Fiskeri i Lyngby Åmose

Ents and Wolves

Jeg er vant til at betragte den danske natur som idyllisk. På en gang fredelig og ufarlig, undtagen når Alexander, eller en anden storm river husgavle ned eller fylder uskyldige menneskers huse op med vand.

De farligste dyr i de danske skove har indtil nu været flåten. Den har jeg selv haft tæt inde på livet to gange, og den er ikke ufarlig. Men det ser ud til, at den skal dyste med en ny rival, men mere om det senere.

Min ven havde talt begejstret om Fortunens indelukke og vejen hen mod Ulvedalene. Den tætte underskov i Fortunens Indelukke er noget, der ikke forekommer i resten af Jægersborg Dyrehave, og på vej mod Ulvedalene bliver stien mere kuperet og munder ud i Djævlebakken, en attraktiv bakke, når der er sne.

Jeg er ofte gået igennem skoven, hvor den er smallest, men aldrig fortsat ud til én af siderne.
Området er heller ikke særligt stort, så jeg besluttede, at det skulle være en dag, når vejen alligevel faldt forbi.

Det er nogle dage siden nu, i tirsdags for at være nøjagtig. Solen kæmpede en ulige kamp for at lyse over trækronerne, men den havde hård konkurrence fra skyerne, og den tabte tit.

På min vej gennem Indelukket faldt sollyset alligevel ind mellem de mange gamle træer. Det var som at træde ind i Tolkiens univers, egetræerne lignede enter. Store gamle enter, der kunne have skræmt mig fra vid og sans, hvis tusmørket havde indhentet mig.

DSC05549

Jeg trak min cykel. Der var stille. Jeg hørte spætterne hakke efter insekter i den grove bark. Tavsheden var så udtalt, at jeg kunne skelne småfuglenes kvidren i kæmpe dynger af faldne træer og buske. Fuglekonger, blåmejser, musvitter, og den lille flagspætte, der ikke er større end en stær.
Det er her, jeg vil sætte mig på en træstamme en stille vinterdag, og lade naturen komme til mig.

I dag er jeg glad for, at jeg ikke gjorde det den dag. Det er bedre at vente til skovens folk finder det store glubske dyr, der har bidt hovedet af en større dådyrskalv. Naturstyrelsen mener, det kan være en meget stor hund, og i værste fald en ulv.

Angrebet på dådyrkalven skete dagen efter jeg intetanende havde tullet rundt derude.

Skovrideren fortæller, at de har sendt dna-prøver af biddet til et laboratorium, for at se om der kan være tale om en ulv, og han fastslår, at det på ingen måde kan være gjort at et menneske. Dådyrkalven havde knuste halshvirvler, og hovedet er simpelthen bidt af. Det er kun en meget stor hund, der kan gøre sådan noget Naturstyrelsen har ikke lukket dyrehaven, men beder folk være agtpågivende, hvis de færdes i haven.

I kan se Naturstyrelsens illustrative side om hvordan man skal forholde sig, hvis man møder en ulv. Den gælder iøvrigt også for store løsgående hunde: Ulven

I am used to consider the Danish nature as something idyllic. Peaceful and harmless, except when Alexander or another storm tears down gables or fills innocent people houses with water.
The most dangerous animal in the Danish forests has until now been the tick. I have felt the serious warning from the ticks twice and it isn’t harmless. But it seems that the tick has got a new rival, but more about that later.
My friend had talked enthusiastically about Fortunens Indelukke and the road towards Ulvedalene. The dense undergrowth in Fortunens Indelukke is something that doesn’t occur in the rest of Jægersborg Deer Park, and heading towards Ulvedalene the path becomes more hilly and it culminates at the end of an attractive hill which is well attended with children and happy adults when the snow falls.
I have often walked through the forest, where it is narrowest, but never continued to one of the sides.
The area is not very large, so I decided it should be a day when I was near by.
It’s a few days ago now, last Tuesday to be accurate. The sun was fighting an unequal struggle to light over the treetops, but it had major competition from the clouds, and the battle was lost most of the times.
Yet on my way through the forest the sunlight fell between the many old trees. It was like stepping into Tolkien’s universe, oak trees resembled ents. Great old wooden sculptures that could have scared me witless if twilight had arrived.
I pulled my bike. There were silence. I heard the woodpeckers pecking for insects in the coarse bark. The silence was so pronounced that I could distinguish the small birds chirping in huge heaps of fallen trees and shrubs.
This is where I will put myself on a tree trunk a quiet winter day, and let nature come to me, I thought.
Today I am happy that I went on that particular day. It is better to wait for the forest people to find the great ferocious animal that have bitten the head of a large deer calf. Naturstyrelsen believes it can be a very large dog, and at worst a wolf.
The attack on the deer calf happened the day after I unsuspecting had had my walk out there.
The Ranger said that they have sent DNA samples of teeth to a lab to see if it is a wolf, and he finds that the deed in no way has been done by a human being. The deer calf had broken cervical vertebrae and the head is simply hooked. It is only a very large dog that can do something like that.
Naturstyrelsen hasn’t closed Dyrehaven, but ask people to be vigilant if they go for a walk in the garden.
You can see Naturstyrelsen illustrative page on how to react if you meet a wolf. It incidentally also applies for large loose dogs: Wolf

______________________________

SUNDAY EVENING: DNA TEST SHOWS IT WAS A DOG NOT A WOLF

The Chough and Infinity

Jeg har gemt digtet om Alpekragens Triumf i mange år. Det taler til mig om bjerge, endeløse stepper og tid.

Sidste år gik jeg gennem Det danske Schweiz. Det var sommer, og ved et stort kildespring hørte jeg en uvant fuglestemme. Jeg stod stille, og kiggede op. Her sad to ravneunger på en gren over mig. Forældrefuglen fløj ind i skoven, sikkert en afledningsmanøvre fra ungerne. Det var en fantastisk oplevelse. Ungerne blev siddende, og jeg kunne uforstyrret betragte dem.

En ravn er ikke en alpekrage, men den giver mig samme følelse af uendelighed.

For en uge siden mødte jeg to ravne. Det var Rude Skov, og der var et opsigtsvækkende scenarie ved Store Stubbesø med skift mellem sol og mørke skyer. Pludselig lettede to ravne og gled ud over søen. En helt vild oplevelse.

DSC04207

DSC04198

DSC04196

DSC04192

DSC04190

 

Alpekragens Triumf

I tusinder af år har du levet her,
du er symbolet på uendelighed, og du er en del af min hverdag
Når vinterstormen raser over verdens koldeste hovedstad,
lader du dig ikke skræmme
Upåvirket og frygtløs leger du i vinden og mjaver dagen forbi,
mens duer og ravne søger ly i gamle bygningers huller og huler;
tøsefugle
Kun sommerens sejlere er din flyvekundskab overlegen,
men de er længe væk nu, hvor himlen og byens blege træer
har skiftet farve og form

Du har set verden begynde, du har set bunden,
og du ved…
Du så khanerne kæmpe om magten, du var en del af verdens
største rige
Du fulgte hunnerne på vej, da de stak af
Du så verden invaderet af manchuriere, kinesere, russerne
Du svævede og skreg over stepperne,
da de hvide telte, heste og kameler blev gradvist udskiftet af
betonblokke og firehjulede

Og nu sidder du på tagene og glor udover spidsen af din
blodrøde tud,
og du ved…
Du ved du er dit rige i fysisk form, og at kun du har
herredømme…

Inspiration

Husk altid at planlægge din tur, inden du går hjemmefra. Sørg for den rigtige påklædning. Medbring altid kort og kompas, selvom du kender vejen. Tjek vejrudsigten så ubehagelige overraskelser undgås. Er regntøjet tæt. Er støvlerne behandlet. Er telefonen opladet…

Hvis jeg er i Norge, så er det en god procedure. Når jeg er hjemme, er det kun støvlerne, der ved, hvor vi skal hen. I går ville de til Rådvad, støvlerne. Jeg protesterede ikke. Det er længe siden, vi sidst har været i Rådvad.

DSC04037

DSC04042

DSC04092

På vej forbi Stampedam hørte jeg ravnens rå dybe kald. Det er også længe siden.

DSC04096

Inde i værkstedsgården i Rådvad hørte jeg dem, før jeg så dem. Vandstærene. De var i gang med at fiske, de var 3, og de sad overfor hinanden i strømmen. Jeg fandt dette filmklip fra Rådvad: Vandstær i strømmen.

Jeg talte med en fugleinteresseret, han mente, de måske havde været på træk sammen hertil fra Norge eller Sverige. Det blev et hyggeligt gensyn med de sjove fugle.

DSC04100

På vejen hjem så jeg det røde egern sidde midt i det gyldne løv. Som en god model forstår det altid at posere 🙂

I ønskes god inspiration til vandreture i regnvejret ❤

Gråvejr Regn og Fiskefrikadeller

Grå og trist dag, tænkte jeg. Jeg kiggede ud af vinduet, og så blygrå skyer hænge halvanden centimeter over græsset. Men da jeg trådte ud af døren, glemte jeg vejret. Jeg hørte dem, før jeg så dem. Traner, en stor flok traner fløj snakkende forbi lige over mit hoved. Fed oplevelse. Jeg har aldrig været på besøg ved Hornborgasjön, men jeg er uhyre tilfreds med at høre fuglene trompetere lige over min hoved.

Ved Lyngby Sø blev der grillet. Havnehytten hjalp gæsterne med at fejre en fødselar, da vi pludselig blev opmærksom på heftig aktivitet ude på bådebroen. En kraftigt bøjet fiskestang indikerede, at der var fangst. Jeg var ved at falde over mine egne ben for at få det hele med.

DSC03250

DSC03254

DSC03261

DSC03265

DSC03274

Aftensmaden er sikret. Gedden bliver konverteret til fiskefrikadeller efter en tur gennem en kødhakker på grund af de mange ben i fisken.

Tak for oplevelsen. Jeg har aldrig set en gedde blive fanget.
Velbekomme til jer ❤

Punktering og Krig

Hvilken sammenhæng er der mellem en punkteret cykel og svenskekrigene? Det havde jeg ikke tænkt over, før jeg stod med årsagen til min punktering i hånden. En lille ubetydelig sten havde besluttet sig for, at jeg skulle trække min cykel 8 kilometer i regnvejr.

Det var ikke en hvilken som helst sten, men en flintsten. Flintstenen fik mig til at tænke på Danmarks geologi og undergrund. Jeg havde lige været på Møn, og netop Møn er kendt for sit kridtlag og flint.

Et hurtigt besøg på Høje Møn

Høje Møn

Høje Møn

Hvordan bliver flint dannet, tænkte jeg. Og hvilken anvendelse har det haft udover redskaber og våben?

Mens jeg gik tur med min cykel i regnen , trøstede jeg mig med én ting. Da Giro d’Italia skulle køre i Danmark i 2012, var cykelrytterne bekymrede.

Bekymret? Der er ingen høje bjerge med snefald og isnende kulde i Danmark. Men der er sidevind ovre på Jyllands vestkyst og lige én ting mere. Der er flintsten, og flintsten i regnvejr skærer sig op i cykeldæk, som en kniv i blødt smør.

IMG_3229

Nogle af de mest garvede sportsfolk i verden rystede i deres trikot af skræk for regn og flint. Det fik mig til at gå resten af vejen hjem med et smil på læben.

Svenskekrigene, hvad med dem? I alle svenskekrigene brugte danskerne skydevåben, hvor man anvendte flint i låsen

Når aftrækkeren blev udløst, slog en stålarm ind i et fastspændt stykke flint. Herved opstod en gnist, som antændte krudtet og sendte kuglen af sted.
Flintlåsen blev opfundet omkring året 1612 i Frankrig og metoden bredte sig hurtigt op gennem Europa. Flintlåsen var meget populær, fordi den var stabil.
Ved Stevns Klint slog dygtige husmænd bøsseflint til den danske hær. Bøsseflinten skulle have en bestemt størrelse for at passe ned i låsen, og var en meget efterspurgt vare af den danske hær.

Geologien rummer enestående historier på Møn og Stevns Klint. Dannelsen af flint? Flint er en kemisk dannet sten. Flint består af kisel, som stammer fra kiselalger og kiselsvampe, der er blevet opløst nede i kalkhavbunden for mange millioner år siden. Flinten bliver dannet ved en kemisk udfældning, ofte i gange som krebsdyr har gravet, eller i skaller fra søpindsvin. Flintsten kan derfor have de mærkeligste former.

DSC02572

De små landeveje ved Høje Møn er maleriske. De snor sig mellem bakkerne og afslører den ene smukke udsigt efter den anden. Vi kørte forbi et dramatisk scenarie, hvor rovfuglen slog på ned på fugleflokken men uden held. Fuglene vendte og drejede i luften som en sort sky, og skyen skiftede form, når et angreb fandt sted.

Det var en meget interessant dag på Møn. Jeg kunne godt have tilbragt en uge med at udforske de små veje, bakkerne og klinten ❤

Istidslandskab

Jeg har været på vandring i Farum Naturpark. Store fredede områder nordvest for København. Nærmere betegnet området mellem Slangerup og Farum.

Landskabet er præget af den sidste istid for 13.ooo år siden. Området var dækket af flere hundrede meter is, og da isen langsomt smeltede bort, lå området tilbage med dødishuller, tunneldale, åse og søer.

Nældesø

Nældesø

Her ved Nældesø spiste jeg min madpakke, og ved siden af mig sad grønne frøer og dinglede med benene i vandkanten, akkurat som sidste gang jeg besøgte stedet 🙂

Mellem Ganløse Eged og Skovly

Mellem Ganløse Eged og Skovly

Her passerede jeg på tværs af en tunneldal oppe fra Ganløse Eged Skov. Der er helt utrolige smukke kig ned igennem tunneldalestrøgene, der ligger meget markante i øst/vest gående retninger.

Ved Ganløse Eged

Ved Ganløse Eged

Ved Ganløse Eged

Ved Ganløse Eged

Tunneldal

Tunneldal

Tunneldal ved vandskellet

Tunneldal på vej mod vandskellet

Buresø

Buresø

På sti til Buresø

På sti til Buresø

Højlandskvæg

Højlandskvæg

Tunneldal

Tunneldal

Langåsen

Langåsen

Foreningen Naturparkens Venner har konstueret en hjemmeside med alle de oplysninger I måtte få brug for, hvis I vil besøge stedet.

På hjemmesiden finder I detaljerede kort, adgangsforhold, historie, oplysninger om fredningen og meget mere, rigtig god fornøjelse:

Foreningen Naturparkens Venner

Stisystem og Ture

 

På vandring i Norge

Skoven er stille i dag. Folk er på ferie, på stranden eller drikker kolde øl og hvidvin i haven. Vi er ude og træne i bakkerne ved Furesøen.
Et eminent sted for en opgradering af konditionen. Det er nemlig sjovere at vandre i fjeldet, når formen er god.

På vejen ud til Nørreskoven går vi fra Lyngby langs med Mølleåen ud til Furesøen og Nørreskoven. Undervejs ser vi grøn frø, toppet lappedykker og starten på brombær.

Bakkerne i Nørreskoven

Bakkerne i Nørreskoven

Summer Atmosphere

Charlottenlund Fort et Søfort

Jeg var på stranden i går. Cykelturen ad Strandvejen ned mod Charlottenlund er smuk ❤

Jeg besøgte Charlottenlund Fort, der er opført som led i Københavns Befæstning i 1886 – 1888.
Søfortet havde til opgave at forhindre eventuelle fjender i, at trænge ind i København ad søvejen.

Langt ude i Øresund kan skimtes to andre forter i forsvarskæden:
Flakfortet og Middelgrundsfortet.

I dag er søfortet indtaget af gamle fjender; svenskere, tyskere og englændere. De er hyggelige, glade og omgængelige, de er campister og badegæster.
Charlottenlund Fort blev nedlagt i 1932, og nu er der campingplads i den gamle fortgård.

I finder Charlottenlundfort på Strandvejen 150, 2920 Charlottenlund.
Tager I offentlig transport, kan I tage bus 14 eller S-toget til Charlottenlund Station.

Folder over Charlottenlund Fort