May

… det var maj som kom.

Nu kom der en dame ud af vognen. 

 “Frøken Maj!” sagde hun. I sommertøj med galocher; hun havde en bøgebladegrøn silkekjole på, anemoner i håret, og hun duftede dertil sådan af skovmærker, så skildvagten måtte nyse. “Gud velsigne Dem!” sagde hun, det var hendes hilsen.

IMG_3047

Hun var nydelig! og sangerinde var hun; ikke på teatrene, men inde i skoven; ikke i teltene, nej, i den friske grønne skov gik hun og sang for sin egen fornøjelse; hun havde i sin sypose Christian Winthers “Træsnit,” for de er som bøgeskoven selv, og “Smådigte af Richardt,” de er ligesom skovmærker.

Tolv med posten, Et eventyr af Hans Christian Andersen

DSC07116

Sollys

Kan I tage et par timer fri onsdag eller torsdag, så gør det. Det gode vejr lakker mod enden. Forbered jer hjemmefra. Pak nogle gode sko og noget dejligt frugt. Nu behøver I ikke tage hjem først, I kan fortsætte lige ud i solen. Lyset gør os glade, styrker vores immunforsvar og får os til at sove bedre om natten. Med andre ord, vi bliver mere hele som mennesker og bedre medarbejdere.

I går så jeg viber ude i Jægersborgs Dyrehave, jeg talte 10. De er i fuld gang med deres akrobatiske leg. Lærken var der også. Den sang højt oppe over Eremitage Sletten, og jeg fik et glimt af den. Jeg hørte ravnen i skoven nede ved golfklubben, men i dag –

I dag så jeg selveste isfuglen nede ved Rådvad, og jeg fik selskab af to vandstære. Jeg talte 4-5 flagspætter der sloges om et redehul, der er magisk derude lige nu –

This slideshow requires JavaScript.

Mangler I kortmateriale, så kig her på Naturstyrelsens hjemmeside. I kan klikke jer frem til det område, I befinder jer i, og finde forslag. Nu kan I tage et print af folder samt kort.

Rigtig god tur!

Er vi trygge og lykkelige?

Vi lever i bymiljøer, men vores genetik er næsten den samme, som i stenalderen. Dengang levede vi på naturens betingelser, og var nødt til at bruge vores instinkt for at overleve.

Ifølge miljøpsykolog Roger Ulrich har vi bevaret vores overlevelsesinstinkt, og er i stand til at vurdere et miljø på millisekunder.
I byen er naturen ofte fraværende, og vi får mange forskelligartede informationer. Ulrich mener, vi er nødt til at bruge vores logiske sans for at navigere i denne informations-strøm. Denne proces fører ofte til træthed og stress. I naturen slapper vi af og vores positive følelser øges. Vi bliver glade og afslappede. *Kilde

DSC02157

Nymølle

I Mølleådalen i Ravnholm ønskede IBM at opføre deres hovedsæde i 90’erne. Dette rejste en storm af protester, og det blev starten på en fredning af det 418 hektar store område. Imidlertid nåede IBM at opføre deres bygning under stor hensyntagen til den smukke dal.

Normalt er jeg ikke glad for glashuse, men i dette tilfælde må jeg overgive mig. Naturen spejles, så det kan være svært at se, hvor bygningen slutter, og himlen begynder.

DSC01770

DSC01775

Hvis man står på én af de to møllesten inde i midten af halvcirklen, er der et enestående ekko, næsten som i The Whispering Gallery. I kan finde flere oplysninger om PLH, arkitekterne, som står bag opførelsen af bygningen, samt hvilke landskabsarkitekter, der har bidraget med deres arbejde her. Det er lykkedes at opføre ‘Halvcirkelhuset’, så det smelter ind i omgivelserne, og fremhæver det unikke miljø i dalen.

DSC01777      DSC02168

DSC02218

Rådvad

DSC02173

På vej mod Stampen

DSC02183

Udsnit af et mange hundrede år gammelt egetræ

DSC02186

Musvåge over Stampedammen

DSC02200

Stampedam

DSC02227

Det hvide bindingsværkshus til højre er Fileværket fra 1700 tallet, Rådvad

DSC02237

Jægersborg Dyrehave

DSC02262

Jægersborg Dyrehave

DSC02279

‘Halvcirkelhuset’ Nymøllevej, Ravnholm

DSC02290

Nærumbanen, Ravnholm

DSC02295

‘Halvcirkelhuset’ 

Det kan betale sig at kæmpe for vores miljø. Et godt miljø resulterer i et godt helbred til glæde for os alle sammen. Det skaber større kreativitet, god energi og giver en god sammenhængskraft i samfundet. Naturen hjælper os til at blive hele mennesker, og det får os til at elske naturen. En god cirkel er sluttet.

DSC08801

Lad os hjælpe hinanden med at reducere behovet for antidepressiv medicin i verdens lykkeligste land 🙂 😉

I 2013 var der ca. 455.000 brugere af SSRI medicin i Danmark.

Naturen i Rådvad og Sølvsmeden Georg Jensen

DSC08880

På det gule hus med dynen hængende ud ad vinduet, sidder en plade med påskriften: Her i Rådvad boede Georg Jensen i sin barndom.

DSC08868

Jeg har ikke kunnet slippe tanken om, hvilken fantastisk påvirkning naturen må haft på Georg Jensen i barndommen. Nu har jeg læst: Der var engang en sølvsmed, skrevet af sønnen, Ib Georg Jensen, og jeg havde ret.

IMG_6361

En drømmer var drengen, Georg Jensen. Han fortabte sig tit i studier over skovens fugle, mus, firben, edderkoppespind og sværme af guldsmede. Ja, han glemte alt om skolen, mælken, der skulle hentes og andre gøremål.

IMG_6360

DSC09118

På Erimitagesletten havde skader, krager og hjorte travlt med at overgå hinanden i deres forsøg på at sidde model for den kommende verdensanerkendte sølvsmed.

DSC09085

Den lille Georg fandt ud af, at blåler fra Ellemosen kunne bruges til at forme figurer af, hvis han brugte sand i leret. Han gav sig til at forme nisser, trolde, firben og frøer. Han gemte dem i en gammel cigarkasse og legede museum med dem.

DSC06807

Han blev stærkt opmuntret, da en murersvend fra knivfabrikken købte en lille figur af ham, for som svenden sagde, den var lige så flot, som de figurer, der smykkede husene inde i København.

Jeg har selv haft den priviligerede oplevelse at besøge Rådvad, når stilheden har sænket sig efter weekendens mange velfortjente aktiviteter.

Vandstæren, fiskeørn, isfugl, blåbåndet pragtnymfer, jeg glemmer aldrig dette område.

Rådvad Dam sidste vinter.

Rådvad Dam sidste vinter.

I kan læse meget mere om Georg Jensen her

Blå himmel og forår i dag

Fantastisk vejr i dag, solen varmer og sneen smelter. Vi var en tur i Dyrehaven nord for København. Vi fik en oplevelse af at stå ved fjeldovergangen i Valdresflya, sjov oplevelse.

IMG_5780

DSC06509

DSC06520

DSC06523

DSC06548

DSC06558

IMG_5775

Selv fiskehejren tog solbad!

Tusind årig overlever lynnedslag

Det har jeg klatret i, udbryder min ven begejstret. Nåe, det forklarer, at det næsten ikke kan hænge sammen, griner jeg. Vi er taget ud i Ulvedalene i Dyrehaven, for at tage Ulvedalsegen i øjesyn.

DSC05306

Vi står over for et 1000 år gammelt egetræ, Danmarks næstældste træ. Men er det ikke ligegyldigt, når man mindes sit vidunderlige klatreeventyr som tiårig?

DSC05310

Det er jo længe siden – han tager det alvorligt: Det var utroligt. Jeg gik ind i hullet der, og så kravlede jeg op indvendig i træet, og ud af et nyt hul, ud på en tyk gren. Han studerer ivrigt den nuværende indretning. Jeg går ind i træet, hullet er nok blevet større, og det er vel mit held…

DSC05333

Det her træ har overværet de sidste årtier af vikingetiden. Inde fra træet er der udsigt til en gravhøj. Den lå her allerede dengang, da det 3-4 gram tunge agern faldt til jorden. Hvem kunne vide at det skulle blive et prominent træ?

DSC05324

DSC05334

Jeg er glad for at jeg har besøgt det gamle egetræ. Det var en oplevelse. Hvem ved, hvor længe det kan holde endnu. Inde i træet stod en kælk. Der hang også en fin halskæde, som nogen havde tabt . I overmorgen lover de storm, og til sommer slår lynet måske ned igen. Men det har tålt meget, træet og det vil blive savnet, den dag det er væk! Det er en fin anbefaling at få.

Vi fortsætter rundt i Dyrehaven og slutter turen i Tårbæk Havn, derfra tager vi bussen hjem. Så er det ikke nødvendigt at gå tilbage til udgangspunktet.

IMG_5750

DSC05276

DSC05400

DSC05413

Den gamle eg står ved et af Dyrehavens stærkt besøgte steder. Ulvedalene ligger i Dyrehavens mest kuperede terræn. De jævne skråninger med de gamle bøge, hvoraf mange er ruiner, danner en pragtfuld ramme om de stejle bakker, der bruges til kælke- og ski- sport. Også klatresporten udøves på stedet, og det endda i Ulvedalsegen, hvis bark og grene slides derved. Men egen kan tilsyneladende holde til sliddet, og den klarede endog for en del år siden et lynnedslag, som har revet barken af træet på en stribe fra topgrenen omtrent til jordoverfladen.*Dansk Dendrologisk Forening, Årgang 1973

Eksotisk aften ved Erimitageslottet

Kan I huske, hvor varmt det var i mandags? På Landbohøjskolen i København målte man 32,8 grader, det varmeste i hovedstaden siden 1975.

Jeg cyklede ud i Dyrehaven omkring solnedgang, og det første syn der mødte mig, var to hjorte i færd med at blive kølet ned, omgivet af ænder –

Bagefter gik de over på øen og væltede et par træer, det lød, som om de havde fest.

Det blev ret hurtigt mørkt, meget mørkt og jeg var glad for mine kraftige cykellygter. Her er et par billeder fra mørket –

Der var en stemning, der dårligt lader sig beskrive. Duftene fra dyr og græsser, og lydene fra dyr og fugle. Det var meget eksotisk. Den oplevelse vil jeg gå efter en anden gang!

Biking Jægersborg Dyrehave – Øresund

Det blev en fantastisk cykeltur i går! Ruten lagde jeg igennem Dyrehaven og ud til Øresund, med et lille besøg ved Tårbæk Havn.

This slideshow requires JavaScript.