Lergraven i Tokkekøb Hegn og Lystfiskeri

Tokkekøb Hegn er et meget flot område. Her i lergraven kan I fiske efter skalle, aborre og gedde.
Vær opmærksom, undgå at få flåter på jer.

DSC01723

I kan finde alle oplysninger samt kort her.

Flåter i Tokkekøb Hegn kan bære TBE virus. TBE virus kan overføres inden for få minutter efter bid af flåt. Sygdommen viser sig med feber og influenzalignende symptomer, som efter ca. 1-2 ugers symptomfrihed kan udvikle sig til hjernebetændelse.

Derfor er forebyggelse vigtig i form af lange ærmer og bukser.
Endvidere er gamacher/gaiter (Eks. DeuterAltus Gaiter skoovertræk) en rigtig god idé. Jeg synes, det er en fordel med elastik, der lukker til nede ved skoen, men selvfølgelig er det jo ikke 100 procent ‘vandtæt’. Alligevel må det betragtes som værende en rimelig god foranstaltning.

God tur!

Gå forsigtigt og medbring en telelinse

Ja, det burde jeg måske have gjort, når jeg ser billederne, medbragt en telelinse. Fossekall, Elveprest, Elvekall og Kvernkall. På dansk hedder fuglen vandstær. Kært barn har mange navne, og norges nationalfugl har mindst 70 lokalnavne.

Det forstår jeg godt, for den er, som et kært barn. Hele sommeren har fuglen været savnet ved de vandløb, hvor vi færdes til daglig. Men for en måned siden lokaliserede jeg den igen. Jeg fik den samme følelse, da jeg så den, som når der falder sne til jul. Glæde over den hyggelige lille fugl, glæde over at vandet er så rent, at fuglen vil være her.

DSC08099

Vandstæren, som den hedder på dansk, er ikke let at få øje på. Den holder til på brinkerne mellem jord og sten, og falder fuldstændig sammen med omgivelserne, men hold udkig for den er en oplevelse. Den nejer og pudser fjerene for pludselig at dykke under vandet for at samle vårfluelarver.

IMG_0095

I øjeblikket står vandet højt i alle Mølleåens damme.
Hvor mange So F***ING SPECIAL STJERNER ville Christine Feldhaus ha’ givet de sidste måneders vejr? Jeg tror, hun ville ha’ givet vejret 5 ud af 5 So F***ING SPECIAL STJERNER. Stormflod, orkan, masser af varme og regn i rigelige mængder…

IMG_0099

IMG_0104

IMG_0107

IMG_0123

IMG_0124

IMG_0127

IMG_0128

IMG_0131

Vandstæren sidder næsten oppe på brinken til venstre for midten. Troede I det var en sten?

Skærmbillede 2014-01-19 kl. 12.21.09

Her er et skærmbillede af min film fra sidste år, så kan I se størrelsesforholdet.

Meteorologerne har lovet solskin på fredag, livet er godt 🙂

Planlægning af Påskeferie 2014

Vandreture i foråret byder på gode oplevelser. Fuglene er aktive, og de er synlige nu, hvor bladløvet mangler. Lyset er stærkt og insisterende. Der er meget vand i vandløbene, og det er med til at intensivere naturoplevelsen.

Vands rislen i en bæk eller brusen i et vandfald, vinden i træerne og fuglekvidder, det påvirker os meget mere, end vi tror.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Billederne er fra Danska fall, en enestående oplevelse i foråret. Flere oplysninger fra Länsstyrelsen her: Danska fall

Vi overnattede på en god hytte på Pensionat Frösakull for flere år siden. Det fungerede fint for os. Vi havde mulighed for at tilberede lidt mad, og stedet lå centralt for det område, vi ville udforske. Stedet har siden skiftet ejer, men der er mulighed for at forespørge på priser, ledighed osv. her: Pensionat Frösakull. Der er naturligvis rigtig mange alternativer til Frösakull.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skedala Skog er et smukt naturområde. Parkeringspladser findes på hovedvej 25, vejen mellem Halmstad og Ljungby. Ved Toftasjön findes toilet og parkering.

Stisystemet i Skedala Skog er ved at blive reetableret, da store dele af stisystemet er ødelagt under de seneste storme. Stormskaderne er værd at huske på, når I planlægger vandreture. Tjek i forevejen eventuelt på turistbureuerne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Er I i området, er her lidt ideer til andre vandreture end dem, jeg har nævnt her, Promenadstigar och vandringsleder.

Der er kun én times kørsel fra Helsingborg til Halmstad!

Rigtig god tur! Husk madpakken, godt fodtøj, lag på lag tøj og opdateret kortmateriale. Efterlad kun jeres fodspor 😉

Fast Food

Synes I også, det er mørkt, når I kigger ud? Gå ud alligevel, find de små stier i naturen og sjove opdagelser dukker op lige foran jer. I slideshowet kan I se fiskehejren fiske.

DSC00935

This slideshow requires JavaScript.

Uventede oplevelser langs Furesøen

Jeg havde lyst til at besøge Furesøen i dag. Fred og ro, masser af frisk luft fra søen, og god motion i bakkerne. Vi parkerede ved Jægerhuset, og gik ud ad stien til Kinabugtens badeanlæg.

DSC01347

På broen ved badeanlægget så vi tusindvis af blishøns ude på vandet. Da vi gik ind på stien, fik vi øje på en flagspætte, der hakkede efter føde i barken, og på vejen ud mod Luknam fløj hundredevis af kvækerfinker op fra skovbunden, hvor de var i gang med at fouragere.

DSC01350

Men det spændende ved turen kommer nu. Sidste år var jeg herude flere gange, og se efter havørnen, som jeg havde hørt skulle holde til ved Furesøen, dog uden at få den at se.

Men nu, lige før vi når ud til Luknam, ser jeg havørnen svæve gennem luften, og den er imponerende. Mens vi kigger op, ser jeg havørn nummer to, det er helt vildt. De har en smuk glideflugt, og vender elegant i luften, for at starte et nyt svæv. Det ligner leg, men det er afsøgning af føde, blishøns er der nok af. Det her glemmer jeg ikke lige med det samme.

Langt ude på broen ved Luknam får jeg øje på en solsort, men nej! Det viser sig at være en vandstær. Den dukkede frem fra under broen da vi nærmer os, det er stort det her 🙂

Fra Hvidekilde til Nakkehoved Fyr

Luften er klar og kold. Det er vandrevejr. Jeg tager toget ud i skoven, i Gribskov, og står af på Kagerup Station.

DSC00998

Jeg sætter kursen mod Hvidekilde. Her fik vi de første myggestik i foråret sammen med vores venner. Vi havde den store picnickurv med, og slæbte den rundt i hele skoven. For en gang skyld var jeg ligeglad med det praktiske, det var sjovt og hyggeligt, og vi var mange til at bære.

Gribskov, ved Hvidekilde.

Der er flere steder, hvor rimfrosten lyser op i hele skovbunden, det skaber en fantastisk stemning.

Gribskov.

Jeg fortsætter vandringen mod Mårum Station, og ligger vejen forbi ved Gantekrogs-søen. Der er is på søen, og farverne i mos og græsser bliver fremhævet i den lave sol. Det bliver tidligt mørkt, og derfor tager jeg toget videre til Gilleleje inden lyset forsvinder.

DSC01080

Skarver, måger og andefugle synes også godt om vejret. Der er en utrolig god sigtbarhed, Kullen ses skarpt aftegnet. I Mölle er lyset tændt. Solen reflekteres i glasfacader, og på den måde opstår illusionen. Nu ved I det, for det fremgår ikke af billedet 😉

DSC01092

Der er allerede skygge her langs med klinten, men nu kan jeg få solnedgangen med.

DSC01081

DSC01120

Der var andre end mig, der var ude og nyde det flotte vejr.

DSC01151

Nakkehoved Fyr’s lyskegle spejler sig i vandet.

Jeg gik fra Dronning Mølle til Gilleleje i april måned. Det var en meget smuk forårsdag. Der er en indtagende udsigt fra den høje klint ud over havet. Det smukke fyr er Nakkehoved Fyr.

DSC00786

DSC00799

Toget kører lige ud i skoven. Der er flere afgange i timen med Lokalbanen fra Hillerød mod Kagerup

God tur og husk madpakken.

Søren Kirkegaard, Lille Gribsø, DVL’s Varde og Brandfolk

Nogle gange er skoven helt stille. Jeg kan gå i timer uden at møde andre, men sådan var det ikke i går, da var der hyggelige folk på færde.

DSC00564

Jeg gik mod Lille Gribsø og Dansk Vandrelaugs Varde, denne del af skoven er lidt mere vild.

DSC00561

På vejen så jeg en vandrer med oppakning og hund forsvinde ud af en sti, og jeg blev nysgerrig, hvor mon han var på vej hen? Men snart var der mange træer imellem os, og jeg stod nu ved den smukke Lille Gribsø.

DSC00562

Her kom jeg til at forstyrre en salamander, da den var ved at gå i hi, den fik dog hjælp efter dette portrætfoto 🙂

IMAG0664

DSC00565

DSC00589

DSC00600     DSC00602     DSC00609

Ved DVL’s Varde var det gået hårdt ud over nogle træer under orkanens rasen. Store tunge grene hang stadig højt oppe, og dinglede i grenkløfter, dem skal vi være opmærksomme på, når vi går i skoven. Det er ikke altid, alt er ryddet og ufarligt.

DSC00625

Senere hørte jeg skovmaskiner og troede, det var almindelig oprydning efter orkanen. Men det var Københavns Brandvæsen, som fik et kursus af Skovskolen i, hvordan skovningsværktøjer bruges ved redningsopgaver.

DSC00641

DSC00642

Mens jeg talte med en faglærer, kom et hundespand kørende, med en glad vinkende hundefører.

DSC00643

DSC00645

DSC00644   DSC00654   DSC00655   DSC00652

Jeg kom forbi Søren Kirkegårds sten. Han skrev, at døde man på dette sted, var der så øde, at der ikke ville være nogen til at begrave én. Så slemt gik det ikke, og øde var der heller ikke. En mountain biker var kørt hjemmefra uden kort over skoven, han blev derfor glad for det, jeg gav ham.

DSC00623

“Der ligger i Gribs-Skov et Sted, som kaldes Otteveiskrogen; kun Den finder det, som søger værdeligen, thi intet Kort angiver det. […] Ingen færdes paa denne Vei uden Vinden, om hvem det ikke vides, hvorfra den kommer eller hvor den farer hen. Selv den, der lod sig bedrage af hiin forføreriske Vinken, hvormed Indesluttetheden hist inde fanger efter Vandringsmanden, selv Den, der fulgte den snevre Fodsti, som frister ind i Skovens Indelukke: selv han er ikke der saa eensom, som man er det ved de otte Veie, paa hvilke Ingen reiser.

Otte Veie og ingen Reisende! Det er jo som var Verden uddød, og den Efterlevende bragt i den Forlegenhed, at der var Ingen til at begrave ham; eller som var det hele Folkefærd vandret ud ad de otte Veie og havde glemt Een! ” (Kierkegaard: Stadier paa Livets Vei. 1845. P. 8.)

DSC00658

Ved Store Gribsø mødte jeg vandreren med hunden, han var på tur i Gribskov og havde mad med til fire dage. Han var ved at sætte madding på fiskestangen, for han ville fiske i søen. I rygsækken medbragte han blandt andet liggeunderlag, presenning og en rigtig god sovepose. Der var allerede brænde på bålpladsen, og ellers var der nok at finde efter orkanen.

DSC00659

Har I fået lyst til en vandretur i samme område kan I medbringe Skovkort: Gribskov – Nødebo. I kan tage et print, eller hente kortet på biblioteket.

Rigtig god tur! Husk flere tynde lag tøj, mad og drikke 🙂

Dådyr, Vandstær, Gedde og Orkan

Furesøen og Mølleådalen var i deres festskrud i weekenden. Vandstæren har gjort sit indtog i Danmark, det var meget hyggeligt at se den igen. Dåhjortene gjorde kur til hunnerne, og så var der gedden, der nok skulle ha’ fastet.

DSC00009

DSC00016

DSC00030

DSC00118

DSC00106

DSC00125

DSC00126

DSC00129

DSC00116

Akkurat nu raser stormen. Mennesker sidder fast i togene, som er standset på grund af væltede træer.

I lufthavnen ‘har de ikke mere asfalt’, flyene holder parkerede, og folk sidder og venter, men trapperne kan ikke køres ud til flyene grundet stormen.

8 ud af 12 politikredse har frarådet al unødvendig udkørsel.

Vi respekterer advarslerne og bliver inde.

One cloudy day in Denmark

DSC08224

DSC08217

DSC08229

DSC08250

This was a day in August. Dark clouds rose ominously in the horizon, forming a dramatic backdrop of the idyllic surroundings. This is as good as it gets 😉

Naturen i Rådvad og Sølvsmeden Georg Jensen

DSC08880

På det gule hus med dynen hængende ud ad vinduet, sidder en plade med påskriften: Her i Rådvad boede Georg Jensen i sin barndom.

DSC08868

Jeg har ikke kunnet slippe tanken om, hvilken fantastisk påvirkning naturen må haft på Georg Jensen i barndommen. Nu har jeg læst: Der var engang en sølvsmed, skrevet af sønnen, Ib Georg Jensen, og jeg havde ret.

IMG_6361

En drømmer var drengen, Georg Jensen. Han fortabte sig tit i studier over skovens fugle, mus, firben, edderkoppespind og sværme af guldsmede. Ja, han glemte alt om skolen, mælken, der skulle hentes og andre gøremål.

IMG_6360

DSC09118

På Erimitagesletten havde skader, krager og hjorte travlt med at overgå hinanden i deres forsøg på at sidde model for den kommende verdensanerkendte sølvsmed.

DSC09085

Den lille Georg fandt ud af, at blåler fra Ellemosen kunne bruges til at forme figurer af, hvis han brugte sand i leret. Han gav sig til at forme nisser, trolde, firben og frøer. Han gemte dem i en gammel cigarkasse og legede museum med dem.

DSC06807

Han blev stærkt opmuntret, da en murersvend fra knivfabrikken købte en lille figur af ham, for som svenden sagde, den var lige så flot, som de figurer, der smykkede husene inde i København.

Jeg har selv haft den priviligerede oplevelse at besøge Rådvad, når stilheden har sænket sig efter weekendens mange velfortjente aktiviteter.

Vandstæren, fiskeørn, isfugl, blåbåndet pragtnymfer, jeg glemmer aldrig dette område.

Rådvad Dam sidste vinter.

Rådvad Dam sidste vinter.

I kan læse meget mere om Georg Jensen her