Jeg har svært ved at få natur nok, men engang var det alligevel ved at blive for meget.

Vi havde lejet et lille hus i skovene i Blekinge i sidste øjeblik. Nøglen ville vi få overdraget ved ankomsten til huset.

Turen til Blekinge er flot, og humøret var højt, vi havde også været til fest dagen i forevejen.

Da vi ankom til området, var skovvejene meget små og uden navne. Tiden gik, mens vi ledte, og vejnettet blev til stadighed mere og mere uoverskueligt. Til sidst kørte vi ud til en torp for at finde nogen, vi kunne spørge om vej.

Det lykkedes, og vi gjorde et nyt forsøg. Vi kørte langt ind i et område med høje mørke graner, der lukkede sig om os. Langt om længe fik jeg øje på huset, det eneste vi havde set i lang tid.

Der var helt øde. Ikke en sjæl at se. Vores optimisme havde indfundet sig igen ved synet at huset, som vi kendte fra brochuren, men nu vaklede den igen.

Langt væk hjemmefra, men hvordan kom vi ind. Det nærmede sig aften, og der var ingen dækning på vores mobiltelefoner.

Vi begyndte at lede efter en nøgle, og fandt den tilsidst under en urtepotte. Huset var kanonhyggeligt, og vi fandt os hurtigt til rette.

Så blev det aften og mørkt. For at komme til bad og toilet skulle vi over gårdspladsen til et lille hyggeligt annex. Vi havde medbragt en lommelygte til formålet.

Træerne stod rundt om gårdspladsen, og i mørke er der mange skygger fra lommelygtens skær:-)

Jeg har aldrig følt mig utilpas i fjeldet om natten, men det her var uhyggeligt. Det føltes også, som om vi uretmæssigt havde taget ophold i et fremmed hus.

Langt om længe lagde vi os til at sove efter at have låst døren forsvarligt.

Midt om natten vågnede jeg ved et øredøvende skrig. Det var min ven, som havde mareridt! Det sker meget sjældent, men… Og så af alle steder netop her, på dette øde sted.

Jeg besluttede mig for at tage hjem næste dag, og faldt i søvn igen.

Om morgenen så alting lysere ud, også skoven. Vi havde netop spist morgenmad, da en stor volvo kørte op foran huset. Bilen var fyldt med bagage, børn, og voksne.
De har også lejet huset, tænkte jeg, og løb ind efter vores papirer på feriehuset.

Det kunne jeg godt have sparet mig! Det var sønnen, som kom forbi, fordi han undrede sig over aktivitet ved huset. De var lige kommet hjem fra en lille ferie.

Hans forældre havde ikke fået besked fra bureuret.

Vi blev budt behørigt velkommen og havde en uovertruffen ferie i mørket.

Stora Alljungen fik en stor plads i vores hjerter! Området er et suverænt vandreområde, og Karlskrona er en meget charmerende by at besøge.