Harvest

Harvest is coming to an end.

Ved Mølleåens udspring

Ved Mølleåens udspring, mellem Buresø og Bastrup Sø, Denmark

Fyrtårne, Musvåger og Golfkrig

Jeg er taget til Falsterbo syd for Malmö for at se 10.071 musvåger trække ud over havet mod Danmark. Min optimisme er stor, da jeg går ud over strandheden, det bliver en oplevelse for livet.

Falsterbo og Skanør er navne, jeg har hørt som værende fantastiske fuglelokaliteter, så det er nødvendigt at rejse over Den Jävla Bron 😯

På vej ud i klitterne opdager jeg, at den svenske vejrudsigt har fejlet. Folk bader og soler sig, det er stegende varmt. Instinktivt har jeg ladet jakken blive hjemme, men alligevel. Jeg havde forventet 14 grader og en frisk brise. Det er ihvertfald 20 grader og vindstille.

DSC08919

DSC08916

Ude over vandet ser jeg et lille fugletræk, det er alt! Det er middagstid, og det er måske én af grundene til, at de 10.071 musvåger udebliver 😥

Det er nu, jeg starter vandringen mod Falsterbo kyrka. Kirken har haft de samme svære betingelser, som Den Tilsandede Kirke på Skagen.

DSC08924

Vandringen fortsætter videre mod, hvad jeg tror, er Skandinaviens ældste fyrtårn, og efter en lang, varm og kedelig tur på asfaltvej, når jeg endelig frem til Falsterbo Golfklub.

For det er her bag ved golfbanen at Falsterbo Fyrtårn ligger. Det første der møder mig, er store hegn, der skal opfange vildfarne skud. Fint nok! Det næste jeg ser, er en skilteskov.

Her er det meningen,  at man skal tjekke kugleregnen fra venstre og fra højre, men det skal gøres i den rigtige rækkefølge:

DSC08936

DSC08939

Vi har før krydset golfspillere i Sverige, og lad mig fortælle jer en ting, de er meget fokuserede.

Det er et stort aktiv at kunne fokusere, men vi er før blevet meget forskrækkede, når et råb har gjaldet gennem stilheden.

Ved det næste skilt traf jeg min beslutning, jeg var ikke forberedt på krig. Foranstaltningen er næsten samme øvelse, som hvis man bliver overrasket af tordenvejr i bjergene. Sæt dig på hug med samlede ben og bøj hovedet mod knæene, og kryds fingrene for at du ikke bliver ramt.

Falsterbo Fyr må vente indtil en dag, hvor golfklubben tilbyder at eskortere mig gennem skudlinien i en pansret mandskabsvogn :mrgreen:

_____________________

I har måske set musvåger svæve over skov og mark, mens de kommer med deres karakteristiske skrig. Tænk hvis man fik lov at opleve 10.071 musvåger trække ud over havet fra Falsterbo, som det skete den 11. oktober 2010. De fløj mod Stevns og sydover. I løbet af dagen registrerede man tusinder af musvåger i området.

Vi har en svensk forbindelse, de er ekstremt herlige at være sammen med 😉

Naturens Dag

I går var det Naturens Dag, det er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser. Det betød livlig trafik ved Rådvad, hvor naturskolen havde flere arrangementer.

DSC08769

DSC08791

DSC08795

Der er mange børn, som ikke er vant til at færdes i naturen i dag.

Det var ét af formålene med dagen, at give dem en god introduktion, fordi ophold og kendskab til naturen har mange gode sideeffekter.

DSC08801

Tunneldalslandskab med stejle stigninger

Her tæt ved Slagslunde, meget langt ude på landet, sad min søster engang i sin bil med et nyerhvervet kørekort og græd, indtil hun fik så meget hold på sig selv, at hun forsigtigt kunne køre videre.
Vejene var nemlig væk, og det var kun elledningerne, der markerede et vejforløb i det snedækkede landskab, men vanen tro klarede hun også denne udfordring.

DSC08286

Det var også her ved Slagslunde Forsamlingshus, vi engang begyndte vores vandring sammen med nogle venner. Det var koldt, det var november, men humøret var højt. Vi kom forbi Gulbjerg Mose, der var helt stille, og tågedisen lå hen over vandet. Nogle lystfiskere havde overnattet langs bredden, og var nu i gang med morgenmaden. Vi havde også morgenmaden med, hjemmebagte boller og tebirkes.

Ved mosen var der en stemning, jeg aldrig har glemt.

DSC08292

Derfor står jeg igen ved Gulbjerg Mose. Her er stadigvæk smukt, så jeg fortsætter ad trampesti op langs bredden. Men stilheden bliver brudt af trafikstøj, og minderne fra den omtalte morgen forbliver minder, og lader sig ikke genopfriske. Jeg går videre gennem skoven mod Buresø og pludselig går tre rådyr over stien. Vindretningen er rigtig, og de passerer uanfægtet.

DSC08304

Jeg når frem til Buresø, og her er et lille frokostselskab i opbrud. To af gæsterne er gået i vandet, mens den tredje, en ung mand, fortærer resterne af Pepperonien på en lækker pizza. Vi får en hyggelig snak, inden jeg fortsætter over i Ganløse Eget, og her finder jeg Danmarks bjerge.

DSC08597

DSC08609

DSC08611DSC08608DSC08586

Her ved Nælde Sø er der tid til lidt frokost, mens grønne frøer sidder rundt omkring og dingler med benene i vandkanten 😛

Dette landskab er unikt, og det er næsten med vantro, jeg bevæger mig igennem disse istidsskabte bjerge …nå ikke, så bakker da.

DSC08628

Her i bakkerne i en højde på 33,5 meter over havet har Mølleåen sit udspring
Jeg fortsætter videre forbi mod Bastrup Sø.

DSC08325

Tæt ved Bastrup Tårn hører jeg høje latterudbrud, det ene efter det andet.

DSC08328

– og nu forstår jeg. Hestene viser, at de godt kan svømme, og det imponerer.

Jeg forsætter forbi Bastrup Tårnet og får følgeskab et par kilometer af en sort retriver, lige indtil jeg nærmer mig Klevads Mose

DSC08440

Her er enestående smukt.

DSC08404

Køerne er en del af naturplejen, og forhindrer mosen i at springe i skov.

DSC08425

Der er kælet for detaljen, her ved den eksklusive rasteplads i det sorte hus.
Bænke udenfor og indenfor. Oplysninger om Klevads Mose og hvilke dyr og fugle, man kan forvente at finde her. Udsigten, den kan ikke beskrives…

DSC08431

Jeg går gennem store sivskove, indtil jeg når ud til Gedevase Bro, her fortsætter jeg over til Sortemose og de Ungarnske vandbøfler, inden jeg sætter kursen langs Farum Sø og stationen.

DSC08572

Det er et fantastisk arbejde, der er lagt i at etablere dette stisystem.

Husk madpakken, rigeligt at drikke og kortmateriale og efterlad kun jeres fodspor.

Rigtig god tur!

Hiking from Marsh to Beach

Hulveje, oldtidsveje og gamle broer. Det er altid fascinerende at forestille sig mennesker færden.

DSC07578

Vilkårene har været barske med oldtidens beklædning og fodtøj. Passager gennem vådområder har stillet store krav, og det er netop sådant et sted, jeg er taget op for at gense, Ellemosen med den 2.800 år gamle brolagte sti, og den 5.200 år gamle pælebyggede bro, der i dag ligger skjult under vandet.

DSC07659

Nu er der igen etableret nye stier i mosen, men med helt andre formål. Det er fuglene og bæverne, der venter på jeres besøg.

DSC07690

DSC07772

Langt ude i mosen er der indrettet et meget flot og hyggeligt skjul i den gamle pumpestation. Vejret er flot. Oldtidsvejen er på sin plads, og jeg er imponeret over brolægningen, en af Danmarks ældste bevarede veje.

DSC07900

DSC07754

Inde fra skjulet er der mange informationer om fuglene, blandt andet via en planche.

DSC07743          DSC07746          DSC07848

Billedet til højre viser den 2.800 gamle brolagte sti, og ude i horisonten ses Tibirke Kirke, som en lille rød prik.

DSC08167

På vej mod Tisvildestrand, stikker jeg op til Udsigten i Tibirke Bakker. Her er en overraskende udsigt over et stort landskab. Til højre ser jeg Arresø med Arrenæs og til venstre skimtes Kullens ‘blå bjerge’. Midt i det hele ligger Holløse Bredning.

DSC08168

Jeg fortsætter ned til Skovkærsvej i Tisvilde Hegn og ud til havet.

DSC07945

DSC08194

DSC07972

DSC08022

Lokalbanen til Holløse Station
Vandring mod Bækkebrovej, Tibirke Kirke og Ellemosestien
Vandring gennem Tisvilde Hegn med en afstikker op til Udsigten
Ned til Skovkærsvej og ud til Kattegat
Med Lokalbanen fra Tisvildeleje Station mod København

Rigtig god tur, husk mad og drikke samt kort over området.

Hvad betyder grønne omgivelser for os?

DSC07470

Vi er taget op til Arboretet i Hørsholm. En samling af sjældne træer og buske fra hele verden, udstikker rammen om en eksotisk park til studiebrug. Heldigvis er parken også åben for publikum.

DSC07353

I selve arboretet ligger terapihaven, Nacadia. Den er etableret i et afgrænset område for stressramte, for det er blandt træer og planter, at der sker en fysisk og mental heling af mennesker. Ikke noget hokus pokus, bare et faktum.

DSC07373

I Nacadia tilbydes mindfulnessbaseret haveterapi.

DSC07464

DSC07475

I spejdersøen finder vi mange grønne frøer. En rørhøne og en blishønekylling uden mor er blevet venner.
Vi går rundt i parken, og nøjes med at studere hvilket land de enkelte træer og buske kommer fra. Efter at have udforsket arboretet, finder vi stenten, der fører til Ubberød Dam. Det er her, vi ser en imponerende stor snog –

DSC05926

DSC05929

På vejen hjem er vi meget glade for dagen. Er det fordi vi har været ude i det grønne?Det har ihvertfald været en fantastisk oplevelse, og det er ikke sidste gang, vi besøger arboretet.

Hvor er min grønne bakketrøje?

Begejstringen har ikke lagt sig. Jeg har været en tur rundt på Rudersdalruten, en helt vildt flot, varieret og spændende oplevelse, se kort over ruten her: Rudersdalruten.

Jeg kørte på en terrængående cykel, og holdt mig til den del, der ligger vest for motorvejen. Der er mange bakker, flotte udsigter, søer, skove, engdrag…

DSC06939

DSC07249

DSC07259

DSC07286

DSC06896

DSC07047

Billeder er fra Sjælsø, Rude Skov, Søllerød Naturpark og Vaserne.
I cykelløbet Post Danmark Rundt får man den grønne bakketrøje, når man har vundet pointspurterne i bakkerne. Så jeg spørger igen, hvor er min grønne bakketrøje 😛

DSC06985

Tankevækkende tur ved Øresund

På vej mod Øresund

På vej mod Øresund

Er I parat til at gøre det rigtige for at forhindre en drukneulykke? Jeg er ikke, det blev klart for mig, da jeg troede, ulykken var ved at ske.

Det eneste jeg tænkte på var at svømme ud for at hjælpe. Grunden til mine overvejelser var en grønlændervending, der forblev halv. Bunden vendte opad, og så skete der ikke mere – . Nå ja, han eksperimenterer, tænkte jeg. Men tiden gik, den gik meget langsomt.

DSC07118

DSC07140

DSC07162

DSC07163

Jeg fandt senere ud af, at det er en meget garvet kajakroer, der skal give opvisninger i grønlændervendinger ved Vedbæk Havnefest, men det vidste jeg heldigvis ikke. For nu er jeg blevet klar over nogle ting, jeg skal have genopfrisket vedrørende badesikkerhed.

Sidder I og tænker, hvad skulle hun da ha’ gjort. Så kan I læse mere her, for det er rart at vide, før det er for sent.

Badesikkerhed   Livredning

Til sidst skal I vide, at han trak vejret i hullet, eller rettere hulrummet i kajakken 🙂

Er der kedeligt i skoven?

DSC06683

Jeg oplever altid meget i skoven, men Hareskoven i søndags havde lidt ud over de sædvanlige dejlige naturoplevelser.

DSC06670

Der var gang i flere rollespil, og vi stødte derfor på De Tre Musketerer, nogle indianere og skovgæster, som ventede –

DSC06686

DSC06699

DSC06760

De ventede blandt andre på Mark, ja, Mark Cavendish. Her ligger han nr. 3 i billedet, men senere på dagen vandt han etapesejren i Post Danmark Rundt på Frederiksberg i København.

DSC06730

DSC06752

DSC06758

DSC06759

DSC06775

Lars Bak kom forbi, Michael Mørkøv, Matti Breschel, Wilco Kelderman, Thomas Löfkvist og ikke mindst Magnus Cort, sammen med alle de andre dedikerede sportsfolk.

Vi vidste feltet var på vej, for motorcyklerne havde adviseret os. Men alligevel er suset stort, en fantastisk intensiv oplevelse at være så tæt på rytterne. Det var hyggeligt at se, hvordan folk havde bredt tæpper ud i grøftekanter, og mange kom cyklende ude i skoven for at tage del i oplevelsen.

DSC06839

Det blev Wilco Kelderman, som vandt Post Danmark Rundt, og vi fik foræret endnu en flot dag i skoven.

Mølleåen, et Bryllup, 3 Damme og et fingeret Overfald

Vi blev nysgerrige på SkodsborgRuten, en vandretur, der er afmærket fra Stampedam via Rådvaddam og op til Skodsborg. Det er absolut ikke ukendt terræn, men det er interessant at se hvad det er, professionelle naturfolk lægger vægt på, når de afmærker en rute i et terræn. Turen er skyggefuld, og længden er på 6,6 km. Den er meget varieret, og vandet er allestedsnærværende i form af damme, Mølleåen og Øresund.

DSC06362Ved Stampedam er der infotavle om turen.
Fra dammen går stien op i skoven, og op på en højderyg med prægtige gamle træer. Engang imellem er der et flot kig ned i dalen. Stien fortsætter ned til Rådvaddam og Rådvad, der er meget rig på historie. Her ligger sølvsmeden og billedhuggeren Georg Jensens barndomshjem. Det er ikke svært at forstå, hvis Georg Jensen har følt sig stærkt inspireret af den meget smukke natur. Her har vi set isfugl og vandstær, ikke kedeligt! Nu går ruten på bro over Mølleåen, og op i Jægersborg Hegn. På broen er et brudepar ved at blive foreviget.

DSC06331

Ved Skodsborg Dam er der meget idyllisk, og vi nyder stilheden på en bænk, inden vi fortsætter ud til Øresund.

DSC05854

Her ligger Skodsborg Kurhotel og Spa, så der er god mulighed for at forlænge opholdet.
Efter et kortere ophold ved vandet går vi tilbage samme vej, og forsætter tilbage til Mølleåen. Ved Rådvaddam har svanefar iværksat et fingeret angreb på en kajakroer, mens svanemor og ungerne duperet ser til på behørig afstand. Svanefar bliver ignoreret i et helt kvarter, og tilsidst vender han lettet ryggen til den lunkne rival.

DSC06363

DSC06373

Tilbage ved Stampedam er vi enige om, at SkodsborgRuten er en flot og varieret tur.

Rigtig god tur!