Strange Visions of Mountains

I’m dreaming of wilderness and mountains. About shades of rugged and stunning landscapes.

I have seen a wonderful, scenic film about climbing Suilven, a remote mountain in the north west of Scotland.

It is a life-affirming film about a woman who has recently become a widow. The woman, Edie, decides to live out an old dream she shared with her father when she was young. A dream to climb the strange mountain, Suilven.

Actress Sheila Hancock was 83 years old during the filming. She says it was a great and challenging experience. Something she wants for everyone to try.
Sheila Hancock is the oldest person to have climbed Suilven back in 2018.

Hopefully, it’s safe to travel next year.

Please Say Yes!!!

Have you ever been exhausted after a walk in the mountains?
When dark grey clouds are low and hide the view.
When it’s cold and the rain makes the snow soft and you sink to your knees.

When you travel in unfamiliar terrain without the shadow of a human being and are elated by a day-old apple hull.
There have been people before you – recently!

Then it’s a relief when the mountain hut finally comes into view after hours and hours of challenges.
That’s how I felt when I spotted Pytbua in Tafjordfjella in Norway.
I had only walked in the mountains ONCE before, and along easy trails.
Now this walk was one that far exceeded my imagination.

I felt myself transformed back to Norway when I watched the British documentary about the great escape routes during World War II.

I’ll not draw any comparisons with the Pyrenees and Norway or the terrible conditions under which 33.000 people successfully escaped to Spain.
Among them were 782 people who walked over the high mountains of Ariege in the Pyrenees.

However, the great relief of former marine Monty Halls in the documentary is undeniably a bit like mine, when he spots a refuge after one of the toughest and most dangerous walks over the high-lying dramatic landscape of the Pyrenees.

When he points towards the refuge and asks: Is that where we are going? Please Say yes!!!

Har du nogensinde været tæt på udmattelse efter en vandring i bjergene?
Når mørkegrå skyer hænger lavt og skjuler udsigten.
Når det er koldt, regnen gør sneen blød, og du synker ì til knæene.
Når du rejser i ukendt terræn uden skyggen af ​​et menneske og bliver opstemt af et daggammelt æbleskrog.
Der har været mennesker før dig – For nylig!

Så er det en lettelse, når bjerghytten endelig kommer til syne efter timer og timer med udfordringer.

Jeg havde kun gået i bjergene en gang før og langs lette stier.
Denne vandring var én, der overgik min vildeste fantasi.

Det blev som en rejse tilbage i tiden til Norge, da jeg så den britiske dokumentar om de store flugtveje under 2. verdenskrig.

Jeg vil ikke foretage nogen sammenligning mellem Pyrenæerne og Norge eller de forfærdelige forhold, under hvilke 33.000 mennesker med succes slap til Spanien.

Imidlertid er det den store lettelse fra tidligere marine Monty Halls i dokumentaren, der unægteligt er lidt som min, da han får øje på bjerghytten efter en af ​​de hårdeste og farligste vandreture over Pyrenæernes højtliggende dramatiske landskab.

Da han peger ned mod hytten og spørger sin guide: Er det der, vi skal hen? Vil du ikke nok sige JA!!!