Pilgrimsvandring er blevet meget populært. Jeg hører om flere og flere mennesker, som har gået vejen mod Santiago de Compostela. Prøv at Google begrebet, det gjorde jeg, og I kan se, at der er opstået en hel industri.
Overalt er der pilgrimsruter anvist med pæle, varder og skilte. Frankring, Spanien, Norge, Sverige og Danmark, ja, sikkert over hele verden.
Er folk med et slag blevet mere troende? Det tvivler jeg på, men måske er det mere en søgen efter en indre ro.
Vi lever i et samfund med massive påvirkninger. Reklamer, nyhedstjenester, politikere, organisationer og foreninger. Alle har et budskab. Hele dagen igennem. Hvad gør det ved os? Er vi i kontakt med os selv?
Mange mennesker bruger meditation som et redskab, til at få indre ro, skabe overblik og få et forøget fokus på mål, de har i livet. Meditation bruges også til at styre den indre dialog vi har, når vi møder ydre påvirkninger og begynder at reflektere.
Den indre dialog tier under mange dages vandring. Der opstår en væren i nuet og en glæde over naturen, og det er helt vildt dejligt!
Er terrænget vanskeligt, er der heller ikke plads til mange forstyrrende tanker. Små og store problemer forsvinder, når vi må rette al vores opmærksomhed mod det, vi foretager os.
Ovenstående har jeg med i mine overvejelser, når jeg tænker på den bedste fjeldvandring, jeg nogensinde har gået.
Her har jeg en fantastisk udsigt på turen fra Grimsdalshytte til Haverdalseter.
Vi var undervejs i 10 dage med overnatning på Den Norske Turistforenings hytter. Fra Hjerkinn ved Dovre gik vi over Rondanes kæmpestore højfjeldsplateauer ned til Otta. Her tog vi toget til Vinstra, og fortsatte op i Huldreheimen, Gausdal Vestfjell.
Beate ventede med sit meget dejlige humør og eminente køkken på Liomseter, hvor vi sluttede af efter flere dages idyllisk vandring.
Terrænget var relativt let gået. Der var dog meget lange strækninger undervejs. Den længste var af 7 – 10 timers varighed, pauserne er ikke indregnet.
På vej mod Høvringen gik vi over Stenarkivet, det rigtige navn er Sletthøe, 1577 m.o.h.
Vejret var enestående fra start til slut. Det er ikke almindeligt for en ferie på 14 dage i en norsk sommer.
Efter et par dejlige dage på Liomseter pakkede vi vores grej og gik og ventede på det aftalte lift ud med Beates mand, Svein. Mens vi stod og kiggede ud i fjeldet, og sagde farvel for denne gang, begyndte det at regne.
Da vi tog toget senere på dagen fra Lillehammer, styrtede regnen ned og skyerne hang 2 cm over asfalten:-) Det kalder jeg mageløs timing!
_______
Jeg kan se at I søger på oplysninger om Norge. Derfor disse tilføjelser:
Vi blev medlemmer af Den Norske Turistforening, da det giver rabat på overnatninger. Husk! Klik videre i alle fordele)
Hytter vi overnattede på i rækkefølge
Transport ud fra Liomseter til Lillehammer
Hvis I vil hilse på Beate og Svein, er de nu blevet bestyrere på Bjørnhollia, der ligger et meget flot sted i Rondane.
Skriv til mig, hvis I mangler oplysninger!
HANNA'S WALK 
Jeg var i Grimsdalen og Rondane i høst, og da fikk jeg lyst på en skikkelig vandretur her! Og jeg er mye i Sylene, og der går det også en pilegrimsrute til Nidaros (Trondheim). Og uten å være egentlig pilegrim så skulle jeg gjerne tatt litt av turen til Santiago de Compostela. Vi får se. Fine bilder!
Hej Bente.
Santiago de Compostela er virkelig blevet berømt, også for de store hunde! En vandrestok er god at ha’ med, har jeg læst
Vi er stødt på pilgrimsruten til Nidaros på vores vandreture i Norge. Den fik jeg lyst til at gå.
Sylene har jeg kun hørt godt om. Den svenske del af familien er vilde med stedet.
Mange hilsner Hanna
Hej Hanna. Dette er en meget tankevækkende artikel. Jeg er ikke en religiøs person, men jeg har ofte tænkt på gående langs vejen til Santiago de Compostela. Du har ret, når de siger, vi søger efter indre fred. Der er en åndelig side til vandretur, er ikke nødvendigvis religiøs. Norge ser ud og lyder fantastisk. Denne verden kan være små, men der er så meget at se.
Cheers, Alen
PS: Håber denne oversætter. Det gav mig mange problemer.
Tak fordi du gør dig ulejligheden med oversættelserne. Der er meget få ubetydelige fejl. Det er meget værre, når jeg skal skrive på engelsk, det er jo et hovedsprog!
Jeg drømmer om at gå dele af turen igen, og overnatte i telt på mine favoritsteder, det må være helt unikt.
Mange hilsner til dig, Alen
Hanna