The trees stand menacing like tall dark figures in the gloomy forest.
Forest lakes that seem abysmal when I try to glimpse the bottom.
A daunting silence –
The smooth surface of the rivers, which are torn by rocks.
Wasn’t that a shadow on the rock?
Didn’t you hear the fiddle?
The rivers in Denmark are few and they rarely swell, as Lagan does.
Lagan River is a popular place for salmon fishing.
‘The Lagan is one of four main west coast rivers in south-western Sweden besides Göta river. It is with 244 kilometres one of the longest rivers in southern Sweden.
People have been following the river from the coastal areas since the Viking Age and settling in its vicinity.
Along Lagan was a trading route, the so-called Lagastigen, which is now part of the road E4.’ Wikipedia.
Only a few hours drive from Copenhagen you will find the lovely Swedish countryside.
The bedrock in Denmark is deeply buried under kilometres of thick deposits for about 500 million years ago.
These deposits generally consist of sand, clay, lime, chalk.
In Sweden you always find the bedrock peeping out everywhere.
We visited some family, and the opportunity arose for a walk by an old favourite lake of ours.
For years it was a tradition to take a walk in the forest and around the lake Bräkentorpasjön.
Happily we found that things hadn’t change except for an area swept clean by the storm Gudrun back in 2005.
The Swedes categorise Gudrun as a century storm due to the catastrophic damage it made.
STF Hostel, Linggården in Södra Ljunga is a great place to stay. Nice surroundings and nice people.
We could cover the windows with snow spray.
If we do that, we don’t have to look at the horrible weather.
We were seated at a wonderful Christmas table though the view towards the sea was blurred.
The rocky coastline faded away in a rough sea and heavy rain.
However, we quickly forgot the weather in the cheerful company with anecdotes, singing and delicious food.
On Christmas Day the weather was excellent, the rain had stopped 🙂
To our dear hosts:
May you live as long as you want,
And never want as long as you live.
Jeg er taget til Falsterbo syd for Malmö for at se 10.071 musvåger trække ud over havet mod Danmark. Min optimisme er stor, da jeg går ud over strandheden, det bliver en oplevelse for livet.
Falsterbo og Skanør er navne, jeg har hørt som værende fantastiske fuglelokaliteter, så det er nødvendigt at rejse over Den Jävla Bron 😯
På vej ud i klitterne opdager jeg, at den svenske vejrudsigt har fejlet. Folk bader og soler sig, det er stegende varmt. Instinktivt har jeg ladet jakken blive hjemme, men alligevel. Jeg havde forventet 14 grader og en frisk brise. Det er ihvertfald 20 grader og vindstille.
Ude over vandet ser jeg et lille fugletræk, det er alt! Det er middagstid, og det er måske én af grundene til, at de 10.071 musvåger udebliver 😥
Det er nu, jeg starter vandringen mod Falsterbo kyrka. Kirken har haft de samme svære betingelser, som Den Tilsandede Kirke på Skagen.
Vandringen fortsætter videre mod, hvad jeg tror, er Skandinaviens ældste fyrtårn, og efter en lang, varm og kedelig tur på asfaltvej, når jeg endelig frem til Falsterbo Golfklub.
For det er her bag ved golfbanen at Falsterbo Fyrtårn ligger. Det første der møder mig, er store hegn, der skal opfange vildfarne skud. Fint nok! Det næste jeg ser, er en skilteskov.
Her er det meningen, at man skal tjekke kugleregnen fra venstre og fra højre, men det skal gøres i den rigtige rækkefølge:
Vi har før krydset golfspillere i Sverige, og lad mig fortælle jer en ting, de er meget fokuserede.
Det er et stort aktiv at kunne fokusere, men vi er før blevet meget forskrækkede, når et råb har gjaldet gennem stilheden.
Ved det næste skilt traf jeg min beslutning, jeg var ikke forberedt på krig. Foranstaltningen er næsten samme øvelse, som hvis man bliver overrasket af tordenvejr i bjergene. Sæt dig på hug med samlede ben og bøj hovedet mod knæene, og kryds fingrene for at du ikke bliver ramt.
Falsterbo Fyr må vente indtil en dag, hvor golfklubben tilbyder at eskortere mig gennem skudlinien i en pansret mandskabsvogn 
_____________________
I har måske set musvåger svæve over skov og mark, mens de kommer med deres karakteristiske skrig. Tænk hvis man fik lov at opleve 10.071 musvåger trække ud over havet fra Falsterbo, som det skete den 11. oktober 2010. De fløj mod Stevns og sydover. I løbet af dagen registrerede man tusinder af musvåger i området.
Vi har en svensk forbindelse, de er ekstremt herlige at være sammen med 😉
Danskerne kommer på heldagsudflugt i busser, biler og til fods, den sidste gruppe er den mindste.
De besøger Sofiero uden for Helsingborg i Sverige. Vi har også været der, flere gange endda, og vi har vandret ud til slottet og haven, der ligger smukt med udsigt til den danske kyst og Kronborg.
Sofiero’s historie er tæt forbundet med Danmark. Det er Dronning Ingrid’s barndoms-hjem, Kronprins Frederik’s mormor.
Haven blev kåret som Europas smukkeste have i 2010, og den er noget særligt med romantiske haver, store arealer med rododendron og vandfyldte raviner.
De utålmodige har nok zappet væk fra min blog allerede, eller er begyndt at råbe ind i skærmen: Hvad så med den Marathon Vandring?
Landborgspromenaden er en fantastisk vandrerute, der går fra Raus kyrka via Kärnan, der ligger overfor færgehavnen, og frem til Sofiero.
Nu har man taget det gode initiativ, at forbinde Landborgspromenaden med en sti der går helt ud til Kullens fyr, og der er 
indvielse den 1. juni kl. 14 ved fyret.
Kullaleden bliver den første vandrerute i Norden, og den tredje i Europa, som bliver certificered som Leading Quality Trail. Det er et europæisk kvalitetssikringssystem, som skal garantere vandreren en god oplevelse.
Kullaberg er en juvel blandt de svenske naturreservater, og det er en glæde at næsten halvdelen af leden går rundt om Kullahalvøen.
Se de vigtige oplysninger her: Skåneleden og Kullaleden
Jeg har læst om Cecilia Hellke och Anna Nordstrand, som vil starte en tidlig vandring på lørdag fra Helsingborg, de vil gå ud til Kullabergs fyr, til indvielsen. Eftersom de arbejder med destinationsudvikling skal de nok nå i mål til tiden 🙂
God tur til alle, som vil gøre forsøget.
——————————–
Hvis I vil ha’ kort med hjemmefra over Skåneleden, kan I downloade her: Josefinelust-Strandbaden og Skäret-Josefinelust.
Download vandretursfolder her over Kullen/Kullaberg.
Jeg har svært ved at få natur nok, men engang var det alligevel ved at blive for meget.
Vi havde lejet et lille hus i skovene i Blekinge i sidste øjeblik. Nøglen ville vi få overdraget ved ankomsten til huset.
Turen til Blekinge er flot, og humøret var højt, vi havde også været til fest dagen i forevejen.
Da vi ankom til området, var skovvejene meget små og uden navne. Tiden gik, mens vi ledte, og vejnettet blev til stadighed mere og mere uoverskueligt. Til sidst kørte vi ud til en torp for at finde nogen, vi kunne spørge om vej.
Det lykkedes, og vi gjorde et nyt forsøg. Vi kørte langt ind i et område med høje mørke graner, der lukkede sig om os. Langt om længe fik jeg øje på huset, det eneste vi havde set i lang tid.
Der var helt øde. Ikke en sjæl at se. Vores optimisme havde indfundet sig igen ved synet at huset, som vi kendte fra brochuren, men nu vaklede den igen.
Langt væk hjemmefra, men hvordan kom vi ind. Det nærmede sig aften, og der var ingen dækning på vores mobiltelefoner.
Vi begyndte at lede efter en nøgle, og fandt den tilsidst under en urtepotte. Huset var kanonhyggeligt, og vi fandt os hurtigt til rette.
Så blev det aften og mørkt. For at komme til bad og toilet skulle vi over gårdspladsen til et lille hyggeligt annex. Vi havde medbragt en lommelygte til formålet.
Træerne stod rundt om gårdspladsen, og i mørke er der mange skygger fra lommelygtens skær:-)
Jeg har aldrig følt mig utilpas i fjeldet om natten, men det her var uhyggeligt. Det føltes også, som om vi uretmæssigt havde taget ophold i et fremmed hus.
Langt om længe lagde vi os til at sove efter at have låst døren forsvarligt.
Midt om natten vågnede jeg ved et øredøvende skrig. Det var min ven, som havde mareridt! Det sker meget sjældent, men… Og så af alle steder netop her, på dette øde sted.
Jeg besluttede mig for at tage hjem næste dag, og faldt i søvn igen.
Om morgenen så alting lysere ud, også skoven. Vi havde netop spist morgenmad, da en stor volvo kørte op foran huset. Bilen var fyldt med bagage, børn, og voksne.
De har også lejet huset, tænkte jeg, og løb ind efter vores papirer på feriehuset.
Det kunne jeg godt have sparet mig! Det var sønnen, som kom forbi, fordi han undrede sig over aktivitet ved huset. De var lige kommet hjem fra en lille ferie.
Hans forældre havde ikke fået besked fra bureuret.
Vi blev budt behørigt velkommen og havde en uovertruffen ferie i mørket.
Stora Alljungen fik en stor plads i vores hjerter! Området er et suverænt vandreområde, og Karlskrona er en meget charmerende by at besøge.
Hvor skal vi tage hen i påskeferien?
Kortet over Sverige bliver fundet frem. Højdepunkter bliver studeret. Hvad er det Smålandske Højland for et sted?
Flere kort bliver fundet frem, og nu viser det sig, at der er etableret en 450 km lang vandrerute, Höglandsleden, med højdedrag op til 377 meter over havet. Her kan I se vandreruten på kort.
Området er ikke vildmark, men store skove, søer, moser og kulturlandskab.
Vi beslutter os for at leje et sommerhus, og planlægger dagsture ud fra huset. Tæt på byen Hok, ligger Sydsveriges højeste punkt, Tomtabakken, 377 meter over havet. Tomtabakken ligger mellem Vaggeryd og Sävsjö, og naturligvis lejer vi et hus i nærheden af Sydsveriges højeste punkt.
Der er mere vinterligt end hjemme i Danmark. Men det er ikke usædvanligt for området.
I kan se stenten til højre i billedet, her går Höglandsleden igennem! Vi er glade for bare at betragte stien uden at skulle focere vandmasserne.
Vi vandrer mod Tomtabacken, og kravler op i det gamle brandtårn, hvor der er en forrygende udsigt. I kan se mere her, hos Tomtabackens Venner.
Tårnet blev opført i 1942 som ét af 300 stategisk højt beliggende tårne, hvorfra man hurtigt kunne spotte en begyndende brand i skoven. Men tårnet på Tomtabacken overgik snart til at overvåge flytrafikken. Frem mod slutningen af 2. verdenskrig var tårnet bemandet dagligt, som led i det militære forsvar.
Vi besøger også Skurugata, hvor Höglandsleden går igennem. Det er vildt spændende. Et rigtigt eventyrland. Jeg har ikke svært ved at forestille mig at dværge, elverfolk og hobitter er på gennemrejse sammen med os.
Skurugata er en 800 meter lang klippespalte eller kløft i grundfjeldet med en bredde på 7-24 meter. På begge sider rejser klippen sig lodret op, nogle steder op til 35 meter. Naturreservatet er i alt på 42 hektar.
Jeg synes, Höglandet er et fantastisk naturområde. Byerne Nässjö, Eksjö og Sävsjö ligger i tilslutning til leden. Eksjö er virkelig et besøg værd med nogle flotte gamle træhuse, og et smukt beliggende vandrehjem.
Mange steder langs Höglandsleden er der toiletter og vindskjul (shelters) til overnatning. I kan også benytte jer af Allemandsretten og campere i skov eller på mark langs vandreruten.
God tur – og husk, tjek temperatur og klima, når I planlægger.
Der er bragt citater fra Sydsverige.dk
Vi har spist fisk på en lille restaurant ved Bolmen, en 30 km lang sø. Ja, I læste rigtigt. Som fra København til Roskilde. De er ikke fedtede med deres søer i Sverige.
På vejen hjem til Ynnabo er det begyndt at regne. Ikke voldsomt, men en finregn, der gør én våd helt ind til tarmene, hvis man bliver længe nok ude. Vi kører ad veje, grusveje, der slynger sig rundt om majestætiske graner, og blinkende søer.
Når det går højt, kan to biler passere hinanden. Ellers må man liste et par hjul ud i rabatten. Det er muligt at køre i længere tid ad gangen uden at møde en sjæl. Granerne og søerne er eneste selskab. Vi spøger med at hvis der kommer en modkørende, vil de få deres livs forskrækkelse over myldretiden. Så sker det rent faktisk. Vi er lige ved at køre ud af et sving, da en stor firhjulstrækker har kursen ret mod os. De opdager os i sidste øjeblik, og får drejet, så bilen undgår at ramme os. Det lykkes, men kun fordi vi er opmærksomme, og nede i fart.
Turen går videre gennem små søvnige bygder. Det er med en blanding af ærefrygt og morskab, vi ser en bondemand ta’ en middagslur midt på hans store græsplæne omgivet af klukkende høns, alt imens regnen siler ned. Det afkræver respekt at manden ikke lader sig distrahere af en smule finregn.
Femsjö
Vi når frem til Femsjö, et betagende sted. Kirken falder jeg fuldstændig for! Den har et malet træloft, der minder mig om juleevangeliet, og en hel masse andre dejlige oplevelser. Husene i byen står som Astrid Lindgreens i Alla Vi Børn i Bulderby.
Femsjö Kyrka’s malede træloft fra 1700 tallet
Overfor kirken er der afmærket 3 vandreruter i det flotte istidslandskab. Landsbyen har udført et stort arbejde. Der er lagt planker ud i et mose område. Alle har derfor mulighed for at gå tørskoet rundt på den del af vandreturen, hvor der ellers er ret sumpet. Naturen i Femsjö er beskrevet indgående af den kendte botanist Elias Fries, som kom fra byen. Vi går den længste tur, der er på 4 km, og utroligt kuperet og meget varieret.
Nu har vi kun få kilometer tilbage til Ynnabo. Pludselig får jeg øje på 3 traner, der er ved at fouragere på en mark. Det er første gang, jeg ser dem så tæt på, ellers har jeg kun set dem i flugten fra Gilbjerg Hoved på vej mod Sverige. Nu står jeg istedet ved deres destination. Det er facinerende, akkurat som hele denne rejse, hvor vi oplever en helt anden kultur, på en relativ kort afstand fra Danmark.
Jeg fik lyst til at vandre. Lyst til Norgesvejr. Når luften er klar og himlen er blå, temperaturniveauet omkring de 12 – 15 grader, så er betingelserne til stede for at udforske nye områder. Jeg startede med at udforske Halland og Småland på nettet. Det skulle ikke være for langt væk, og jeg endte med Ynnabo, et lille samfund i Hylte kommune i Halland. Ynnabo er omgivet af store skove, kun afbrudt af små gårde, og søer, der funkler og glimter som de fineste safier.
Vi lejede en sommerstuga gennem Novasol, og huset brugte vi som base for dagsturer. Her er billeder fra en kanonflot vandretur. Meget af tiden vandrede vi på en åsryg mellem 2 søer. Så blir’ det ikke meget bedre –
HANNA'S WALK 
You must be logged in to post a comment.