nyt liv til fugle og dyr.

På min rejse mod Kagerup station sidder et lille barn i hendes barnevogn. Da toget kører ind i skoven bliver hendes øjne større, og hun taber kæben, mens en lille dråbe savl truer med at løbe ned over det ignorerede farvestrålende legetøj.

Barnets opmærksomhed på natur får mig til at tænke på, om der eksisterer arketypisk hukommelse. Om et par år fra nu, kan jeg møde barnet med en lille rygsæk, der indeholder en madpakke og en ekstra trøje. Det er, som om en masse mennesker er blevet bevidste om naturen, og hvad den betyder for dem.

Jeg stĂĄr ud af toget ved Kagerup Station, og sætter kursen mod “Hestesøen”, et passende øgenavn, men ikke i dag.
Da jeg ankommer til søen, er jeg helt alene. Selv hestene søger ly inde i tæt skov.
Jeg er næsten gået forbi søen, da jeg hører fugle skrige højt over mit hoved, og jeg ved, hvad det er. Traner, der migrerer sydover.

Der er en fin tåge over skoven, og vejret er meget forskelligt fra i søndags, hvor drivende skyer prydede en smuk blå himmel. Ikke mange dage er gået siden da, og jeg har allerede en trang til at se denne smukke skov igen klædt i efterårets farver.
____________________________________________

Gribskov med kort til print, og mange flere oplysninger om seværdigheder.