Københavns forsvar mod Krig og Klimaforandringer

Jeg har været på cykeltur langs gamle kanonstillinger, et kæmpe oversvømmelsesanlæg, og skyttegrave. Med andre ord sporene efter Københavns befæstning anlagt fra 1885-1894. Lyder det kedeligt? Det er det ikke.

Frygten for tyskerne var blevet så stor efter nederlaget i 1864, at man etablerede en kæmpe voldgrav rundt om København ved hjælp af kanaler, stemmeværker, bassinger og dæmninger. Voldgraven skulle forsinke fjenden, hvis de angreb.

Københavns Befæstning er opdelt i fire fronter. Det er Nordfronten, jeg har udforsket.

Bagved forterne lå fritliggende batterier, svært armerede befæstningsanlæg. Disse forter og batterier skulle i tilfælde af krig forbindes med skyttegrave og kanonstillinger. Desuden skulle de forstærkes ved at oversvømme det lavtliggende område mellem Ermelunden og Øresund, hvor en række bassinger og dæmninger var forberedt.

I tilfælde af krig ville man åbne Fæstningskanalens sluser ved Frederiksdal, og Ermelunden, og lukke Lyngby Sø’s afløb til Mølleåen. Furesøens vand ville derpå løbe ud og fylde bassingerne.

Jeg har fulgt ‘vandet’ fra slusen ved Frederiksdal og ud til Hvidørevej og Øresund.

DSC09764

Jeg starter her ved resterne af den gamle kornmølle fra 1851 , hvor Furesøens vand fosser ind i Mølleåen.

DSC00533

I kender nok allerede Frederiksdal for kanosejlads, traktørsted og badning ved Furesøen. Men vidste I, at Frederiksdals sluse var nøglen til hele oversvømmelses-systemet, og det blev bevogtet op til 1. verdenskrig.

DSC00723

Her ved Havnehytten på Søpromenaden i Lyngby har man bevaret furerne i cementen i jernbanebroen. Fugerne afslører placeringen af en sluse, der kunne lukkes, hvis vandet skulle ledes ud i oversvømmelsesanlæggene.

DSC00320

Min cykel står ovenpå det tildækkede stemmeværk ved Brohus, som I kan se på det næste billede

DSC00530

Stemmeværket ved Brohus, Lyngby Hovedgade.

Ermelundsbroen

Ermelundsbroen

For at føre vandet til ‘voldgraven’ havde man udgravet en kanal, Fæstningskanalen fra Furesøen til Ermelunden Stemmeværk.

Ermelundsbroen

Her bliver Fæstningskanalen gravet igennem Ermelundsbakken. Kanalen er fotograferet i 1887 neden for Ermelundsbroen* *Billede og tekst fra Byhistorisk Samling Lyngby -Taarbæk Kommune

DSC00413

Ermelund stemmeværket ved dæmning 1. er gravet fri efter mange år under jorden. Det ligger for enden af Soløsevej.

DSC00523

Fra Vestre Ordrup Krat Batteri ses dette store oversvømmelsesområde. Fra batteriet kunne man skyde på langs af oversvømmelsen og forsvare flankerne. I forlængelse af området ligger Klampenborg Galopbane og inde bag ved staldene ligger Østre Ordrup Krat Batteri.

Ritmester Clauson-Kaas var en fremragende iværksætter, og det var blandt andre ham, der stod bag opførelsen af Klampenborg Galopbane.
Dengang hed det Ordrup Mose, og der var mange ejere til området, hvoraf Fæstnings-terrænget var én af dem.
Det bød på en del problemer, og hæren afviste projektet i flere år indtil Ritmesteren forsikrede, at det ville betyde ganske lidt for oversvømmelsen.

Klampenborg Galopbane

I 1910 stod Klampenborg Galopbane færdig, og blev en kæmpe succes med en totalisatoromsætning på 70.204 kr. på premieredagen.

DSC00494

Øresund kan skimtes for enden af vejen. Som det fremgår af næste billede har man kunnet forsvare kyststrækningen, hvis fjenden gik i land ved Bellevue.

Christiansholms Batteri

Øresund ved Hvidørevej

Det ville tage ca. otte dage at etablere hele Oversvømmelsen. Men forsvaret havde forskellige fyldningsmetoder, så hvis der var overhængende fare for et angreb kunne man etablere Nordre Oversvømmelse på under to døgn. Oversvømmelsen blev dog aldrig taget i brug.

Lyngby Taarbæk Kommune vil bruge en del af det gamle militæranlæg, oversvømmelses-anlægget,  til at beskytte borgerne mod skybrud og kraftige regnskyl forårsaget at klimaforandringer.

I slutningen af 1800-tallet var det fjenden som skulle holdes ude, nu er det vandet.

——————————

Københavns Befæstning

Jeg har anvendt sort-hvide billeder fra Byhistorisk Samling. Lyngby-Taarbæk Kommune.

Happy Midsummer Night

Glædelig midsommer til jer alle ❤

The Dancing Glade at Sorgenfri North of Copenhagen

The Dancing Glade at Sorgenfri North of Copenhagen

I slutningen af 1700-tallet blev det populært blandt Københavns borgere at tage på udflugt ud af byen til Dansebakken ved Sorgenfri Slot. Her spiste man sin medbragte mad, slappede af og fordrev tiden med spil og leg. Det er en af disse sorgløse stunder, Juel har foreviget i sit maleri.
Statens Museum for Kunst

Jeg har været på Dansebakken, der ligger i Norske Skov.  Besøget var på baggrund af Jens Juels; Dansebakken ved Sorgenfri

Ligesom flere andre af Juels andre billeder fra omkring 1800 har landskabet fået en meget central rolle. For maleren var det en adspredelse fra de mange portrætter. Ud på eftermiddagen brød man op fra Dansebakken og tog videre til Dyrehavsbakken, hvor forlystelserne allerede dengang lokkede.
Statens Museum for Kunst

Flagspætter, Bindingsværk, Kronhjorte og Øresund

Jeg har været på en flot cykeltur fra Rådvad via Dyrehaven og ud til Øresund ved Trepilelågen.

Der er altid smukt i Rådvad. De gamle bindingsværkshuse præger helhedsindtrykket, og tilsammen med Rådvad Dam, og de arbejdende værksteder, er det et helt unikt område, jeg aldrig bliver træt af.

Vejen op til Erimitageslottet er også en særlig oplevelse, og måske er det derfor, så mange går deres søndagstur her.
Oppe fra slottet kan man se skibene på Øresund, og længere ude ligger Sverige.

Hvis man er heldig, kan man komme tæt på kronhjortene, og lige nu er de ikke i brunst. En flagspætte var ved at fodre sin unge, og de lod sig heldigvis ikke distrahere af mig.

Erimitageslottet er nyrestaureret, og de grimme stilladser og skurvogne er væk igen. Det ser godt ud.

Nogle små purke var sendt i forevejen for deres gruppe, og de så helt fortabte ud i den store park. Det var de bestemt ikke, kunne jeg høre af deres samtale. Det var bare et optisk bedrag.

Jeg elsker en udsigt med blå himmel og hvide cumulusskyer, hjulene ruller af sig selv.
Ved Trepilelågen er der en viadukt under jernbanen. Herfra går stien videre ud på Strandvejen, hvor der kører bus nordpå og mod Lyngby. Jeg trak cyklen ned på ‘stien’ der løber langs med Øresund op til Strandmøllen. Stien er ret ødelagt fra vinterens storme, men det gik fint så længe jeg trak cyklen.

God Tur ❤

På vandring ved Danmarks største sø

Ved I hvilken sø, der er Danmarks største? Det er Arresø, i areal måler den 41 km2.
Vi var på vandring på Arrenæs, oppe på Maglehøj 70 moh, og i Avderød skov. Der er flot derude i bakkerne og på højene med udsigt over Arresø.

Avderød-halvøen, kaldet Arrenæs, strækker sig fra amtsvejen Hillerød – Frederiksværk ud i landets største sø, Arresø. Egnen omkring Arresø er præget af en række forskellige landskabsformationer, hvoraf flere er sjældne i Østdanmark både mht. hyppighed og udstrækning.

Størstedelen af de omgivende landarealer udgøres af sidste istids morænelandskaber, men herudover findes udbredte efteristidsformationer, der er et resultat af landhævninger, havstigninger, vand- og vinderosion samt hav- og ferskvandsaflejringer m.v.

Den centrale og sydlige del af halvøen består af et højtliggende, stedvist kuperet terræn med højeste punkt Maglehøj, 70 m o.h., mens den nordlige del består af et lavereliggende, jævnt kuperet terræn med højeste punkt Lille Maglehøj, 27 m.o.h.*

*Citatet er fra Naturstyrelsens folder. Her kan I læse meget mere, og finde kort over området: Seværdigheder på Arrenæs.

————————————

God tur og husk badetøjet ❤ Liseleje strand er ikke langt væk.
…jeg synes, der mangler en vigtig ting – Madpakken 🙂

En vandretur på landet med lærkesang

Jeg har været på landet i dag. Det var ikke nogen længere rejse. Det er cirka to til tre kilometer fra Holte station. I kan tage toget til Holte. Forsæt ud ad Øverødvej, og når I er forbi Havartigården, så ligger indgangen til Brygger Jacobsens Eg inde til venstre.

Lærkerne synger, stæreflokke med unger øver flotte manøvrer, gulspurven praktiserer sit særprægede kald, guldsmedene laver flere guldsmede og marken er ved at blive høstet. Det hele er meget idyllisk. Vandreturen er superflot, og er etableret i et bakket istidslandskab.

Oppe fra Høje Sandbjerg kan I se ind til København. På en klar dag kan I skelne de forskellige spir og tårne fra den 85 meter høje bakke. Mod øst ses Ven og Sverige.

DSC08962

DSC09371

DSC09369

DSC09346

 

DSC09331

DSC09327

DSC09290

 

DSC09283

DSC09281

 

DSC09020

DSC08985

DSC08971

IMAG0971

DSC09026

Her kan I læse mere om landskabet, og studere kort over området.

God tur og husk madpakken ❤

Må man ønske lige hvad man vil?

Hvor ravneunger kigger ned fra en gren
højt over mit hoved
Hvor ræveunger tumler ned ad skrænten
i leg
Hvor fiskeørnen glider afsted
på en opvind
Der står to små piger bag et hegn
i en børnehave

Hvad hedder du, spørger de. De vender sig om mod resten af vennerne, som er travlt beskæftiget på små cykler, i færd med at lave sandkage eller hælde sand op i kopper.

Damen hedder Hanna, råber de informerende. De vender sig ivrigt imod mig.
Vi hedder Dea og Mille, fortæller Mille.
Snart er vi fordybet i en samtale om min cykel, og hvor flot, de synes, den er.

Er I glade for jeres børnehave, spørger jeg.
Ja, for her er blade.
Blade? spørger jeg.
Ja, ude i skoven, og engang imellem går vi tur i skoven.

Jeg driller dem lidt; Kan I ikke forlange at komme på tur?
Hvad betyder forlange, vil de vide.
Er det ikke noget, I selv kan bestemme, spørger jeg.
Nej, det kan vi ikke, det er de voksne, som bestemmer.
Ja, tænker jeg, det er trygt for børn at vide, at det er de voksne, som tager ansvar.

Jamen, så kan I måske ønske at komme på tur?

Der opstår en lille pause, og så siger Mille, at det kan de godt.
Én gang om året, fortæller hun, når sol står i måne.
Jeg føler mig skakmat. Det er ikke til diskussion.

Kom, vi vinker til hende, siger Mille, da vi har taget afsked. De står og vinker til mig, da jeg kører videre. Det går op for mig, at jeg skulle ha’ spurgt, hvad det betyder, når sol står i måne.

Jeg har det, som om jeg har været i audiens hos gamle enter i Midgård.

An Ent

June

…det var juni som kom

DSC08597

DSC07320

“Nu kommer fruen, den unge frue!” råbte de inde i vognen, og så kom fruen, ung og fin, stolt og nydelig. Hun var født til at holde “syvsovere,” kunne man straks se. Hun gjorde gilde på den længste dag i året, for at man kunne få tid til at spise de mange retter mad; hun havde råd til at køre i egen vogn, men kom dog med posten som de andre, hun ville derved vise at hun ikke var hovmodig; alene rejste hun heller ikke, hun var fulgt af sin yngre broder Julius.

Tolv med posten, Et eventyr af Hans Christian Andersen

Første kære syvsover

DSC08882

DSC08732

 

Sommer

En Våd Sok, Sankthansorme og Lyngby Åmose

Der er mange glade gæster, som besøger Mølleåen og Lyngby Sø i sommermånederne. De fleste har lejet en kano, og begiver sig afsted ud i den idylliske Mølleådal, men de færreste har nok besøgt Lyngby Åmose.

Åmosen er heller ikke nogen vildmark, men det er et smukt og interessant område, og med et areal på 50 hektar er det ét af Lyngbys største naturområder.

Vi gik tur her engang en sen sommeraften. Pludselig på stien foran os kunne vi se små lysende pletter, og vi vidste med det samme, at det var sankthansorme. Det var en utrolig spændende oplevelse.
Vi er også blevet jaget ud af mosen af myg, men det hører med, når der opereres med højmoselignende områder.

Jeg har fået en våd sok utallige gange, og det fik løberne også, jeg mødte forleden. Bliv iøvrigt på stien, eller du risikere at forsvinde, og blive helt væk, som Bøffen siger i Olsenbanden.

Hængesækken dækker store dele af mosens vandoverflade og skaber en illusion om en bund, du kan træde på. Hold dig altid til stierne. Mosen er bundløs, og derfor er det både ulovligt og farligt at færdes udenfor stisystemet, se her: ltk.dk

Det er her på den åbne hængesæk, at kæruld har gode betingelser. Kæruld har en helt særlig betydning for mig, for når jeg ser dem vugge i vinden, dukker fjeldsøer frem for mit indre blik. Især er der en bestemt fjeldsø i mit forrige indlæg, der ikke agter at fortone sig, gudskelov ❤

Det Spæde Forår

I slutningen af april var jeg på tur ned gennem Det Danske Schweiz, forbi Stampen og Rådvad for at afslutte turen på Strandvejen.

Der er en anden aktivitet i weekenden. Det sidste nye er SUP, stand up paddle, men først får I nogle billeder fra det spæde lyse forår.

DSC06472

DSC06477

DSC06484

DSC06544

DSC06489

DSC06528

DSC06556

Det blev ikke til meget stand up paddle, for svanefar var ikke i humør til at få gæster ❤ Svanen kunne let vælte gæsterne i vandet.