Der er åbne værksteder i Rådvad i weekenden: Kom til Sommer Åbne Værksteder
Tag toget til Klampenborg eller Skodsborg, og gå igennem Jægersborg Dyrehave ned til Rådvad. Hvidtjørnesletten blomstrer lige nu, og det er værd at opleve.
Se Naturstyrelsen kort over Jægersborg Dyrehave, klik i miniguide for vandretursfolderen.
I ønskes en god Grundlovsdag, og nogle dejlige naturoplevelser ❤
Åen i Rådvad er overtaget af musvitter, der bygger rede i forvitret murværk, vandstærene er trukket nordover. Jeg håber, de følges ad de fire sjove fugle, der har tilbragt vinteren i Danmark. De ankom på samme tid i efteråret, så de er nok gode venner.
De seneste dage har solen været meget fremme, men en isnende kold vind har blæst fra nord. Jeg har været ude med kameraet for at indfange de fine blomster på mirabelle træerne, inden de blæser væk som snefnug.
Benny Andersen er én af min favoritdigtere, og han har skrevet Hilsen til Forårsolen, som I kan læse under billederne.
I løbet af en uge er alle mirabelletræerne sprunget i fuld blomst. Det ser fantastisk ud og lyser op i skovbryn, ved søer og i markskel.
På vej ad Ermelundsstien fra Lyngby Lokal station.
Ermelundsstien
Vi cyklede videre over i Dyrehaven mellem de gamle egetræer. De mange udgåede træer giver fuglene rigtig gode betingelser for redebygning. Take away restauranter er lige rundt om hjørnet; biller, larver og andre lækkerier ligger lige under barken.
Ved Hjortekæret er svanerne nærgående og de hvæser, fordi de ikke får mad. Jeg forklarer dem, at vi selv har spist vores rugbrød, og de falder lidt til ro. …surmulende vel og mærke.
Vandstærene er fløjet hjem og vi ser dem igen til efteråret, men kun hvis vandet i åen er rent.
På vej mod Lyngby igennem Mølleådalen kommer vi forbi Sorgenfri Slot.
Magnoliatræet blomstrer og lyser op mod den blå himmel. Så betyder det ikke så meget, at vinden stadigvæk er iskold.
“Hilsen til Forårsolen
Det er forår.
Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg blir fem år ældre
ved hvert indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner,
blir jeg ung!
Lad kun falde, hvad der knap kan stå …
Men i så fald sku jeg altid komme kryv’nde,
hver gang skatten gir sig til at flå
mine sidste mønter fra mig hver den tyv’nde
Jeg blir tom i hjernen, .
træt og tung i sjæl og krop,
men når forårssolen skinner
står jeg op!
Og jeg fægter med min sparekniv.
Men den skraber bare hult i sparegrisen.
Der er ikke meget tegn på liv.
Selv i vinter var der dog en ko på isen.
Jeg har længe næret en
istap ved min barm,
men når forårssolen skinner,
blir jeg varm!
Solen skinner på fallittens rand.
Derfor denne dyrekøbte randbemærkning:
Der er caries i tidens tand.
Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning!
Snart skal jeg og mine sidste
tænder skilles ad,
men når forårssolen skinner,
blir jeg glad!
Tag da kun min sidste spinkle mønt.
Livets sol er min den sidste del af livet,
for ‘som solfanger er jeg nu begyndt at forstå,
at Alt og Intet er os givet.
Og en gang går solen sin
runde uden mig,
men når forårssolen skinner,
lever jeg!”
Tekst: Benny Andersen 1981
Rådvad har en veldokumenteret fortid.
I 1643 begyndte man at producere landbrugsredskaber og våben i Rådvad ved hjælp af en lille vandmølle ved Mølleåen.
Rådvad ligger nogle få kilometer fra Jægersborg Dyrehave, og for en uge siden kunne jeg høre lærken synge ude på Sletten. Så er det forår, selvom det sner dagen efter.
I kan se Google’s kort over området, og høre Flemming Jensens gribende oplevelse af arbejdsliv og miljø i Rådvad på Kulturstyrelsen’s site under billederne.
____________________________
A new year is like a blank book. The pen is in your hand. It is your chance to write a beautiful story for yourself.
Happy New Year
Jeg er vant til at betragte den danske natur som idyllisk. På en gang fredelig og ufarlig, undtagen når Alexander, eller en anden storm river husgavle ned eller fylder uskyldige menneskers huse op med vand.
De farligste dyr i de danske skove har indtil nu været flåten. Den har jeg selv haft tæt inde på livet to gange, og den er ikke ufarlig. Men det ser ud til, at den skal dyste med en ny rival, men mere om det senere.
Min ven havde talt begejstret om Fortunens indelukke og vejen hen mod Ulvedalene. Den tætte underskov i Fortunens Indelukke er noget, der ikke forekommer i resten af Jægersborg Dyrehave, og på vej mod Ulvedalene bliver stien mere kuperet og munder ud i Djævlebakken, en attraktiv bakke, når der er sne.
Jeg er ofte gået igennem skoven, hvor den er smallest, men aldrig fortsat ud til én af siderne.
Området er heller ikke særligt stort, så jeg besluttede, at det skulle være en dag, når vejen alligevel faldt forbi.
Det er nogle dage siden nu, i tirsdags for at være nøjagtig. Solen kæmpede en ulige kamp for at lyse over trækronerne, men den havde hård konkurrence fra skyerne, og den tabte tit.
På min vej gennem Indelukket faldt sollyset alligevel ind mellem de mange gamle træer. Det var som at træde ind i Tolkiens univers, egetræerne lignede enter. Store gamle enter, der kunne have skræmt mig fra vid og sans, hvis tusmørket havde indhentet mig.
Jeg trak min cykel. Der var stille. Jeg hørte spætterne hakke efter insekter i den grove bark. Tavsheden var så udtalt, at jeg kunne skelne småfuglenes kvidren i kæmpe dynger af faldne træer og buske. Fuglekonger, blåmejser, musvitter, og den lille flagspætte, der ikke er større end en stær.
Det er her, jeg vil sætte mig på en træstamme en stille vinterdag, og lade naturen komme til mig.
I dag er jeg glad for, at jeg ikke gjorde det den dag. Det er bedre at vente til skovens folk finder det store glubske dyr, der har bidt hovedet af en større dådyrskalv. Naturstyrelsen mener, det kan være en meget stor hund, og i værste fald en ulv.
Angrebet på dådyrkalven skete dagen efter jeg intetanende havde tullet rundt derude.
Skovrideren fortæller, at de har sendt dna-prøver af biddet til et laboratorium, for at se om der kan være tale om en ulv, og han fastslår, at det på ingen måde kan være gjort at et menneske. Dådyrkalven havde knuste halshvirvler, og hovedet er simpelthen bidt af. Det er kun en meget stor hund, der kan gøre sådan noget Naturstyrelsen har ikke lukket dyrehaven, men beder folk være agtpågivende, hvis de færdes i haven.
I kan se Naturstyrelsens illustrative side om hvordan man skal forholde sig, hvis man møder en ulv. Den gælder iøvrigt også for store løsgående hunde: Ulven
I am used to consider the Danish nature as something idyllic. Peaceful and harmless, except when Alexander or another storm tears down gables or fills innocent people houses with water.
The most dangerous animal in the Danish forests has until now been the tick. I have felt the serious warning from the ticks twice and it isn’t harmless. But it seems that the tick has got a new rival, but more about that later.
My friend had talked enthusiastically about Fortunens Indelukke and the road towards Ulvedalene. The dense undergrowth in Fortunens Indelukke is something that doesn’t occur in the rest of Jægersborg Deer Park, and heading towards Ulvedalene the path becomes more hilly and it culminates at the end of an attractive hill which is well attended with children and happy adults when the snow falls.
I have often walked through the forest, where it is narrowest, but never continued to one of the sides.
The area is not very large, so I decided it should be a day when I was near by.
It’s a few days ago now, last Tuesday to be accurate. The sun was fighting an unequal struggle to light over the treetops, but it had major competition from the clouds, and the battle was lost most of the times.
Yet on my way through the forest the sunlight fell between the many old trees. It was like stepping into Tolkien’s universe, oak trees resembled ents. Great old wooden sculptures that could have scared me witless if twilight had arrived.
I pulled my bike. There were silence. I heard the woodpeckers pecking for insects in the coarse bark. The silence was so pronounced that I could distinguish the small birds chirping in huge heaps of fallen trees and shrubs.
This is where I will put myself on a tree trunk a quiet winter day, and let nature come to me, I thought.
Today I am happy that I went on that particular day. It is better to wait for the forest people to find the great ferocious animal that have bitten the head of a large deer calf. Naturstyrelsen believes it can be a very large dog, and at worst a wolf.
The attack on the deer calf happened the day after I unsuspecting had had my walk out there.
The Ranger said that they have sent DNA samples of teeth to a lab to see if it is a wolf, and he finds that the deed in no way has been done by a human being. The deer calf had broken cervical vertebrae and the head is simply hooked. It is only a very large dog that can do something like that.
Naturstyrelsen hasn’t closed Dyrehaven, but ask people to be vigilant if they go for a walk in the garden.
You can see Naturstyrelsen illustrative page on how to react if you meet a wolf. It incidentally also applies for large loose dogs: Wolf
______________________________
SUNDAY EVENING: DNA TEST SHOWS IT WAS A DOG NOT A WOLF
Ikke en vind rørte sig. Sollyset varmede vores kinder og gav ny energi. Det var en fortryllet dag. Vandreturen i skoven var smuk. Jeg fandt et pragteksemplar af en Skade Blækhat, flot ser den ud, men den er giftig. Jeg spiser aldrig svampe, jeg har fundet. Jeg mangler viden, stadigvæk –
Der er dage, hvor jeg har svært ved at være indenfor. Afsted på cyklen efter frokost. Folk ‘gik i kø’ i Jægersborg Dyrehave, men jeg havde et mål. Hvordan havde dyrene det?
På min vej forbi Eremitageslottet så jeg et tableau lignende optrin.
Flere mennesker havde forsamlet sig foran slottet, og så ud til at befinde sig i en meditativ tilstand. Jeg forstod dem godt.
Jeg kørte videre ned af bakken, og inde i græsserne sad to damer, og nød synet af nogle kronhjorte. Husk tjek jer for flåter fik jeg sagt, inden de forsvandt ud af mit synsfelt. Folk tænker ikke over flåter, når de er i Jægersborg Dyrehave. De tænker mere på picnickurve og kølig hvidvin. Det er heller ikke at foragte.
Tilsidst nåede jeg frem til et af foderhusene. Kronhjortene havde travlt med at få den sidste bast af de mange takker.
Rigtig god tur i det smukke efterår ❤
Jeg har været på en flot cykeltur fra Rådvad via Dyrehaven og ud til Øresund ved Trepilelågen.
Der er altid smukt i Rådvad. De gamle bindingsværkshuse præger helhedsindtrykket, og tilsammen med Rådvad Dam, og de arbejdende værksteder, er det et helt unikt område, jeg aldrig bliver træt af.
Vejen op til Erimitageslottet er også en særlig oplevelse, og måske er det derfor, så mange går deres søndagstur her.
Oppe fra slottet kan man se skibene på Øresund, og længere ude ligger Sverige.
Hvis man er heldig, kan man komme tæt på kronhjortene, og lige nu er de ikke i brunst. En flagspætte var ved at fodre sin unge, og de lod sig heldigvis ikke distrahere af mig.
Erimitageslottet er nyrestaureret, og de grimme stilladser og skurvogne er væk igen. Det ser godt ud.
Nogle små purke var sendt i forevejen for deres gruppe, og de så helt fortabte ud i den store park. Det var de bestemt ikke, kunne jeg høre af deres samtale. Det var bare et optisk bedrag.
Jeg elsker en udsigt med blå himmel og hvide cumulusskyer, hjulene ruller af sig selv.
Ved Trepilelågen er der en viadukt under jernbanen. Herfra går stien videre ud på Strandvejen, hvor der kører bus nordpå og mod Lyngby. Jeg trak cyklen ned på ‘stien’ der løber langs med Øresund op til Strandmøllen. Stien er ret ødelagt fra vinterens storme, men det gik fint så længe jeg trak cyklen.
God Tur ❤
En kort vandretur gennem Jægersborg Dyrehave i går blev en helt særlig oplevelse. Tågen lå tæt og ændrede alle afstande og propertioner. Ude fra Øresund hørtes tågehornet, der blev akkompagneret af kragefuglene.
Har I mulighed for det, så besøg Dyrehaven tidligt om morgenen, eller ved mørkets frembrud. Det giver nogle fine naturoplevelser.
Jeg måtte vælge en anden vej end planlagt, fordi dyrene havde valgt at slås ganske tæt på stien. Det fik mig til at gå en anden vej. Jeg har stor respekt for den inerti, der er bag en stangende hjort.
God tur!
Det har jeg klatret i, udbryder min ven begejstret. Nåe, det forklarer, at det næsten ikke kan hænge sammen, griner jeg. Vi er taget ud i Ulvedalene i Dyrehaven, for at tage Ulvedalsegen i øjesyn.
Vi står over for et 1000 år gammelt egetræ, Danmarks næstældste træ. Men er det ikke ligegyldigt, når man mindes sit vidunderlige klatreeventyr som tiårig?
Det er jo længe siden – han tager det alvorligt: Det var utroligt. Jeg gik ind i hullet der, og så kravlede jeg op indvendig i træet, og ud af et nyt hul, ud på en tyk gren. Han studerer ivrigt den nuværende indretning. Jeg går ind i træet, hullet er nok blevet større, og det er vel mit held…
Det her træ har overværet de sidste årtier af vikingetiden. Inde fra træet er der udsigt til en gravhøj. Den lå her allerede dengang, da det 3-4 gram tunge agern faldt til jorden. Hvem kunne vide at det skulle blive et prominent træ?
Jeg er glad for at jeg har besøgt det gamle egetræ. Det var en oplevelse. Hvem ved, hvor længe det kan holde endnu. Inde i træet stod en kælk. Der hang også en fin halskæde, som nogen havde tabt . I overmorgen lover de storm, og til sommer slår lynet måske ned igen. Men det har tålt meget, træet og det vil blive savnet, den dag det er væk! Det er en fin anbefaling at få.
Vi fortsætter rundt i Dyrehaven og slutter turen i Tårbæk Havn, derfra tager vi bussen hjem. Så er det ikke nødvendigt at gå tilbage til udgangspunktet.
Den gamle eg står ved et af Dyrehavens stærkt besøgte steder. Ulvedalene ligger i Dyrehavens mest kuperede terræn. De jævne skråninger med de gamle bøge, hvoraf mange er ruiner, danner en pragtfuld ramme om de stejle bakker, der bruges til kælke- og ski- sport. Også klatresporten udøves på stedet, og det endda i Ulvedalsegen, hvis bark og grene slides derved. Men egen kan tilsyneladende holde til sliddet, og den klarede endog for en del år siden et lynnedslag, som har revet barken af træet på en stribe fra topgrenen omtrent til jordoverfladen.*Dansk Dendrologisk Forening, Årgang 1973
Det blev en fantastisk cykeltur i går! Ruten lagde jeg igennem Dyrehaven og ud til Øresund, med et lille besøg ved Tårbæk Havn.
HANNA'S WALK 
You must be logged in to post a comment.