… det var November som kom.
Han havde snue, voldsom snue, så at han brugte lagen og ikke lommetørklæde, og dog skulle han følge pigerne i kondition! sagde han, men forkølelsen gik nok over, når han kom til at hugge brænde, og det ville han, for han var savskærermester for lavet.
Furesøen og Mølleådalen var i deres festskrud i weekenden. Vandstæren har gjort sit indtog i Danmark, det var meget hyggeligt at se den igen. Dåhjortene gjorde kur til hunnerne, og så var der gedden, der nok skulle ha’ fastet.
Akkurat nu raser stormen. Mennesker sidder fast i togene, som er standset på grund af væltede træer.
I lufthavnen ‘har de ikke mere asfalt’, flyene holder parkerede, og folk sidder og venter, men trapperne kan ikke køres ud til flyene grundet stormen.
8 ud af 12 politikredse har frarådet al unødvendig udkørsel.
Vi respekterer advarslerne og bliver inde.
This was a day in August. Dark clouds rose ominously in the horizon, forming a dramatic backdrop of the idyllic surroundings. This is as good as it gets 😉
Jeg elsker, når krudt kugler og byggeaffald bliver forvandlet til et stort naturreservat, med masser af frisk luft, græs, vand, træer og søer.
Jeg har været på en hyggelig tur på Kalvebod Fælled, på Vestamager. Det er nu, I kan opleve store fugleflokke, som hviler og fouragerer inden deres tur fortsætter sydover. Viber, store rovfugle, en tårnfalk og en stor flok Canadagæs, det var min oplevelse bare på et par timer.
På vej tilbage til metroen ved Station Vestamager kiggede jeg forbi Naturcenter Vestamager, der ligger i udkanten af Kalvebod Fælled. Her kan I få lidt at spise, og lige så vigtigt, her kan I leje cykler og meget andet. Se priser her!
Næste gang jeg besøger Vestamager, vil jeg leje en cykel her. Vejstrækningerne er lange, og lige. Det bliver for kedeligt og det er synd, for der er meget at opleve, det tager bare for lang tid at komme rundt.
Toget kører lige til døren 🙂 Fra Vestamager Station er der 10 minutters gang til naturreservatet.
Arkitekturen i området ved metrostationen er et frisk pust og værd at studere.
Jeg tager toget til Tisvildeleje med kort over Tisvilde Hegn. Ændrer mening, da toget kører gennem Gribskov. Står af på Kagerup og går ind i en glemt del af skoven uden kort. Dejligt med udfordring –
Alle sanser bliver aktiveret. Jeg kan høre togets fløjte langt væk, men aner ikke, hvor jeg er. Så dukker minder op om en frossen sø, en udflugt, hvor vi så sortspætten gøre hovedrent, turen med Gribskovs Hårde Kerne og glimt af glemte skov- og mosestykker. Små arealer i skoven, der falder på plads som brikker i et puslespil, og nu udgør mit manglende kort, en dejlig oplevelse.
I’ll be back 😎
Så gik den ikke længere. Vi måtte besøge Ejby Ådal igen. Heldigvis var der lige så fantastisk som altid. Masser af blæst fra nordvest, og med vandet presset godt ned i fjorden, var stierne svære at få øje på en gang imellem.
Stort kram til alle vi kender i H’Ejby. Ejby blev til Hejby en lørdag aften på byskiltet 😉
Her tæt ved Slagslunde, meget langt ude på landet, sad min søster engang i sin bil med et nyerhvervet kørekort og græd, indtil hun fik så meget hold på sig selv, at hun forsigtigt kunne køre videre.
Vejene var nemlig væk, og det var kun elledningerne, der markerede et vejforløb i det snedækkede landskab, men vanen tro klarede hun også denne udfordring.
Det var også her ved Slagslunde Forsamlingshus, vi engang begyndte vores vandring sammen med nogle venner. Det var koldt, det var november, men humøret var højt. Vi kom forbi Gulbjerg Mose, der var helt stille, og tågedisen lå hen over vandet. Nogle lystfiskere havde overnattet langs bredden, og var nu i gang med morgenmaden. Vi havde også morgenmaden med, hjemmebagte boller og tebirkes.
Ved mosen var der en stemning, jeg aldrig har glemt.
Derfor står jeg igen ved Gulbjerg Mose. Her er stadigvæk smukt, så jeg fortsætter ad trampesti op langs bredden. Men stilheden bliver brudt af trafikstøj, og minderne fra den omtalte morgen forbliver minder, og lader sig ikke genopfriske. Jeg går videre gennem skoven mod Buresø og pludselig går tre rådyr over stien. Vindretningen er rigtig, og de passerer uanfægtet.
Jeg når frem til Buresø, og her er et lille frokostselskab i opbrud. To af gæsterne er gået i vandet, mens den tredje, en ung mand, fortærer resterne af Pepperonien på en lækker pizza. Vi får en hyggelig snak, inden jeg fortsætter over i Ganløse Eget, og her finder jeg Danmarks bjerge.
Her ved Nælde Sø er der tid til lidt frokost, mens grønne frøer sidder rundt omkring og dingler med benene i vandkanten 😛
Dette landskab er unikt, og det er næsten med vantro, jeg bevæger mig igennem disse istidsskabte bjerge …nå ikke, så bakker da.
Her i bakkerne i en højde på 33,5 meter over havet har Mølleåen sit udspring
Jeg fortsætter videre forbi mod Bastrup Sø.
Tæt ved Bastrup Tårn hører jeg høje latterudbrud, det ene efter det andet.
– og nu forstår jeg. Hestene viser, at de godt kan svømme, og det imponerer.
Jeg forsætter forbi Bastrup Tårnet og får følgeskab et par kilometer af en sort retriver, lige indtil jeg nærmer mig Klevads Mose
Her er enestående smukt.
Køerne er en del af naturplejen, og forhindrer mosen i at springe i skov.
Der er kælet for detaljen, her ved den eksklusive rasteplads i det sorte hus.
Bænke udenfor og indenfor. Oplysninger om Klevads Mose og hvilke dyr og fugle, man kan forvente at finde her. Udsigten, den kan ikke beskrives…
Jeg går gennem store sivskove, indtil jeg når ud til Gedevase Bro, her fortsætter jeg over til Sortemose og de Ungarnske vandbøfler, inden jeg sætter kursen langs Farum Sø og stationen.
Det er et fantastisk arbejde, der er lagt i at etablere dette stisystem.
Husk madpakken, rigeligt at drikke og kortmateriale og efterlad kun jeres fodspor.
Rigtig god tur!
Vi har været på vandretur rundt om Farum Sø. Lyder det kedeligt, det var det ikke.
Turen er meget varieret, og afmærket med en natursten for hver kilometer med motiver udført af billedhugger, Olav Johannisson.
Turens længde er på 10 km med mulighed for mange afstikkere ned til bålpladser ved søen, Oldtidsstien og flere andre spændende områder.
Vi spiser lidt af vores proviant ved Præsteskov Landgangssted, én af de mange hyggelige bålpladser. Her er vi tæt på Sortemosen, der sammen med Sækken udgør EF Fuglebeskyttelsesområde.
Årsagen til beskyttelsen er rørhøg og plettet rørvagtel. Derfor er områderne ikke tilgængelige, da fuglene kræver fred. Stierne er dog etableret langs med områderne, og der er mulighed for mange store naturoplevelser.
Farum Sø er en del af Mølleådalen, dannet af den sidste istids store ismasser, der smeltede for omkring 15.000 år siden. Stien rundt om Farum Sø går gennem fredede områder eller skov.
De mangeartede naturtyper i landskabet skyldes til dels at kalken i jorden varierer meget.
Efter 4 km stenen kan I tage en af stierne ned gennem Ryget til Farum Sø, alt efter om det er sø eller skov I har mest lyst til på dagen, smukt er det under alle omstændigheder.
Her er vi tæt på Sortemose, hvor man har udsat 1,5 tons tunge vandbøfler fra Ungarn, som naturplejere i det våde område, desværre var de ikke at se, da vi kom forbi, men måske er de på ferie?
——————————–
Det er dejligt nemt at finde til Farum Sø. Her kan I downloade kort over Farum Søsti, S-toget kører næsten helt frem til søen.
Husk god proviant og drikke, det giver en vellykket vandretur.
Pas godt på naturen, efterlad kun dine fodaftryk. God tur!
Jeg håber, I har oplevet det. Dage, der er så smukke, at man aldrig glemmer dem. Sådan har de været, de tre forårsdage, hvor jeg var på udkig efter vandstæren.
Mølleådalen er et unikt naturområde, og her kan I finde the White-Throated Dipper. Fuglen søger rene vandløb med stærk støm.
I Lyngby-Taarbæks Stadsarkiv kan I læse meget mere om området. Her bringer jeg et citat fra arkivet, så I kan danne jer et indtryk af åen og vandet:
Mølleåen udspringer i Bastrup Sø og løber over en 36 km lang strækning gennem Farum Sø, Furesøen og Lyngby Sø til Øresund. Vandet falder undervejs 29 m. Åen løber i et system af smeltevandsdale fra den seneste istid for 12.000 år siden.
Ved Rådvad så jeg vandstæren for første gang. Det var helt vildt spændende. Jeg var så optaget af fuglen, at jeg nær var faldet over en fotograf med det helt rigtige udstyr.
Mit kamera er et, der fint passer ned i en lomme, og ikke vejer ret meget. Det har så til gengæld sine begrænsninger, når jeg zoomer ind over større afstand.
I kan læse mere om vandstæren hos Dansk Ornitologisk Forening, hvor I også kan høre vandstærens stemme.
HANNA'S WALK 
You must be logged in to post a comment.