McEff spørger, om der er en kilde her. Det er der, men dit spørgsmål rejste flere spørgsmål, Alen. Gemte kilden på en historie? Naturligvis gjorde den det. Kilden var som en dør ind til en anden verden, til en anden historie i historien.
Kilden hedder Sankt Ansgar Kilde. Dateringen af granitstenene og faksekalken er fra før 1782. Men det vides ikke, hvorfor den helgenkårede munk, Ansgar har sit navn knyttet til kilden. Indtil starten på det 19. århundrede hang et bæger i en kæde ved kilden, og folk betragtede kilden som en hellig kilde.
Billedet ovenfor er et maleri af Ella Thalbitzer ‘St. Ansgar’ fra 1916.
I billedet ses en lille træbygning, den rummede mineralvandsfabrikken Sct. Ansgar. Fabrikken blev anlagt i 1913 lige overfor Ansgarkilden. Kildevandet blev brugt i fabrikationen.
Fabrikken producerede Apollinaris og sodavand, samt citron- og hindbærlimonade. De læskende drikke blev fyldt på håndblæste tykke grønne glasflasker. Flaskerne havde sorte skruepropper, der hørte til flaskerne. Flaskerne var meget eftertragtede, folk brugte dem til saftevand.
I 1915 forsvandt kusken som arbejdede for mineralvandsfabrikken med en større sum penge uden at efterlade sig spor. Han havde afleveret en større varebeholdning inde i København på fabrikkens lager og udsalgssted.
Han blev fundet 4 år senere. Et skelet, der hang højt oppe i et træ i Ravnholmskoven, viste sig at være kusken fra mineralsvandsfabrikken.
Mineralvandsfabrikken eksisterede kun et par år, og et efterfølgende forsøg med produktion af champagne måtte opgives efter kort tid. Den primitive fabrik gik hurtigt i forfald, og i 1997 blev stedet udgravet og alle spor fjernet efter fabrikken.¹
Jeg var naturligvis blevet mere nysgerrig, og var nede ved kilden igen i dag. For en sikkerheds skyld drak jeg også rigeligt fra kilden. Det var mens jeg gik rundt, og forestillede mig fabrikantens drømme og kuskens endeligt, at min fod stødte på noget hårdt. Det skinnede glat og grønt i ellesumpen. Det var en ituslået tyk og tung grøn håndblæst flaskebund. Et minde fra en historie fyldt med drama og drømme.
Tak Alen, fordi du ledte mig på denne historie med dit spørgsmål.
Una historia muy interesante y dramática…Muchas gracias, Hanna.
Un abrazo grande!
De nada, querida Bárbara. Era una historia muy interesante.
Un fuerte abrazo usted 🙂
Hanna
Hej Hanna. Du har haft en dejlig dag i skoven på grund af mit spørgsmål, og vi har alle lært om Sankt Ansgar. Så nu alle er glade – undtagen for kusken, der kom til en tragisk afslutning, selvfølgelig.
Jeg håber du ikke drikker for meget af det vand. Jeg ville hade at høre du endte med et ømt mave. Bedst at holde sig til vin og snaps.
All the best, Alen
Kære Alen. Jeg drak en masse kildevand, fordi jeg kom til at tænke på din telt- og vandretur i Wales. Dit knæ hævede voldsomt op:
“I hobble back across the moor and pass the sheepfold. In a flash of inspiration, I dip my knee in the Bethesda sheep bath in search of a miracle cure. The swelling subsides immediately and the pain eases. I don’t expect you to believe this.”
But I did 🙂
All the best,
Hanna
Ha ha ha. I take my hat off to you, Hanna.
interessant historie om Sankt Ansgars kilde, hvor finder jeg den?
Hej Mira. Jeg er glad, for du kan lide historien 🙂
Under punkt 8 i Naturstyrelsens folder finder du henvisning til kilden, samt kort over området Naturstyrelsen
Mange hilsner,
Hanna
Stor tak for henvisningen til Sankt Ansgar Kilde
Høj hilsen
Mira
Du er meget velkommen, Mira 🙂
Ja nogen gange er det svært at finde frem til relationen af navne når der ingen direkte logisk årsag springer i øjnene – havde hørt historien om kusken før – den slags histoorier hvor vi kender starten og slutningen og så må vi selv knytte tråden mellem disse… 🙂 🙂
Det er spændende, at du kender til historien, Drake.
Hvis jeg skal begynde at knytte tråden mellem start og slutning på mineralfabrikkens- og kuskens endeligt, kunne det ende ud i ‘Sagen Genåbnet’, Waking the Dead 🙂
Mange fredelige hilsner til dig 🙂
Hanna
Jeg er vist lidt nørdet desangående
– elsker alle disse historier bag historierne… 🙂 🙂
Jeg forstår dig godt 🙂
Hvis kusken besluttede sig for at stjæle pengene, hvorfor så hænge sig?
Skumle personer som kendte hans rute, kunne ha’ ligget i baghold og røvet ham på vejen hjem. Under røveriet mister kusken livet, og røverne hænger ham op i et træ, for at få det til at ligne selvmord.
De bliver alligevel så paniske over udåden, at de flygter afsted med kuskens hest og vogn. Det forlyder jo, at han forsvandt sporløst.
Men du har måske en anden teori? 🙂 🙂
Min(e) teori(er) flugter meget dine – hvis jeg var Columbo på denne sag så ville jeg også inkludere undersøgelse af ejerkredsen i efterforskningen… 🙂
Det er faktisk lidt uhyggeligt, når man ikke er Columbo 🙂