Det er snart to måneder siden, at jeg forstuvede min ankel på Djævlebakken i Dyrehaven.
Det har været et drilsk forløb, og det har taget meget længere tid end forventet.
Der er dog bedring at spore, men jeg savner mine sædvanlige træningspas.

Djævlebakken
Min cykel er taget i brug for at forøge min aktionsradius, og jeg har været en tur rundt om Furesøen. Det blev ikke på hurtigste tid.
Furesøen er et fantastisk naturområde. Jeg citerer Wikipedia: “Dybdemæssigt er Furesø delt i to områder: Hovedbassinet med en gennemsnitlig dybde på 16,5 m og Store Kalv, som er væsentlig mere lavvandet med en gennemsnitlig dybde på 2,5 m.”
I kan se Furesøens dybder på dette kort fra Københavns Amt.

Klik i kortet for forstørrelse.
Søbunden i hovedbassinet er meget kuperet. Største dybde er 37,7 meter. Lodrette vægge der forsvinder 20 meter ned i dybet, er vi i Danmark?

Indgangen til Frederiksdal Slot

Travlhed ved Frederiksdal Kano og Kajakcenter, der åbner for udlejning den 25.04.2015.

Frederiksdal Kano og Kajakcenter

Frederiksdal Kano og Kajakcenter

Her kørte jeg ad vejen op i Frederiksdal skov, og fulgte Kulhusvej ud til Frederiksborgvej. Jeg kørte oppe i terrænet, og havde kig ned til Store Hulsø mellem de nyudsprungne træer.

Ved Frederiksdal

I Frederiksdal Skov på Kulhusvej

En lille afstikker fra Frederiksborgvej, hvor der er god cykelsti. Her er der teltplads tæt ved Kolle Kolle Konferencecenter.

X marks the Spot

Efter Fiskebækbroen kan det være ‘bøvlet’ at finde vej. Nye husprojekter med høje plankeværker skyder op. Vildledende skilte og andre trættende foranstaltninger er taget i brug. Billedet er neden for Farum Kano og Kajakklub. Det er privat skov, og cykling forbudt. Der er ubehjælpsomme klop, brædder, der er lagt ud for at man ikke skal forsvinde for altid. Men udsigten var nydelig.

Høje Klint

Høje Klint

Høje Klint

Høje Klint

Ved Birkerød Sejlklub havde jeg planlagt at holde en dejlig pause, og nyde den stille aktivitet i havnen. På vej ud på molen løb nogle skolepiger hen imod mig. Hvad skal vi gøre, spurgte de. Svanerne hvæser ad os, og vi tør ikke hente vores ting. Jeg ved det ikke, svarede jeg. Men I kan prøve at gøre jer store ved at sparke ud med arme og ben og råbe samtidig. Der gik ét minut, så forsvandt svanerne, og det samme gjorde jeg. For nu var der ikke til at være for spetakel 😀

Ved Birkerød Sejlklub

Ved Holte Roklub
Naturstyrelsen har samlet en række interessante fakta om søen på deres flotte hjemmeside: Fakta om Furesøen
God tur og husk madpakken.
PS Jeg fodrer ikke svanerne. De er ikke i nød, isen på søen er smeltet 🙂
Like this:
Like Loading...
You must be logged in to post a comment.