Tippen på Nordhavnen

Toget gør holdt ved Nordhavn station. Udsigten over havet fortæller mig, at jeg har valgt rigtigt, vandet er som en magnet.

Nede på vejen fortæller skilte, at går man til højre, kommer man til terminalen for Oslobådene, og går man til venstre kommer man til Tippen, ejet af Københavns Havn.

DSC08360

DSC08506

Ved Skibet Navo, sandsugeren, går jeg under det arbejdende transportbånd.
Lidt sand drysser ned, og duften af sand skaber en krystalklar erindring om mine barn-doms strande. Det er ikke underligt, da lugtesansen, har direkte adgang til hjernen, som den eneste af vores sanser.

DSC08381

Jeg går videre mod containerne, og på vejen passerer jeg Kaffebaren Havnelyst, Truck Stop Nordhavn.

DSC08502

De har travlt, for de skal have udskiftet noget af bygningen med en ny flot pavillon, der allerede står klar til at blive monteret. Familien er samlet for at se en del af bygningen fra 1968 forsvinde.

Børnene er med, for der er ikke noget bedre end at se bygninger brase sammen med et ordentligt brag ved hjælp af en kæmpemaskine. Jeg kan høre, at ingen er skuffet.

DSC08481  DSC08484  DSC08486  DSC08488 DSC08494 DSC08490  DSC08492  DSC08501

Vi var ude på Tippen engang, hvor der var adgang til containerne. Nu er de indhegnet, ærgerligt, det andet var mere spændende.

Det er helligdag, og mange mennesker besøger området. Nogle kommer cyklende med fiskestænger, andre er ude og løbe, par med barnevogne og hunde, folk er på tur herude.

DSC08508

Det er, som at gå ind ad en dør, ind i en ukendt verden.

DSC08402

Da jeg var barn, legede jeg tit ved havnen. Lå der en jolle og skvulpede med vand, var det hyggeligt at lænse den, og forestille sig at man satte sejl, og rejste langt væk på eventyr.

DSC08419

Min venindes far satte sin træbåd i stand hvert forår, og så fik vi lov til at løbe rundt i hele havneområdet med en stor vaffelis og indsnuse duften af tjære og havvand.
Vand fascinerer.

DSC08430

Alle aktiviteter i havnen kan forbindes med havet, og sammenhængen gør havneområdet interessant og spændende.

Jeg er nået ud til den nordligste del af Tippen, hvor Københavns Havn har etableret den nye fiskerihavn.

DSC08420

DSC08439 DSC08440

Her synes at være et veletableret venskab mellem folk. Her finder man Fruens Hvile og Ølbænken, smukt dekoreret. I må selv finde klenodierne derude:-)

DSC08400

DSC08404

I kan hente flere oplysninger her

Den 7. marts i år måtte forsvarets ammunitionsrydderne tilkaldes efter fund af en granat i sand fra en sandsuger på Nordhavnen.

Heldigvis ligger sandsugeren Navo stadigvæk til kaj med besætning i god behold.

Jeg var på cykeltur på Tippen i sommers, her er mit indlæg fra den gang!

Rigtig god tur! Vil I ud og fiske er der oplysninger her og fra KK samt By og Havn, samt kørselsvejledning.

Cykeltur til Tippen i Nordhavnen

Jeg har været en tur på Tippen i Nordhavnen i dag, eller rettere sagt det, der er tilbage af Tippen. Der er bygget kontorhuse og virksomhedsdomiciler, men lidt af den gamle stemning er der stadigvæk. Det er dog en stakket frist -.

Naturen var ellers ved at få overtaget over byggeaffaldet. Blomster og buske skød op over alt, og folk badede, fiskede og slappede af.

Her er billederne fra et unikt rekreativt område, der er ved at blive mondænt:

This slideshow requires JavaScript.