Her tæt ved Slagslunde, meget langt ude på landet, sad min søster engang i sin bil med et nyerhvervet kørekort og græd, indtil hun fik så meget hold på sig selv, at hun forsigtigt kunne køre videre.
Vejene var nemlig væk, og det var kun elledningerne, der markerede et vejforløb i det snedækkede landskab, men vanen tro klarede hun også denne udfordring.

Det var også her ved Slagslunde Forsamlingshus, vi engang begyndte vores vandring sammen med nogle venner. Det var koldt, det var november, men humøret var højt. Vi kom forbi Gulbjerg Mose, der var helt stille, og tågedisen lå hen over vandet. Nogle lystfiskere havde overnattet langs bredden, og var nu i gang med morgenmaden. Vi havde også morgenmaden med, hjemmebagte boller og tebirkes.

Ved mosen var der en stemning, jeg aldrig har glemt.

Derfor står jeg igen ved Gulbjerg Mose. Her er stadigvæk smukt, så jeg fortsætter ad trampesti op langs bredden. Men stilheden bliver brudt af trafikstøj, og minderne fra den omtalte morgen forbliver minder, og lader sig ikke genopfriske. Jeg går videre gennem skoven mod Buresø og pludselig går tre rådyr over stien. Vindretningen er rigtig, og de passerer uanfægtet.

Jeg når frem til Buresø, og her er et lille frokostselskab i opbrud. To af gæsterne er gået i vandet, mens den tredje, en ung mand, fortærer resterne af Pepperonien på en lækker pizza. Vi får en hyggelig snak, inden jeg fortsætter over i Ganløse Eget, og her finder jeg Danmarks bjerge.

Her ved Nælde Sø er der tid til lidt frokost, mens grønne frøer sidder rundt omkring og dingler med benene i vandkanten 😛

Dette landskab er unikt, og det er næsten med vantro, jeg bevæger mig igennem disse istidsskabte bjerge …nå ikke, så bakker da.

Her i bakkerne i en højde på 33,5 meter over havet har Mølleåen sit udspring
Jeg fortsætter videre forbi mod Bastrup Sø.

Tæt ved Bastrup Tårn hører jeg høje latterudbrud, det ene efter det andet.

– og nu forstår jeg. Hestene viser, at de godt kan svømme, og det imponerer.

Jeg forsætter forbi Bastrup Tårnet og får følgeskab et par kilometer af en sort retriver, lige indtil jeg nærmer mig Klevads Mose

Her er enestående smukt.

Køerne er en del af naturplejen, og forhindrer mosen i at springe i skov.

Der er kælet for detaljen, her ved den eksklusive rasteplads i det sorte hus.
Bænke udenfor og indenfor. Oplysninger om Klevads Mose og hvilke dyr og fugle, man kan forvente at finde her. Udsigten, den kan ikke beskrives…

Jeg går gennem store sivskove, indtil jeg når ud til Gedevase Bro, her fortsætter jeg over til Sortemose og de Ungarnske vandbøfler, inden jeg sætter kursen langs Farum Sø og stationen.

Det er et fantastisk arbejde, der er lagt i at etablere dette stisystem.

Husk madpakken, rigeligt at drikke og kortmateriale og efterlad kun jeres fodspor.

Rigtig god tur!