HANNA'S WALK

Hvor ravneunger kigger ned fra en gren
højt over mit hoved
Hvor ræveunger tumler ned ad skrænten
i leg
Hvor fiskeørnen glider afsted
på en opvind
Der står to små piger bag et hegn
i en børnehave

Hvad hedder du, spørger de. De vender sig om mod resten af vennerne, som er travlt beskæftiget på små cykler, i færd med at lave sandkage eller hælde sand op i kopper.

Damen hedder Hanna, råber de informerende. De vender sig ivrigt imod mig.
Vi hedder Dea og Mille, fortæller Mille.
Snart er vi fordybet i en samtale om min cykel, og hvor flot, de synes, den er.

Er I glade for jeres børnehave, spørger jeg.
Ja, for her er blade.
Blade? spørger jeg.
Ja, ude i skoven, og engang imellem går vi tur i skoven.

Jeg driller dem lidt; Kan I ikke forlange at komme på tur?
Hvad betyder forlange, vil de vide.
Er det ikke noget, I selv kan bestemme, spørger jeg.
Nej, det kan vi ikke, det er de voksne, som bestemmer.
Ja, tænker jeg, det er trygt for børn at vide, at det er de voksne, som tager ansvar.

Jamen, så kan I måske ønske at komme på tur?

Der opstår en lille pause, og så siger Mille, at det kan de godt.
Én gang om året, fortæller hun, når sol står i måne.
Jeg føler mig skakmat. Det er ikke til diskussion.

Kom, vi vinker til hende, siger Mille, da vi har taget afsked. De står og vinker til mig, da jeg kører videre. Det går op for mig, at jeg skulle ha’ spurgt, hvad det betyder, når sol står i måne.

Jeg har det, som om jeg har været i audiens hos gamle enter i Midgård.

An Ent

Han kom stavrende ind på færgen i alt for store gummistøvler. Jeg leder efter et stik til min dypkoger, forkyndte han højlydt.

På ryggen bar han en akkumulator, og i hver hånd en plasticpose stoppet til randen med teposer, siddeunderlag, regntøj, dypkoger, kiks og alle de fornødenheder, man kan få brug for i outdoor livet. Akkumulatoren blev medbragt, så teen kunne tilberedes i felten.

Hvad er dét for en mand, blev der spurgt lavmælt i gruppen.
Åh! Ham der, det er elektrikeren. Svaret kom som den største selvfølge. Det blev måbende og stiltiende accepteret på én og samme gang.

Det er det, der er sjovt ved at være på vandretur med Dansk Vandrelaug eller andre lignende organisationer. Forskellige mennesker har forskellig viden og historier.

DSC05480

Vi er taget til Bastrup Sø, min ven og jeg. Målet med besøget er et gensyn med Klevad Mose. Her langs med søen hører vi grisefuglene igen. Vi hørte dem første gang i Tokkekøb Hegn. Vi blev forbløffet over lyden. Var der nogen, som slagtede smågrise? Nu ved vi bedre. Det er de gråstrubede lappedykkere, der har en meget speciel form for skønsang.

DSC05500

DSC05532

DSC05545

DSC05601

DSC05570

Vi har netop sat os på en bænk, da vi ser en gruppe komme gående igennem mosen. Det kunne være Dansk Vandrelaug, det er vi enige om.
Umiddelbart er der ingen i gruppen vi kender, og dog – Der er alligevel én, han går bagerst, grinende og som altid i godt humør. Han har en fest! Vi når lige at få en hyggelig sludder, inden han muntert går videre efter resten af gruppen.

DSC05571

DSC05495

DSC05552

DSC05589

Manden med gummistøvlerne, elektrikeren kender vi fra Söderåsen. På den tur fòr vi vild, og da vi fandt vejen igen var det blevet mørkt. Vi skulle op ad en 100 meter meget stejl åsryg i mørket, og foran mig gik manden i de alt for store, blankslidte gummistøvler: Historien om den mørke Söderås

Klevad Mose var lige så dejlig, som sidste gang ❤

Hardangerjøkulen a Norwegian glacier

Her kommer min norske fjeldfører 🙂 Nej, det passer ikke helt, og dog lidt alligevel. Hans navn er Dag Lindebjerg. Sidste år gik han af på pension. Det betyder bare, at han nu arbejder hjemmefra, når han ikke er ude og løbetræne.

Jeg elsker hans smittende begejstring for fjeldet, for sport og for livet. Det er sådan, han er blevet min fjeldfører, og jeg holder meget af at se hans inspirerende færden i fjeldet, og få nye spændende fortællinger fra Norge.

Hardangerjøkulen har jeg hørt om fra nogle venner. De er danskere, og uvidende om fjeldet. De var taget op på bræen, og ganske som i filmen fra NRK, blev det tåget.
Det viste sig næste dag, at de havde været en hårsbredde fra at styrte ned, og kun deres held reddede dem fra det, der kunne have betydet døden.

Click the picture for NRK’s film about the Norwegian glacier, Hardanger Jøkulen

Norge_0013

Klik i billedet for at se filmen om Hardangerjøkulen.

Min personlige fortolkning af Dag Lindebjergs store succes er, at han elsker, hvad han laver. I kan se interview og glade billeder fra hans virke her.

Harvest er et nyt spændende norsk net magasin. De skriver her om Røde Kors’s hjælpearbejde og kurser for frivillige i Finsefjeldet. Se de interessante og flotte billeder her.

The Sea Stallion from Glendalough har tilbagelagt 4500 sømil, det svarer til 8334 kilometer under kølen. Skibet har samlet det meste af Danmarks befolkning omkring det enestående eventyr, som er genopstået af havet ud for Skuldelev.

DSC05347

DSC05009

Det snart 10 år gamle skib er ved at gennemgå sine første reparationer, et flækket årehulsbord…

DSC05013

DSC05341

DSC05343

… og her ser I mastefisken, det røde stykke træ. Klik i det spørgende hoved for skitse 😕  Mastefisken gør det muligt at lægge masten ned.

Egetræet til mastefisken fandt Vikingeskibsmuseet i Jægersborg Hegn, nord for København. Kævlen er 15 meter lang, og måler 79 cm på midten.

Det er én af de gamle flådeege, træer, der blev plantet for over 200 år siden efter at englænderne sejlede væk med Danmarks flåde, efter Bombardamentet af København, Flådens ran. Disse træer var til reetablering  af en ny flåde. Ville Maersk ha’ brugt sit berømte motto; Rettidig Omhu 😉

DSC05026

DSC05018

Vikingeskibsmuseet åbner ny særudstilling ‘The World in the Viking Age’ for publikum fredag den 11. april.

Polarforsker og opdagelsesrejsende, Knud Rasmussen levede efter sit citat: “Eventyret venter den, som forstår at gribe det”
Jeg lever efter mit eget citat: “Eventyret findes overalt, magien dukker op, når du mindst venter det”

Jeg har vandret og cyklet meget på Hornsherred. Fornylig læste jeg Nielsen Brown Outdoor s’ indlæg om en vandring fra Kulhuse til Frederikssund ad Fjordstien, og
brudstykker af delvist erhvervet viden stod i kø; Lødig guldskat, National Museet, Johan Thomas Lundbye, dansk guldaldermaler.

KMS412

Jeg fandt frem til Lundbyes maleri “En Dansk Kyst”¹, der hænger inde på Statens Museum for Kunst. Billedet taler til min eventyrstrang. Tænk at stå på den kyststrækning, hvor guldaldermaleren, Lundbye hentede inspiration til sit billede.

Jeg måtte se det sted. Det kunne være, at jeg også fandt en guldskat ligesom det ægtepar, der fandt dele af den udvaskede Kitnæsskat på stranden ved Kignæs i 1965.

DSC04262

De fandt nogle guld brakteater, små runde tynde guldplader med en snoet guldtråd forsynet med en øsken til en snor eller kæde, så den kunne bæres om halsen. Nationalmuseets folk blev tilkaldt, og man fandt yderligere 18 guld brakteater, og en meget smuk fibula med en høj lødighed i guldet. En fibula var en dragtnål, som kvinderne bar. Guld brakteaterne fra Kitnæsskatten er alle udstyret med et billede, der formentlig er Odin til hest.

Før min tur til Kignæs kiggede jeg forskellige geodætiske kortmaterialer igennem, og kunne godt se der var en skrænt, men højden stemte ikke overens med maleriet.

Det kan godt betale sig at være tålmodig, men det var jeg ikke. Jeg pakkede en madpakke, der var en hobbit værdig, og drog af sted med toget til Frederikssund.

DSC04168

Jeg ankom til Frederikssund i et helt fantastisk vejr, og  fortsatte gennem bymidten ned til Kronprins Frederiks Bro.
Et kort øjeblik følte jeg mig lettere hallucineret. På et skilt stod der Route 66, men efter et blik på annonceringen, Café & Diner, var jeg atter i Danmark.

DSC04210

DSC04215

Efter en dejlig tur over broen kan jeg se opskyllet fra stormene, og jeg husker fra nyhederne, hvordan bølgerne slog ind over kørebanen, og understregede at vandstanden i fjorden havde nået uanede højder.

DSC04217

DSC04242

Fine anemoner byder mig velkommen i den del af Færgelunden, der ligger langs kysten. Men jeg finder hurtigt ud af, at skoven næsten er ufremkommelig. Overalt ligger der store væltede træer, der gør videre fremfærd meget besværlig.

DSC04267

Jeg fortsætter ud ad landevejen, og har en del udflugter ned til fjorden. Mit mål er at finde motivet til den stejle skrænt. Til sidst går jeg det sidste stykke ud til Kignæs Havn. Der vil jeg i det mindste få skabt et overblik over kysten.

DSC04321

DSC04324

DSC04325

Nu ser jeg, at den fantastiske skrænt fra billedet er ikke eksisterende, og det er lidt af en skuffelse, men havnen er hyggelig, og vejret er fantastisk.

DSC04349

Jeg har engang imellem udvekslet erfaringer med McEff om at muntre sig selv op, ved hjælp af et par røverhistorier. Men i dag forstår jeg, at vi ikke er de eneste. Havde jeg researched ordentligt, ville jeg ha’ vidst, at Lundbyes største ambition var at skildre “Det kære Danmark” i et storstilet monumental landskabsmaleri uden smålig skelen til topografisk nøjagtighed 🙂

—–

Guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye var national liberal, og under stærk indflydelse af den danske kunsthistoriker, N.L.Høyen.

Billedkunsten skulle skabe en stærk fælles national bevidsthed. Der var hårdt brug for at styrke Danmarks selvbevidsthed efter Englænderkrigene, statsbankerotten i 1813, og afståelse af Norge til Sverige i 1814 efter 434 år med statsfællesskab. De national liberale skabte grundlaget for Grundloven, og dermed for vores demokrati.

¹
Johan Thomas Lundbye,
“En dansk Kyst”
1843
Statens Museum for Kunst
http://www.smk.dk

Vandreturen begynder overfor Statsministerboligen Marienborg, ved Sophienholm.
Sophienholms jorde har tidligere hørt under Frederiksdals Slot. Senere blev jorden udstykket, og lukrative landsteder blev opført. Nu fungerer Sophienholm som hjemsted for kunstudstillinger året rundt.
Trænger man til en forfriskning er det ikke svært at finde en lækker frokost i det, de beskedent kalder for et cafeteria.

DSC03803

DSC03799

DSC03821

DSC03807

Parken er et dejligt fristed ned til Bagsværd Sø. Området inspirerer til meget hygge og fredelige aktiviteter. Den smukke udsigt til søen påvirker alle besøgende, og skaber en unik stemning.

DSC03832

DSC03834

Kunstværket hedder Eremitagen og Bjergbestigersken, I kan læse mere her.

DSC03796               DSC03823               DSC03824             DSC03828

Det første billede er fra indgangen til parken, det andet er én af de mange skulpturer, der står opstillet i parken. I parken er der et dejligt palmehus, og om sommeren er der imponerende smukke blomster.

Vi går gennem alleen og ned til søen, det varer ikke længe, inden der er udsigt til Bagsværd Rostadion. Her afholdes Regattaer og her har Guldfirerens folk trænet intensivt.

DSC03843

Lidt til højre for midten kan I skimte dommertårnet, og til venstre uden for billedet ligger Bagsværd Roklub.

DSC03847

Vi forsætter ned mod Frederiksdal, et meget yndet og populært udflugtsmål for mange mennesker om sommeren. Her er der kanoudlejning, og der er mulighed for at sejle ud på Furesøen, eller op ad Frederiksdalskanalen.

DSC03850

DSC03852

Ovenover ses Frederiksdalskanalen. Forsætter I i kano, kommer I ned til Lyngby og Bagsværd Sø. Vælger I Lyngby Sø kan I sejle helt ud til Øresund.

DSC03865

Her er den dejlige Furesø 🙂 – og cirka midt i billedet findes Fiskebæk og Farum sø.

DSC03848

Der er altid aktivitet med fiskeri, badning, roning, vandring og mountainbikes.

DSC03894

Ved Frederiksdalskanalen sejler rutebådene om sommeren og skaber ‘voldsomme’ bølger for de urutinerede roere.

DSC03783

Vi går over broen på vej mod Nybro Kro, og det er her fra broen, der er den flotteste udsigt til Marienborg. Det er værd at tage et kig ind i historien om Marienborg i dette link. På Nybrovej drejer vi til højre op mod Sophienholm og passerer portnerboligen til Marienborg. Læg mærke til mariehønsene på skodderne 🙂

DSC03795

Denne vandretur er behagelig, afvekslende og smuk. En god blanding af sport, natur og kultur.

God tur!

Kan I tage et par timer fri onsdag eller torsdag, så gør det. Det gode vejr lakker mod enden. Forbered jer hjemmefra. Pak nogle gode sko og noget dejligt frugt. Nu behøver I ikke tage hjem først, I kan fortsætte lige ud i solen. Lyset gør os glade, styrker vores immunforsvar og får os til at sove bedre om natten. Med andre ord, vi bliver mere hele som mennesker og bedre medarbejdere.

I går så jeg viber ude i Jægersborgs Dyrehave, jeg talte 10. De er i fuld gang med deres akrobatiske leg. Lærken var der også. Den sang højt oppe over Eremitage Sletten, og jeg fik et glimt af den. Jeg hørte ravnen i skoven nede ved golfklubben, men i dag –

I dag så jeg selveste isfuglen nede ved Rådvad, og jeg fik selskab af to vandstære. Jeg talte 4-5 flagspætter der sloges om et redehul, der er magisk derude lige nu –

This slideshow requires JavaScript.

Mangler I kortmateriale, så kig her på Naturstyrelsens hjemmeside. I kan klikke jer frem til det område, I befinder jer i, og finde forslag. Nu kan I tage et print af folder samt kort.

Rigtig god tur!

Sankt Ansgars Kilde

DSC02602

McEff spørger, om der er en kilde her. Det er der, men dit spørgsmål rejste flere spørgsmål, Alen. Gemte kilden på en historie? Naturligvis gjorde den det. Kilden var som en dør ind til en anden verden, til en anden historie i historien.

Kilden hedder Sankt Ansgar Kilde. Dateringen af granitstenene og faksekalken er fra før 1782. Men det vides ikke, hvorfor den helgenkårede munk, Ansgar har sit navn knyttet til kilden. Indtil starten på det 19. århundrede hang et bæger i en kæde ved kilden, og folk betragtede kilden som en hellig kilde.

Skærmbillede 2014-03-03 kl. 17.53.02

Billedet ovenfor er et maleri af Ella Thalbitzer ‘St. Ansgar’ fra 1916.
I billedet ses en lille træbygning, den rummede mineralvandsfabrikken Sct. Ansgar. Fabrikken blev anlagt i 1913 lige overfor Ansgarkilden. Kildevandet blev brugt i fabrikationen.

Fabrikken producerede Apollinaris og sodavand, samt citron- og hindbærlimonade. De læskende drikke blev fyldt på håndblæste tykke grønne glasflasker. Flaskerne havde sorte skruepropper, der hørte til flaskerne. Flaskerne var meget eftertragtede, folk brugte dem til saftevand.

I 1915 forsvandt kusken som arbejdede for mineralvandsfabrikken med en større sum penge uden at efterlade sig spor. Han havde afleveret en større varebeholdning inde i København på fabrikkens lager og udsalgssted.

Han blev fundet 4 år senere. Et skelet, der hang højt oppe i et træ i Ravnholmskoven, viste sig at være kusken fra mineralsvandsfabrikken.

DSC02612

Mineralvandsfabrikken eksisterede kun et par år, og et efterfølgende forsøg med produktion af champagne måtte opgives efter kort tid. Den primitive fabrik gik hurtigt i forfald, og i 1997 blev stedet udgravet og alle spor fjernet efter fabrikken.¹

Jeg var naturligvis blevet mere nysgerrig, og var nede ved kilden igen i dag. For en sikkerheds skyld drak jeg også rigeligt fra kilden. Det var mens jeg gik rundt, og forestillede mig fabrikantens drømme og kuskens endeligt, at min fod stødte på noget hårdt. Det skinnede glat og grønt i ellesumpen. Det var en ituslået tyk og tung grøn håndblæst flaskebund. Et minde fra en historie fyldt med drama og drømme.

Tak Alen, fordi du ledte mig på denne historie med dit spørgsmål.

¹Kilde: danske-flasker.dk

Hvor sjovt er det lige at gå en tur i regnvejr?

DSC02566

DSC03092

Jeg havde næsten glemt mit eget råd til jer.
Hvis himlen er overskyet, og farverne mangler i naturen, så hold jer til de små stier. Oplevelsen bliver stærkere, og lige nu er der mange fugle at se, før løvet kommer frem.

DSC02575

DSC02578

DSC02585

DSC02589

DSC02602

DSC02609

DSC02614

Vandring på Rudersdalruten er en god oplevelse. Ruten går gennem mange forskellige skovstykker, og det er som regel muligt at tage tog eller bus til det sted på ruten, man har lyst til at udforske.

Turen gik jeg for 9 dage siden, og det var rigtig dejlig oplevelse i regn 🙂

God tur på Rudersdalsruten

%d bloggers like this: