Lost in the forest

The temperature is approaching freezing point, the sun is going down, and I’m in the middle of the forest, but where?

Rain gusts had subsided over noon. I can make it before darkness, I thought, as I sat in the train on my way to the forest, Gribskov.
When I walked into the shadows among the trees, the sun was low in the sky, and I decided a short cut down to the well and the horses. A few minutes later, I stood in front of a ‘mountain’ of fallen trees on the small path which was impossible to pass.

Huge trees were broken in the storm and shattered in the fall. Spruces, pines and apparently healthy beech trees lay helter-skelter. It was a sight that surprised me. What an Armageddon when the old giants succumbed. Earth must have trembled as they fell.
I went back down the path, and had a small detour to approach the well. There were no horses, the water ran out among the stones at the bottom of the well.
The hike would be without drinking and without a map.

I forgot the map in my bustle. Who needs a map here, I thought?
Well it turned out that a map would actually have been a great help. The landscape had changed. There were clearings, where before there were woods. And lakes, where before there were meadows. Dark forest roads had changed appearance because fallen trees did room for the sunlight.

A wider forest track enticed me with sunlight, but at the same time I knew that this direction would increase the length of the route. Reluctantly I went back when the desired side road didn’t materialize.

My second choice was better suited. Still, I felt uncomfortable. The cold crept up on me, and a long walk in the silent forest would be an exciting adventure, but unpleasantly dark.
My pace went up, and soon the landscape reminded me of a hike few years ago on a beautiful day when snow crystals glittered and shone in all the colours of the rainbow.

Suddenly I saw hills further up the road and I recognize the landscape again. The mist hid in hollows, the last sunlight set fire to the top of the fir trees and the horses came curiously closer to greet. To increase my excitement ravens flew over my head as to greet me as well.

From the forest guard house sounded cackling, and soon chickens and Muscovy ducks came running down the road. The hens disappeared between the horses’ legs as if they had to test their limits. Quicker than lightning they disappeared up the hill again.

I wonder if they do that every night? Run down the road to get an adrenaline rush and to tease the horses.

The rest of the way to the station was almost without problems. I had some doubt for a moment, but relied on my sense of direction, and soon I saw the station building appeared between the trees.

What a great hike this has been. I’m just as AD-hungry as the chickens at the forest guard house 🙂

Julemand ved Grønnekilde


Ulvedalene, Gribskov
Ved Kagerup station, Gribskov

Happy Hiking ❤ …and remember all your meals 🙂

Impressions from the wood

Hubertusjagt , The Drag hunting

Jægersborg Dyrehave byder på mange historier, og naturligvis er haven blevet optaget på Unescos Verdensarvsliste 😎

Jeg har haft mange forskellige oplevelser i haven: En tåget morgen, hvor jeg knap kunne skimte slottet;  en dag, hvor regnen silede ned, og dyrene gik tæt forbi mig, imens de græssede; kronhjorte, der badede en steghed eftermiddag i august; en vinterdag, hvor sneen fik udsigterne til at minde mig om Norges fjeld; og ikke mindst min opdagelse af kolerakirkegården og forbindelsen til Hvidtjørnesletten.
I kan læse nogle af historierne, der ligger som links under billederne i dette indlæg.

Der er mange gode og spændende ture, jeg aldrig havde forventet at opleve i et landskab, der er så kultiveret.

Måske er det magien ved at tage på tur; at færdes på naturens præmisser og være åben over for nye indtryk –

Nu har jeg prøvet en Hubertus Jagt. Det var et rent tilfælde, jeg erfarede jagten fandt sted, og min nysgerrighed overvandt min trang til at søge mindre befærdede naturområder.

Dyrehaven var tilgæld så overbefolket, at jeg kun kunne se korte glimt af rytterne. Det kan jeg godt leve med, fordi jeg så en masse glade mennesker, som havde hver deres fest midt i trængslen.

På Eremitageslottet overværede Frederik og Mary begivenheden sammen med deres børn.

Frederik og Mary

Opløb ved Magasindammen

Opløb ved Magasindammen

Opløb ved Magasindammen

Opløb ved Magasindammen

The Deer Park

Jægersborg Dyrehave offers many stories, and of course, the garden has been included on UNESCO’s World Heritage 😎

I have many different experiences in the garden: One foggy morning I could barely make out the castle; a day when the rain poured down and the animals went close past me while they were grazing; red deer, bathing on a hot afternoon in August; a winter day when the snow made the landscape look like the Norwegian mountains; and especially my discovery of a cholera cemetery and the connection to the Hawthorn plain.

I never thought one could experience that kind of things in a landscape that cultivated. Maybe that’s some of the magic when you are out for a walk,  to get about on the conditions of nature and be open to new impressions.

Now I have tried a Hubertusjagt. It was pure coincidence, I learned ‘the hunt’ took place that particular day, and my curiosity overcame my urge to seek less crowded ‘wilderness’ areas.

Busy, it was in the Deer Park that day, and I only saw brief glimpses of the riders. I can live with that, because I saw a lot of happy people having their own private party going on.

Frederik and Mary and their children were watching the event from the castle.

Opløb ved Magasindammen

Rytterne

Navigation in the fog

The Death and The Hawthorn

Ents and Wolves

______________________

Hvad er Hubertusjagten?

Vandretur i Jægersborg Dyrehave

The Tombs

A month ago, I visited this beautiful area once again.  Spring and autumn are sparkling seasons here.
Now the sun is low,  the shadows long and the ancient tombs cast long shadows across the meadow.

Here in Tokkekøb Hegn in North Zealand 23 long barrows, round dolmens and passage graves are registered.

Kongedyssen

The burial chambers are 5,000 years old and the chambers are well preserved.
By archaeological excavations one found beautiful pottery vessels and flint axes as sacrifices.

Dæmpegårdsdyssen is a 5,000 year old long barrow – 38 meters long and 9 meters wide.
People nicknamed the tomb The Kings barrow because the Danish King Frederik the 7th helped to excavate it.

I imagine how the bereaved have walked along small paths towards the graves carrying their dead.
For 5,000 years ago, primeval forest covered Denmark. At that time, the linden trees were so dominant that people sometimes have called the period for the ‘Older Linden Time’.

Have you ever walked an avenue when linden trees are in bloom? The yellow flowers have a fine delicate fragrance.
Can you imaging an entire forest?

___________________________________________________________

James Elkington lives in North England. Look at these amazing photos of a 5.000 year old stone circle.

Tokkekøb Hegn, Naturstyrelsen
Oldtidsstier i Tokkekøb Hegn; oldtidsstier.dk

Kort over tur i Tokkekøb Hegn

Walk softly when you walk among Hawthorns

Walk softly or you might intrude the fairies.

A Hawthorn is considered a fairy tree, it is believed to be extremely bad luck to cut one down, remove branches, or even hang things upon it  in case you disturb the little folk.

The Hawthorn symbolizes fertility peace prosperity and binding. This tree is associated with sexuality and destruction. It was though that sleeping in a house with hawthorn blossoms would cause great misfortune.

Although on May Day the blossom are placed at the based of the May Pole.
The gathering of hawthorn blossoms was known has “goin a maying”.

In the legends of Cu Chulain a goddess pronounces a curse on him in crow form and flys to a thicket of hawthorns known has “hawthorn of the crow”. ¹.

¹. Ireland Calling

Happy weekend to all of you ❤ …and a joyous walk 🙂

The Sea and the Ferry

Overfarten mellem Hundested og Rørvig er altid fuld af forventning. Rørvig er unik dansk natur, og sandstrandene hører til blandt de bedste i Danmark.
Vejret var flot for en uge siden. Vinden var tæt på stormstyrke, men med solskin.
Det var min plan at gå ud på Hov Vig Nakke, men vejret slog om undervejs, og sorte skyer lovede masser af regn, da færgen nåede Rørvig.
Jeg besluttede mig for en kortere tur, og tog færgen tilbage.
Det var godt det samme, da det bliver tidligt mørkt 🙂

Hvor er vi henne?  Hundested – Rørvig

Isefjord Hundested i solnedgang

‘I only went out for a walk and finally concluded to stay out till sundown, for going out, I found, was really going in’
By John Muir

The Habour

Some years ago, I took the train every morning from Hillerød towards Hundested to work.
At Christmas, I could see a Christmas tree brightened up the harbor area from my window. It was lashed to a crane in the harbor. An evocative sight.
The harbor is the focal point of the town.  In summer, the town is filled with travelers, but I like it best in winter. Nature becomes more present due to sea storms and the changing light from the sea. Maybe I’m biased by my penchant for ships and water, but the harbor is a very exciting place.

If the weather was fine finishing work hours, I walked up past Knud Rasmussen’s house and further along the coast down to Kikhavn. From here I went along small country roads to the nearest train station. Always late supper 🙂
In the year 2013 Hundested was selected as the best port in Denmark because of the many wonderful activities.

Hundested Havn

DSC02749-2

Hundested

 

Knud Rasmussens Hus

Knud Rasmussen planned his next polar expedition from his study with a tantalizing view over the sea.

Her sad Knud Rasmussen, og planlagde de næste ekspeditioner til polarområdet  med udsigt til Kattegat fra arbejdsværelset.

DSC02798

DSC02806

Spodsbjerg Fyr

I nogle år tog jeg toget hver morgen fra Hillerød mod Hundested for at arbejde.

Ved juletid kunne jeg se et juletræ lyse smukt ud over havneområdet fra mit vindue. Det var surret fast på kranen nede i havnen. Et stemningsfuldt syn. Havnen er omdrejningspunktet i byen.
Om sommeren er byen fyldt med feriegæster, men om vinteren er byen bedst. Naturen bliver mere nærværende i kraft af havets storme, og det skiftende lys. Måske er jeg forudindtaget med min hang til skibe og vand, men havnen er til stadighed et spændende sted, også om vinteren.

Hvis vejret var fint, når jeg skulle hjem fra arbejde, gik jeg op forbi Knud Rasmussens hus og videre langs kysten ned til Kikhavn. Herfra gik jeg ad små landeveje til den nærmeste togstation. Altid sen aftensmad 🙂
I året 2013 blev Hundested Havn valgt som bedste havn i Danmark på grund af de mange dejlige aktiviteter.

_______________________________

Nordkyststien – Fra Hundested til Gilleleje

Sejl til Hundested Havn

Hundested Fiskerihavn

 

Dreams and the Outdoor

Have you seen the video: Into The Canadian Rockies
Such films have a positive influence on me. I need to get out in nature. I get the urge to wander through landscapes. Do I have that kind of landscape in Denmark? Absolutely not but the inspiration keeps me dreaming and that is the most important thing of it all. For without dreams we are not moving at all. We have to be able to imagine new opportunities, otherwise we are not trying to achieve them.

I went for a walk in Ravnholm Forest, or the Danish Switzerland, that is the nickname for the forest. It’s a wonderful forest with hills and slopes.
In a small clearing among pine trees a smoke rose from a campfire. The children sat in a circle and ate fruit and had a good time.
I think that the children will acquire an invaluable approach to nature that makes them capable to move and protect nature in the right way in the future.

Happy Hiking ❤

Ravnholm Skov

Ravnholm Skov

Ravnholm Skov

Har du set videoen:  Into The Canadian Rockies
Sådanne film har en positiv indflydelse på mig. Jeg har brug for at komme ud i naturen. Jeg får lyst til at vandre gennem landskaber.

Har jeg den slags landskab i Danmark? Absolut ikke, men inspirationen holder mine drømme i live, og det er det vigtigste af det hele, for uden drømme bevæger vi os ikke.

Vi er nødt til at forestille os nye muligheder, ellers forsøger vi ikke at nå dem.

Jeg gik en tur i Ravnholm Skov, eller Det Danske Schweiz, som er kælenavnet for skoven. Det er en vidunderlig skov med bakker og skråninger, hvilket er årsagen til kælenavnet.

I en lille lysning mellem fyrretræer steg røgen op fra et lejrbål. Børnene sad i en cirkel og spiste frugt. De havde en god tid mellem voksne, som er dedikerede naturfolk.
Jeg tror, at børnene vil få en uvurderlig tilgang til naturen, der gør dem i stand til at bevæge sig og beskytte naturen på den rigtige måde i fremtiden.

Rigtig god tur derude ❤

‘Bernstoffsparken’

Jeg har ofte cyklet forbi Bernstoffsparken ad Jægersborg Allé, men forleden gjorde jeg et ophold. Vejret var for godt til ikke at udforske parken.
Den overraskede positivt. Stor variation med niveauforskelle, beplantning, sø og flere rum i slotshaven.
I parken er der en café, som drives af frivillige.
Bernstoff Slot stiller en lang række faciliteter til rådighed, men det bliver nok aldrig som dengang, da ‘Europas Svigerfar’ Christian den 9. brugte slottet som sommerresidens : Bernstoff Slot

Falder jeres vej forbi slottet, så er en vandretur hele vejen rundt i parken en anbefaling værd.

‘RH-MUL’ ‘INFESTUS NEMO PRAETER VOLABIT’

Tårnet multe

30 Meter Høje Radartårn på det 90 meter høje Multebjerg midt inde i Gribskov

Hvornår tror du, flyvevåbnet giver en kop kaffe? Min ven er meget glad for udsigter, det har derfor været den stående bemærkning gennem mange år, når vi passerede Radarhoved Multebjerg på vandring midt inde i Gribskov.

En rund fødselsdag var nært forstående, og da jeg er glad for at finde på overraskelser, var der ikke langt fra tanke til handling; jeg skrev et brev til forsvarskommandoen i Vedbæk, og forklarede om vennens trang til at komme i højden.

Havde jeg forventet nogen reaktion? Nej, måske ikke. Glæden var derfor stor, da jeg blev ringet op af chefen for Radarhoved Multebjerg. Invitationen skulle være en overraskelse på fødselsdagen, og chefen havde taget det hensyn at ringe for at hemmeligholde arrangementet.  En meget hensynsfuld gestus, synes jeg.

Da fødselsdagen oprandt stod jeg med en officiel indbydelse fra Radarhoved Multebjerg, jeg tror, det er den bedste gave, jeg nogen sinde har givet 🙂

Lille radartårn på Multebjerg, Gribskov

Lille radartårn på Multebjerg, Gribskov

Vi blev modtaget i porten ind til anlægget af Kaptajn Allan Kjerrumgaard, og blev budt velkommen. Vi fik en briefing i bunkeren mange meter under skovens muld. Besøget var en speciel oplevelse, dels fordi det var meget interessant og nyt, men også fordi der var en utrolig god stemning overalt, hvor vi kom frem. Vi var ikke i tvivl, det var en superb arbejdsplads, med en god holdånd.
Snart befandt vi os højt over trækronerne i Gribskov i det høje radartårn, og kunne kigge til Dronningen på Fredensborg Slot og teletårnet mange kilometer væk i Store Dyrehave. Vi kunne se til Tibirke Bakker. Det var helt fantastisk!!!


Billederne er alle fra Gribskov, og var en del af det landskab, vi kunne se, da vi stod på toppen af det store radartårn.

Det er en dag, vi tænker tilbage på med stor taknemmelighed.
Vi håber, Radarhoved Multebjergs mandskab har det godt, lige meget hvor i verden, de befinder sig.

____________________

Radaren på Multebjerg

Air Control Wing

Endeligt farvel til Radarhoved Multebjerg