Vandreture i foråret byder på gode oplevelser. Fuglene er aktive, og de er synlige nu, hvor bladløvet mangler. Lyset er stærkt og insisterende. Der er meget vand i vandløbene, og det er med til at intensivere naturoplevelsen.
Vands rislen i en bæk eller brusen i et vandfald, vinden i træerne og fuglekvidder, det påvirker os meget mere, end vi tror.
Billederne er fra Danska fall, en enestående oplevelse i foråret. Flere oplysninger fra Länsstyrelsen her: Danska fall
Vi overnattede på en god hytte på Pensionat Frösakull for flere år siden. Det fungerede fint for os. Vi havde mulighed for at tilberede lidt mad, og stedet lå centralt for det område, vi ville udforske. Stedet har siden skiftet ejer, men der er mulighed for at forespørge på priser, ledighed osv. her: Pensionat Frösakull. Der er naturligvis rigtig mange alternativer til Frösakull.
Skedala Skog er et smukt naturområde. Parkeringspladser findes på hovedvej 25, vejen mellem Halmstad og Ljungby. Ved Toftasjön findes toilet og parkering.
Stisystemet i Skedala Skog er ved at blive reetableret, da store dele af stisystemet er ødelagt under de seneste storme. Stormskaderne er værd at huske på, når I planlægger vandreture. Tjek i forevejen eventuelt på turistbureuerne.
Er I i området, er her lidt ideer til andre vandreture end dem, jeg har nævnt her, Promenadstigar och vandringsleder.
Der er kun én times kørsel fra Helsingborg til Halmstad!
Rigtig god tur! Husk madpakken, godt fodtøj, lag på lag tøj og opdateret kortmateriale. Efterlad kun jeres fodspor 😉
You must be logged in to post a comment.