Jeg var på en tur ved Furesøen i går. Efter en lørdag og søndag med fest, hygge og gode venner, var det godt at fuldende en god weekend med noget motion.
Jeg så svaner, toppede lappedykkere, hvinand med ællinger, egern og mænd, der hyggefiskede.
Vibernes skrig brød stilheden, raspmarkerne duftede, og aftegnede sig skarpt i landskabet. Skynd jer ud, der er magisk.
❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Bus 191 kører fra Lyngby station til Frederiksdal.
God tur og husk madpakken!
… det var maj som kom.
Nu kom der en dame ud af vognen.
“Frøken Maj!” sagde hun. I sommertøj med galocher; hun havde en bøgebladegrøn silkekjole på, anemoner i håret, og hun duftede dertil sådan af skovmærker, så skildvagten måtte nyse. “Gud velsigne Dem!” sagde hun, det var hendes hilsen.
Hun var nydelig! og sangerinde var hun; ikke på teatrene, men inde i skoven; ikke i teltene, nej, i den friske grønne skov gik hun og sang for sin egen fornøjelse; hun havde i sin sypose Christian Winthers “Træsnit,” for de er som bøgeskoven selv, og “Smådigte af Richardt,” de er ligesom skovmærker.
Tolv med posten, Et eventyr af Hans Christian Andersen
Solsorten sidder stille i hækken, og nynner svagt, han øver sig på den nye sang til foråret. Fodtrin, der knaser i grus, regn, der trommer på blade, rødkælken, der synger om natten. En bæks rislen gennem skoven, en puslen af små mus, og fugle, der fouragerer.
Vinden leger med trækronerne og efterligner havets bølgebrus. Havets brusen i brændingen og bølgernes slag mod kysten.
To drenge med fiskestænger, fortrolige i deres samtale, kun forstyrret af fiskehejrens flugt over vandet efterfulgt af ændernes hyggelige snadren.
De to drenge vendte sig om og vinkede glade. Vi fik en snak om fiskeriet, men de havde ikke fanget noget endnu. Vi tog afsked og jeg skulle til at ønske dem held og lykke, da jeg kom i tanke om en hilsen på engelsk: Tight Lines. Det fortalte jeg dem. Nåh! Stramme liner. De drenge kunne engelsk uden af tøve. Jeg var så imponeret over deres væremåde, at jeg smilede hele vejen hjem.
Naturens lydbilleder er enestående. Det giver mulighed for at reflektere og slappe af, mens man vandrer eller cykler gennem foråret.
Han kom stavrende ind på færgen i alt for store gummistøvler. Jeg leder efter et stik til min dypkoger, forkyndte han højlydt.
På ryggen bar han en akkumulator, og i hver hånd en plasticpose stoppet til randen med teposer, siddeunderlag, regntøj, dypkoger, kiks og alle de fornødenheder, man kan få brug for i outdoor livet. Akkumulatoren blev medbragt, så teen kunne tilberedes i felten.
Hvad er dét for en mand, blev der spurgt lavmælt i gruppen.
Åh! Ham der, det er elektrikeren. Svaret kom som den største selvfølge. Det blev måbende og stiltiende accepteret på én og samme gang.
Det er det, der er sjovt ved at være på vandretur med Dansk Vandrelaug eller andre lignende organisationer. Forskellige mennesker har forskellig viden og historier.
Vi er taget til Bastrup Sø, min ven og jeg. Målet med besøget er et gensyn med Klevad Mose. Her langs med søen hører vi grisefuglene igen. Vi hørte dem første gang i Tokkekøb Hegn. Vi blev forbløffet over lyden. Var der nogen, som slagtede smågrise? Nu ved vi bedre. Det er de gråstrubede lappedykkere, der har en meget speciel form for skønsang.
Vi har netop sat os på en bænk, da vi ser en gruppe komme gående igennem mosen. Det kunne være Dansk Vandrelaug, det er vi enige om.
Umiddelbart er der ingen i gruppen vi kender, og dog – Der er alligevel én, han går bagerst, grinende og som altid i godt humør. Han har en fest! Vi når lige at få en hyggelig sludder, inden han muntert går videre efter resten af gruppen.
Manden med gummistøvlerne, elektrikeren kender vi fra Söderåsen. På den tur fòr vi vild, og da vi fandt vejen igen var det blevet mørkt. Vi skulle op ad en 100 meter meget stejl åsryg i mørket, og foran mig gik manden i de alt for store, blankslidte gummistøvler: Historien om den mørke Söderås
Klevad Mose var lige så dejlig, som sidste gang ❤
The Sea Stallion from Glendalough har tilbagelagt 4500 sømil, det svarer til 8334 kilometer under kølen. Skibet har samlet det meste af Danmarks befolkning omkring det enestående eventyr, som er genopstået af havet ud for Skuldelev.
Det snart 10 år gamle skib er ved at gennemgå sine første reparationer, et flækket årehulsbord…
… og her ser I mastefisken, det røde stykke træ. Klik i det spørgende hoved for skitse 😕 Mastefisken gør det muligt at lægge masten ned.
Egetræet til mastefisken fandt Vikingeskibsmuseet i Jægersborg Hegn, nord for København. Kævlen er 15 meter lang, og måler 79 cm på midten.
Det er én af de gamle flådeege, træer, der blev plantet for over 200 år siden efter at englænderne sejlede væk med Danmarks flåde, efter Bombardamentet af København, Flådens ran. Disse træer var til reetablering af en ny flåde. Ville Maersk ha’ brugt sit berømte motto; Rettidig Omhu 😉
Vikingeskibsmuseet åbner ny særudstilling ‘The World in the Viking Age’ for publikum fredag den 11. april.
Hjerteskærende skrig flængede skovens stilhed efterfulgt af uhyggelige brøl, der fik håret til at rejse sig. Der stank af orker!
Sometimes we take a long stroll trough a forest on our way out to do other things in daily life. It was on our way through the normally peaceful forest that we suddenly heard a sinister cruel roar. To tell you the truth we did became alarmed to a certain point until we discovered that there was a role play going on.
I choose to show the pictures to create a story; Orcs consultation, Hunting, Caught, Orcs, Elves meeting, Help is on the way…
Gurth ‘ni yrch! Death to the orcs!
Tiro! – Teer-oh! Look!
———-
“Elen sila lumenn’ omentielvo, a star shines on the hour of our meeting.”
Hverdagen er fuld af eventyr ❤
Polarforsker og opdagelsesrejsende, Knud Rasmussen levede efter sit citat: “Eventyret venter den, som forstår at gribe det”
Jeg lever efter mit eget citat: “Eventyret findes overalt, magien dukker op, når du mindst venter det”
Jeg har vandret og cyklet meget på Hornsherred. Fornylig læste jeg Nielsen Brown Outdoor s’ indlæg om en vandring fra Kulhuse til Frederikssund ad Fjordstien, og
brudstykker af delvist erhvervet viden stod i kø; Lødig guldskat, National Museet, Johan Thomas Lundbye, dansk guldaldermaler.
Jeg fandt frem til Lundbyes maleri “En Dansk Kyst”¹, der hænger inde på Statens Museum for Kunst. Billedet taler til min eventyrstrang. Tænk at stå på den kyststrækning, hvor guldaldermaleren, Lundbye hentede inspiration til sit billede.
Jeg måtte se det sted. Det kunne være, at jeg også fandt en guldskat ligesom det ægtepar, der fandt dele af den udvaskede Kitnæsskat på stranden ved Kignæs i 1965.
De fandt nogle guld brakteater, små runde tynde guldplader med en snoet guldtråd forsynet med en øsken til en snor eller kæde, så den kunne bæres om halsen. Nationalmuseets folk blev tilkaldt, og man fandt yderligere 18 guld brakteater, og en meget smuk fibula med en høj lødighed i guldet. En fibula var en dragtnål, som kvinderne bar. Guld brakteaterne fra Kitnæsskatten er alle udstyret med et billede, der formentlig er Odin til hest.
Før min tur til Kignæs kiggede jeg forskellige geodætiske kortmaterialer igennem, og kunne godt se der var en skrænt, men højden stemte ikke overens med maleriet.
Det kan godt betale sig at være tålmodig, men det var jeg ikke. Jeg pakkede en madpakke, der var en hobbit værdig, og drog af sted med toget til Frederikssund.
Jeg ankom til Frederikssund i et helt fantastisk vejr, og fortsatte gennem bymidten ned til Kronprins Frederiks Bro.
Et kort øjeblik følte jeg mig lettere hallucineret. På et skilt stod der Route 66, men efter et blik på annonceringen, Café & Diner, var jeg atter i Danmark.
Efter en dejlig tur over broen kan jeg se opskyllet fra stormene, og jeg husker fra nyhederne, hvordan bølgerne slog ind over kørebanen, og understregede at vandstanden i fjorden havde nået uanede højder.
Fine anemoner byder mig velkommen i den del af Færgelunden, der ligger langs kysten. Men jeg finder hurtigt ud af, at skoven næsten er ufremkommelig. Overalt ligger der store væltede træer, der gør videre fremfærd meget besværlig.
Jeg fortsætter ud ad landevejen, og har en del udflugter ned til fjorden. Mit mål er at finde motivet til den stejle skrænt. Til sidst går jeg det sidste stykke ud til Kignæs Havn. Der vil jeg i det mindste få skabt et overblik over kysten.
Nu ser jeg, at den fantastiske skrænt fra billedet er ikke eksisterende, og det er lidt af en skuffelse, men havnen er hyggelig, og vejret er fantastisk.
Jeg har engang imellem udvekslet erfaringer med McEff om at muntre sig selv op, ved hjælp af et par røverhistorier. Men i dag forstår jeg, at vi ikke er de eneste. Havde jeg researched ordentligt, ville jeg ha’ vidst, at Lundbyes største ambition var at skildre “Det kære Danmark” i et storstilet monumental landskabsmaleri uden smålig skelen til topografisk nøjagtighed 🙂
—–
Guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye var national liberal, og under stærk indflydelse af den danske kunsthistoriker, N.L.Høyen.
Billedkunsten skulle skabe en stærk fælles national bevidsthed. Der var hårdt brug for at styrke Danmarks selvbevidsthed efter Englænderkrigene, statsbankerotten i 1813, og afståelse af Norge til Sverige i 1814 efter 434 år med statsfællesskab. De national liberale skabte grundlaget for Grundloven, og dermed for vores demokrati.
¹
Johan Thomas Lundbye,
“En dansk Kyst”
1843
Statens Museum for Kunst
http://www.smk.dk
På flot vandretur fra Hvalsø til Roskilde. På vejen passerede vi Svogerslev Sø.
I kan downloade kort her.
Vandreturen begynder overfor Statsministerboligen Marienborg, ved Sophienholm.
Sophienholms jorde har tidligere hørt under Frederiksdals Slot. Senere blev jorden udstykket, og lukrative landsteder blev opført. Nu fungerer Sophienholm som hjemsted for kunstudstillinger året rundt.
Trænger man til en forfriskning er det ikke svært at finde en lækker frokost i det, de beskedent kalder for et cafeteria.
Parken er et dejligt fristed ned til Bagsværd Sø. Området inspirerer til meget hygge og fredelige aktiviteter. Den smukke udsigt til søen påvirker alle besøgende, og skaber en unik stemning.
Kunstværket hedder Eremitagen og Bjergbestigersken, I kan læse mere her.
Det første billede er fra indgangen til parken, det andet er én af de mange skulpturer, der står opstillet i parken. I parken er der et dejligt palmehus, og om sommeren er der imponerende smukke blomster.
Vi går gennem alleen og ned til søen, det varer ikke længe, inden der er udsigt til Bagsværd Rostadion. Her afholdes Regattaer og her har Guldfirerens folk trænet intensivt.
Lidt til højre for midten kan I skimte dommertårnet, og til venstre uden for billedet ligger Bagsværd Roklub.
Vi forsætter ned mod Frederiksdal, et meget yndet og populært udflugtsmål for mange mennesker om sommeren. Her er der kanoudlejning, og der er mulighed for at sejle ud på Furesøen, eller op ad Frederiksdalskanalen.
Ovenover ses Frederiksdalskanalen. Forsætter I i kano, kommer I ned til Lyngby og Bagsværd Sø. Vælger I Lyngby Sø kan I sejle helt ud til Øresund.
Her er den dejlige Furesø 🙂 – og cirka midt i billedet findes Fiskebæk og Farum sø.
Der er altid aktivitet med fiskeri, badning, roning, vandring og mountainbikes.
Ved Frederiksdalskanalen sejler rutebådene om sommeren og skaber ‘voldsomme’ bølger for de urutinerede roere.
Vi går over broen på vej mod Nybro Kro, og det er her fra broen, der er den flotteste udsigt til Marienborg. Det er værd at tage et kig ind i historien om Marienborg i dette link. På Nybrovej drejer vi til højre op mod Sophienholm og passerer portnerboligen til Marienborg. Læg mærke til mariehønsene på skodderne 🙂
Denne vandretur er behagelig, afvekslende og smuk. En god blanding af sport, natur og kultur.
God tur!
Kan I tage et par timer fri onsdag eller torsdag, så gør det. Det gode vejr lakker mod enden. Forbered jer hjemmefra. Pak nogle gode sko og noget dejligt frugt. Nu behøver I ikke tage hjem først, I kan fortsætte lige ud i solen. Lyset gør os glade, styrker vores immunforsvar og får os til at sove bedre om natten. Med andre ord, vi bliver mere hele som mennesker og bedre medarbejdere.
I går så jeg viber ude i Jægersborgs Dyrehave, jeg talte 10. De er i fuld gang med deres akrobatiske leg. Lærken var der også. Den sang højt oppe over Eremitage Sletten, og jeg fik et glimt af den. Jeg hørte ravnen i skoven nede ved golfklubben, men i dag –
I dag så jeg selveste isfuglen nede ved Rådvad, og jeg fik selskab af to vandstære. Jeg talte 4-5 flagspætter der sloges om et redehul, der er magisk derude lige nu –
Mangler I kortmateriale, så kig her på Naturstyrelsens hjemmeside. I kan klikke jer frem til det område, I befinder jer i, og finde forslag. Nu kan I tage et print af folder samt kort.
Rigtig god tur!
HANNA'S WALK 
You must be logged in to post a comment.