Påske på Frilandsmuseet i Sorgenfri

Den største attraktion på Frilandsmuseet i Sorgenfri er dyrebørn og to brædder over en grøft. Børnene elsker at lege ved grøften.

Hestevognene er også et tilløbsstykke, og set på afstand er det som at træde ind i en scene fra Alle Vi Børn i Bulderby.

________________________________________________

Frilandsmuseet – Praktisk Information

Museet har åbent i dag, 2. påskedag og holder derefter lukkket frem til 1. Maj.

God tur i naturen ❤ 🙂

Smeden og Fanden

Et julebesøg på  frilandsmuseet endte med et studie af smeden og fanden. Det var smeden, der inspirerede mig, fanden har jeg heldigvis ikke mødt.

Det var meget koldt, men alligevel var folk mødt op til en traditionsrig dag med smuk julepynt på de mange gårde.

Barne- og klapvogne stod parkeret uden foran hovedgården fra Fjellerup på Djursland. Op til højtiderne er der altid mange aktiviteter på gården.

I vaskerummet  forklarede en mor sin måbende halvvoksne datter at svanen var ved at blive plukket. Jeg er ikke biolog, men jeg er ret overbevist om, at det var en gås. Det fik mig til at tænke på et andet møde jeg havde med en kvinde i Jægersborg Dyrehave.

Hun var omgivet af børn, og fortalte ivrigt om de elge, de havde set. Jeg tror ikke, jeg har taget fejl af elge og kronhjorte. Til gengæld er der mange andre områder, hvor barmhjertige sjæle har ledt mig ud af min vildfarelse på en skånsom måde.

Men tilbage til smeden og fanden. Vi gik ind i Smedeværkstedet fra Rynkeby. Smeden var travlt optaget af at fortælle historier. De besøgende gæster, og især børnene lyttede med store øjne, mens luer i essen lyste op i det halvmørke rum.

DSC05351

DSC05346

Jeg gik rundt og kikkede i værkstedet, mens smeden underholdt. En ledig skruestik havde en grangren fastspændt i anledning af julemåneden. En anden vigtig juletradition.

Smeden fortalte om gamle dage. Høj som lav kom med arbejde til smeden og snakken gik mellem folk. De uheldige skulle have trukket tænder ud. Syge skulle årelades. Smeden havde også ry for at forstå sig på hestes sygdomme. Der var mystik og overtro omkring smeden.

Hvordan var det muligt at hærde stålet? Det var en velbevogtet hemmelighed, en hemmelighed der gik i arv fra far til søn.

Jeg citerer her fra smeden og Danmarks ældste Smedelaug, Odense Smedelaug, stiftet i 1446:

I Jyske Lov står: Hvad der bliver sagt i en smedje eller barbersalon, for det kan man ej retsforfølges.

Jeg har forsøgt at finde citatet i én af de 3 lovbøger i Jyske Lov fra 1241, men uden held. Måske er der andre, som kan hjælpe?

DSC05357

Nogle smede har stadigvæk bevaret traditioner, der skulle beskytte mod fanden. Hammeren måtte ikke efterlades på ambolten, når smeden havde fri. Ellers ville fanden komme og smede om natten.

DSC05345

Esseværktøjet ligger overkors, så fanden ikke kan komme op af essen.

Smeden gjorde dagen til noget særligt med hans historier. Tak til ham!

220px-Smeden     220px-Her_er_Himmerig     220px-Smeden_&_St._Peter

Jeg fandt yderligere en herlig historie, da jeg kom hjem, som jeg har linket til: Smeden som de ikke turde slippe ind i Helvede.

___________________________________

Frilandsmuseet har juleåbent i weekenden den 6. og 7. december. Næste gang er Skærtorsdag 2015.

Indian Summer og Røverborge

Vandreture kan varieres i det uendelige, og det er nok én af styrkerne ved den sport.

Somme tider søger jeg de store skove, hvor det kun er rådyr, fugle, insekter og skovbundens indbyggere, jeg møder på stierne.

I går fik jeg lyst til at besøge Frilandsmuseet i Sorgenfri. Solen skinnede og himlen var blå med enkelte små cumulusskyer.

Store åbne lyngarealer kendetegner landskabet på vej ned mod bagindgangen, og det skaber en illusion om den jyske hede. Jeg fik oplevelsen af at være på vandring i det Sønderjyske med udsigt til enestående bygningsværker.

Min hyggelige vandretur varede et par timer eller tre med besøg i et par af husene, blandt andet Røverborgen. Det er mit kælenavn for Ostenfeldgården, der er et saksisk hus fra Sydslesvig.

I min fantasi får jeg altid huset fyldt op med velorganiserede lyssky personer. Jeg ser dem sidde rundt om ildstedet og planlægge deres næste togt, mens kisterne står spækket med kostbarheder rundt omkring i huset.

Ostenfeldgården blev erhvervet af Bernhard Olsen i 1899 på vegne af Frilandsmuseet som han var stifter af. Ostenfeldgården blev åbnet på museet i Sorgenfri i 1901, som én af de første gårde.

Her finder I flere oplysninger om Frilandsmuseet i Lyngby: Frilandsmuseet

God tur ❤ og husk madpakken. På Frilandsmuseet er der flere spisepladser med borde og bænke.