Flagspætter, Bindingsværk, Kronhjorte og Øresund

Jeg har været på en flot cykeltur fra Rådvad via Dyrehaven og ud til Øresund ved Trepilelågen.

Der er altid smukt i Rådvad. De gamle bindingsværkshuse præger helhedsindtrykket, og tilsammen med Rådvad Dam, og de arbejdende værksteder, er det et helt unikt område, jeg aldrig bliver træt af.

Vejen op til Erimitageslottet er også en særlig oplevelse, og måske er det derfor, så mange går deres søndagstur her.
Oppe fra slottet kan man se skibene på Øresund, og længere ude ligger Sverige.

Hvis man er heldig, kan man komme tæt på kronhjortene, og lige nu er de ikke i brunst. En flagspætte var ved at fodre sin unge, og de lod sig heldigvis ikke distrahere af mig.

Erimitageslottet er nyrestaureret, og de grimme stilladser og skurvogne er væk igen. Det ser godt ud.

Nogle små purke var sendt i forevejen for deres gruppe, og de så helt fortabte ud i den store park. Det var de bestemt ikke, kunne jeg høre af deres samtale. Det var bare et optisk bedrag.

Jeg elsker en udsigt med blå himmel og hvide cumulusskyer, hjulene ruller af sig selv.
Ved Trepilelågen er der en viadukt under jernbanen. Herfra går stien videre ud på Strandvejen, hvor der kører bus nordpå og mod Lyngby. Jeg trak cyklen ned på ‘stien’ der løber langs med Øresund op til Strandmøllen. Stien er ret ødelagt fra vinterens storme, men det gik fint så længe jeg trak cyklen.

God Tur ❤

Må man ønske lige hvad man vil?

Hvor ravneunger kigger ned fra en gren
højt over mit hoved
Hvor ræveunger tumler ned ad skrænten
i leg
Hvor fiskeørnen glider afsted
på en opvind
Der står to små piger bag et hegn
i en børnehave

Hvad hedder du, spørger de. De vender sig om mod resten af vennerne, som er travlt beskæftiget på små cykler, i færd med at lave sandkage eller hælde sand op i kopper.

Damen hedder Hanna, råber de informerende. De vender sig ivrigt imod mig.
Vi hedder Dea og Mille, fortæller Mille.
Snart er vi fordybet i en samtale om min cykel, og hvor flot, de synes, den er.

Er I glade for jeres børnehave, spørger jeg.
Ja, for her er blade.
Blade? spørger jeg.
Ja, ude i skoven, og engang imellem går vi tur i skoven.

Jeg driller dem lidt; Kan I ikke forlange at komme på tur?
Hvad betyder forlange, vil de vide.
Er det ikke noget, I selv kan bestemme, spørger jeg.
Nej, det kan vi ikke, det er de voksne, som bestemmer.
Ja, tænker jeg, det er trygt for børn at vide, at det er de voksne, som tager ansvar.

Jamen, så kan I måske ønske at komme på tur?

Der opstår en lille pause, og så siger Mille, at det kan de godt.
Én gang om året, fortæller hun, når sol står i måne.
Jeg føler mig skakmat. Det er ikke til diskussion.

Kom, vi vinker til hende, siger Mille, da vi har taget afsked. De står og vinker til mig, da jeg kører videre. Det går op for mig, at jeg skulle ha’ spurgt, hvad det betyder, når sol står i måne.

Jeg har det, som om jeg har været i audiens hos gamle enter i Midgård.

An Ent

Sommer

En Våd Sok, Sankthansorme og Lyngby Åmose

Der er mange glade gæster, som besøger Mølleåen og Lyngby Sø i sommermånederne. De fleste har lejet en kano, og begiver sig afsted ud i den idylliske Mølleådal, men de færreste har nok besøgt Lyngby Åmose.

Åmosen er heller ikke nogen vildmark, men det er et smukt og interessant område, og med et areal på 50 hektar er det ét af Lyngbys største naturområder.

Vi gik tur her engang en sen sommeraften. Pludselig på stien foran os kunne vi se små lysende pletter, og vi vidste med det samme, at det var sankthansorme. Det var en utrolig spændende oplevelse.
Vi er også blevet jaget ud af mosen af myg, men det hører med, når der opereres med højmoselignende områder.

Jeg har fået en våd sok utallige gange, og det fik løberne også, jeg mødte forleden. Bliv iøvrigt på stien, eller du risikere at forsvinde, og blive helt væk, som Bøffen siger i Olsenbanden.

Hængesækken dækker store dele af mosens vandoverflade og skaber en illusion om en bund, du kan træde på. Hold dig altid til stierne. Mosen er bundløs, og derfor er det både ulovligt og farligt at færdes udenfor stisystemet, se her: ltk.dk

Det er her på den åbne hængesæk, at kæruld har gode betingelser. Kæruld har en helt særlig betydning for mig, for når jeg ser dem vugge i vinden, dukker fjeldsøer frem for mit indre blik. Især er der en bestemt fjeldsø i mit forrige indlæg, der ikke agter at fortone sig, gudskelov ❤

Morgentåge

Jeg var på opdagelse tidligt i går morges, mens tågen endnu lå tæt. Mølledammene lå som fortryllede, og stilheden blev kun brudt af fuglenes sang.

DSC08409

DSC08407

Det gør godt at ændre vaner i hverdagen. Tag cyklen på arbejdet i stedet for bilen. Tag lidt før hjemmefra og kør en anden vej. Har I mulighed for at flexe lidt tidligere fra arbejdet, så gør det, og gå en tur i en park eller gennem små spændende gader. Skab dit eget trylleri i hverdagen.

DSC08442

DSC08420

God tur!

Det Spæde Forår

I slutningen af april var jeg på tur ned gennem Det Danske Schweiz, forbi Stampen og Rådvad for at afslutte turen på Strandvejen.

Der er en anden aktivitet i weekenden. Det sidste nye er SUP, stand up paddle, men først får I nogle billeder fra det spæde lyse forår.

DSC06472

DSC06477

DSC06484

DSC06544

DSC06489

DSC06528

DSC06556

Det blev ikke til meget stand up paddle, for svanefar var ikke i humør til at få gæster ❤ Svanen kunne let vælte gæsterne i vandet.

Walk softly

Det er ved at blive en vane. Hvis jeg går stille, og er opmærksom på omgivelserne, sker der spændende ting.

DSC07742

Sidste år så jeg flagspættens unger blive fodret. Jeg så også ravneunger, meeen jeg var ikke helt sikker. Det er jeg nu. Jeg har set og hørt fuglene flere gange, og kender deres skrig.

Troldællinger har jeg set for allerførste gang i mit liv i denne måned.

I dag, da jeg gik gennem skovene i stedet for at tage bussen hjem, fik jeg en helt ny oplevelse. Jeg var på vej gennem Ravnholm Skov og fuglenes aktivitet var stor.

DSC07835

Jeg så en krage slå ned på Musvågen, for at få den til at forsvinde fra redeområdet. Jeg hørte drossel, gulspurv, mejsefugle, gøgen og andre fugle, jeg ikke kender endnu.

DSC07863

Her blomstrede æbletræerne, og dannede portal hen over stien. Det var mens jeg gik på denne lille sti, at jeg fik et fint besøg ❤

DSC07874

På en eng med græsser, birke- og æbletræer kom Mikkel spankulerende sorgløst hen af stien. Jeg stod med tilbageholdt åndedræt, mens han kom nærmere. Han stod stille fem meter fra mig. Jeg ved ikke, hvor lang tid der gik, men pludselig forsvandt han ud til siden med et kakofoni af gustne beskyldninger fra et utal af fugle. Fantastisk oplevelse.

DSC07843

God tur i Bededagene ❤

Refleksioner og Tight Lines

Solsorten sidder stille i hækken, og nynner svagt, han øver sig på den nye sang til foråret. Fodtrin, der knaser i grus, regn, der trommer på blade, rødkælken, der synger om natten. En bæks rislen gennem skoven, en puslen af små mus, og fugle, der fouragerer.

Vinden leger med trækronerne og efterligner havets bølgebrus. Havets brusen i brændingen og bølgernes slag mod kysten.

To drenge med fiskestænger, fortrolige i deres samtale, kun forstyrret af fiskehejrens flugt over vandet efterfulgt af ændernes hyggelige snadren.

DSC07029

DSC06490

DSC07057

DSC07077

DSC07093

De to drenge vendte sig om og vinkede glade. Vi fik en snak om fiskeriet, men de havde ikke fanget noget endnu. Vi tog afsked og jeg skulle til at ønske dem held og lykke, da jeg kom i tanke om en hilsen på engelsk: Tight Lines. Det fortalte jeg dem. Nåh! Stramme liner. De drenge kunne engelsk uden af tøve. Jeg var så imponeret over deres væremåde, at jeg smilede hele vejen hjem.

Naturens lydbilleder er enestående. Det giver mulighed for at reflektere og slappe af, mens man vandrer eller cykler gennem foråret.

Manden med gummistøvlerne

Han kom stavrende ind på færgen i alt for store gummistøvler. Jeg leder efter et stik til min dypkoger, forkyndte han højlydt.

På ryggen bar han en akkumulator, og i hver hånd en plasticpose stoppet til randen med teposer, siddeunderlag, regntøj, dypkoger, kiks og alle de fornødenheder, man kan få brug for i outdoor livet. Akkumulatoren blev medbragt, så teen kunne tilberedes i felten.

Hvad er dét for en mand, blev der spurgt lavmælt i gruppen.
Åh! Ham der, det er elektrikeren. Svaret kom som den største selvfølge. Det blev måbende og stiltiende accepteret på én og samme gang.

Det er det, der er sjovt ved at være på vandretur med Dansk Vandrelaug eller andre lignende organisationer. Forskellige mennesker har forskellig viden og historier.

DSC05480

Vi er taget til Bastrup Sø, min ven og jeg. Målet med besøget er et gensyn med Klevad Mose. Her langs med søen hører vi grisefuglene igen. Vi hørte dem første gang i Tokkekøb Hegn. Vi blev forbløffet over lyden. Var der nogen, som slagtede smågrise? Nu ved vi bedre. Det er de gråstrubede lappedykkere, der har en meget speciel form for skønsang.

DSC05500
DSC05532
DSC05545
DSC05601
DSC05570

Vi har netop sat os på en bænk, da vi ser en gruppe komme gående igennem mosen. Det kunne være Dansk Vandrelaug, det er vi enige om.
Umiddelbart er der ingen i gruppen vi kender, og dog – Der er alligevel én, han går bagerst, grinende og som altid i godt humør. Han har en fest! Vi når lige at få en hyggelig sludder, inden han muntert går videre efter resten af gruppen.

DSC05571
DSC05495
DSC05552
DSC05589

Manden med gummistøvlerne, elektrikeren kender vi fra Söderåsen. På den tur fòr vi vild, og da vi fandt vejen igen var det blevet mørkt. Vi skulle op ad en 100 meter meget stejl åsryg i mørket, og foran mig gik manden i de alt for store, blankslidte gummistøvler: Historien om den mørke Söderås

Klevad Mose var lige så dejlig, som sidste gang ❤

En Vandretur ved Statsministerboligen, Marienborg

Vandreturen begynder overfor Statsministerboligen Marienborg, ved Sophienholm.
Sophienholms jorde har tidligere hørt under Frederiksdals Slot. Senere blev jorden udstykket, og lukrative landsteder blev opført. Nu fungerer Sophienholm som hjemsted for kunstudstillinger året rundt.
Trænger man til en forfriskning er det ikke svært at finde en lækker frokost i det, de beskedent kalder for et cafeteria.

DSC03803

DSC03799

DSC03821

DSC03807

Parken er et dejligt fristed ned til Bagsværd Sø. Området inspirerer til meget hygge og fredelige aktiviteter. Den smukke udsigt til søen påvirker alle besøgende, og skaber en unik stemning.

DSC03832

DSC03834

Kunstværket hedder Eremitagen og Bjergbestigersken, I kan læse mere her.

DSC03796               DSC03823               DSC03824             DSC03828

Det første billede er fra indgangen til parken, det andet er én af de mange skulpturer, der står opstillet i parken. I parken er der et dejligt palmehus, og om sommeren er der imponerende smukke blomster.

Vi går gennem alleen og ned til søen, det varer ikke længe, inden der er udsigt til Bagsværd Rostadion. Her afholdes Regattaer og her har Guldfirerens folk trænet intensivt.

DSC03843

Lidt til højre for midten kan I skimte dommertårnet, og til venstre uden for billedet ligger Bagsværd Roklub.

DSC03847

Vi forsætter ned mod Frederiksdal, et meget yndet og populært udflugtsmål for mange mennesker om sommeren. Her er der kanoudlejning, og der er mulighed for at sejle ud på Furesøen, eller op ad Frederiksdalskanalen.

DSC03850

DSC03852

Ovenover ses Frederiksdalskanalen. Forsætter I i kano, kommer I ned til Lyngby og Bagsværd Sø. Vælger I Lyngby Sø kan I sejle helt ud til Øresund.

DSC03865

Her er den dejlige Furesø 🙂 – og cirka midt i billedet findes Fiskebæk og Farum sø.

DSC03848

Der er altid aktivitet med fiskeri, badning, roning, vandring og mountainbikes.

DSC03894

Ved Frederiksdalskanalen sejler rutebådene om sommeren og skaber ‘voldsomme’ bølger for de urutinerede roere.

DSC03783

Vi går over broen på vej mod Nybro Kro, og det er her fra broen, der er den flotteste udsigt til Marienborg. Det er værd at tage et kig ind i historien om Marienborg i dette link. På Nybrovej drejer vi til højre op mod Sophienholm og passerer portnerboligen til Marienborg. Læg mærke til mariehønsene på skodderne 🙂

DSC03795

Denne vandretur er behagelig, afvekslende og smuk. En god blanding af sport, natur og kultur.

God tur!