Merry Christmas

A big cake competition

I ønskes alle en rigtig glædelig jul

The Tavignano Gorge on Corsica

We called it the Rain Valley, the Tavignano Gorge.
One day we drove through Corte, Corsica’s former capital and passed a view to a beautiful looking valley.

From the car I could see a path winding its way in the mountainside. The valley was sparkling green and beautiful. That kind of sights inspires me and as soon as we got back to our base I began to study our maps.
Next day we found our way into the wilderness and the Tavignano Gorge was spectacular lushly.

I was reminded of the Tavignano Gorge when McEff published the post from Andalusia: Chasing the Storm.  A walk or some might call it a climb between the towns of Lanjarón and Órgiva. There are pictures in that post where you can see a trail, the GR 7 cuts across the cliffs of the gorge. I think our trail was paved, compared with the Andalucian GR7 trail.

Vi kaldte kløften for regnvejrsdalen, theTavignano Gorge.
En dag, da vi kørte gennem Corte, Korsikas tidligere hovedstad, passerede vi en meget smuk udsigt til en dal inde mellem bjergene.

Jeg fik øje på en sti, der snoede sig vej inde på den frodige bjergside. Sådanne syn inspirerer mig, og så snart vi kom tilbage til vores base begyndte jeg at studere vores kort.
Næste dag fandt vi vejen ind i Tavignano kløften, der var spektakulær frodig.

___________________________

You can see more details in Walks on Corsica: 70 Selected Walks on the Coasts and in the Mountains of the “Island of Beauty” by Klaus Wolfsperger

The Tavignano Gorge is worth a visit even when it rains!!! Quote by me 🙂

Lost in the forest

The temperature is approaching freezing point, the sun is going down, and I’m in the middle of the forest, but where?

Rain gusts had subsided over noon. I can make it before darkness, I thought, as I sat in the train on my way to the forest, Gribskov.
When I walked into the shadows among the trees, the sun was low in the sky, and I decided a short cut down to the well and the horses. A few minutes later, I stood in front of a ‘mountain’ of fallen trees on the small path which was impossible to pass.

Huge trees were broken in the storm and shattered in the fall. Spruces, pines and apparently healthy beech trees lay helter-skelter. It was a sight that surprised me. What an Armageddon when the old giants succumbed. Earth must have trembled as they fell.
I went back down the path, and had a small detour to approach the well. There were no horses, the water ran out among the stones at the bottom of the well.
The hike would be without drinking and without a map.

I forgot the map in my bustle. Who needs a map here, I thought?
Well it turned out that a map would actually have been a great help. The landscape had changed. There were clearings, where before there were woods. And lakes, where before there were meadows. Dark forest roads had changed appearance because fallen trees did room for the sunlight.

A wider forest track enticed me with sunlight, but at the same time I knew that this direction would increase the length of the route. Reluctantly I went back when the desired side road didn’t materialize.

My second choice was better suited. Still, I felt uncomfortable. The cold crept up on me, and a long walk in the silent forest would be an exciting adventure, but unpleasantly dark.
My pace went up, and soon the landscape reminded me of a hike few years ago on a beautiful day when snow crystals glittered and shone in all the colours of the rainbow.

Suddenly I saw hills further up the road and I recognize the landscape again. The mist hid in hollows, the last sunlight set fire to the top of the fir trees and the horses came curiously closer to greet. To increase my excitement ravens flew over my head as to greet me as well.

From the forest guard house sounded cackling, and soon chickens and Muscovy ducks came running down the road. The hens disappeared between the horses’ legs as if they had to test their limits. Quicker than lightning they disappeared up the hill again.

I wonder if they do that every night? Run down the road to get an adrenaline rush and to tease the horses.

The rest of the way to the station was almost without problems. I had some doubt for a moment, but relied on my sense of direction, and soon I saw the station building appeared between the trees.

What a great hike this has been. I’m just as AD-hungry as the chickens at the forest guard house 🙂

Julemand ved Grønnekilde


Ulvedalene, Gribskov
Ved Kagerup station, Gribskov

Happy Hiking ❤ …and remember all your meals 🙂

Impressions from the wood

Husk solcreme, badetøj, halstørklæde og vanter

Solen skinnede for første gang i lang tid, og en vandring langs havnebassinerne i København fristede endnu engang. Der, hvor der var læ, sad folk og nød solen.

Jeg gik ud på Kalvebod Bølge, et helt enestående badeanlæg med ‘gangbroer’ ude i havnen.

Overfor Kalvebod Bølge ligger Københavns Havnebad Islands Brygge. Der var besøgende i havnebadet, i badetøj naturligvis. Jeg tror, vandet var varmere end luften, for vinden var iskold. På kanten af et bassin stod der Las Palmas! Det eneste vi mangler er palmer.

Hørte jeg nogen tale om vikinger? Det er meget passende, fordi det snart er vintersolhverv. Om 10 dage, den 22. december kl. 5.48. Efter vintersolhverv bliver dagene længere, og  lyset vender tilbage.

“Vintersolhverv er en glædens dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i vort liv. Vintersolhverv er vikingernes jul, hvor de ikke fejrede men drak jól og havde midvinterblót, en ofring for at sikre frugtbarhed.” Vintersolhverv

Jeg glæder mig, og jeg har tænkt mig at fejre dagen i naturen. Måske skinner solen også den dag 🙂

God tur i solen i morgen ❤

Havnebadet Islands Brygge

Kalvebod Bølge

Stort Julemarked i Lyngby Nordre Mølle

I morgen og søndag den 12. og 13. december afholdes stort julemarked i den gamle Lyngby Nordre Mølle overfor Lyngby Kirke.
Jeg skal måske tilføje, at jeg ikke modtager returkommission 🙂

STORT HYGGELIGT JULEMARKED

God tur ❤

Hubertusjagt , The Drag hunting

Jægersborg Dyrehave byder på mange historier, og naturligvis er haven blevet optaget på Unescos Verdensarvsliste 😎

Jeg har haft mange forskellige oplevelser i haven: En tåget morgen, hvor jeg knap kunne skimte slottet;  en dag, hvor regnen silede ned, og dyrene gik tæt forbi mig, imens de græssede; kronhjorte, der badede en steghed eftermiddag i august; en vinterdag, hvor sneen fik udsigterne til at minde mig om Norges fjeld; og ikke mindst min opdagelse af kolerakirkegården og forbindelsen til Hvidtjørnesletten.
I kan læse nogle af historierne, der ligger som links under billederne i dette indlæg.

Der er mange gode og spændende ture, jeg aldrig havde forventet at opleve i et landskab, der er så kultiveret.

Måske er det magien ved at tage på tur; at færdes på naturens præmisser og være åben over for nye indtryk –

Nu har jeg prøvet en Hubertus Jagt. Det var et rent tilfælde, jeg erfarede jagten fandt sted, og min nysgerrighed overvandt min trang til at søge mindre befærdede naturområder.

Dyrehaven var tilgæld så overbefolket, at jeg kun kunne se korte glimt af rytterne. Det kan jeg godt leve med, fordi jeg så en masse glade mennesker, som havde hver deres fest midt i trængslen.

På Eremitageslottet overværede Frederik og Mary begivenheden sammen med deres børn.

Frederik og Mary

Opløb ved Magasindammen

Opløb ved Magasindammen

Opløb ved Magasindammen

Opløb ved Magasindammen

The Deer Park

Jægersborg Dyrehave offers many stories, and of course, the garden has been included on UNESCO’s World Heritage 😎

I have many different experiences in the garden: One foggy morning I could barely make out the castle; a day when the rain poured down and the animals went close past me while they were grazing; red deer, bathing on a hot afternoon in August; a winter day when the snow made the landscape look like the Norwegian mountains; and especially my discovery of a cholera cemetery and the connection to the Hawthorn plain.

I never thought one could experience that kind of things in a landscape that cultivated. Maybe that’s some of the magic when you are out for a walk,  to get about on the conditions of nature and be open to new impressions.

Now I have tried a Hubertusjagt. It was pure coincidence, I learned ‘the hunt’ took place that particular day, and my curiosity overcame my urge to seek less crowded ‘wilderness’ areas.

Busy, it was in the Deer Park that day, and I only saw brief glimpses of the riders. I can live with that, because I saw a lot of happy people having their own private party going on.

Frederik and Mary and their children were watching the event from the castle.

Opløb ved Magasindammen

Rytterne

Navigation in the fog

The Death and The Hawthorn

Ents and Wolves

______________________

Hvad er Hubertusjagten?

Vandretur i Jægersborg Dyrehave

Velkommen til en sikker tur i Rude skov

Er det forbundet med livsfare at færdes i den danske natur?

Vi har ikke svimlende bjerge, eller dybe kløfter. Naturligvis kan vi være uheldige, hvis vi går rundt i mørke langs Furesøen i Nørreskoven, men vi skal til Bornholm, hvis vi ønsker seriøse udfordringer.
Alligevel har vi et næsten overset naturfænomen, der på samme tid er lidt uhyggeligt, nemlig vores moser.

Jeg har tidligere skrevet om Lyngby Åmose, men har aldrig rigtig beskæftiget mig med faremomenterne i Rude Skov.

I Rude skov er der dødishuller, der kan være skjult af visne blade og grene.
Det var sådan et dødishul en hest og rytter faldt i for nogle måneder siden.

Ved indgangen til skoven advares folk imod disse huller. Dog bliver det af mange opfattet som en kuriositet snarere end noget, der skal tages alvorligt.

Desværre er det også en advarsel, der er nem at glemme. Jeg har selv krydset ned igennem skoven fra nord til syd uden at spekulere over dødishuller, men her kan I se billeder og video fra formiddagsbladet, Ekstrabladet, som var tilstede i Rude Skov i oktober i år.

Se video fra redning:

Drama i Rude Skov

Rudeskov

Miljøstyrelsens folder over Rude Skov

God tur og husk madpakken og klejnerne ❤

The Tombs

A month ago, I visited this beautiful area once again.  Spring and autumn are sparkling seasons here.
Now the sun is low,  the shadows long and the ancient tombs cast long shadows across the meadow.

Here in Tokkekøb Hegn in North Zealand 23 long barrows, round dolmens and passage graves are registered.

Kongedyssen

The burial chambers are 5,000 years old and the chambers are well preserved.
By archaeological excavations one found beautiful pottery vessels and flint axes as sacrifices.

Dæmpegårdsdyssen is a 5,000 year old long barrow – 38 meters long and 9 meters wide.
People nicknamed the tomb The Kings barrow because the Danish King Frederik the 7th helped to excavate it.

I imagine how the bereaved have walked along small paths towards the graves carrying their dead.
For 5,000 years ago, primeval forest covered Denmark. At that time, the linden trees were so dominant that people sometimes have called the period for the ‘Older Linden Time’.

Have you ever walked an avenue when linden trees are in bloom? The yellow flowers have a fine delicate fragrance.
Can you imaging an entire forest?

___________________________________________________________

James Elkington lives in North England. Look at these amazing photos of a 5.000 year old stone circle.

Tokkekøb Hegn, Naturstyrelsen
Oldtidsstier i Tokkekøb Hegn; oldtidsstier.dk

Kort over tur i Tokkekøb Hegn

En vandretur fra Kastrup til Øresund

Jeg tog Metroen til Kastrup Station, og gik en frisk tur på 5 -6  km til Øresund Station. Turen behøver ingen planlægning, og er et godt valg, hvis I trænger til lys og luft. Der er flere redskaber I kan træne i undervejs. Der er også mulighed for en dukkert 🙂

________________________________________

Nyheder og aktiviteter på Guldkysten? Guldkysten er det navn Politikens Per Thiemann giver postnummeret 2300 Sundby, efter priserne på nogle boliger ligger højere end på Strandvejen nord for København.