Toget gør holdt ved Nordhavn station. Udsigten over havet fortæller mig, at jeg har valgt rigtigt, vandet er som en magnet.
Nede på vejen fortæller skilte, at går man til højre, kommer man til terminalen for Oslobådene, og går man til venstre kommer man til Tippen, ejet af Københavns Havn.
Ved Skibet Navo, sandsugeren, går jeg under det arbejdende transportbånd.
Lidt sand drysser ned, og duften af sand skaber en krystalklar erindring om mine barn-doms strande. Det er ikke underligt, da lugtesansen, har direkte adgang til hjernen, som den eneste af vores sanser.
Jeg går videre mod containerne, og på vejen passerer jeg Kaffebaren Havnelyst, Truck Stop Nordhavn.
De har travlt, for de skal have udskiftet noget af bygningen med en ny flot pavillon, der allerede står klar til at blive monteret. Familien er samlet for at se en del af bygningen fra 1968 forsvinde.
Børnene er med, for der er ikke noget bedre end at se bygninger brase sammen med et ordentligt brag ved hjælp af en kæmpemaskine. Jeg kan høre, at ingen er skuffet.
Vi var ude på Tippen engang, hvor der var adgang til containerne. Nu er de indhegnet, ærgerligt, det andet var mere spændende.
Det er helligdag, og mange mennesker besøger området. Nogle kommer cyklende med fiskestænger, andre er ude og løbe, par med barnevogne og hunde, folk er på tur herude.
Det er, som at gå ind ad en dør, ind i en ukendt verden.
Da jeg var barn, legede jeg tit ved havnen. Lå der en jolle og skvulpede med vand, var det hyggeligt at lænse den, og forestille sig at man satte sejl, og rejste langt væk på eventyr.
Min venindes far satte sin træbåd i stand hvert forår, og så fik vi lov til at løbe rundt i hele havneområdet med en stor vaffelis og indsnuse duften af tjære og havvand.
Vand fascinerer.
Alle aktiviteter i havnen kan forbindes med havet, og sammenhængen gør havneområdet interessant og spændende.
Jeg er nået ud til den nordligste del af Tippen, hvor Københavns Havn har etableret den nye fiskerihavn.
Her synes at være et veletableret venskab mellem folk. Her finder man Fruens Hvile og Ølbænken, smukt dekoreret. I må selv finde klenodierne derude:-)
I kan hente flere oplysninger her
Den 7. marts i år måtte forsvarets ammunitionsrydderne tilkaldes efter fund af en granat i sand fra en sandsuger på Nordhavnen.
Heldigvis ligger sandsugeren Navo stadigvæk til kaj med besætning i god behold.
Jeg var på cykeltur på Tippen i sommers, her er mit indlæg fra den gang!
Rigtig god tur! Vil I ud og fiske er der oplysninger her og fra KK samt By og Havn, samt kørselsvejledning.
Hi Hanna.
Lovely,great photos
Thanks a lot, Andrei.
Greetings,
Hanna
Herlige bilder, flotte farger!
Hej Hans. Mange tak for det, jeg synes det er blevet lidt tegneserieagtigt! På den gode måde altså:-)
Mange hilsner
Hanna
Hej Hanna. Det var meget interessant. Jeg kan især godt lide den strækning indånde lugten af tjære og saltvand. Jeg kan næsten lugte det her.
Cheers, Alen
Hi Alen. Ja, det er ret enestående, tjære og saltvand, svært at få nok af det. Jeg har været ude og sejle i dag. Over mig var det smukkeste blå ‘luftrum’ med smukt draperede cumulusskyer.
Mange hilsner her fra Danmark
Hanna
Fantstiske billeder – et spændende område alene turen forbi med s-toget, bare man sørger for at få vinduesplads til den ‘rigtige’ side – men du har helt ret alle disse “moderne” terrorhegn omkring havneområder er irriterende for os nysgerrige sjæle… 🙂 😉
Jeg er glad, for du kunne lide billederne!
Det er altid lidt sjovere uden terrorhegn. Plankeværker har den udmærkede svaghed, at når et bræt går løst, følger resten hurtigt efter:-)
Vi kommer altid til at tænke på Olsen Banden og Ove Verner Hansen, når vi færdes i den type miljøer,
…jeg ved lige præcis, hvordan han skal forsvinde og blive helt væk! Egon altså:-)
Mange hilsner
Hanna