Forårsvandring i Sverige

Der er 22 dage til den første forårsmåned.
Foråret er lige rundt om hjørnet, og det er én af de bedste årstider til vandring ❤

Vi har været på eventyr i Småland mange gange. Søen, Bolmen er et helt unikt område.
Ved et tilfælde faldt jeg over en hjemmeside skrevet af Jan Elleby. Et site jeg havde glemt, men nu er det lykkeligt genfundet.

Jan Elleby, har beskrevet vandringer på langs af Sverige i ViaAlpina, se vigtige links efter billeder.
Etape 7 starter ved Skeen og fortsætter et langt stykke langs med Bolmen. Etapen er beskrevet som en vandring på 92 km over 5 dage.

Vi var på en sensommerferie i området for halvandet år siden. Jeg er vild med den natur.
Masser af skov, søer og meget smalle grusveje. Selv gamle forfaldne røde træhuse øger oplevelsen af bevaringsværdig smuk, gammel bondekultur.

Jeg kan varmt anbefale, at I kigger på hans omfattende spændende beskrivelser af vandringer. Han er også ivrig bjergbestiger, og har længe samarbejdet med Dansk Bjergklub.

Billederne er fra vores ferie.

DSC00872

__________________________________

Vigtige links:

Etape 7: Skeen – Unnaryd – Smålandsstenar

Planlæg din rejse med Sveriges kollektive trafik på Resrobot. Her kan I søge rejser mellem 50.000 holdepladser.

Smålands Sjörike

Planlægning af Påskeferie 2014

Vandreture i foråret byder på gode oplevelser. Fuglene er aktive, og de er synlige nu, hvor bladløvet mangler. Lyset er stærkt og insisterende. Der er meget vand i vandløbene, og det er med til at intensivere naturoplevelsen.

Vands rislen i en bæk eller brusen i et vandfald, vinden i træerne og fuglekvidder, det påvirker os meget mere, end vi tror.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Billederne er fra Danska fall, en enestående oplevelse i foråret. Flere oplysninger fra Länsstyrelsen her: Danska fall

Vi overnattede på en god hytte på Pensionat Frösakull for flere år siden. Det fungerede fint for os. Vi havde mulighed for at tilberede lidt mad, og stedet lå centralt for det område, vi ville udforske. Stedet har siden skiftet ejer, men der er mulighed for at forespørge på priser, ledighed osv. her: Pensionat Frösakull. Der er naturligvis rigtig mange alternativer til Frösakull.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skedala Skog er et smukt naturområde. Parkeringspladser findes på hovedvej 25, vejen mellem Halmstad og Ljungby. Ved Toftasjön findes toilet og parkering.

Stisystemet i Skedala Skog er ved at blive reetableret, da store dele af stisystemet er ødelagt under de seneste storme. Stormskaderne er værd at huske på, når I planlægger vandreture. Tjek i forevejen eventuelt på turistbureuerne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Er I i området, er her lidt ideer til andre vandreture end dem, jeg har nævnt her, Promenadstigar och vandringsleder.

Der er kun én times kørsel fra Helsingborg til Halmstad!

Rigtig god tur! Husk madpakken, godt fodtøj, lag på lag tøj og opdateret kortmateriale. Efterlad kun jeres fodspor 😉

Aflysning af Juleaften

Vi fik en glad invitation fra Sverige. I ved, I altid er velkomne, klingede det på dejligt svensk, kommer I juleaften? Åh! Det vil vi forfærdelig gerne, men vi er ramt af influenza, vi må se tiden an.

Det så håbløst ud, sandsynligheden for at vi skulle tilbringe julen her var meget stor

DSC04088     DSC04093

Jeg skulle holde mig rask, og samtidig pleje min ven optimalt: Masser af varm te, masser af c-vitamin fra diverse frugter og grøntsager og god rødvin. Det så sort ud, men pludselig skete miraklet dagen før afrejse: Jeg har det helt fint, det kan sagtens lade sig gøre! Alle tiders! Så kom vejrmeldingen, snestorm undervejs. Rammer Nordsjælland i eftermiddag, og sjældent har DMI været mere præcis

IMG_0013     IMG_0002

Men, næste morgen var vejene fine og vi tog af sted.

Hallandsåsen

Hallandsåsen

Endelig nåede vi frem til juleaften, hvilken glæde, og så hyggelig julefesten blev.                 I formiddags blev det også til et besøg ved havet, desværre nåede vi ikke at se de mange julebadere, klik i billedet herunder, for at se dem på Josefine Frej’s foto.

DSC04185

Glædelig Jul!

Hiking in Halland and The Battle at Fyllebro

Vi har været her før, ved Danska Fallet. Nu hvor vi er i nærheden, må vi bare se stedet igen. I den store å, Assman findes Danska Fallet, der består af en række vandfald, hvor det største har et lodret fald på cirka 35 meter.

Danska Fallet

Vandfaldene ligger i et naturreservat på 70 hektar cirka 2 kilometer syd for Simlångsdalen i Halland. Det største vandfald har et lodret fald på omkring 35 meter.

Udtrykket Danska Fallet stammer fra en legende:

Efter slaget ved Fyllebro den 17. august 1676 i krigen mellem danskere og svenskere under Karl XI, var en lille del af den samlede danske hær flygtet op langs Fylleån, hvor de forsøgte at skjule sig.

En gruppe nåede så langt som til skovene ved Assman åen tæt ved Simlångsdalen. Ifølge legenden forsøgte danskerne at krydse en hængebro over vandfaldet i Assman åen. Svenskerne skulle have jaget dem op på broen, og da de var flest skar man broen ned. Broen blev kastet ud i vandfaldet, og mange danskere må være faldet i og omkommet☂

Har I lyst til mere smuk naturvandring finder I Skedalaskog, også på hovedvej 25. Der er parkering ved Torvsjön. Her udgår 3 afmærkede ture, af varierende længde.

☂WIKIPEDIA

Ynnabo i Halland

Jeg fik lyst til at vandre. Lyst til Norgesvejr. Når luften er klar og himlen er blå, temperaturniveauet omkring de 12 – 15 grader, så er betingelserne til stede for at udforske nye områder. Jeg startede med at udforske Halland og Småland på nettet. Det skulle ikke være for langt væk, og jeg endte med Ynnabo, et lille samfund i Hylte kommune i Halland. Ynnabo er omgivet af store skove, kun afbrudt af små gårde, og søer, der funkler og glimter som de fineste safier.

Vi lejede en sommerstuga gennem Novasol, og huset brugte vi som base for dagsturer. Her er billeder fra en kanonflot vandretur. Meget af tiden vandrede vi på en åsryg mellem 2 søer. Så blir’ det ikke meget bedre –

This slideshow requires JavaScript.