Efterårsferie
Smuk start på efterårsferien
Ikke en vind rørte sig. Sollyset varmede vores kinder og gav ny energi. Det var en fortryllet dag. Vandreturen i skoven var smuk. Jeg fandt et pragteksemplar af en Skade Blækhat, flot ser den ud, men den er giftig. Jeg spiser aldrig svampe, jeg har fundet. Jeg mangler viden, stadigvæk –
Der er dage, hvor jeg har svært ved at være indenfor. Afsted på cyklen efter frokost. Folk ‘gik i kø’ i Jægersborg Dyrehave, men jeg havde et mål. Hvordan havde dyrene det?
På min vej forbi Eremitageslottet så jeg et tableau lignende optrin.
Flere mennesker havde forsamlet sig foran slottet, og så ud til at befinde sig i en meditativ tilstand. Jeg forstod dem godt.
Jeg kørte videre ned af bakken, og inde i græsserne sad to damer, og nød synet af nogle kronhjorte. Husk tjek jer for flåter fik jeg sagt, inden de forsvandt ud af mit synsfelt. Folk tænker ikke over flåter, når de er i Jægersborg Dyrehave. De tænker mere på picnickurve og kølig hvidvin. Det er heller ikke at foragte.
Tilsidst nåede jeg frem til et af foderhusene. Kronhjortene havde travlt med at få den sidste bast af de mange takker.
Rigtig god tur i det smukke efterår ❤
You must be logged in to post a comment.