Store Donsedam, Tokkekøb Hegn og Fantasiens Ø i efterårsfarver, det kan I opleve mellem Allerød og Hillerød.
Jeg tog toget til Allerød, og gik ned ad Tokkekøbvej til skoven. Allerede da jeg gik ned ad vejen, havde jeg en oplevelse af at være på landet. Sidevejene var blevet til grusveje. Bindingsværkshuse og stråtægte huse lå side om side.


Det var min mening at gå rundt om Store Donsedam, og tilbage til Allerød Station. Men jeg ombestemte mig undervejs. Hvorfor gå tilbage samme vej, når jeg kunne fortsætte til Hillerød Station.
Stærkt inspireret af min egen gode ide fortsatte jeg, vel vidende at kortmaterialet pludselig var gået hen og blevet mangelfuldt, og provianten kun kunne tåle ét pitstop.
Det viste sig at være det mindste problem. Jeg så ikke en eneste bænk i Store Dyrehave, og jeg havde ikke lyst til at sætte mig i græsset hos Danmarks farligste dyr, flåten.


På vej over i Store Dyrehave kommer jeg igennem Kirkelte, meget idyllisk.




Jeg var klar over, at Store Dyrehave eksisterer som en stor rektangel. Solen var heldigvis fremme, den skulle jeg have på min venstre side, på den måde kunne jeg ikke rode for meget i rundt på stierne. Det gik upåklageligt, og efter 18 km kunne jeg stå på toget i Hillerød.


Kort over Tokkekøb Hegn
Kort over Store Dyrehave 1. i jpg format.
Kort over Store Dyrehave 2. i jpg format.
You must be logged in to post a comment.