Polarforsker og opdagelsesrejsende, Knud Rasmussen levede efter sit citat: “Eventyret venter den, som forstår at gribe det”
Jeg lever efter mit eget citat: “Eventyret findes overalt, magien dukker op, når du mindst venter det”

Jeg har vandret og cyklet meget på Hornsherred. Fornylig læste jeg Nielsen Brown Outdoor s’ indlæg om en vandring fra Kulhuse til Frederikssund ad Fjordstien, og
brudstykker af delvist erhvervet viden stod i kø; Lødig guldskat, National Museet, Johan Thomas Lundbye, dansk guldaldermaler.

Jeg fandt frem til Lundbyes maleri “En Dansk Kyst”¹, der hænger inde på Statens Museum for Kunst. Billedet taler til min eventyrstrang. Tænk at stå på den kyststrækning, hvor guldaldermaleren, Lundbye hentede inspiration til sit billede.

Jeg måtte se det sted. Det kunne være, at jeg også fandt en guldskat ligesom det ægtepar, der fandt dele af den udvaskede Kitnæsskat på stranden ved Kignæs i 1965.

De fandt nogle guld brakteater, små runde tynde guldplader med en snoet guldtråd forsynet med en øsken til en snor eller kæde, så den kunne bæres om halsen. Nationalmuseets folk blev tilkaldt, og man fandt yderligere 18 guld brakteater, og en meget smuk fibula med en høj lødighed i guldet. En fibula var en dragtnål, som kvinderne bar. Guld brakteaterne fra Kitnæsskatten er alle udstyret med et billede, der formentlig er Odin til hest.

Før min tur til Kignæs kiggede jeg forskellige geodætiske kortmaterialer igennem, og kunne godt se der var en skrænt, men højden stemte ikke overens med maleriet.

Det kan godt betale sig at være tålmodig, men det var jeg ikke. Jeg pakkede en madpakke, der var en hobbit værdig, og drog af sted med toget til Frederikssund.

Jeg ankom til Frederikssund i et helt fantastisk vejr, og  fortsatte gennem bymidten ned til Kronprins Frederiks Bro.
Et kort øjeblik følte jeg mig lettere hallucineret. På et skilt stod der Route 66, men efter et blik på annonceringen, Café & Diner, var jeg atter i Danmark.

Efter en dejlig tur over broen kan jeg se opskyllet fra stormene, og jeg husker fra nyhederne, hvordan bølgerne slog ind over kørebanen, og understregede at vandstanden i fjorden havde nået uanede højder.

Fine anemoner byder mig velkommen i den del af Færgelunden, der ligger langs kysten. Men jeg finder hurtigt ud af, at skoven næsten er ufremkommelig. Overalt ligger der store væltede træer, der gør videre fremfærd meget besværlig.

Jeg fortsætter ud ad landevejen, og har en del udflugter ned til fjorden. Mit mål er at finde motivet til den stejle skrænt. Til sidst går jeg det sidste stykke ud til Kignæs Havn. Der vil jeg i det mindste få skabt et overblik over kysten.

Nu ser jeg, at den fantastiske skrænt fra billedet er ikke eksisterende, og det er lidt af en skuffelse, men havnen er hyggelig, og vejret er fantastisk.

Jeg har engang imellem udvekslet erfaringer med McEff om at muntre sig selv op, ved hjælp af et par røverhistorier. Men i dag forstår jeg, at vi ikke er de eneste. Havde jeg researched ordentligt, ville jeg ha’ vidst, at Lundbyes største ambition var at skildre “Det kære Danmark” i et storstilet monumental landskabsmaleri uden smålig skelen til topografisk nøjagtighed 🙂

—–

Guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye var national liberal, og under stærk indflydelse af den danske kunsthistoriker, N.L.Høyen.

Billedkunsten skulle skabe en stærk fælles national bevidsthed. Der var hårdt brug for at styrke Danmarks selvbevidsthed efter Englænderkrigene, statsbankerotten i 1813, og afståelse af Norge til Sverige i 1814 efter 434 år med statsfællesskab. De national liberale skabte grundlaget for Grundloven, og dermed for vores demokrati.

¹
Johan Thomas Lundbye,
“En dansk Kyst”
1843
Statens Museum for Kunst
http://www.smk.dk