Swimming and sailing in Copenhagen

This summer has been short and cold in the Nordic countries because of a weakened jet stream in the troposphere. But during the weekend everyone went berserk in the wonderful summer weather. Fascinating topics were used for sailing.
The harbor bus 992 sails from Teglholmen to Refshaleøen for a very small amount.

Denne sommer har været kort og kold i Norden på grund af en svækket jetstrøm i troposfæren. Men i weekenden gik alle amok i det vidunderlige sommervejr. Fascinerende emner blev brugt til sejllads.
Havnebussen 992 sejler fra Teglholmen til Refshaleøen til almindelig zonetakst.

De 5 havnebade i København

Diamanten, Havnebussen og Afgrænsningens svære kunst

Heidi kommer fra Nordjylland. Hun synes, de små stræder i Københavns centrum er unikke. Jeg giver hende ret. Men hvad med det nye København, Teglholmen? Det kender vi ikke. Hvordan har man knyttet nyt og gammelt sammen?

Jeg har dog først lagt turen forbi Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant. Beklædningen på den nye tilbygning er sort granit fra Zimbabwe. Det er vildt spændende arkitektur.

I området ligger prægtige gamle bygninger, der oser af historie. Det gamle bibliotek blev indviet i 1906. Hvordan kan man tilføje en tidssvarende tilbygning i respekt for det atmosfærefyldte gamle kvarter?

DSC05822

Som I kan se, er der glas i overgangen, glas, der afspejler vandet, bådene og trafikken. Vandet gør rigtig meget og bløder op på det nymodernistiske. Men vent til I kommer indenfor.

På udlånsbroen har Per Kirkeby har skabt et stort loftsmaleri til Diamanten.

DSC05964

Rulletrappen op til udlånsgangen er blevet en turistattraktion. Prøv det selv, og I vil forstå hvorfor.

DSC05984     DSC05979     DSC05992

Jeg beslutter mig for at tage Havnebussen 991 fra Skuespilhuset. Turen går til den nye bydel Teglholmen.

DSC05794

DSC05782

DSC05809

Her sejlede Børge fra Olsenbanden under Knippelsbro i en jolle med en meget høj flagstang for at få trafikken til at standse.

Det kan film gøre for mig. Skabe associationer og binde nyt og gammelt sammen. Olsen Bandens lokalisationer forgår ofte i genkendelige gamle miljøer i København. Det er som at linke til en masse oplevelser.

DSC05913

En stor hilsen til Belgierne, som også studerede København. Håber, I får gode minder med jer hjem! Jeg synes, I skal se, hvad jeres landsmand Willem har bedrevet.

DSC05881

Noget af det bedste, der er sket med København, er det rene havnemiljø. Jeg synes, det er rigtigt sejt! Her er det Sluseholmen!

Jeg blev ombord, og sejlede tilbage igen fra Teglholmen. Det er fedt at sejle, men det var koldt. Tøjet skal være i orden, som sædvanligt, lag på lag.

Hvordan det er lykkedes at forene nyt og gammelt byggeri vil jeg vente med at bedømme. Atmosfære gør arbejdet, og det tager tid. Bydele skal ha’ sjæl og historie, det følger ikke med i murstenene.

Havnebussen er en enestående ordning, og man får muligheden for at betragte København fra søsiden for et klip i et blå klippekort, svarende til 15 kr.

Det har været meget svært at afgrænse dette indlæg, fordi jeg mødte mange søde og sjove mennesker, som havde gang i spændende aktiviteter. Jeg kom hjem med 240 billeder og en masse indtryk fra denne dag.