The Shire and the Sloe

Posted on 16. May 201516. May 2015 by Hanna

I have been on a walk in The Shire. That is what I have dubbed this beautiful landscape. God has let a piece of Paradise break off so it may please us mortals. Gates of sloe and secret paths are everywhere.

This beautiful place never fails to surprise me.

The Travelling Song
…Upon the hearth the fire is red,
Beneath the roof there is a bed;
But not yet weary are our feet,
Still round the corner we may meet
A sudden tree or standing stone
That none have seen but we alone.
Tree and flower, leaf and grass,
Let them pass! Let them pass!
Hill and water under sky,
Pass them by! Pass them by!

Still round the corner there may wait
A new road or a secret gate,
And though we pass them by today,
Tomorrow we may come this way
And take the hidden paths that run
Towards the Moon or to the Sun.
Apple, thorn, and nut and sloe,
Let them go! Let them go!
Sand and stone and pool and dell,
Fare you well! Fare you well!…

Tolkien

The Bog – Bøllemosen

Posted on 13. May 201513. May 2015 by Hanna

I den nordlige del af Jægersborg Hegn tæt ved Skodsborg station ligger Bøllemosen.
Stilheden var næsten hørbar, da jeg gik en tur i mosen for et par dage siden.

Somme tider er mosen befolket af skoleelever, som øger deres praktiske færdigheder i fysik, kemi og geografi. På sådanne dage er naturoplevelsen helt anderledes 🙂

“Bøllemosen består af et 20 ha stort areal beliggende i Jægersborg Hegn. Området består af en skovsø med hængesæk og birkeskov på tørvebund. Mosen er omgivet af skrænter bevokset med bl.a. nogle nåletræsbeplantninger. I områdets vestlige del findes en mindre hængesæk, der er isoleret fra det øvrige område af nogle højtliggende skovpartier.

Bøllemosen har oprindeligt været en højmose, men fremstår i dag som følge af tørvegravning og andre forstyrrelser som et grundvandspåvirket ekstremfattigkær.
Der har ikke været gravet tørv i Bøllemosen siden 1. verdenskrig, og området er i dag et meget fint eksempel på forskellige successionsstadier fra sø til skovbevokset mose.” Miljøministeriet

Country Walks

Posted on 10. May 201513. May 2015 by Hanna

I Søllerød Kirkeskov går jeg altid vild. Ihvertfald de fire gange jeg har været her. Ikke ret lang tid ad gangen, det er skoven for lille til, men trampestierne krydser de etablerede stier, og det kræver et højt udviklet indre kompas.
Desuden elsker jeg at gå vild. Ikke hvis jeg er under tidspres i bjergene, men i de hjemlige skove er udfordringen velkommen.

Fra Søllerød Kirkeskov fortsætter jeg over i Naturparken.
Søllerød Naturpark er et dejligt sted. Bevoksningen er ualmindelig smuk og varieret. Der ligger en golfbane midt i det hele, men sjældent har jeg set cyklister, vandrere og golfspillere forenes så godt.
Bakker og engdrag, smukke stier langs dekorative stengærder og hegn. Der er altid en forfriskende ny vinkel på naturen.

Ønsker I et kig ind til København, kan I gå ad den smukke sti op til Høje Sandbjerg. I klart vejr er der en fremragende udsigt til Ven og Københavns tårne og spir.

Søllerød Naturpark har den store fordel at den grænser op til Rude Skov og naturvandringen kan næsten synes uendelig. Jeg holder meget af en ubrudt flade af trætoppe, gerne forstyrret af tindrende blå søer.

Søllerød Kirkeskov, Rudersdal

Degneengen, Søllerød Kirkeskov, Rudersdal

____________________________________________

Søllerød Naturpark – Naturstyrelsen

Læs den interessante beskrivelse af Søllerød Naturpark, fredninger, planteliv og kulturhistorie.

En leg på havstokken

Posted on 3. May 20154. May 2015 by Hanna

Piet Hein – om at leve i nuet.

At leve i nuet er livets teknik –
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu
blir aldrig i livet presente
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i,
engang for altid er dette.

En vandretur på stranden er en vandring i nuet. Den skiftende leg mellem sandet og det våde element kræver opmærksomhed. En konstant vurdering af hvor stor den næste bølge bliver. En leg om at jage eller blive jaget.

Solvarme, salt på læberne og tilstedeværelse i nuet. Det er det, livet handler om.

Billederne er fra Tisvildeleje Strand.

The Wind

Posted on 30. April 2015 by Hanna

THE WIND

I saw you toss the kites on high
And blow the birds about the sky;
And all around I heard you pass,
Like ladies’ skirts across the grass–
O wind, a-blowing all day long,
O wind, that sings so loud a song!

I saw the different things you did,
But always you yourself you hid.
I felt you push, I heard you call,
I could not see yourself at all—
O wind, a-blowing all day long,
O wind, that sings so loud a song!

O you that are so strong and cold,
O blower, are you young or old?
Are you a beast of field and tree,
Or just a stronger child than me?
O wind, a-blowing all day long,
O wind, that sings so loud a song!
By Robert Louis Stevenson

Jeg elsker blæsevejr, når skyerne danser over himlen, og skyggerne flygter hen over markerne. Det var sådan en dag min bror og jeg satte vores hjemmelavede drage op på marken bag vores hus.

Kornet var modent, men vi tænkte ikke på de ‘sprøjtespor’ vi lavede med vores små fødder. Det der var værre, var min brors idé om at min lille bamse skulle med op og flyve. Jeg lod mig hurtigt overtale, og bamse fløj til vejrs og svævede i svimlende højde hen over marker og huse.

De kraftige vindstød og de hurtige ryg i forankringen fik desværre lille Plys til at falde ned i det gyldne korn.
Det var umuligt at finde den eventyrlystne bamse i kornet, og jeg måtte grædefærdig acceptere tabet af min ven.

Rigtig god Stor Bededag og 1. Maj ❤

Modlys i marts

Posted on 27. April 201527. April 2015 by Hanna

Der har været dage i marts måned, hvor jeg var sikker på, at mit kamera var gået i stykker.

Kunne naturen virkelig være så brun sort og grå i så lang tid? Langsomt begyndte lyset at ændre sig, og det stod mig klart, at vi har haft det ret så mørkt i årets første måneder.

Jeg var ude ved Furesøen, og nåede at se solen inden den forsvandt bag et tiltagende skydække.

Freya’s Hall

Posted on 24. April 201524. April 2015 by Hanna

“There is a lovely land with spreading, shady beeches…”
These opening lines are the introduction to one of the Danish national anthems. The words always make me think of a special place along the eastern coastline of Zealand the sea called Øresund.

Huge beautiful trees are standing as a symbol of ancient warriors and provide humans and gods cooling shade on a hot summer day. Some of those trees are leaning towards the sea as a tribute to the reflection of the blue sky.

I went on a bike ride along the Mill Stream to have a look at this unique place.

Once again, my expectations were fulfilled. The road to the sea is gorgeous now that all the foliage turn green. I drove through the deer park where the crown deer stood in the shadows like statues watching all my movements. I know where they are. Otherwise, I had driven past oblivious to them.

Finally, I could see the coast of Sweden in the distance behind the flashing blue sea while I was surrounded by those stately trees.

I was confirmed, this is Freya’s Hall.

The Mill Stream

Beautiful road signs

Skovsyre, Oxalis Acerosella

Rådvad Dam

Cycling along the Mill Stream

Vorterod, Ranunculus Ficaria

Stampe Dam

Blooming mirabelle trees

Spring Forbi

_______________________________

National anthem recorded in Koncerthuset, Copenhagen

Happy walk ❤

Furesøen rundt på cykel

Posted on 22. April 201523. April 2015 by Hanna

Det er snart to måneder siden, at jeg forstuvede min ankel på Djævlebakken i Dyrehaven.
Det har været et drilsk forløb, og det har taget meget længere tid end forventet.
Der er dog bedring at spore, men jeg savner mine sædvanlige træningspas.

Djævlebakken

Min cykel er taget i brug for at forøge min aktionsradius, og jeg har været en tur rundt om Furesøen. Det blev ikke på hurtigste tid.
Furesøen er et fantastisk naturområde. Jeg citerer Wikipedia: “Dybdemæssigt er Furesø delt i to områder: Hovedbassinet med en gennemsnitlig dybde på 16,5 m og Store Kalv, som er væsentlig mere lavvandet med en gennemsnitlig dybde på 2,5 m.”
I kan se Furesøens dybder på dette kort fra Københavns Amt.

Klik i kortet for forstørrelse.

Søbunden i hovedbassinet er meget kuperet. Største dybde er 37,7 meter. Lodrette vægge der forsvinder 20 meter ned i dybet, er vi i Danmark?

Indgangen til Frederiksdal Slot

Travlhed ved Frederiksdal Kano og Kajakcenter, der åbner for udlejning den 25.04.2015.

Frederiksdal Kano og Kajakcenter

Her kørte jeg ad vejen op i Frederiksdal skov, og fulgte Kulhusvej ud til Frederiksborgvej. Jeg kørte oppe i terrænet, og havde kig ned til Store Hulsø mellem de nyudsprungne træer.

Ved Frederiksdal

I Frederiksdal Skov på Kulhusvej

Teltplads ved Kolle Kolle Konferencecenter

En lille afstikker fra Frederiksborgvej, hvor der er god cykelsti. Her er der teltplads tæt ved Kolle Kolle Konferencecenter.

X marks the Spot

Efter Fiskebækbroen kan det være ‘bøvlet’ at finde vej. Nye husprojekter med høje plankeværker skyder op. Vildledende skilte og andre trættende foranstaltninger er taget i brug. Billedet er neden for Farum Kano og Kajakklub. Det er privat skov, og cykling forbudt. Der er ubehjælpsomme klop, brædder, der er lagt ud for at man ikke skal forsvinde for altid. Men udsigten var nydelig.

Høje Klint

Ved Birkerød Sejlklub havde jeg planlagt at holde en dejlig pause, og nyde den stille aktivitet i havnen. På vej ud på molen løb nogle skolepiger hen imod mig. Hvad skal vi gøre, spurgte de. Svanerne hvæser ad os, og vi tør ikke hente vores ting. Jeg ved det ikke, svarede jeg. Men I kan prøve at gøre jer store ved at sparke ud med arme og ben og råbe samtidig. Der gik ét minut, så forsvandt svanerne, og det samme gjorde jeg. For nu var der ikke til at være for spetakel 😀

Ved Birkerød Sejlklub

Ved Holte Roklub

Naturstyrelsen har samlet en række interessante fakta om søen på deres flotte hjemmeside: Fakta om Furesøen

God tur og husk madpakken.

PS Jeg fodrer ikke svanerne. De er ikke i nød, isen på søen er smeltet 🙂

Migration Spring and Benny Andersen

Posted on 18. April 201518. April 2015 by Hanna

Åen i Rådvad er overtaget af musvitter, der bygger rede i forvitret murværk, vandstærene er trukket nordover. Jeg håber, de følges ad de fire sjove fugle, der har tilbragt vinteren i Danmark. De ankom på samme tid i efteråret, så de er nok gode venner.

De seneste dage har solen været meget fremme, men en isnende kold vind har blæst fra nord. Jeg har været ude med kameraet for at indfange de fine blomster på mirabelle træerne, inden de blæser væk som snefnug.

Benny Andersen er én af min favoritdigtere, og han har skrevet Hilsen til Forårsolen, som I kan læse under billederne.

I løbet af en uge er alle mirabelletræerne sprunget i fuld blomst. Det ser fantastisk ud og lyser op i skovbryn, ved søer og i markskel.

På vej ad Ermelundsstien fra Lyngby Lokal station.

Ermelundsstien

Vi cyklede videre over i Dyrehaven mellem de gamle egetræer. De mange udgåede træer giver fuglene rigtig gode betingelser for redebygning. Take away restauranter er lige rundt om hjørnet; biller, larver og andre lækkerier ligger lige under barken.

Ved Hjortekæret er svanerne nærgående og de hvæser, fordi de ikke får mad. Jeg forklarer dem, at vi selv har spist vores rugbrød, og de falder lidt til ro. …surmulende vel og mærke.

Vandstærene er fløjet hjem og vi ser dem igen til efteråret, men kun hvis vandet i åen er rent.

På vej mod Lyngby igennem Mølleådalen kommer vi forbi Sorgenfri Slot.

Magnoliatræet blomstrer og lyser op mod den blå himmel. Så betyder det ikke så meget, at vinden stadigvæk er iskold.

“Hilsen til Forårsolen

Det er forår.
Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg blir fem år ældre
ved hvert indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner,
blir jeg ung!

Lad kun falde, hvad der knap kan stå …

Men i så fald sku jeg altid komme kryv’nde,
hver gang skatten gir sig til at flå
mine sidste mønter fra mig hver den tyv’nde
Jeg blir tom i hjernen, .
træt og tung i sjæl og krop,
men når forårssolen skinner
står jeg op!

Og jeg fægter med min sparekniv.
Men den skraber bare hult i sparegrisen.
Der er ikke meget tegn på liv.
Selv i vinter var der dog en ko på isen.
Jeg har længe næret en
istap ved min barm,
men når forårssolen skinner,
blir jeg varm!

Solen skinner på fallittens rand.
Derfor denne dyrekøbte randbemærkning:
Der er caries i tidens tand.
Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning!
Snart skal jeg og mine sidste
tænder skilles ad,
men når forårssolen skinner,
blir jeg glad!

Tag da kun min sidste spinkle mønt.
Livets sol er min den sidste del af livet,
for ‘som solfanger er jeg nu begyndt at forstå,
at Alt og Intet er os givet.
Og en gang går solen sin
runde uden mig,
men når forårssolen skinner,
lever jeg!”

Tekst: Benny Andersen 1981