Tippen på Nordhavnen

Toget gør holdt ved Nordhavn station. Udsigten over havet fortæller mig, at jeg har valgt rigtigt, vandet er som en magnet.

Nede på vejen fortæller skilte, at går man til højre, kommer man til terminalen for Oslobådene, og går man til venstre kommer man til Tippen, ejet af Københavns Havn.

DSC08360

DSC08506

Ved Skibet Navo, sandsugeren, går jeg under det arbejdende transportbånd.
Lidt sand drysser ned, og duften af sand skaber en krystalklar erindring om mine barn-doms strande. Det er ikke underligt, da lugtesansen, har direkte adgang til hjernen, som den eneste af vores sanser.

DSC08381

Jeg går videre mod containerne, og på vejen passerer jeg Kaffebaren Havnelyst, Truck Stop Nordhavn.

DSC08502

De har travlt, for de skal have udskiftet noget af bygningen med en ny flot pavillon, der allerede står klar til at blive monteret. Familien er samlet for at se en del af bygningen fra 1968 forsvinde.

Børnene er med, for der er ikke noget bedre end at se bygninger brase sammen med et ordentligt brag ved hjælp af en kæmpemaskine. Jeg kan høre, at ingen er skuffet.

DSC08481  DSC08484  DSC08486  DSC08488 DSC08494 DSC08490  DSC08492  DSC08501

Vi var ude på Tippen engang, hvor der var adgang til containerne. Nu er de indhegnet, ærgerligt, det andet var mere spændende.

Det er helligdag, og mange mennesker besøger området. Nogle kommer cyklende med fiskestænger, andre er ude og løbe, par med barnevogne og hunde, folk er på tur herude.

DSC08508

Det er, som at gå ind ad en dør, ind i en ukendt verden.

DSC08402

Da jeg var barn, legede jeg tit ved havnen. Lå der en jolle og skvulpede med vand, var det hyggeligt at lænse den, og forestille sig at man satte sejl, og rejste langt væk på eventyr.

DSC08419

Min venindes far satte sin træbåd i stand hvert forår, og så fik vi lov til at løbe rundt i hele havneområdet med en stor vaffelis og indsnuse duften af tjære og havvand.
Vand fascinerer.

DSC08430

Alle aktiviteter i havnen kan forbindes med havet, og sammenhængen gør havneområdet interessant og spændende.

Jeg er nået ud til den nordligste del af Tippen, hvor Københavns Havn har etableret den nye fiskerihavn.

DSC08420

DSC08439 DSC08440

Her synes at være et veletableret venskab mellem folk. Her finder man Fruens Hvile og Ølbænken, smukt dekoreret. I må selv finde klenodierne derude:-)

DSC08400

DSC08404

I kan hente flere oplysninger her

Den 7. marts i år måtte forsvarets ammunitionsrydderne tilkaldes efter fund af en granat i sand fra en sandsuger på Nordhavnen.

Heldigvis ligger sandsugeren Navo stadigvæk til kaj med besætning i god behold.

Jeg var på cykeltur på Tippen i sommers, her er mit indlæg fra den gang!

Rigtig god tur! Vil I ud og fiske er der oplysninger her og fra KK samt By og Havn, samt kørselsvejledning.

På Vandring Mod Havet

Der er noget facinerende ved at følge en å til dørs, altså følge den ud til havet. Kulden og blæsten var mine trofaste følgesvende, men heldigvis var solen også med på turen.

Jeg gik fra Lyngby og ud til Strandvejen. Da jeg nåede Øresund faldt snebygerne over den svenske kyststrækning, vinden stod lige ind fra havet, det var meget koldt og meget flot.

DSC07776
DSC08081 DSC08085 DSC08087 DSC08092 DSC08112 DSC08114

Ferie i Blekinge

Jeg har svært ved at få natur nok, men engang var det alligevel ved at blive for meget.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi havde lejet et lille hus i skovene i Blekinge i sidste øjeblik. Nøglen ville vi få overdraget ved ankomsten til huset.

Turen til Blekinge er flot, og humøret var højt, vi havde også været til fest dagen i forevejen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Da vi ankom til området, var skovvejene meget små og uden navne. Tiden gik, mens vi ledte, og vejnettet blev til stadighed mere og mere uoverskueligt. Til sidst kørte vi ud til en torp for at finde nogen, vi kunne spørge om vej.

Det lykkedes, og vi gjorde et nyt forsøg. Vi kørte langt ind i et område med høje mørke graner, der lukkede sig om os. Langt om længe fik jeg øje på huset, det eneste vi havde set i lang tid.

Der var helt øde. Ikke en sjæl at se. Vores optimisme havde indfundet sig igen ved synet at huset, som vi kendte fra brochuren, men nu vaklede den igen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERALangt væk hjemmefra, men hvordan kom vi ind. Det nærmede sig aften, og der var ingen dækning på vores mobiltelefoner.

Vi begyndte at lede efter en nøgle, og fandt den tilsidst under en urtepotte. Huset var kanonhyggeligt, og vi fandt os hurtigt til rette.

Så blev det aften og mørkt. For at komme til bad og toilet skulle vi over gårdspladsen til et lille hyggeligt annex. Vi havde medbragt en lommelygte til formålet.

Træerne stod rundt om gårdspladsen, og i mørke er der mange skygger fra lommelygtens skær:-)

Jeg har aldrig følt mig utilpas i fjeldet om natten, men det her var uhyggeligt. Det føltes også, som om vi uretmæssigt havde taget ophold i et fremmed hus.

Langt om længe lagde vi os til at sove efter at have låst døren forsvarligt.

Midt om natten vågnede jeg ved et øredøvende skrig. Det var min ven, som havde mareridt! Det sker meget sjældent, men… Og så af alle steder netop her, på dette øde sted.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg besluttede mig for at tage hjem næste dag, og faldt i søvn igen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOm morgenen så alting lysere ud, også skoven. Vi havde netop spist morgenmad, da en stor volvo kørte op foran huset. Bilen var fyldt med bagage, børn, og voksne.
De har også lejet huset, tænkte jeg, og løb ind efter vores papirer på feriehuset.

Det kunne jeg godt have sparet mig! Det var sønnen, som kom forbi, fordi han undrede sig over aktivitet ved huset. De var lige kommet hjem fra en lille ferie.

Hans forældre havde ikke fået besked fra bureuret.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi blev budt behørigt velkommen og havde en uovertruffen ferie i mørket.

Skærmbillede 2013-03-22 kl. 18.25.04

Stora Alljungen fik en stor plads i vores hjerter! Området er et suverænt vandreområde, og Karlskrona er en meget charmerende by at besøge.

Hvad er det Dyrene i Zoo leder efter?

DSC07944

Hvor er den henne, Rico, har du set den?

DSC07903

De har gruset, hvorfor?

DSC07924

Det gider vi ikke vente på, vi går ind igen!

DSC07949

De har jo sagt det i flere dage, så hvornår kommer den?

DSC08004

Jeg bliver ude og venter –

DSC08019

Den kan de se i vejviseren efter!

HVAD HULEN SNAKKER DE OM?                                                                              SNESTORMEN DER UDEBLEV!

Dagen før Snestormen

Hård kuling ved Øresund i dag.

DSC07845

DSC07840

DSC07850

DSC07844

Vandretur i Middelalderens Fodspor

Kom man uden for bymurene i middelalderen, ud i skovene og på de primitive veje, så var det lovløsheden, der herskede. Det er ret spændende at forestille sig, hvordan miljøet har været på den tid.

DSC07686

Logistikken mellem Helsingør og Esrum Kloster foregik til fods eller på hest.

DSC07394

Geografien mellem Helsingør og Esrum Kloster er rigtig spændende. Vi har vandret skovene igennem på kryds og tværs. Landskabet er kuperet, og med mange søer. Hvis man vandrer turen i dag er strækningen cirka 22 til 30 km ad småveje, gennem skove og ad landeveje.

Fra Helsingør passerer man Vor Frue Kirke, Karmeliter Klosteret og Kronborg.

Den første skov er meget smuk. Det er Teglstrup Hegn. Masser af blandingsskov der skaber dybde, skygger og kontraster i naturoplevelsen. Søerne er mange, og skoven grænser ned til Øresund.

Fra Teglstrup Hegn går vi over i Horserød Hegn og kommer på den måde ned til Gurre Sø, som er meget idyllisk og et meget spændende naturområde. Vi fortsætter videre i Klosterris Hegn, forbi Havreholm Slot igennem Villingerød og ned til Esrum.

Skærmbillede 2013-03-15 kl. 15.41.25

DSC07660

Esrum Kloster blev grundlagt i 1151 af Cistercienserne, og var i middelalderen blandt Nordens største bygningsværker.

DSC07544

DSC07535

Esrum kloster og møllegården tilfører området en illusion om en anden tid. Det er værd at opleve.

DSC07706

Cistercienserordenen blev en verdensomspændende organisation, og bredte sig med eksplosiv vækst ud over hele Europa i 1100-tallet, hvor Esrum Kloster var ordenens skandinaviske spydspids. Klosteret ejede en tredjedel af al jord i Nordsjælland.

DSC07457

DSC07499

Her har man bevaret et rum i klosterkælderen, som det så ud inden istandsættelsen.

DSC07481     DSC07646

DSC07511

Efter reformationen i 1536 overtager kongen slottet og størstedelen rives ned.

I kan se mit indlæg her om det spændende gamle Helsingør.

Påskevandring på Höglandsleden

Hvor skal vi tage hen i påskeferien?
Kortet over Sverige bliver fundet frem. Højdepunkter bliver studeret. Hvad er det Smålandske Højland for et sted?

Flere kort bliver fundet frem, og nu viser det sig, at der er etableret en 450 km lang vandrerute, Höglandsleden, med højdedrag op til 377 meter over havet. Her kan I se vandreruten på kort.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Området er ikke vildmark, men store skove, søer, moser og kulturlandskab.

Vi beslutter os for at leje et sommerhus, og planlægger dagsture ud fra huset. Tæt på byen Hok, ligger Sydsveriges højeste punkt, Tomtabakken, 377 meter over havet.        Tomtabakken ligger mellem Vaggeryd og Sävsjö, og naturligvis lejer vi et hus i nærheden af Sydsveriges højeste punkt.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der er mere vinterligt end hjemme i Danmark. Men det er ikke usædvanligt for området.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I kan se stenten til højre i billedet, her går Höglandsleden igennem! Vi er glade for bare at betragte stien uden at skulle focere vandmasserne.

Vi vandrer mod Tomtabacken, og kravler op i det gamle brandtårn, hvor der er en forrygende udsigt. I kan se mere her, hos Tomtabackens Venner.

Tårnet blev opført i 1942 som ét af 300 stategisk højt beliggende tårne, hvorfra man hurtigt kunne spotte en begyndende brand i skoven. Men tårnet på Tomtabacken overgik snart til at overvåge flytrafikken. Frem mod slutningen af 2. verdenskrig var tårnet bemandet dagligt, som led i det militære forsvar.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi besøger også Skurugata, hvor Höglandsleden går igennem. Det er vildt spændende. Et rigtigt eventyrland. Jeg har ikke svært ved at forestille mig at dværge, elverfolk og hobitter er på gennemrejse sammen med os.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skurugata er en 800 meter lang klippespalte eller kløft i grundfjeldet med en bredde på 7-24 meter. På begge sider rejser klippen sig lodret op, nogle steder op til 35 meter. Naturreservatet er i alt på 42 hektar.

Jeg synes, Höglandet er et fantastisk naturområde. Byerne Nässjö, Eksjö og Sävsjö ligger i tilslutning til leden. Eksjö er virkelig et besøg værd med nogle flotte gamle træhuse, og et smukt beliggende vandrehjem.

Mange steder langs Höglandsleden er der toiletter og vindskjul (shelters) til overnatning. I kan også benytte jer af Allemandsretten og campere i skov eller på mark langs vandreruten.

God tur – og husk, tjek temperatur og klima, når I planlægger.

                                                                                            Der er bragt citater fra Sydsverige.dk

Blishønen, der faldt ned fra himlen

DSC07076

Jeg var på en vandretur ved Furesøen for at se efter Havørnen. Jeg fandt den ikke, men fik denne fortælling i stedet for.

Historien blev fortalt af en dame, som kom gående med hendes lille hund, i hel tilstand. Hun havde tilfældigvis skræmt ørnen op en dag, hvor den var i færd med at fortære en blishøne. Idet den flyver væk, falder blishønen blødende ned foran hende. Hun blev ret chokeret. Vi vil gerne opleve naturen, men helst, når det ser kønt ud.

Jeg fandt ikke fiskeørnen, men fik taget billederne her og nydt en smuk eftermiddag.

DSC07071

DSC07100

 

DSC07146

In Search of The Funny White-Throated Dipper

Jeg håber, I har oplevet det. Dage, der er så smukke, at man aldrig glemmer dem. Sådan har de været, de tre forårsdage, hvor jeg var på udkig efter vandstæren.

Mølleådalen er et unikt naturområde, og her kan I finde the White-Throated Dipper. Fuglen søger rene vandløb med stærk støm.

DSC06888

I Lyngby-Taarbæks Stadsarkiv kan I læse meget mere om området. Her bringer jeg et citat fra arkivet, så I kan danne jer et indtryk af åen og vandet:

DSC06973

Mølleåen udspringer i Bastrup Sø og løber over en 36 km lang strækning gennem Farum Sø, Furesøen og Lyngby Sø til Øresund. Vandet falder undervejs 29 m. Åen løber i et system af smeltevandsdale fra den seneste istid for 12.000 år siden.

DSC06731

DSC06954

DSC06778

DSC06807

DSC06796

DSC06791

Ved Rådvad så jeg vandstæren for første gang. Det var helt vildt spændende. Jeg var så optaget af fuglen, at jeg nær var faldet over en fotograf med det helt rigtige udstyr.

Mit kamera er et, der fint passer ned i en lomme, og ikke vejer ret meget. Det har så til gengæld sine begrænsninger, når jeg zoomer ind over større afstand.

I kan læse mere om vandstæren hos Dansk Ornitologisk Forening, hvor I også kan høre vandstærens stemme.

DSC06655

DSC06639

DSC06879

Blå himmel og forår i dag

Fantastisk vejr i dag, solen varmer og sneen smelter. Vi var en tur i Dyrehaven nord for København. Vi fik en oplevelse af at stå ved fjeldovergangen i Valdresflya, sjov oplevelse.

IMG_5780

DSC06509

DSC06520

DSC06523

DSC06548

DSC06558

IMG_5775

Selv fiskehejren tog solbad!