Valdresflya
Norway
Willem Vandoorne
In summer 2012 I hiked and packrafted the length of Norway, a journey of four months and 2750km.
With these words Willem Vandoorne begins his story about his long journey a story combined with inspiring and exciting videos starting from Lindeness in the south of Norway to Nordkinnhalvøya in the northernmost of Norway.
I became aware of Willem several years ago when I searched the internet for exiting routes. I came across his video from Jotunheimen and Rondane in Norway.
Following in his footstep wouldn’t be an easy accomplishment for me nevertheless it is extremely motivating when people pursue their dreams.
Maybe the music refers to the weather which always can be a challenge when trekking.
You can check Willem’s list of trips here: Willem Vandoorne’s Travel Log
The picture below refers to a cosy hike me and my friend had around Venabu: Myfallet
Myfallet, Venabu, Norway
Nu er det snart skisæson
Her kan I se fantastisk skiløb i Narvik Click the picture to see some amazing skiing.
Skiing in Narvik
Hiking in Sognefjellet in Norway
Jeg har gletsjer vandring til gode. I Tafjordfjella var vi tæt på en lille gletsjer, men slet ikke i målestok med Sognefjellet.
Click the picture to see the film
Storm in Norway
Click in the picture to see the videos from NRK:
Fotografen til den første video, ‘Se Ivar tage for sig af julegaverne’ er Vegar Hakstad.
Fotografen til den anden video, ‘Notenesgata i Ålesund under ekstremvaeret Ivar’ er Tor Siverstøl fra NRK
—————————
Pas på jer selv derude, når der varsles storm. En mand blev blæst af fortovet, og ud i et trafikeret kryds, oppe i Ålesund.
Billedet af det væltede træ, er fra min seneste tur ved Furesøen.
Trittsicherheit
Bare rolig jeg har ikke tænkt mig at skrive på tysk, ikke andet end dette vigtige ord, Trittsicherheit. Jeg kan huske ordet fra et stærkt vanedannende vandrekatalog fra München, som jeg brugte mange timer på at studere. Forklaring følger:
Overvejer du en ferie i fjeldet eller i bjergene, og har du lidt eller ingen erfaring.
Så kommer jeg her, med nogle opmærksomhedspunkter, som jeg selv fik lært på den hårde måde.
Tænk over hvorfor du har lyst til en vandretur i fjeldet, skal det være en let og afslappet vandretur, eller vil du ud på en mere krævende fysisk tur, og har du den erfaring, der skal til?
Mange ulykker kan undgås ved omhyggelig planlægning. Hvordan er terrænet, er der ur, blokmark, som i Jotunheimen, er broerne på plads over elvene, eller har der været ras og oversvømmelse på grund af dårligt vejr. Du skal have viden om den planlagte turs afstande, højdeforskelle og estimeret vandretid. Er der plads til en plan B?
Ras – Stenskred i nederste højre hjørne
Når man vandrer i Norge er terrænget på vestlandet generelt mere dramatisk og krævende end på østlandet.
Da jeg planlagde vores anden fjeldtur skulle det være flot og spændende. Det var i et fjeldområde tæt på Geirangerfjorden, ude på Vestlandet.
Vi havde forberedt os, så godt vi kunne, men de afmærkede ruter gik igennem et terræn, jeg ikke havde fantasi til at forstille mig, og jeg havde heller ikke set det beskrevet eller afbilledet, så jeg havde forstået det 😕
Der er stor forskel på at gå på en sti på Kullen, i forhold til at balancere i ur i et goldt og sneklædt landskab i Norge.
I Tyskland bruger man et begreb, der hedder trittsicherheit. Jeg har trukket nogle væsentlige punkter frem:
* At være ‘Sikker på Foden’ i bjergene stiller krav om at du kan koordinere dine bevægelser hen over en bestemt strækning på et ujævnt underlag, uden at tabe balancen. Dette indebærer også, at du kan kompensere for en lille udskridning i et skridt uden at det fører til alvorlige konsekvenser.
*Du kan foretage en korrekt vurdering af underlaget. Eksempelvis, hvor er der glat. Nogle mosser bliver som sæbe, når det regner. Du kan også skride i grus, jord, græsser osv.
*Du skal være i stand til at foretage den rigtige vurdering af egen kondition, koordination og kræfter, og afpasse gangtempo efter træthed. Erfaringen har vist, at der sker flere ulykker sidst på eftermiddagen på grund af fysisk og mental træthed.
Endvidere skal du være i stand til at læse, og forstå det kort du medbringer, og bruge dit kompas rigtigt. Det går fint at medbringe GPS, men den kan svigte, det gør kompasset ikke.
Vælg fjeld- eller bjergområde efter sværhedsgrad. Mange nordmænd er født med ski og fjeldstøvler på. Derfor kan den estimerede tid blive længere, og sværhedsgraden vise sig at være sværere end beskrevet af nordmænd. Nordmændenes færden i fjeldet kalder vi her i huset for knallerttempo.
Din form er afgørende. Vil du ha’ det sjovt, så lav intervaltræning inden du tager af sted og varierer din træning. Det forbedrer din evne til at optage ilt, og du bevæger dig mere ubesværet i bakkerne.
Som forberedelse har jeg har altid svømmet, cyklet og vandret i bakket terræn. Når du vandrer i bakker eller på trapper, så find rygsækken frem, du har tænkt dig at bruge. Fyld den op med vanddunke, 1,5 liters flasker eller lignende og efterlign den vægt, du skal bære i fjeldet. Så træner du din balance, men begræns din oppakning. Dog er der vigtige regler for, hvad du som minimum skal medbringe.
Sletthøe 1577 m., Rondane.
Click i billede for en turbeskrivelse.
Hvis du ikke kan finde oplysningerne for dit turområde, så prøv igen.
Er du stadigvæk usikker på feriemålet, så planlæg vandreturen, så du kan vende om, hvis terrænget er vanskeligere, end du regnede med. Det er ikke noget med at være en kylling, men det kan betyde liv eller død. Det er ingen skam å snu!
Et område enhver nybegynder kan have glæde af efter min personlige mening er listet her:
Nu tænker I måske, så er det vel heller ikke værre?
Jeg var selv ved at komme i tvivl om, at jeg malede det hele for sort, men stødte ved et tilfælde på denne artikel med konklusionen: De fleste dødsulykker sker under ret moderat bjergvandring.
GOD TUR – I FÅR DE SMUKKESTE OPLEVELSER I ALDRIG VIL GLEMME
Helikopterredning ved Lysefjorden
McEff fortæller om den respekt, han har for bjergene, det er bjerget, der bestemmer. Det er også min oplevelse. Derfor har jeg skrevet denne historie, som en slags påmindelse.
Min søsters naboer, Jens og Synnøve har familie i Norge. De er ofte i Stavanger i ferierne, da de er tæt knyttet til familien. Gennem flere år har Jens vandret med en ven i op til flere uger, medbringende telt og proviant. Alle betragter ham, som en erfaren vandrer.
Vennen var forhindret et år, og Jens savnede sin årlige fjeldtur. Han fik et par dage fri fra familiemiddagene, og tog alene afsted med sit grej, kort og kompas. Jens ville vandre i umærket terræn langs med Lysefjorden, ind til en selvbetjent hytte for at overnatte.
Han parkerer bilen, og begynder sin vandring. Det er sensommer, og vejret er meget omskifteligt. Der er en hel dags vandring til hytten, og det er blevet langt over middag, før han beslutter sig for at spise sin medbragte frokost. Her giver han sig god tid, og nyder øjeblikket. Da maden er spist, og han har pakket sammen, studerer han kortet, og udstikker en kompaskurs.
Han har gået ca. halvanden times tid, da han bliver i tvivl om, hvor han befinder sig. Fixpunkterne stemmer ikke overens med det landskab, han er i.
Jeg ved ikke, om det er, fordi han er koncentreret om kortet, men pludselig falder han flere meter ned, og lander på en lille isoleret afsats på fjeldsiden. Hans briller bliver knust i faldet. Det indebærer, at han kun kan ane konturerne i landskabet, og skimte noget vand under sig. Jens finder sin telefon frem, som heldigvis er uskadt. Han kontakter den norske redningstjeneste, og fortæller dem, hvad der er sket, og hvor han befinder sig.
Derefter ringer han til familien, og orienterer dem. Så sætter han sig til at vente. Det er begyndt at regne lidt, og sigtbarheden er nedsat. Der er gået cirka en halv time, da han hører en helikopter. Den kommer tættere på, for derefter at forsvinde. Han kan høre den langt væk, og tilsidst er der helt stille. Han venter lidt, men der sker ikke mere.
Jens tager telefonen frem, og kontakter redningstjenesten igen. De kan ikke finde ham. Han er ikke på de koordinater, hvor han siger, han er, fortæller de.
Jens orienterer om den nye kompaskurs efter frokost, og hans problemer med sted-kending senere. Nu venter han og håber. Der er ikke lang tid til at mørket falder på. Han overvejer, om han skal springe ned i vandet under ham, og svømme ind til land, men hans dårlige syn afholder ham fra den ide.
Telefonens batteri er også ved at være fladt. Det føles som meget, meget lang tid, inden han kan høre helikopteren igen. Redningsfolkene kommer tættere og tættere på for tilsidst at spotte ham nede på afsatsen. En af redningsfolkene sænkes ned og fastgør selen, men på vejen op, er han ved at glide ud af selen, og aktionen går om igen.
Det er en utrolig lettet Jens, der senere forenes med familien om aftenen. Han har slået sig i faldet, men ikke brækket noget. Jens’s datter har været på vej ud i fjeldet for at lede efter sin far efter telefonopkaldet, men heldigvis har resten af familien overtalt hende til at afvente redningstjenestens indsats, og det viste sig at være en god ide. Det var også godt Jens ikke sprang ned i vandet. Det ville ha’ slået ham ihjel, fandt han ud af senere.
_____________
Billederne er fra det område Jens vandrede i. Vi var et år på vandring i Hunnedalen, og ruslede lidt rundt omkring Lysefjorden. Det er også her turistattraktionen; Kerag befinder sig.
Jens vandrer ikke i fjeldet mere. Jeg ved ikke, om det er et løfte til sig selv eller til sin familie.
Erfaringen er en god læremester, men han sender dig nogle afsindig dyre regninger. Minna Antrim
My Best Multi-Day Hikes so far
Pilgrimsvandring er blevet meget populært. Jeg hører om flere og flere mennesker, som har gået vejen mod Santiago de Compostela. Prøv at Google begrebet, det gjorde jeg, og I kan se, at der er opstået en hel industri.
Overalt er der pilgrimsruter anvist med pæle, varder og skilte. Frankring, Spanien, Norge, Sverige og Danmark, ja, sikkert over hele verden.
Er folk med et slag blevet mere troende? Det tvivler jeg på, men måske er det mere en søgen efter en indre ro.
Vi lever i et samfund med massive påvirkninger. Reklamer, nyhedstjenester, politikere, organisationer og foreninger. Alle har et budskab. Hele dagen igennem. Hvad gør det ved os? Er vi i kontakt med os selv?
Mange mennesker bruger meditation som et redskab, til at få indre ro, skabe overblik og få et forøget fokus på mål, de har i livet. Meditation bruges også til at styre den indre dialog vi har, når vi møder ydre påvirkninger og begynder at reflektere.
Den indre dialog tier under mange dages vandring. Der opstår en væren i nuet og en glæde over naturen, og det er helt vildt dejligt!
Er terrænget vanskeligt, er der heller ikke plads til mange forstyrrende tanker. Små og store problemer forsvinder, når vi må rette al vores opmærksomhed mod det, vi foretager os.
Ovenstående har jeg med i mine overvejelser, når jeg tænker på den bedste fjeldvandring, jeg nogensinde har gået.
Her har jeg en fantastisk udsigt på turen fra Grimsdalshytte til Haverdalseter.
Vi var undervejs i 10 dage med overnatning på Den Norske Turistforenings hytter. Fra Hjerkinn ved Dovre gik vi over Rondanes kæmpestore højfjeldsplateauer ned til Otta. Her tog vi toget til Vinstra, og fortsatte op i Huldreheimen, Gausdal Vestfjell.
Beate ventede med sit meget dejlige humør og eminente køkken på Liomseter, hvor vi sluttede af efter flere dages idyllisk vandring.
Terrænget var relativt let gået. Der var dog meget lange strækninger undervejs. Den længste var af 7 – 10 timers varighed, pauserne er ikke indregnet.
På vej mod Høvringen gik vi over Stenarkivet, det rigtige navn er Sletthøe, 1577 m.o.h.
Vejret var enestående fra start til slut. Det er ikke almindeligt for en ferie på 14 dage i en norsk sommer.
Efter et par dejlige dage på Liomseter pakkede vi vores grej og gik og ventede på det aftalte lift ud med Beates mand, Svein. Mens vi stod og kiggede ud i fjeldet, og sagde farvel for denne gang, begyndte det at regne.
Da vi tog toget senere på dagen fra Lillehammer, styrtede regnen ned og skyerne hang 2 cm over asfalten:-) Det kalder jeg mageløs timing!
_______
Jeg kan se at I søger på oplysninger om Norge. Derfor disse tilføjelser:
Vi blev medlemmer af Den Norske Turistforening, da det giver rabat på overnatninger. Husk! Klik videre i alle fordele)
Hytter vi overnattede på i rækkefølge
Transport ud fra Liomseter til Lillehammer
Hvis I vil hilse på Beate og Svein, er de nu blevet bestyrere på Bjørnhollia, der ligger et meget flot sted i Rondane.
Skriv til mig, hvis I mangler oplysninger!
Hiking in Dørfallet, A Great Canyon in Norway
Den smalle og dybe kløft er som et øksehug i det ellers flade landskab.*
Jeg havde set et billede af Dørfallet i en smuk bog, min ven havde givet mig i fødselsdagsgave efter megen slidtage på bibliotekets udgave:
Rondane og Femundsmarka, Med Tilgrensende Fjellstrøk, Fra Hytte til Hytte*
Jeg var blevet så nysgerrig efter at opleve dette relative flade fjeld, med en pludselig afgrundsdyb kløft, og det var ikke nogen skuffelse. Da vi forlod stedet, blev vi ved med at vende os om, for på ganske kort afstand, var kløften ikke til at få øje på.
På afstand er man ganske uvidende om den smukke canyon
Et par kilometer fra Dørfallet fandt vi Myfallet, der har en samlet faldhøjde på 100 m.
Myfallet, Venabu Fjellet
Myfallet består af 3 imponerende vandfald
Jotunheimen, Valdresflya og M/B Bitihorn
Vi boede for nogle år siden i Beitostølen, og tog en tur op til Gjendesheim. Det er et rigtigt flot område, og da det var uden for turistsæsonen, fik vi også en mere uforstyrret oplevelse af fjeldet.
M/B Bitihorn på vej ind i Jotunheimen med kig til 2000 m høje fjelde
M/B Bitihorn har sejlet i fast rute hver sommer siden 1912. Båden blev bygget på Glommens Mekaniske Verksted i Fredrikstad i 1912, og i 1977 blev der monteret en forlængelse på båden, så den fik en længde på 65 fod. Højeste passagertal er 98, og de rejsende er alt fra lokale tur/returrejsende, arbejdsfolk, turister og rensdyrpassere.
M/B Bitihorn
Hurtigt vejrskifte!
Prøv en tur hvis I kommer på de kanter. I har muligheden for at tage båden ud og gå hjem via Besseggen. I kan også tage ophold inde på Hotel Eidsbugarden, eller Norges højest beliggende DNT hytte i 2068 meters højde.
Vi gjorde ingen af delene, men var på et lille hike ved fjeldovergangen Valdresflya. Det er ét af vores ynglingsområder –
Valdresflya
Ved Valdresflya
På vejen tilbage mødte vi en norsk vandrer. Han havde været på topbestigning for at opleve stedets gletchere inden de smeltede.
HANNA'S WALK 
You must be logged in to post a comment.