Great hike through The North Zealand of the Kings, Denmark

Det har været fantastisk. De sidste dages oplevelser. Foråret er her.
Jeg har hiket fra Kagerup Station rundt i skoven, forbi Skovskolen i Nødebo, op langs Esrum Sø, forbi Esrum Kloster, videre op igennem det smukke Rusland, og op til Dronning Mølle, en kæmpe naturoplevelse.
Naturen er helt frisk. Anemonerne står i fuldt flor, pilen er sprunget ud, småbuske har et grønt skær og træerne står med bristefærdige knopper. Stilheden i skoven er kun afbrudt af fuglenes sang, og vinden i trætoppene, det bliver man meget glad af, hvorfor ved jeg ikke:-)

DSC00401

DSC00370

Ved Esrum Sø var broerne ved at blive genetableret. Der er bænke på stategiske steder hele vejen op langs søen. Der er mulighed for at telte, og tilberede mad på bål.
Esrum Sø er enestående, og netop nu har I hele tiden det smukke kig ud over søen inden der kommer blade på træerne.

DSC00394

DSC00245

DSC00426

I den nordlige ende af Esrum Sø så og hørte jeg lærken og viben, det var stort.

DSC00448

DSC00313

DSC00476

DSC00490

DSC00519

DSC00523

DSC00530

DSC00561

Klokken var blevet mange inden jeg gik ind i Ruslands labyrint. Solen var dog ikke gået ned endnu, så kompasset var lige ved hånden. Jeg mødte kun én person i Rusland, det er første gang, jeg har oplevet stedet så øde.

DSC00575

Bag Tegners Museum går en god sti op til Dronning Mølle. Har I tid så forsæt ned til den dejlige strand.

______________________

Opskrift på turen:

S – tog til Hillerød st.

Bus 307 til Skovskolen i Nødebo

Vandring langs Esrum Sø op til Esrum Øvre Kanal, op forbi Esrum Kloster.

I kan gå i ret linie fra Esrum Sø op til Daniels Kilde ved Esrum Kloster. Eller gå langs Esrum Øvre Kanal op til klosteret.

 Videre ad landevej fra Esrum mod Dronning Mølle, drej af til højre mod Havre Holm.

Gennem Rusland til Dronning Mølle.

Jeg har målt turen fra Nødebo til Dronning Mølle til 18 km.

Lokalbanen tilbage til Hillerød st.

S – tog fra Hillerød st.

Egnede skovkort:

Gribskov Nødebo

Gribskov Esrum Sø

Her er kort til print for jeres videre færd op igennem Rusland.

RIGTIG GOD TUR!

Er der mange søer i Danmark?

DSC00173

Andrei Plimbarici spørger mig en dag, om vi har mange søer i Danmark. Det havde jeg aldrig tænkt over, så tak for det Andrei. Jeg var vidende om vores lange kyststrækning på over 7000 km alle vores små øer inkluderet, men har vi mange søer? På Wikipedia fandt jeg disse oplysninger:

I hele Danmark er der 1.032 navngivne søer. Det samlede areal af Danmarks søer er ca. 700 km².
Der er omkring 120.000 søer der er større end 100 m2 i Danmark.

Jeg fik derfor lyst til at besøge Solbjerg Engsø, et genskabt vådområde, der ligger i yderkanten af Gribskov.

På vejen derud kom vi forbi Røde Dam. Vi gik forbi her for flere år siden, hvor der voksede store graner. Nu er søen reetableret. Engang i slutningen af 1700 tallet ynglede man karper i søen til kongehuset.

DSC00151

Børneshelteren har fin udsigt over Røde Dam, og et barn har besluttet sig for forårets komme, og ladet sine luffer ligge tilbage.

DSC00036

Skærmbillede 2013-04-17 kl. 11.24.57   DSC00040   DSC00044   DSC00048

På vej over Fruebjerg er der et flot kig ud over landskabet ud til Danmarks største sø, Arresø.

DSC00061

Vi går mod Solbjerg Engsø, der er ét ud af flere vådområder, der er genskabt for at rense Arresø for fosfor. Det er den billigste løsning, og samtidig skabes rekreative områder i landskabet. På vejen ser vi anemoner, der har foldet bladene forsigtigt ud. De tør nok heller ikke tro, det er forår efter den meget lange vinter.

DSC00111

Nu kan vi se Solbjerg Engsø’s blå profil. Ved søen er der ingen rovfugle, men der er Gravænder, med rødt næb og brunt mavebælte. 

DSC00087

Vi går langs Pøleåen tilbage til bilen. I nogle græsser sætter vi os tæt ved åen. Der er enighed om ikke at drikke af åen, vi er ikke i Norge ved en fjeldbæk, men det er hyggeligt at sidde her alligevel.

______________________

DOF’s hjemmeside kan I læse spændende oplysninger om Gribskov området.

Hedeselskabet skriver mere om engsøerne her.

Rigtig god tur!

Mystiske Vejnavne i Gribskov

DSC09885

DSC09858

Vejnavne, er I gode til at huske vejnavne?

Vi er ikke, og det er nok derfor, vi opfinder DSC09867vores egne. Det var først, da vi havde taget fire til fem stednavne af vores egne i brug, at vi begyndte at more os over fænomenet.

Det første navn var HARPIKS-PÅ-JAKKE-STIEN.  Vi havde fundet en sti oppe på en stor bakke i landskabet med udsigt over skoven. Jeg havde en ny skaljakke på, og den blev grundigt indviet med harpiks. En naturjakke!

Tæt på Gribsø findes KOPPEN-PÅ-VEJEN. Koppen fandt vi midt på vejen, og den indgår i dag i vores fjeldudstyr. Den har været med i Norge, og har rummet de kostelige dråber fra en norsk fjeldbæk.

I den nordlige del af Gribskov findes MYRETURE-VEJEN, her har skovens ISS folk bygget højhuse, hvorfra de udøver deres erhverv:-)

DSC09952

GRÆVLINGE-STIEN er på vej mod Esrum Sø. Vi hørte det puslede inde i krattet, og pludselig stod grævlingen et par meter fra os ved højlys dag. Da vi forsøgte at tage et billede af den, forsvandt den ind i krattet samme vej, som den kommet fra.

DSC09903

Der er mange flere, men det fører for vidt med en opremsning, der er dog én hændelse, der vakte en del undren, og derfor har lagt navn til en sø.
Vi havde gået i mange timer uden at møde andre mennesker. Nede ved en lille sø, der er gemt bag graner, hører vi pludselig en, der råber: Hej Hanna! Ud af det blå kommer Kim løbende, en gammel kollega, jeg ikke har set i årevis, og som netop den dag er ude, og træne til et kommende orienteringsløb.
Kim og jeg lavede så meget sjov på vores arbejde, at det er temmelig inspirerende at tænke på.

DSC09853

DSC09886

Tippen på Nordhavnen

Toget gør holdt ved Nordhavn station. Udsigten over havet fortæller mig, at jeg har valgt rigtigt, vandet er som en magnet.

Nede på vejen fortæller skilte, at går man til højre, kommer man til terminalen for Oslobådene, og går man til venstre kommer man til Tippen, ejet af Københavns Havn.

DSC08360

DSC08506

Ved Skibet Navo, sandsugeren, går jeg under det arbejdende transportbånd.
Lidt sand drysser ned, og duften af sand skaber en krystalklar erindring om mine barn-doms strande. Det er ikke underligt, da lugtesansen, har direkte adgang til hjernen, som den eneste af vores sanser.

DSC08381

Jeg går videre mod containerne, og på vejen passerer jeg Kaffebaren Havnelyst, Truck Stop Nordhavn.

DSC08502

De har travlt, for de skal have udskiftet noget af bygningen med en ny flot pavillon, der allerede står klar til at blive monteret. Familien er samlet for at se en del af bygningen fra 1968 forsvinde.

Børnene er med, for der er ikke noget bedre end at se bygninger brase sammen med et ordentligt brag ved hjælp af en kæmpemaskine. Jeg kan høre, at ingen er skuffet.

DSC08481  DSC08484  DSC08486  DSC08488 DSC08494 DSC08490  DSC08492  DSC08501

Vi var ude på Tippen engang, hvor der var adgang til containerne. Nu er de indhegnet, ærgerligt, det andet var mere spændende.

Det er helligdag, og mange mennesker besøger området. Nogle kommer cyklende med fiskestænger, andre er ude og løbe, par med barnevogne og hunde, folk er på tur herude.

DSC08508

Det er, som at gå ind ad en dør, ind i en ukendt verden.

DSC08402

Da jeg var barn, legede jeg tit ved havnen. Lå der en jolle og skvulpede med vand, var det hyggeligt at lænse den, og forestille sig at man satte sejl, og rejste langt væk på eventyr.

DSC08419

Min venindes far satte sin træbåd i stand hvert forår, og så fik vi lov til at løbe rundt i hele havneområdet med en stor vaffelis og indsnuse duften af tjære og havvand.
Vand fascinerer.

DSC08430

Alle aktiviteter i havnen kan forbindes med havet, og sammenhængen gør havneområdet interessant og spændende.

Jeg er nået ud til den nordligste del af Tippen, hvor Københavns Havn har etableret den nye fiskerihavn.

DSC08420

DSC08439 DSC08440

Her synes at være et veletableret venskab mellem folk. Her finder man Fruens Hvile og Ølbænken, smukt dekoreret. I må selv finde klenodierne derude:-)

DSC08400

DSC08404

I kan hente flere oplysninger her

Den 7. marts i år måtte forsvarets ammunitionsrydderne tilkaldes efter fund af en granat i sand fra en sandsuger på Nordhavnen.

Heldigvis ligger sandsugeren Navo stadigvæk til kaj med besætning i god behold.

Jeg var på cykeltur på Tippen i sommers, her er mit indlæg fra den gang!

Rigtig god tur! Vil I ud og fiske er der oplysninger her og fra KK samt By og Havn, samt kørselsvejledning.

På Vandring Mod Havet

Der er noget facinerende ved at følge en å til dørs, altså følge den ud til havet. Kulden og blæsten var mine trofaste følgesvende, men heldigvis var solen også med på turen.

Jeg gik fra Lyngby og ud til Strandvejen. Da jeg nåede Øresund faldt snebygerne over den svenske kyststrækning, vinden stod lige ind fra havet, det var meget koldt og meget flot.

DSC07776
DSC08081 DSC08085 DSC08087 DSC08092 DSC08112 DSC08114

Ferie i Blekinge

Jeg har svært ved at få natur nok, men engang var det alligevel ved at blive for meget.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi havde lejet et lille hus i skovene i Blekinge i sidste øjeblik. Nøglen ville vi få overdraget ved ankomsten til huset.

Turen til Blekinge er flot, og humøret var højt, vi havde også været til fest dagen i forevejen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Da vi ankom til området, var skovvejene meget små og uden navne. Tiden gik, mens vi ledte, og vejnettet blev til stadighed mere og mere uoverskueligt. Til sidst kørte vi ud til en torp for at finde nogen, vi kunne spørge om vej.

Det lykkedes, og vi gjorde et nyt forsøg. Vi kørte langt ind i et område med høje mørke graner, der lukkede sig om os. Langt om længe fik jeg øje på huset, det eneste vi havde set i lang tid.

Der var helt øde. Ikke en sjæl at se. Vores optimisme havde indfundet sig igen ved synet at huset, som vi kendte fra brochuren, men nu vaklede den igen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERALangt væk hjemmefra, men hvordan kom vi ind. Det nærmede sig aften, og der var ingen dækning på vores mobiltelefoner.

Vi begyndte at lede efter en nøgle, og fandt den tilsidst under en urtepotte. Huset var kanonhyggeligt, og vi fandt os hurtigt til rette.

Så blev det aften og mørkt. For at komme til bad og toilet skulle vi over gårdspladsen til et lille hyggeligt annex. Vi havde medbragt en lommelygte til formålet.

Træerne stod rundt om gårdspladsen, og i mørke er der mange skygger fra lommelygtens skær:-)

Jeg har aldrig følt mig utilpas i fjeldet om natten, men det her var uhyggeligt. Det føltes også, som om vi uretmæssigt havde taget ophold i et fremmed hus.

Langt om længe lagde vi os til at sove efter at have låst døren forsvarligt.

Midt om natten vågnede jeg ved et øredøvende skrig. Det var min ven, som havde mareridt! Det sker meget sjældent, men… Og så af alle steder netop her, på dette øde sted.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg besluttede mig for at tage hjem næste dag, og faldt i søvn igen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOm morgenen så alting lysere ud, også skoven. Vi havde netop spist morgenmad, da en stor volvo kørte op foran huset. Bilen var fyldt med bagage, børn, og voksne.
De har også lejet huset, tænkte jeg, og løb ind efter vores papirer på feriehuset.

Det kunne jeg godt have sparet mig! Det var sønnen, som kom forbi, fordi han undrede sig over aktivitet ved huset. De var lige kommet hjem fra en lille ferie.

Hans forældre havde ikke fået besked fra bureuret.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi blev budt behørigt velkommen og havde en uovertruffen ferie i mørket.

Skærmbillede 2013-03-22 kl. 18.25.04

Stora Alljungen fik en stor plads i vores hjerter! Området er et suverænt vandreområde, og Karlskrona er en meget charmerende by at besøge.

Hvad er det Dyrene i Zoo leder efter?

DSC07944

Hvor er den henne, Rico, har du set den?

DSC07903

De har gruset, hvorfor?

DSC07924

Det gider vi ikke vente på, vi går ind igen!

DSC07949

De har jo sagt det i flere dage, så hvornår kommer den?

DSC08004

Jeg bliver ude og venter –

DSC08019

Den kan de se i vejviseren efter!

HVAD HULEN SNAKKER DE OM?                                                                              SNESTORMEN DER UDEBLEV!

Dagen før Snestormen

Hård kuling ved Øresund i dag.

DSC07845

DSC07840

DSC07850

DSC07844

Vandretur i Middelalderens Fodspor

Kom man uden for bymurene i middelalderen, ud i skovene og på de primitive veje, så var det lovløsheden, der herskede. Det er ret spændende at forestille sig, hvordan miljøet har været på den tid.

DSC07686

Logistikken mellem Helsingør og Esrum Kloster foregik til fods eller på hest.

DSC07394

Geografien mellem Helsingør og Esrum Kloster er rigtig spændende. Vi har vandret skovene igennem på kryds og tværs. Landskabet er kuperet, og med mange søer. Hvis man vandrer turen i dag er strækningen cirka 22 til 30 km ad småveje, gennem skove og ad landeveje.

Fra Helsingør passerer man Vor Frue Kirke, Karmeliter Klosteret og Kronborg.

Den første skov er meget smuk. Det er Teglstrup Hegn. Masser af blandingsskov der skaber dybde, skygger og kontraster i naturoplevelsen. Søerne er mange, og skoven grænser ned til Øresund.

Fra Teglstrup Hegn går vi over i Horserød Hegn og kommer på den måde ned til Gurre Sø, som er meget idyllisk og et meget spændende naturområde. Vi fortsætter videre i Klosterris Hegn, forbi Havreholm Slot igennem Villingerød og ned til Esrum.

Skærmbillede 2013-03-15 kl. 15.41.25

DSC07660

Esrum Kloster blev grundlagt i 1151 af Cistercienserne, og var i middelalderen blandt Nordens største bygningsværker.

DSC07544

DSC07535

Esrum kloster og møllegården tilfører området en illusion om en anden tid. Det er værd at opleve.

DSC07706

Cistercienserordenen blev en verdensomspændende organisation, og bredte sig med eksplosiv vækst ud over hele Europa i 1100-tallet, hvor Esrum Kloster var ordenens skandinaviske spydspids. Klosteret ejede en tredjedel af al jord i Nordsjælland.

DSC07457

DSC07499

Her har man bevaret et rum i klosterkælderen, som det så ud inden istandsættelsen.

DSC07481     DSC07646

DSC07511

Efter reformationen i 1536 overtager kongen slottet og størstedelen rives ned.

I kan se mit indlæg her om det spændende gamle Helsingør.