Her er beskrivelsen af min flotte vandretur, der endte med en smuk solnedgang.

Jeg elsker at være på vandring. Sådan var det også den dag, jeg lod inspirationen råde. Jeg forvildede mig hurtigt ind i Ravnholm skov med stejle slugter, gravhøje og bøgetræer.

Hurtigt stod det klart, at jeg ville en tur på Maglebjerg. Bjerget ligger i Rude Skov. Jeg var nu i den behagelige situation, at jeg var nødt til at gå igennem Geels Skov for at komme derover.

Geels Skov er en genvej til Holte. Samtidig får jeg følelsen af en større skov, når jeg befinder mig midt i skoven. Et vidt udsyn til nogle meget høje fyrretræer, der altid synes at vaje i blæsten.

Jeg kender et væld af små hyggelige stier. Et par villaveje som forbindelsesled mellem skovene indgår derfor kun som en hyggelig variation. Snart er jeg i Rude Skov.

Her passerer jeg Løjesø, og en svane træder mig næsten over tæerne for at få del i madpakken.
Turen går videre op på Højbjerg 82 meter over havet. Turen derop er meget smuk. Den går gennem 230 års gammel blandingsskov. Her kan I skimte Sverige og se toppen af Høje Sandbjerg. Fra Højbjerg kan man fortsætte videre til Høje Sandbjerg som en lille afstikker.

I klart vejr er det umagen værd. Herfra kan I se til København, med de mange tårne og spir. Mod Øresund er der kig mod Hven og en del af Skåne.

Jeg fortsætter videre forbi Agersø, hvor lyset er helt fantastisk. Turen går videre over Hørsholm Kongevej, der deler Rude Skov på midten. Kort efter bestiger jeg Maglebjergs 91 højdemeter. Det er Nordsjællands højeste punkt.

På vej mod Holte Station passerer jeg Store Stubbesø, der er én af mine ynglingssøer. Flere gange har jeg oplevet et helt unikt lys her. Det kunne sagtens være en sø i Blekinge.

På Holte station bliver jeg hentet. I ventetiden er der nogen, som har arrangeret en solnedgang, så jeg ikke skal kede mig. Jeg klager heller ikke. Vandring gennem 3 skove, over 3 bjerge og søer med passende mellemrum. Vandring er eventyrlig.

Agersø

Agersø

Smuk vej op til Højbjergs tinde

Udsigt fra Højbjerg

Sulten svane

Rude Skov

Tæt ved Store Stubbesø

Tæt ved Store Stubbesø

Maglebjerg, Nordsjællands højeste punkt

Udsigt fra Høje Sandbjerg mod Øresund, Hven og Skåne, Sverige

‘Mine bjerge’

Husk kort og kompas, madpakken og én ekstra trøje 🙂 ❤

____________________________________

Note

Rude Skov er en del af et større skovområde, som engang strakte sig fra Sjælsø nord til Furesøen i syd. Skoven var ikke så tæt som nu, tværtimod vekslede lysåben skov, hvor hjortevildt og kvæg græssede, med små dyrkede marker og
enge. Mellem områdets landsbyer lå også søer, fiskedamme og tørvemoser, samt magre jorder med krat og hede.

Sådan indleder Naturstyrelsen beskrivelsen af Rude Skov i folderen af 2009, og fortsætter: Rude Skov er med sine 580 hektar blandt Nordsjællands mest spændende og varierede skove, hvor en stor del er gammel løvskov, hovedsagelig bøgeskov fra ca. år 1900. Bakker veksler med talrige søer og moser, og der findes mange spor fra forhistorisk tid, såsom jernalderagre, hulvejsspor og gravhøje.
Særlig kan fremhæves, at mange dæmninger og kanaler i forbindelse med søer og karpedamme – hovedsagelig fra Christian den Fjerdes tid (1588-1648) – kan genfindes rundt omkring i skoven.
En stor andel af Rude Skov er naturskov (132 ha). Døende og dødt véd efterlades her til henfald i naturen. Her fældes ikke store arealer på en gang, men skoven dyrkes efter plukhugstprincipper, som bl.a. kendetegnes ved, at der på et areal tilstræbes mange træarter i forskellige aldre og under stadig udvikling. Andre steder lades skoven helt urørt, her foregår ingen hugst, kun træer ved veje og stier, der skønnes at kunne være til fare for besøgende, fældes og efterlades til naturen.

Naturstyrelsen arbejder målrettet for at genskabe nogle af de mange søer og moser, som tidligere er blevet udtørret og ofte tilplantet med mørk granskov. I Rude Skov er således Ebberød Dam, Svends Dam, Blegemosen og Store
Stubbesø sat under vand igen. Der er desuden planer om at genoprette Sækkedam.