Jeg har forlagt en Elefant og en Biografbillet

Posted on 22. February 201324. March 2016 by Hanna

Vores kære Benny Andersen skriver i digtet, Til en der har mistet en elefant, om små sorte huller hjemme i vores stues univers. Sorte huller, der opsluger alle de dagligdags ting, vi omgiver os med, bare vi vender ryggen til.

Jeg kan godt forstå, at man kan forlægge en elefant, når det er en lille figur. En biografbillet er næsten oplagt. Har man 10 lommer i tøjet, er det den tiende lomme, man finder billetten i. Men et lysthus, hvordan kan man forlægge et kinesisk lysthus?

Huset stod på en lille ø i Kinabugten i Furesøen. Efter De Coninck’s tid vidste man ikke, hvad der var sket med lysthuset. Senere fandt man huset i en villahave i Klampenborg. I følge historierne om huset, har det været andre steder end i Klampenborg. Nu står det kinesiske lysthus på Nationalmuseet i Brede.

Jeg var ude på broen ved badeanlægget. Der havde allerede dannet sig et tyndt lag is efter morgenbadningen. Da jeg stod og så ned i det mørke vand, var det helt skørt at tænke på, at der er folk, som kan finde på at svømme under isen.

Jeg var ved Furesøen med nogle dages mellemrum. I den tid havde det regnet, sneet og regnet, for derefter at sætte ind med frost. Nu skinnede solen og det var spejlglat. Det var livsfarligt.

Ved Yachtklubben Furesøen mødte jeg to issurfere, for dem var vejret ligefrem en fordel.

Jeg ville bare skrive om det kinesiske lysthus, der blev væk og fundet igen. Derfor var dejligt, at det dukkede op i Klampenborg. For det var på grund af lysthuset, at jeg lærte om De Coninck og den florissante handelsperiode i danmarkshistorien. Det var på grund af lysthuset at jeg blev klogere på Kinabugten, og fik genlæst et af mine ynglingsdigte af Benny Andersen, Til en der har mistet en elefant.

Hvis I vil aflægge Kinabugten et besøg, så vent lidt endnu til sneen eller tøvejret kommer.

God Tur!

__________________

I kan se svømning under is på YouTube filmen om Stig Severinsen. Her kan I se ham sætte ny rekord under isen i badebukser i Knudsø i Østjylland!

My Best Multi-Day Hikes so far

Posted on 16. February 20138. March 2013 by Hanna

Pilgrimsvandring er blevet meget populært. Jeg hører om flere og flere mennesker, som har gået vejen mod Santiago de Compostela. Prøv at Google begrebet, det gjorde jeg, og I kan se, at der er opstået en hel industri.

Overalt er der pilgrimsruter anvist med pæle, varder og skilte. Frankring, Spanien, Norge, Sverige og Danmark, ja, sikkert over hele verden.

Er folk med et slag blevet mere troende? Det tvivler jeg på, men måske er det mere en søgen efter en indre ro.

Vi lever i et samfund med massive påvirkninger. Reklamer, nyhedstjenester, politikere, organisationer og foreninger. Alle har et budskab. Hele dagen igennem. Hvad gør det ved os? Er vi i kontakt med os selv?

Mange mennesker bruger meditation som et redskab, til at få indre ro, skabe overblik og få et forøget fokus på mål, de har i livet. Meditation bruges også til at styre den indre dialog vi har, når vi møder ydre påvirkninger og begynder at reflektere.

Den indre dialog tier under mange dages vandring. Der opstår en væren i nuet og en glæde over naturen, og det er helt vildt dejligt!

Er terrænget vanskeligt, er der heller ikke plads til mange forstyrrende tanker. Små og store problemer forsvinder, når vi må rette al vores opmærksomhed mod det, vi foretager os.

Ovenstående har jeg med i mine overvejelser, når jeg tænker på den bedste fjeldvandring, jeg nogensinde har gået.

Her har jeg en fantastisk udsigt på turen fra Grimsdalshytte til Haverdalseter.

Vi var undervejs i 10 dage med overnatning på Den Norske Turistforenings hytter. Fra Hjerkinn ved Dovre gik vi over Rondanes kæmpestore højfjeldsplateauer ned til Otta. Her tog vi toget til Vinstra, og fortsatte op i Huldreheimen, Gausdal Vestfjell.

Beate ventede med sit meget dejlige humør og eminente køkken på Liomseter, hvor vi sluttede af efter flere dages idyllisk vandring.

Terrænget var relativt let gået. Der var dog meget lange strækninger undervejs. Den længste var af 7 – 10 timers varighed, pauserne er ikke indregnet.

På vej mod Høvringen gik vi over Stenarkivet, det rigtige navn er Sletthøe, 1577 m.o.h.

Vejret var enestående fra start til slut. Det er ikke almindeligt for en ferie på 14 dage i en norsk sommer.

Efter et par dejlige dage på Liomseter pakkede vi vores grej og gik og ventede på det aftalte lift ud med Beates mand, Svein. Mens vi stod og kiggede ud i fjeldet, og sagde farvel for denne gang, begyndte det at regne.

Da vi tog toget senere på dagen fra Lillehammer, styrtede regnen ned og skyerne hang 2 cm over asfalten:-) Det kalder jeg mageløs timing!

_______

Jeg kan se at I søger på oplysninger om Norge. Derfor disse tilføjelser:

Vi blev medlemmer af Den Norske Turistforening, da det giver rabat på overnatninger. Husk! Klik videre i alle fordele)

Tog med NSB til Hjerkinn

Hytter vi overnattede på i rækkefølge

Hageseter Turisthytte

Grimsdalshytte

Haverdalseter

Høvringen Høgfjellshotel

Tog fra Otta til Vinstra

Storhøliseter

Storkvelvbu

Liomseter

Transport ud fra Liomseter til Lillehammer

Hvis I vil hilse på Beate og Svein, er de nu blevet bestyrere på Bjørnhollia, der ligger et meget flot sted i Rondane.

Skriv til mig, hvis I mangler oplysninger!

Tag i skoven i morgen formiddag!

Posted on 13. February 201320. December 2013 by Hanna

Har I vinterferie? Så tag toget ud i Gribskov i morgen formiddag. Det er måske sidste dag med sol. Jeg tog til Kagerup Station, og gik op til Mårum Station. I kan fortsætte videre nordpå til Gilleleje og tage toget hjem.

Skyerne lettede og solen kom frem. Det knirkede og dryppede lidt, solen varmede godt:-)

På vej mod Multebjerg.

Jeg gik ad Hærvejen for ikke at komme i konflikt med skiløberne, som har fået præpareret spor rundt omkring ved Kagerup.

Hjemrejsen gik fra Mårum Station over Hillerød og hjem.

Diamanten, Havnebussen og Afgrænsningens svære kunst

Posted on 9. February 20133. September 2015 by Hanna

Heidi kommer fra Nordjylland. Hun synes, de små stræder i Københavns centrum er unikke. Jeg giver hende ret. Men hvad med det nye København, Teglholmen? Det kender vi ikke. Hvordan har man knyttet nyt og gammelt sammen?

Jeg har dog først lagt turen forbi Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant. Beklædningen på den nye tilbygning er sort granit fra Zimbabwe. Det er vildt spændende arkitektur.

I området ligger prægtige gamle bygninger, der oser af historie. Det gamle bibliotek blev indviet i 1906. Hvordan kan man tilføje en tidssvarende tilbygning i respekt for det atmosfærefyldte gamle kvarter?

Som I kan se, er der glas i overgangen, glas, der afspejler vandet, bådene og trafikken. Vandet gør rigtig meget og bløder op på det nymodernistiske. Men vent til I kommer indenfor.

På udlånsbroen har Per Kirkeby har skabt et stort loftsmaleri til Diamanten.

Rulletrappen op til udlånsgangen er blevet en turistattraktion. Prøv det selv, og I vil forstå hvorfor.

Jeg beslutter mig for at tage Havnebussen 991 fra Skuespilhuset. Turen går til den nye bydel Teglholmen.

Her sejlede Børge fra Olsenbanden under Knippelsbro i en jolle med en meget høj flagstang for at få trafikken til at standse.

Det kan film gøre for mig. Skabe associationer og binde nyt og gammelt sammen. Olsen Bandens lokalisationer forgår ofte i genkendelige gamle miljøer i København. Det er som at linke til en masse oplevelser.

En stor hilsen til Belgierne, som også studerede København. Håber, I får gode minder med jer hjem! Jeg synes, I skal se, hvad jeres landsmand Willem har bedrevet.

Noget af det bedste, der er sket med København, er det rene havnemiljø. Jeg synes, det er rigtigt sejt! Her er det Sluseholmen!

Jeg blev ombord, og sejlede tilbage igen fra Teglholmen. Det er fedt at sejle, men det var koldt. Tøjet skal være i orden, som sædvanligt, lag på lag.

Hvordan det er lykkedes at forene nyt og gammelt byggeri vil jeg vente med at bedømme. Atmosfære gør arbejdet, og det tager tid. Bydele skal ha’ sjæl og historie, det følger ikke med i murstenene.

Havnebussen er en enestående ordning, og man får muligheden for at betragte København fra søsiden for et klip i et blå klippekort, svarende til 15 kr.

Det har været meget svært at afgrænse dette indlæg, fordi jeg mødte mange søde og sjove mennesker, som havde gang i spændende aktiviteter. Jeg kom hjem med 240 billeder og en masse indtryk fra denne dag.

Forårsoplevelser før Kyndelmisse

Posted on 1. February 2013 by Hanna

Dejligt lys i Det Danske Schweiz i går:-)

I morgen er det Kyndelmisse, så er vi halvvejs gennem vinteren. Meteologerne har lovet solskin.

God tur!

Tusind årig overlever lynnedslag

Posted on 29. January 201330. January 2013 by Hanna

Det har jeg klatret i, udbryder min ven begejstret. Nåe, det forklarer, at det næsten ikke kan hænge sammen, griner jeg. Vi er taget ud i Ulvedalene i Dyrehaven, for at tage Ulvedalsegen i øjesyn.

Vi står over for et 1000 år gammelt egetræ, Danmarks næstældste træ. Men er det ikke ligegyldigt, når man mindes sit vidunderlige klatreeventyr som tiårig?

Det er jo længe siden – han tager det alvorligt: Det var utroligt. Jeg gik ind i hullet der, og så kravlede jeg op indvendig i træet, og ud af et nyt hul, ud på en tyk gren. Han studerer ivrigt den nuværende indretning. Jeg går ind i træet, hullet er nok blevet større, og det er vel mit held…

Det her træ har overværet de sidste årtier af vikingetiden. Inde fra træet er der udsigt til en gravhøj. Den lå her allerede dengang, da det 3-4 gram tunge agern faldt til jorden. Hvem kunne vide at det skulle blive et prominent træ?

Jeg er glad for at jeg har besøgt det gamle egetræ. Det var en oplevelse. Hvem ved, hvor længe det kan holde endnu. Inde i træet stod en kælk. Der hang også en fin halskæde, som nogen havde tabt . I overmorgen lover de storm, og til sommer slår lynet måske ned igen. Men det har tålt meget, træet og det vil blive savnet, den dag det er væk! Det er en fin anbefaling at få.

Vi fortsætter rundt i Dyrehaven og slutter turen i Tårbæk Havn, derfra tager vi bussen hjem. Så er det ikke nødvendigt at gå tilbage til udgangspunktet.

Den gamle eg står ved et af Dyrehavens stærkt besøgte steder. Ulvedalene ligger i Dyrehavens mest kuperede terræn. De jævne skråninger med de gamle bøge, hvoraf mange er ruiner, danner en pragtfuld ramme om de stejle bakker, der bruges til kælke- og ski- sport. Også klatresporten udøves på stedet, og det endda i Ulvedalsegen, hvis bark og grene slides derved. Men egen kan tilsyneladende holde til sliddet, og den klarede endog for en del år siden et lynnedslag, som har revet barken af træet på en stribe fra topgrenen omtrent til jordoverfladen.*Dansk Dendrologisk Forening, Årgang 1973

Med toget ud i Hareskovene

Posted on 27. January 201317. January 2014 by Hanna

Isen kom sydfra og stoppede ved Ballerup for ca. 13.000 år siden. Den skubbede en grov blanding af sten, sand, grus og ler foran sig. Sådan opstod det foldede landskab, hvor Hareskovene ligger i dag.

Ind på de små stier fra Gl. Jagtvej

Jeg troede, der var mange mennesker i skoven fredag eftermiddag. Der var en mand med skiene under armen, han ledte efter mere sne. En dame var lige kommet hjem fra arbejde, og så var der den her MEGET søde lille mus, der hektisk ledte efter nødder, bog, agern og kogler. Jeg måtte skubbe lidt til den, fordi den ville op på min sko! Det var nyt 😎

Der er fortidsminder i Hareskovene, blandt andet Rillestenene.

Det er lige en skov for mig. Stærkt kuperede, snoede og smalle stier.

I mit forrige indlæg skriver jeg om de gamle oldtidsveje. Her ved Harrevads Bro har mennesker gennem århundreder bakset afsted med oksekærrer eller hestetrukne vogne, og især dengang, da der kun var et vadested. I middelalderen var området overfartssted for rejsende mellem Roskilde og Øresund via Fiskebæk.

Her står det smukke egetræ, Skrædderen, der er det største af de tre gamle egetræer i Lille Hareskov. Jeg er også tæt på den gamle hængeplads. Stedet kan ses fra vejen, og menneskekroppene fik lov at hænge i galgen i meget lang tid for at statuere, hvad der skete med lovbrydere. Jeg vandrer over bakken, og tænker på hvor uhyggeligt det må have været.

Tusmørket er begyndt og jeg vil gerne ud af skoven inden mørkets frembrud. Jeg sætter farten op og starter turen over Svineryggen.

Det er en kanon god tur. Flot og afvekslende. Det er også med til at forhindre gremlins i hovedet:-) Altså ren afslapning!

Hvis I er nysgerrige efter, hvad gremlins er, og hvordan man får dem, kan I læse Alen’s tankevækkende historie, og hans efterfølgende diskussion med Paul i kommentarerne efter historien: Circling the Wagons Beneath High Noon Hill

Den afmærkede tur er på ca. 6 km. S-Toget kørte mod Farum, og jeg stod af på Hareskov Station. Herfra er der ca. en halv til en km frem til Lille Hareskov og Gamle Jagtvej.

GOD TUR og husk gerne Skov- og Naturstyrelsens kort over Hareskovene.

Hulveje og Det Største Forsvarstårn i Nordeuropa

Posted on 25. January 201330. January 2016 by Hanna

Har I set dem. Det tror jeg, men har I tænkt over, hvorfor de er der? Hulvejene! Veje, der er opstået af tusinde års slid fra rejsende. Det vestlige Nordsjælland har gennem det meste af oldtiden været dækket af et forgrenet vejnet. Det anses for rimeligt sikkert, at der har gået et vigtigt oldtidsvejstrøg fra Lejre og Roskilde gennem Furesø Kommune med retning mod Helsingør eller Nordkysten.

Bastrup Tårnet

Tårnet havde en god strategisk beliggenhed ved de nord til syd gående veje, der passerede vest for Bastrup sø. Ved Bastrup Tårnet kunne de overskue vejen og sende ryttere ud.

Bastrup Tårnet

Borgen ved Bastrup Sø tilhørte efter alt at dømme den indflydelsesrige Hvide-slægt. I et brev udstedt af kong Niels omkring 1130 nævnes ”Ebbe af Bastrup”, som formentlig var en af Skjalm Hvides sønner. Bastruptårnet tilhører en borgtype, som blev meget udbredt især i Frankrig og England op gennem 1100-tallet. Det mægtige tårn, som var borgens centrum, blev anvendt til både forsvar og beboelse. I England kaldte man den slags tårne en ”Keep” og i Frankrig en ”Donjon”. I Danmark finder man kun ganske få eksempler på denne type fra 1100-tallet, men Bastruptårnets dimensioner ligger absolut på højde med store tårne i udlandet.* Vivian Etting, Museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet.

Bastrup Tårnet

Her ved vandskellet føres grundvandet i hver sin retning. Mod vest ud mod Roskilde fjord via Græse Å og Værebro Å. Mod øst mod Øresund via Mølleåen.

Bastrup Tårnet

Vi parkerede ved Buresø og gik op til Bastrup Tårnet langs Bastrup Sø. I kan vælge at gå ind i Ganløse Eged, hvor der er gode eksempler på hulveje.

Bastrup Tårnet

Skøjteløb på Buresø.

Hvis I har en bil, kan I parkere i området, og udforske Bastrup Tårnet og skovene. En anden god tur går fra Buresø til Fiskebæk ved Farum, en tur på ca 14 km. Her tager man s-toget til Stenløse, og herefter bus 334 til Slagslunde forsamlingshus og så er der 2 km til Buresø.

Frederiksdal Skov

Posted on 19. January 201320. January 2013 by Hanna

Vi var på en flot tur i Frederiksdal Skov. Her kan I fortsætte videre op i Nørreskoven med de flotte skrænter ned mod Furesøen. Vi valgte Frederiksdal skoven, hvor der var mest lys.