Weather

Experiences in the Twilight

Posted on by Hanna

After the night’s storm large amounts of water was pouring into the river from the old mill place. I stood a moment absorbed by the sound and sight. Shortly after entering the forest a sudden movement in the twilight kept my attention to the huge trees on my left side. There he was a very large stag moving like a king just in front of me.
At times like this one can feel very small being all alone in front of his majesty
His image stays frozen in my memory for a long time.
An amazing stroll in the dim daylight.

The Sea and the Ferry

Posted on by Hanna

Overfarten mellem Hundested og Rørvig er altid fuld af forventning. Rørvig er unik dansk natur, og sandstrandene hører til blandt de bedste i Danmark.
Vejret var flot for en uge siden. Vinden var tæt på stormstyrke, men med solskin.
Det var min plan at gå ud på Hov Vig Nakke, men vejret slog om undervejs, og sorte skyer lovede masser af regn, da færgen nåede Rørvig.
Jeg besluttede mig for en kortere tur, og tog færgen tilbage.
Det var godt det samme, da det bliver tidligt mørkt 🙂

Hvor er vi henne?  Hundested – Rørvig

Isefjord Hundested i solnedgang

‘I only went out for a walk and finally concluded to stay out till sundown, for going out, I found, was really going in’
By John Muir

Storms

Posted on by Hanna

Now the autumn storms begin. Yesterday the wind reached storm and I am getting used to see trees tumbling around me. One day I had a delay before I left home and a huge tree had blocked the path I was supposed to take. It was a huuuuge tree and when it fell it broke a road sign and some of the tree shattered to atoms. I might have been lucky there.
Another day a strange sound came from behind. When I looked back I saw a tall birch fall over with a deep sigh. Nature is beautiful now, and tumbling trees does not prevent me from a walk in the forest 🙂

Nu begynder efterårets storme. I går nåede vinden kulingstyrke, og jeg har vænnet mig til at se træer vælte omkring mig.
En dag havde jeg en forsinkelse, før jeg tog hjemmefra, og da havde et stort træ blokeret den vej, jeg færdes på. Det var et kæmpetræ, og da det faldt, væltede det et vejskilt, og noget af træet var knust til atomer.
En anden dag hørte jeg en mærkelig lyd, der kom bagfra. Da jeg kiggede tilbage, så jeg en høj birk vælte med et dybt suk. Naturen er meget smuk lige nu, og væltende træer skal ikke forhindre mig fra en tur i skoven 🙂

En omvej før aftensmaden

Posted on by Hanna

Jeg manglede et par ting til aftensmaden. Dem kan jeg sagtens have med, selvom jeg tager cyklen, tænkte jeg.

Vejret var begyndt at klare op, og jeg kunne godt nå en lille omvej på vej til købmanden. Det var ihvertfald min faste overbevisning, da jeg kørte ind i Jægersborg Dyrehave.

På en dag med blå himmel og drivende hvide cumulus skyer minder landskabet mig altid om en bestemt fjeldovergang i Norge, Valdresflya. Det har aldrig generet mig.

Eremitageslottet

Stien er fristende at køre på. Her ruller hjulene ubesværet, og i løbet af ingen tid er jeg forbi jagtslottet, og på vej mod de koleraramtes kirkegård ved Tårbæk port.

Ved en tjørn står en hvid hind og spiser bær af busken. Tjørnene er ellers plantet der, for at holde dyr og mennesker borte, så meget for den teori. Og dog, hvis buskene står tæt nok virker tornene garanteret efter hensigten.

Hvid hind ved Taaarbæk Port

Længere henne ad stien kan jeg høre nogle mægtige brøl, der runger under trækronerne, og jeg er ikke i tvivl. Kronhjorten er i brunst. Snart ser jeg hans harem stå i samlet flok og græsse. Længere inde mellem træerne kan jeg se hjorten, han har lagt nakken tilbage, mens han gør hævd på sit territorium.

Jeg er ikke alene. Adskillige fotografer har fundet de store zoomlinser frem. Jeg ved ikke om zoomen er ophørt med at fungere, for de er på vej ind i underskoven for at nærme sig det store drama.

I det samme kommer en bil kørende ad skovvejen. Det er skovfogeden. Han beder folk om at holde sig på stierne, så kronhjortene kan få lidt fred. Eller måske er det for at redde tilskuernes liv. Jeg kan godt holde en vis distance.

Der er ikke ret langt til havet, er min næste tanke. Tanken om sundet, den blå himmel og duften af hav afgør sagen, og jeg bliver ikke skuffet.

Bellevue Strandpark

Der er smukt og solen varmer stadigvæk. Ishuset har åbent, og jeg får en snak med manden bag disken.

Vi lovpriser det smukke vejr. Nyd det nu, siger han, om lidt regner det, og vi ler.

Jægersborg Dyrehave

Med hans ord og købmanden i baghovedet skynder jeg mig hjemad, men jeg ved allerede, at det bliver sen aftensmad 🙂

Hiking on the Beach

Posted on by Hanna

It’s a long time since I have been here. The best coastline in North Zealand is between Liseleje and Tisvildeleje. When all summer guests have gone home, and the beach is deserted, then the undisturbed tranquillity suddenly materialize itself…can I say that? 🙂

Now the experience is best if you want to hike.
Today the sky is unique and adds the landscape a changing nature. It’s almost like a shadow theatre where new surprising actions unfold. After several miles along the beach I find myself next to the forest with trolls. Well, that’s the Danish name for the forest due to the very ancient and gnarled pines when suddenly I realize that there are more shadows than might be healthy for me.
Dark clouds are looming in the horizon. There might be thunder in the package. I take no chances. I join the trolls. Maybe they have a shelter to offer if the rain comes.

While I’m waiting for the train in Tisvildeleje. a quiet pouring rain begins, but when I get home, the storm breaks loose. The thunder is persistent and dramatic. Two to three seconds between lightning and thunder, and it continues for a very long time.

From a safe place on the beach it would be a spectacular sight. Right now I’m happy to have reached home..

Det er længe siden, jeg har været her. Den bedste kyststrækning i Nordsjælland er mellem Liseleje og Tisvildeleje. Når alle sommerens gæster er gået hjem, og stranden er øde, så opstår den uforstyrrede ro. Nu er oplevelsen bedst, hvis man ønsker at vandre.
I dag er himlen unik, og tilføjer landskabet en skiftende natur. Det er næsten som et skygge teater, hvor nye overraskende tiltag udfolder sig. På min tur langs stranden befinder jeg mig snart ud for Troldeskoven. Skoven har fået sit navn på grund af de meget gamle og krogede fyrretræer.

Mørke skyer truer ude i horisonten. Der kan være torden i pakken. Jeg tager ingen chancer. Jeg drejer ind i skoven til troldene. Måske kan de tilbyde læ, hvis regnen kommer.

Mens jeg venter på toget i Tisvildeleje, begynder en stille silende regn, men det er først, da jeg når hjem, uvejret bryder løs. Tordenen er vedholdende og dramatisk. To til tre sekunder mellem lyn og torden, og det fortsætter i meget lang tid.

Det ville være rart at observere det fra et sikkert sted på stranden. men lige nu er jeg glad for at være i sikkerhed.

God tur og husk madpakken!

_____________________________________

Gravhøjene i Tisvilde Hegn

Hvis man kom sejlende langs kysten i bronzealderen, ville man kunne se gravhøjene på et åbent overdrevslandskab med spredte træer. Da de står højt i landskabet, har man kunnet se dem på lang afstand, mens man passerede forbi, og de rejsende ville få det indtryk, at landskabet er beboet af folk, man skal have respekt for.
.
Da den danske arkæolog Vilhelm Boye registrerede højene i 1800 tallet, kunne han ikke lade være med at beskrive nogle sære ting, der var forgået på egnen. Han fortalte, at der var steder i Tisvilde Hegn og særligt omkring Harehøjene, hvor selv de mest stedkendte for vild. Det er meget sjovt, for det er nemlig her, jeg har taget fejl af stierne. Så kortet er aldrig langt væk, når jeg er i det område.

Der er ikke færre end 59 gravhøje i Tisvilde Hegn. Heraf er flere meget store og velbevarede. Gravhøjene er mellem 3000 og 3800 år gamle. De har markeret samfundets hævdvundne ret til landskabet.

De døde, som ligger begravet inde i højene var både mænd, kvinder og børn. Ved begravelsen var de døde svøbt ind i et sovetæppe, og de blev lagt fuldt påklædt i kisten. Kisten var en udhulet egestamme, som blev lagt på et leje af sten.

Udsyn og indsigt

Havet er –

Kitesurfing, Mortérild og Kuling og kuling mellem Liseleje og Tisvildeleje

Nu er det Vandrevejr

Posted on by Hanna

Har I brug for hjælp? Ja tak, lød svaret, en taxa ville være dejlig.

En stor familie var gået i stå midt på skovvejen. Aldersspredningen var stor, og flere familiemedlemmer var svært plagede af den pludselige sensommervarme.

Det kvikke svar, og tanken om en stor taxa på den lille skovvej fik de fleste til at smile. Da vi skiltes, havde latteren givet fornyet energi, og jeg så selskabet gå videre i samlet trop.

Nu er det perfekt vandrevejr, så nyd det, selv om en enkelt byge eller to skulle kaste lidt vand af sig.

Ved Brillerne, Rudersdal
Jægersborg Hegn
Dagpåfugleøje, Jægersborg Hegn
Rudersdal, Nord for Mølleåen
Rudersdal, Nord for Mølleåen
Ved Brillerne, Rudersdal
Ved Brillerne, Rudersdal
Ved Brillerne, Rudersdal
Slåen
Søllerød Naturpark, ved Rude Skov
Søllerød Naturpark
Rude Skov

Seværdigheder i Jægersborg Hegn – Med PDF kort

The Wind

Posted on by Hanna

THE WIND

I saw you toss the kites on high
And blow the birds about the sky;
And all around I heard you pass,
Like ladies’ skirts across the grass–
O wind, a-blowing all day long,
O wind, that sings so loud a song!

I saw the different things you did,
But always you yourself you hid.
I felt you push, I heard you call,
I could not see yourself at all—
O wind, a-blowing all day long,
O wind, that sings so loud a song!

O you that are so strong and cold,
O blower, are you young or old?
Are you a beast of field and tree,
Or just a stronger child than me?
O wind, a-blowing all day long,
O wind, that sings so loud a song!
By Robert Louis Stevenson

Jeg elsker blæsevejr, når skyerne danser over himlen, og skyggerne flygter hen over markerne. Det var sådan en dag min bror og jeg satte vores hjemmelavede drage op på marken bag vores hus.

Kornet var modent, men vi tænkte ikke på de ‘sprøjtespor’ vi lavede med vores små fødder. Det der var værre, var min brors idé om at min lille bamse skulle med op og flyve. Jeg lod mig hurtigt overtale, og bamse fløj til vejrs og svævede i svimlende højde hen over marker og huse.

De kraftige vindstød og de hurtige ryg i forankringen fik desværre lille Plys til at falde ned i det gyldne korn.
Det var umuligt at finde den eventyrlystne bamse i kornet, og jeg måtte grædefærdig acceptere tabet af min ven.

Rigtig god Stor Bededag og 1. Maj ❤