Sollys

Kan I tage et par timer fri onsdag eller torsdag, så gør det. Det gode vejr lakker mod enden. Forbered jer hjemmefra. Pak nogle gode sko og noget dejligt frugt. Nu behøver I ikke tage hjem først, I kan fortsætte lige ud i solen. Lyset gør os glade, styrker vores immunforsvar og får os til at sove bedre om natten. Med andre ord, vi bliver mere hele som mennesker og bedre medarbejdere.

I går så jeg viber ude i Jægersborgs Dyrehave, jeg talte 10. De er i fuld gang med deres akrobatiske leg. Lærken var der også. Den sang højt oppe over Eremitage Sletten, og jeg fik et glimt af den. Jeg hørte ravnen i skoven nede ved golfklubben, men i dag –

I dag så jeg selveste isfuglen nede ved Rådvad, og jeg fik selskab af to vandstære. Jeg talte 4-5 flagspætter der sloges om et redehul, der er magisk derude lige nu –

This slideshow requires JavaScript.

Mangler I kortmateriale, så kig her på Naturstyrelsens hjemmeside. I kan klikke jer frem til det område, I befinder jer i, og finde forslag. Nu kan I tage et print af folder samt kort.

Rigtig god tur!

Med Toget ud til Furesøen

Jeg har været på en dejlig vandretur ved Furesøen.
Toget kører til Holte Station, og her starter jeg min tur. Ved bagsiden af stationen ligger Vejlesø. De er i gang med at reetablere den lille bådebro. Jeg fortsætter videre op ad Dronninggårds Allé, og drejer ned ad ‘Ved Furesøen’.

DSC03314

DSC03296

DSC03300

Jeg fortsætter mod Holte Roklub, og der er virkelig forår i luften.

DSC03316

Området bærer stadigvæk præg efter stormene.

DSC03304

Vaserne er et interessant sted, og en tur op i fugletårnet er selvskrevet. Fuglene er gået til frokost, men udsigten er flot som I kan se i headeren.

DSC03370

Ved Birkerød Sejlklub står der bænke, der er velegnet til et hvil. Det er mens jeg sidder og nyder solen at Havnepolitiet kommer. De har meget fokus på mig, indtil det går op for mig, at de ser forbi mig, og iagttager en badegæst, der har været så uforsigtig at bade uden tilladelse.

DSC03381

Her er gæsten på vej ind på land, stærkt forfulgt af de to betjente.

DSC03385

De er ikke til at spøge med, og følger hvæsende gæsten på land. På afstand står en hejre og ignorerer optrinnet, han har set det før! Skalleslugerne har travlt med at gøre kur til hinanden, de ænser hverken gæst eller politi.

DSC03405

Undervejs på min tur er der et sted, jeg glæder mig til at opleve igen. Det er Høje Klint, men inden jeg når dertil, møder jeg Benedikte. Hun er på vej hele Furesøen rundt og hun er glad for dagen.
Vi får en hyggelig snak om at vandre, og det geniale ved at tage tog eller bus ud på tur. Det giver mulighed for at afkorte, eller forlænge turen, alt efter hvordan vandringen forløber.

DSC03413

Høje Klint skuffer ikke, her er en flot udsigt til Luknam, den lille halvø tæt ved Næsseslottet.

DSC03418

DSC03426

DSC03432

Jeg afslutter turen ved Farum Station. Det har været en rigtig god tur, og jeg er lidt ærgerlig over at tiden er knap, for jeg havde gerne fortsat ned gennem Nørreskoven til Frederiksdal. Men snart 🙂

Rigtig god tur og husk ‘brødbestikkelse’ til Havnepolitiet, hvis I vil bade 😎 😀

Solopgang over Norges Fjelde

Firmaet Fuglefjellet har produceret denne vidunderlige film om en solopgang over de norske fjelde. Det er ikke et hvilket som helst område, men Sunnmørsalpene, hvor fjeldene rejser sig brat op af havet og giver én sommerfugle i maven.

Den norske forfatter Kristofer Randers, var meget glad for dette område, og for det markante trekantede fjeld, der ses i filmen, det er Slogen, 1564 moh.

Se turforslag til Slogen her

Husk! Klik endelig videre i Magic Air og se flere film derfra, jeg glemmer helt at trække vejret 🙂

Sankt Ansgars Kilde

DSC02602

McEff spørger, om der er en kilde her. Det er der, men dit spørgsmål rejste flere spørgsmål, Alen. Gemte kilden på en historie? Naturligvis gjorde den det. Kilden var som en dør ind til en anden verden, til en anden historie i historien.

Kilden hedder Sankt Ansgar Kilde. Dateringen af granitstenene og faksekalken er fra før 1782. Men det vides ikke, hvorfor den helgenkårede munk, Ansgar har sit navn knyttet til kilden. Indtil starten på det 19. århundrede hang et bæger i en kæde ved kilden, og folk betragtede kilden som en hellig kilde.

Skærmbillede 2014-03-03 kl. 17.53.02

Billedet ovenfor er et maleri af Ella Thalbitzer ‘St. Ansgar’ fra 1916.
I billedet ses en lille træbygning, den rummede mineralvandsfabrikken Sct. Ansgar. Fabrikken blev anlagt i 1913 lige overfor Ansgarkilden. Kildevandet blev brugt i fabrikationen.

Fabrikken producerede Apollinaris og sodavand, samt citron- og hindbærlimonade. De læskende drikke blev fyldt på håndblæste tykke grønne glasflasker. Flaskerne havde sorte skruepropper, der hørte til flaskerne. Flaskerne var meget eftertragtede, folk brugte dem til saftevand.

I 1915 forsvandt kusken som arbejdede for mineralvandsfabrikken med en større sum penge uden at efterlade sig spor. Han havde afleveret en større varebeholdning inde i København på fabrikkens lager og udsalgssted.

Han blev fundet 4 år senere. Et skelet, der hang højt oppe i et træ i Ravnholmskoven, viste sig at være kusken fra mineralsvandsfabrikken.

DSC02612

Mineralvandsfabrikken eksisterede kun et par år, og et efterfølgende forsøg med produktion af champagne måtte opgives efter kort tid. Den primitive fabrik gik hurtigt i forfald, og i 1997 blev stedet udgravet og alle spor fjernet efter fabrikken.¹

Jeg var naturligvis blevet mere nysgerrig, og var nede ved kilden igen i dag. For en sikkerheds skyld drak jeg også rigeligt fra kilden. Det var mens jeg gik rundt, og forestillede mig fabrikantens drømme og kuskens endeligt, at min fod stødte på noget hårdt. Det skinnede glat og grønt i ellesumpen. Det var en ituslået tyk og tung grøn håndblæst flaskebund. Et minde fra en historie fyldt med drama og drømme.

Tak Alen, fordi du ledte mig på denne historie med dit spørgsmål.

¹Kilde: danske-flasker.dk

Vandre i regn og tåge

Hvor sjovt er det lige at gå en tur i regnvejr?

DSC02566

DSC03092

Jeg havde næsten glemt mit eget råd til jer.
Hvis himlen er overskyet, og farverne mangler i naturen, så hold jer til de små stier. Oplevelsen bliver stærkere, og lige nu er der mange fugle at se, før løvet kommer frem.

DSC02575

DSC02578

DSC02585

DSC02589

DSC02602

DSC02609

DSC02614

Vandring på Rudersdalruten er en god oplevelse. Ruten går gennem mange forskellige skovstykker, og det er som regel muligt at tage tog eller bus til det sted på ruten, man har lyst til at udforske.

Turen gik jeg for 9 dage siden, og det var rigtig dejlig oplevelse i regn 🙂

God tur på Rudersdalsruten

March

…det var marts som kom

DSC03069

IMG_3038

IMG_2852

DSC03063

DSC03035

Nu kom den tredje; han så ud som bare faste, men knejsede, for han var i familie med “de fyrretyve riddere” og var vejrprofet; men det er ikke noget fedt embede, derfor priste han fastetiden. Hans pynt var en dusk violer i knaphullet, men de var meget små.

IMG_0324

“Marts, march!” råbte den fjerde og stødte til den tredje. “Marts, march! ind i vagten, her er punch! jeg kan lugte den!” men det var ikke sandt, han ville narre ham april, dermed begyndte den fjerde fyr.

Tolv med posten, Et eventyr af Hans Christian Andersen

IMG_2604

DSC03068

IMG_0344

Forårshumør i Frederiksdal Skov

Forår – det var forår i dag, den tredje sidste dag i vintermåneden. De var glade alle dem, vi mødte på vores vej.

DSC02854

DSC02846

Brunskimlen var meget livlig, og måtte tales lidt til ro 🙂

Vi “ruslede” rundt i hele skoven. Solen fortryllede alt, og i modlyset dukkede fine detaljer frem.

DSC02870

DSC02876

Her nede i bunden af dalen var mange træer væltede. Træerne får lov at ligge, og skaber fødegrundlag for fuglene. Insekter elsker træer, der komposterer.

DSC02874

Vi mødte Liva sammen med sin mor. De var på året første picnic tur, og de var i et svært godt forårshumør.
Liva finder flotte naturting, som hun maler og dekorerer, når hun kommer hjem. Hun havde travlt, men fandt en lille tidslomme til mig, tak Liva!

DSC02887

Vi fandt myrer, der havde travlt med forårsrengøringen. Vandstæren dykkede i kanalen, og vi fandt et sted i granskoven, hvor solens stråler nåede ind, og varmede os, mens vi spiste vores frokost.

DSC02893

Den gamle hulvej med smaragdgrønne skrænter betager mig altid. Her har mennesker gået sommer og vinter, efterår og forår, akkurat som nu, hvor alt er nyt og glæden stor.

DSC02901

DSC02917

Forårslyset har en magisk indflydelse på naturen. Solen skal forvandle alt det grå og brune til smukke grønne og blomstrende vækster. Derfor er lyset magisk. Derfor virker det også på os mennesker, og gør os smukke indeni og udenpå 😉

God tur, husk madpakken og efterlad kun dine fodspor.

I kan bruge Frederiksdal Slot’s adresse som destination.

Er vi trygge og lykkelige?

Vi lever i bymiljøer, men vores genetik er næsten den samme, som i stenalderen. Dengang levede vi på naturens betingelser, og var nødt til at bruge vores instinkt for at overleve.

Ifølge miljøpsykolog Roger Ulrich har vi bevaret vores overlevelsesinstinkt, og er i stand til at vurdere et miljø på millisekunder.
I byen er naturen ofte fraværende, og vi får mange forskelligartede informationer. Ulrich mener, vi er nødt til at bruge vores logiske sans for at navigere i denne informations-strøm. Denne proces fører ofte til træthed og stress. I naturen slapper vi af og vores positive følelser øges. Vi bliver glade og afslappede. *Kilde

DSC02157

Nymølle

I Mølleådalen i Ravnholm ønskede IBM at opføre deres hovedsæde i 90’erne. Dette rejste en storm af protester, og det blev starten på en fredning af det 418 hektar store område. Imidlertid nåede IBM at opføre deres bygning under stor hensyntagen til den smukke dal.

Normalt er jeg ikke glad for glashuse, men i dette tilfælde må jeg overgive mig. Naturen spejles, så det kan være svært at se, hvor bygningen slutter, og himlen begynder.

DSC01770

DSC01775

Hvis man står på én af de to møllesten inde i midten af halvcirklen, er der et enestående ekko, næsten som i The Whispering Gallery. I kan finde flere oplysninger om PLH, arkitekterne, som står bag opførelsen af bygningen, samt hvilke landskabsarkitekter, der har bidraget med deres arbejde her. Det er lykkedes at opføre ‘Halvcirkelhuset’, så det smelter ind i omgivelserne, og fremhæver det unikke miljø i dalen.

DSC01777      DSC02168

DSC02218

Rådvad

DSC02173

På vej mod Stampen

DSC02183

Udsnit af et mange hundrede år gammelt egetræ

DSC02186

Musvåge over Stampedammen

DSC02200

Stampedam

DSC02227

Det hvide bindingsværkshus til højre er Fileværket fra 1700 tallet, Rådvad

DSC02237

Jægersborg Dyrehave

DSC02262

Jægersborg Dyrehave

DSC02279

‘Halvcirkelhuset’ Nymøllevej, Ravnholm

DSC02290

Nærumbanen, Ravnholm

DSC02295

‘Halvcirkelhuset’ 

Det kan betale sig at kæmpe for vores miljø. Et godt miljø resulterer i et godt helbred til glæde for os alle sammen. Det skaber større kreativitet, god energi og giver en god sammenhængskraft i samfundet. Naturen hjælper os til at blive hele mennesker, og det får os til at elske naturen. En god cirkel er sluttet.

DSC08801

Lad os hjælpe hinanden med at reducere behovet for antidepressiv medicin i verdens lykkeligste land 🙂 😉

I 2013 var der ca. 455.000 brugere af SSRI medicin i Danmark.

Vandreture man ikke vil hjem fra –

Jeg måtte derud igen. Ud i ‘de danske bjerge’. Ud, hvor jeg kan høre vinden i bladene, småfuglenes kvidren og følge musvågens glideflugt, mens den udstøder sit karakteristiske skrig.

DSC02408

Jeg er kørt ud til Skovene ved Buresø, til Ganløse Eget.

DSC02417

DSC02422

Jeg bliver ikke skuffet, der er lige så meget natur, som sidste gang.

DSC02444

DSC02446

Her er ingen løsgående hunde, der tigger om madpakken, men en savlende Skotsk Højlandsko, der ånder mig i nakken. Jeg deler gerne min madpakke, men jeg ved ikke, hvad den har godt af, min nye ven 🙂

DSC02449

DSC02451

Jeg følger ikke nogen bestemt rute, men krydser hen over engen og op i skoven, op i Ganløse Eget.

DSC02492

Kan I se træhytten til højre oppe i bakken? Det er dejligt, når bygninger passer ind i landskabet, og er med til at fremhæve naturen.

DSC02472

Her mellem Ganløse Eget og Krogelund står mit gamle mirabelletræ. Store grene er brækket af i vinterens storme. Frugten har slukket min tørst på en varm dag, og jeg ser med taknemmelighed, at der stadigvæk er liv i træet. Midt i min glæde hører jeg noget uventet, lærken! Det er næsten symbolsk, her i vandskellet, hvor Mølleåen har sit udspring, her hører jeg lærken for første gang i år.

DSC02502

Jeg er på vej ned mod Buresø, det ville være blasfemi ikke at lægge vejen forbi.

DSC02511

Søen er smuk, sollyset farver sivene solgule og små klokker ringer fra søen. Det er ikke Agnete og Havmanden, men isen, der er brudt op og ved hvert bølgeslag giver fine små klokkelyde. Det er intenst, der er ikke andre lyde end vinden og ‘klokkerne’.

DSC02517

Her går en sti op i bakkerne til en flot udsigt over dalen –

DSC02537

Jeg vil slutte af med små forårslam, bedre bliver det ikke. Det er en fantastisk tur med mange livsbekræftende oplevelser.

En vandretur jeg må følges hjem fra, for stoppestedet har forputtet sig mellem nogle småtræer, og er svært at spotte.

En vandretur man ikke vil hjem fra –

________________

Bus 334 kører fra Holte Station mod Langåsen’s stoppested.

God tur, husk madpakken, efterlad kun dine fodspor og husk at ta’ hjem 🙂

Havet er –

Vi havde forventet solskin, vi fik regn. Det væltede ned, og vennen min sagde, nu kører vi hjem igen.
Mine vandrestøvler sparkede heller ikke i sandet ‘som en gammel cirkushest, der er blevet lovet en ny sæson’.

DSC02319

Vi spiser vores mad, inden vi kører, udbrød jeg. Jeg havde forventet et nej, men forslaget blev accepteret. Der sad vi og gloede ud af de tilduggede vinduer. Tågedisen lå tæt, og det regnede voldsomt. Da maden var spist, kunne vi begynde at se omridset af kysten ved Liseleje. Klarer det ikke op nu? Det vedtog vi enstemmigt.

DSC02304

Vi gik ind i skoven, ind i Tisvildehegn, ind til Enebærdalen.

DSC02305

Der er et vildt fascinerende miljø i det område –

DSC02315

Vi fortsatte ud af Jydelinien ud til stranden. På vejen mødte vi nogle uregerlige slædehunde, der var optaget af alt andet end at trække, som de skulle.

DSC02317

DSC02321

På vej ned gennem strandklitterne opdagede vi følgerne efter stormene. Mange steder var kystlinen flyttet 5 til 10 meter ind i landet.

DSC02340

DSC02351

DSC02350

Et barn havde været på spil uden sko. Var der nogen, der sagde forfrysninger?

DSC02352

DSC02367

Broen fra parkeringspladsen ned til stranden var slået i stykker af havet. Livreddernes post, deres lille hus, var også slået til pindebrænde og lå spredt ud over stranden.

Havet er, som en enevældig hersker. I godt humør spreder han glæde og leg, men når humøret er dårligt, må alle i nærheden af ham frygte for deres liv.

Happy Valentine’s Day ♡