Med toget ud i Hareskovene

Isen kom sydfra og stoppede ved Ballerup for ca. 13.000 år siden. Den skubbede en grov blanding af sten, sand, grus og ler foran sig. Sådan opstod det foldede landskab, hvor Hareskovene ligger i dag.

Ind på de små stier fra Gl. Jagtvej

Ind på de små stier fra Gl. Jagtvej

Jeg troede, der var mange mennesker i skoven fredag eftermiddag. Der var en mand med skiene under armen, han ledte efter mere sne. En dame var lige kommet hjem fra arbejde, og så var der den her MEGET søde lille mus, der hektisk ledte efter nødder, bog, agern og kogler. Jeg måtte skubbe lidt til den, fordi den ville op på min sko! Det var nyt 😎

DSC05139   DSC05136

Der er fortidsminder i Hareskovene, blandt andet Rillestenene.

DSC05146

DSC05169

Det er lige en skov for mig. Stærkt kuperede, snoede og smalle stier.

DSC05193

I mit forrige indlæg skriver jeg om de gamle oldtidsveje. Her ved Harrevads Bro har mennesker gennem århundreder bakset afsted med oksekærrer eller hestetrukne vogne, og især dengang, da der kun var et vadested. I middelalderen var området overfartssted for rejsende mellem Roskilde og Øresund via Fiskebæk.

DSC05195

DSC05204

Her står det smukke egetræ, Skrædderen, der er det største af de tre gamle egetræer i Lille Hareskov. Jeg er også tæt på den gamle hængeplads. Stedet kan ses fra vejen, og menneskekroppene fik lov at hænge i galgen i meget lang tid for at statuere, hvad der skete med lovbrydere. Jeg vandrer over bakken, og tænker på hvor uhyggeligt det må have været.

Tusmørket er begyndt og jeg vil gerne ud af skoven inden mørkets frembrud. Jeg sætter farten op og starter turen over Svineryggen.

DSC05236

Det er en kanon god tur. Flot og afvekslende. Det er også med til at forhindre gremlins i hovedet:-) Altså ren afslapning!

Hvis I er nysgerrige efter, hvad gremlins er, og hvordan man får dem, kan I læse Alen’s tankevækkende historie, og hans efterfølgende diskussion med Paul i kommentarerne efter historien: Circling the Wagons Beneath High Noon Hill

Den afmærkede tur er på ca. 6 km. S-Toget kørte mod Farum, og jeg stod af på Hareskov Station. Herfra er der ca. en halv til en km frem til Lille Hareskov og Gamle Jagtvej.

Skærmbillede 2013-01-27 kl. 17.39.26

GOD TUR og husk gerne Skov- og Naturstyrelsens kort over Hareskovene.

2 Comments on “Med toget ud i Hareskovene

  1. Ah, gremlins. De er altid i mit hoved, Hanna. Og jeg tror, at hvis jeg gik gennem en skov, hvor de plejede at hænge folk, så de gremlins vil blive værre. Fantastiske billeder. Jeg kan godt lide en af de gamle ege. Hvad et mægtigt træ det er!
    Cheers, Alen

    • Hej Alen.
      Dit svar fik mig til at tænke på, om de gamle egetræer vi har i Danmark i dag, har oplevet vikingerne. Det ældste egetræ i Danmark står i Jægerspris, og er anslået til at være 1600 år, så det har set dem komme og gå.
      Nu vil jeg besøge det næstældste træ og bringe et billede af det i næste indlæg. Træet er 1000 år gammelt!
      De bedste hilsner
      Hanna

%d bloggers like this: