Det var en fantastisk afslutning på en flot vandretur. I morgen kan I se en beskrivelse af turen med billeder.
Author: Hanna
Hiking in Montenegro, Balkan
Tyrkisblå floder, sorte bjerge, afgrundsdybe kløfter, ældgamle klostre. Montenegro er et land, der er svært at se sig mæt på. Du kan prøve med toget, der kører fra Bar, byen der ligger tæt på grænsen til Albanien.
Romerne huserede her i år 900 hundrede. Det fortælles, at da de kom til det sted, der i dag er Dormitor Nationalpark, blev de så betaget af naturen og stilheden, at de døbte stedet den sovende, Durmitor på latin.
Jeg var på en rejse her for en del år siden. Det var en enestående ferie, dog uden vandrestøvler. Det forhindrede mig imidlertid ikke i at udforske landet. Montenegro er på min bucket list, over smukke steder jeg vil vandre.
Tara floden i Durmitor National Park.
Udsigt over Tara Canyon fra Tara Bridge
Moracâ Cayon
Jeg havde booket rejsen hos et rejsebureau, og boede i byen Petrovac. Herfra foretog jeg udflugter og små vandreture. Der var en formidabel badestrand, nogle gode restauranter, og et lille torv ned mod havet, hvor eksotisk musik strømmede ud over byen. Det var i september måned, og vejret var smukt.
Her er nogle nyttige links. Har I yderligere information må I meget gerne sende info som kommentar ❤
Inspiration
Husk altid at planlægge din tur, inden du går hjemmefra. Sørg for den rigtige påklædning. Medbring altid kort og kompas, selvom du kender vejen. Tjek vejrudsigten så ubehagelige overraskelser undgås. Er regntøjet tæt. Er støvlerne behandlet. Er telefonen opladet…
Hvis jeg er i Norge, så er det en god procedure. Når jeg er hjemme, er det kun støvlerne, der ved, hvor vi skal hen. I går ville de til Rådvad, støvlerne. Jeg protesterede ikke. Det er længe siden, vi sidst har været i Rådvad.
På vej forbi Stampedam hørte jeg ravnens rå dybe kald. Det er også længe siden.
Inde i værkstedsgården i Rådvad hørte jeg dem, før jeg så dem. Vandstærene. De var i gang med at fiske, de var 3, og de sad overfor hinanden i strømmen. Jeg fandt dette filmklip fra Rådvad: Vandstær i strømmen.
Jeg talte med en fugleinteresseret, han mente, de måske havde været på træk sammen hertil fra Norge eller Sverige. Det blev et hyggeligt gensyn med de sjove fugle.
På vejen hjem så jeg det røde egern sidde midt i det gyldne løv. Som en god model forstår det altid at posere 🙂
I ønskes god inspiration til vandreture i regnvejret ❤
En historie om sorg, glæde og Luknam
Et kært familiemedlem blev begravet i lørdags. En hurtigt fremadskridende cancer gjorde dagene talte. Vi er blevet en lys klingende latter mindre.
Det blev en dag, hvor minderne myldrede frem blandt alle tilstedeværende. Det er sådan, en begravelse skal være. Der er historier, der skal fortælles, deles og huskes.
Der var historier om ukuelig livsvilje, om sublim humor, om en favnende personlighed, og en kvinde, som var svær at imponere med andet end gode karakteregenskaber.
Begravelsen var udmattende, men på samme tid er det en vigtig del af vores liv.
Det er et vilkår, vi er fælles om. Når vi fødes, betyder det også, at vi skal dø en dag.
I går var vi i skoven, her mødte vi en gammel bekendt. Han begravede også sin bedste ven i lørdags. Vennen døde uventet af en blodprop. Måske var det derfor vores bekendte i distraktion havde glemt sin cykelhjelm.
Han styrtede nogle timer senere i skoven og smadrede hjelmen. For naturligvis vendte han om, og hentede hjelmen, da han opdagede sin forglemmelse. Fingrene blev syet sammen på skadestuen.
Vores liv kan hurtig ændre sig.
Jeg har vandret ved Luknam med gode veninder, kærester, familie, og nære venner i al slags vejr og på alle årstider.
Luknam har atmosfære, og stedet er skabt til glæde, refleksion og fordybelse og det er sådan, det smukke område bliver brugt.
Det er let at glædes over naturen der, og det særegne miljø kommer til udtryk, når stien snor sig mellem gamle træer langs søen, hvor det smukke farvede løv breder sig ud over Furesøens lille brænding.
Jeg cyklede derud i sommerens varme og oplevede solen gå ned. Det er en aften, jeg altid vil huske. De eneste fugle der kunne høres, var ænder, der snadrede og en nattergal langt inde i buskadset.
Ude på søen sad der to mænd, og talte lavmælt sammen, mens de fiskede.
Jeg tænkte, at det kunne have været mig, som sad derude.
Det fik mig til at tænke på en lærer, jeg havde engang. Han var af en noget sværmerisk natur, læs romantisk. Engang roede han ud på en bjergsø midt om natten oppe i Norge, vel næppe i ædru tilstand, hvis jeg kender ham ret. Her lå han en stille sommeraften under stjernerne og hørte Wagner Ringen.
Jeg vil gerne ro ud på Furesøen en aften medbringende dæmpet musik, men det bliver snarere en duet af Mozart. Vi skal leve vores liv, og gøre de ting, der er betydningsfulde for os.
Har I det ligesom mig. Nu skal jeg også huske at ringe til…. Gør det, for en dag er det pludselig for sent. Måske skal vi også huske ordene, jeg elsker dig.
Rigtig god uge til jer alle sammen, få det bedste ud af dagene ❤
Furesøen
Der er meget smukke områder langs Furesøen. Jeg har mine favoritter; højt oppe i bakkerne i Nørreskoven, Høje Klint i Birkerød og mit magiske univers i Luknam.
Bakkerne i Nørreskoven er attraktive lige nu. Bladene er gyldne og løvfaldet har skabt smukke glimt af søen langt nede. Et fint udsyn mod Luknam bestemmer min næste udflugt.
Jeg kan lide at gå ad små snoede stier, og her bliver jeg belønnet.
God tur i efteråret ❤
Between Showers
Gråvejr Regn og Fiskefrikadeller
Grå og trist dag, tænkte jeg. Jeg kiggede ud af vinduet, og så blygrå skyer hænge halvanden centimeter over græsset. Men da jeg trådte ud af døren, glemte jeg vejret. Jeg hørte dem, før jeg så dem. Traner, en stor flok traner fløj snakkende forbi lige over mit hoved. Fed oplevelse. Jeg har aldrig været på besøg ved Hornborgasjön, men jeg er uhyre tilfreds med at høre fuglene trompetere lige over min hoved.
Ved Lyngby Sø blev der grillet. Havnehytten hjalp gæsterne med at fejre en fødselar, da vi pludselig blev opmærksom på heftig aktivitet ude på bådebroen. En kraftigt bøjet fiskestang indikerede, at der var fangst. Jeg var ved at falde over mine egne ben for at få det hele med.
Aftensmaden er sikret. Gedden bliver konverteret til fiskefrikadeller efter en tur gennem en kødhakker på grund af de mange ben i fisken.
Tak for oplevelsen. Jeg har aldrig set en gedde blive fanget.
Velbekomme til jer ❤
Smuk start på efterårsferien
Ikke en vind rørte sig. Sollyset varmede vores kinder og gav ny energi. Det var en fortryllet dag. Vandreturen i skoven var smuk. Jeg fandt et pragteksemplar af en Skade Blækhat, flot ser den ud, men den er giftig. Jeg spiser aldrig svampe, jeg har fundet. Jeg mangler viden, stadigvæk –
Der er dage, hvor jeg har svært ved at være indenfor. Afsted på cyklen efter frokost. Folk ‘gik i kø’ i Jægersborg Dyrehave, men jeg havde et mål. Hvordan havde dyrene det?
På min vej forbi Eremitageslottet så jeg et tableau lignende optrin.
Flere mennesker havde forsamlet sig foran slottet, og så ud til at befinde sig i en meditativ tilstand. Jeg forstod dem godt.
Jeg kørte videre ned af bakken, og inde i græsserne sad to damer, og nød synet af nogle kronhjorte. Husk tjek jer for flåter fik jeg sagt, inden de forsvandt ud af mit synsfelt. Folk tænker ikke over flåter, når de er i Jægersborg Dyrehave. De tænker mere på picnickurve og kølig hvidvin. Det er heller ikke at foragte.
Tilsidst nåede jeg frem til et af foderhusene. Kronhjortene havde travlt med at få den sidste bast af de mange takker.
Rigtig god tur i det smukke efterår ❤
Punktering og Krig
Hvilken sammenhæng er der mellem en punkteret cykel og svenskekrigene? Det havde jeg ikke tænkt over, før jeg stod med årsagen til min punktering i hånden. En lille ubetydelig sten havde besluttet sig for, at jeg skulle trække min cykel 8 kilometer i regnvejr.
Det var ikke en hvilken som helst sten, men en flintsten. Flintstenen fik mig til at tænke på Danmarks geologi og undergrund. Jeg havde lige været på Møn, og netop Møn er kendt for sit kridtlag og flint.
Hvordan bliver flint dannet, tænkte jeg. Og hvilken anvendelse har det haft udover redskaber og våben?
Mens jeg gik tur med min cykel i regnen , trøstede jeg mig med én ting. Da Giro d’Italia skulle køre i Danmark i 2012, var cykelrytterne bekymrede.
Bekymret? Der er ingen høje bjerge med snefald og isnende kulde i Danmark. Men der er sidevind ovre på Jyllands vestkyst og lige én ting mere. Der er flintsten, og flintsten i regnvejr skærer sig op i cykeldæk, som en kniv i blødt smør.
Nogle af de mest garvede sportsfolk i verden rystede i deres trikot af skræk for regn og flint. Det fik mig til at gå resten af vejen hjem med et smil på læben.
Svenskekrigene, hvad med dem? I alle svenskekrigene brugte danskerne skydevåben, hvor man anvendte flint i låsen
Når aftrækkeren blev udløst, slog en stålarm ind i et fastspændt stykke flint. Herved opstod en gnist, som antændte krudtet og sendte kuglen af sted.
Flintlåsen blev opfundet omkring året 1612 i Frankrig og metoden bredte sig hurtigt op gennem Europa. Flintlåsen var meget populær, fordi den var stabil.
Ved Stevns Klint slog dygtige husmænd bøsseflint til den danske hær. Bøsseflinten skulle have en bestemt størrelse for at passe ned i låsen, og var en meget efterspurgt vare af den danske hær.
Geologien rummer enestående historier på Møn og Stevns Klint. Dannelsen af flint? Flint er en kemisk dannet sten. Flint består af kisel, som stammer fra kiselalger og kiselsvampe, der er blevet opløst nede i kalkhavbunden for mange millioner år siden. Flinten bliver dannet ved en kemisk udfældning, ofte i gange som krebsdyr har gravet, eller i skaller fra søpindsvin. Flintsten kan derfor have de mærkeligste former.
De små landeveje ved Høje Møn er maleriske. De snor sig mellem bakkerne og afslører den ene smukke udsigt efter den anden. Vi kørte forbi et dramatisk scenarie, hvor rovfuglen slog på ned på fugleflokken men uden held. Fuglene vendte og drejede i luften som en sort sky, og skyen skiftede form, når et angreb fandt sted.
Det var en meget interessant dag på Møn. Jeg kunne godt have tilbragt en uge med at udforske de små veje, bakkerne og klinten ❤
Efterår, Storme og Stilhed
Det var midt i myldretiden i Østdanmark. Det var mandag den 28. oktober 2013. Stormen var varslet. Det var en atmosfærisk bombe. Hurtig og intens passage af stormen. Vindstød på over 50 m/s svarende til mere end 190 km/t.
Jeg var akkurat trådt ind ad min dør, da stormen nåede frem. Ude på vejen kunne jeg se folk blive blæst ned af bakken på deres cykel, mens efterårsløvet passerede dem i hovedhøjde. Det var som om Ib Spang Olsen havde været på spil med hans let genkendelige tegninger.
Taget blæste af et højhus i Lyngby. Det fordelte sig på omfartsvejen, motorvejen og togskinnerne. Togtrafikken var gået i stå, og folk havde søgt tilflugt i S-togene. En køreledning blæste ned og gnisterne føg rundt på terrænget. Det fik folk til at flygte ud af toget. De omfattende skader til trods kom ingen alvorligt til skade i Lyngby. Det er held i uheld tidspunktet taget i betragtning.
Dagen efter stormen gik jeg gennem Geel Skov. Der var ingen vind. Himlen var blå og efterårsfarverne aftegnede sig skarpt mod den smukke blå himmel. Det var stilhed efter storm.
Stormen fik navnet Allan i Danmark, St. Jude i Storbrittanien, og i Sverige Simone. I Tyskland blev det til Christian. Jeg har læst at Norden vil arbejde frem imod at anvende de samme navne, så forvirringen bliver holdt på et minimum.
Opklaring på bagsiden af en front er en stor kontrast med det stille og klare vejr.
I Norge i Rondane ved Rondvassbu var søen, Rondvatnet fuldstændig blik dagen efter stormende kuling på fjeldet. En skræmmende og fantastisk oplevelse på samme tid.
Skræmmende fordi jeg ikke kunne stå fast i stormen, og fantastisk dagen efter med det smukke vejr ❤
HANNA'S WALK 
You must be logged in to post a comment.