En leg på havstokken

Piet Hein – om at leve i nuet.

At leve i nuet er livets teknik –
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu
blir aldrig i livet presente
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i,
engang for altid er dette.

En vandretur på stranden er en vandring i nuet. Den skiftende leg mellem sandet og det våde element kræver opmærksomhed. En konstant vurdering af hvor stor den næste bølge bliver. En leg om at jage eller blive jaget.

Solvarme, salt på læberne og tilstedeværelse i nuet. Det er det, livet handler om.

Billederne er fra Tisvildeleje Strand.

Fra Kyst til Kyst i Danmark

Kan I huske tv programmet fra Kyst til Kyst?

Det er ét af de bedste naturprogrammer, jeg har set fra en dansk tv-produktion. Smukke spændende naturscenarier, glemte historier, eventyr og hemmeligheder.

Nu kan CIA også lære noget nyt. I deres World Fact Book er Danmarks kystlinie angivet til at være 7314 km lang, men det er helt forkert 🙂 Den rigtige længde er 8750 km efter at de nye 1:10.000 kort er taget i brug.

Hvis man brugte et målebånd, ville kystlinien være endnu længere. Der eksisterer ingen internationale regler for, hvordan man måler en kystlinie. Man kunne måle uden om stenene på stranden, og den ville blive endnu længere.

I udsendelsen medvirkede to biologer, en historiker og en botaniker. De fortalte levende om alt, hvad der var at se og opleve langs kystlinien og i havet. Udsendelsen blev også filmet fra luften, og gav dermed en meget virklighedsnær oplevelse.

Hvorfor alt den snak om Danmarks kyster? Fordi jeg elsker at vandre langs havet, og fordi det er Danmarks vilde natur.

Vi har ingen bjerge i Danmark, men vi har det vidunderlige kig til havet.

Isefjorden og Holbæk fjord er små perler. Vandstanden kan variere meget, og engang imellem bliver vigene næsten tørlagt. Billederne er fra Holbæk fjord.

Lavvande ved Holbæk fjord

Lavvande ved Holbæk fjord

Lavvande ved Holbæk fjord

Lavvande ved Holbæk fjord

Lavvande ved Holbæk fjord

Lavvande ved Holbæk fjord

God tur derude og husk den gode madpakke 🙂

Rådvads Miljø og lærker i Dyrehaven

Rådvad har en veldokumenteret fortid.

I 1643 begyndte man at producere landbrugsredskaber og våben i Rådvad ved hjælp af en lille vandmølle ved Mølleåen.

Rådvad ligger nogle få kilometer fra Jægersborg Dyrehave, og for en uge siden kunne jeg høre lærken synge ude på Sletten. Så er det forår, selvom det sner dagen efter.

I kan se Google’s kort over området, og høre Flemming Jensens gribende oplevelse af arbejdsliv og miljø i Rådvad på Kulturstyrelsen’s site under billederne.

____________________________

Se filmen om Rådvads miljø

Kort over Rådvad

The Iron Duke og en nedgravet skat

Jeg gik forbi Englænderegen i Jægersborg Dyrehave.
Et meget gammelt egetræ, der står ved Magasindammen mellem Eremitageslottet og Øresund.

Træet har sendt mig ud på en eventyrlig historisk rejse tilbage i tiden.
I har hørt om slaget ved Waterloo. Napoleon tabte krigen til en hær ledet af General Arthur Wellesley, hertug af Wellington også kaldet The Iron Duke.

Da englænderne belejrede København i 1807 var det under ledelse af samme Arthur Wellesley.
De dannede en halvcirkel rundt om København fra Svanemøllen til Kalveboderne. De boede blandt andet på Sorgenfri Slot i Kgs. Lyngby, og havde også slået lejr ude i Dyrehaven.

Jeg har gået i de samme bakker som Arthur Wellesley, da han planlagde belejringen af København. Er det eventyrligt?

Ja, det er det, fordi min søgning på Københavns Bombardement også ledte mig til Søofficer Peter Schiønnings dagbog. En interessant og til tider nervepirrende læsning om optakten til bombardamentet af København. I dagbogen beskriver han rygter, iagttagelser og oplevelser i tiden før, under og efter bombardementet.

Naturligvis var der mange rygter om de engelske soldater og deres opførsel under belejringen. Både gode og dårlige rygter. Nogle udviste en dårlig moral, mens andre sørgede for at de fattigste i vores befolkning fik noget at spise.

Flere år efter krigen var slut, tilstod en britisk soldat et rovmord på kassemesteren i den engelske hær. På sit dødsleje fortalte han, hvor han og hans kammerat havde begravet udbyttet, regimentskisten med lønnen til soldaterne.
De havde gravet den ned ved det karakteristiske egetræ nordøst for Eremitageslottet.

Skatten blev eftersøgt på opfordring af Dronning Victoria, og der blev gravet rundt om egetræet, der var ved at visne. Skatten blev ikke fundet, men træet fik luft til sin rødder og reddede livet.

I vores tid oplever vi stridigheder og krige, jeg ville have forsvoret skulle finde sted, for bare få år siden. Modstandere bliver til venner i kamp mod fælles fjender.

I krigen i Aghanistan var Englændere blevet Danskernes allierede, og som altid lægger jeg vægt på den nære interaktion mellem mennesker.

I 2006 og 2007 holdt de danske soldater juleaften med deres engelske kollegaer. Ud over den fælles jul gav den engelske hær desuden de danske soldater julegaver, fordi de syntes, det var synd, at danskerne blev forbigået af den danske regering.*

Vi har tit leget med tanken om træer, der kan tale. Gerne lidt hurtigere end Enterne 🙂 Englænderegen og historien er et historisk vingesus, en stemme fra fortiden.

____________________________________________

Se mit indlæg om Københavns Befæstning og gå selv på opdagelse i forsvarsværkerne

Vor Frelser Kirke i København og Pejlemærker

Søofficers Peter Schiønnings dagbog

Peter Schiønning

The Duke of Wellington, The Iron Duke

Motivation og motion i hverdagen

Hvor langt skal vi køre for at få en spændende vandretur?

Jeg elsker at udforske nye steder, men der skal også være tid til rejsen. Det er ofte mere udfordrende at motivere sig selv til at udforske ‘baghaven’, men det er en god diciplin.

Mangler du tid i hverdagen? Hvis det er tilfældet, er det dejligt at kende alle veje, og stier i en stor diameter omkring det sted, hvor du bor. På den måde er der altid mulighed for at variere vandre- og løbeture.

Klik ind i Google Map eller i Motion-Online. På Motion-online kan du vælge OSM i højre øverste hjørne i kort. OSM viser stisystemer, der ellers ikke fremgår af almindelige kort. Naturligvis er der også Endomondo, hvor du kan lægge din rute ind på kortet, eller blive inspireret af andre glade motionisters track.

Jeg har mulighed for at vælge grønne områder eller villaveje. Ni ud af ti gange er det de grønne områder, jeg vælger.

De små kolonihaver i Danmark har altid været populære. Men stor var min overraskelse alligevel, da jeg fandt en række haver klemt inde mellem Nærumbanen og Mølleåen. En livsbekræftende oplevelse ❤

______________________________

Motion-online: vælg OSM for stier

Endomondo

Med toget ud i Lyngby Åmose

Jeg er altid en naturoplevelse rigere, når jeg er gået igennem Lyngby Åmose.
Fiskehejrene er næsten tamme, og I kan komme relativt tæt på, hvis I respekterer fuglens naturlige grænser, og ikke overskrider dens privatsfære.
For et par dage siden så jeg en flok troldænder vugge afsted på vandet, og for en uge siden oplevede jeg en meget stor flok grønsisker i træerne lige over mig.
I kan se og opleve fuglen på Dansk Ornitologisk Hjemmeside, klik her

Kajakklubberne starter snart deres træning, og Baadfarten reparerer og maler deres smukke både. Jeg var så heldig at få en snak med maleren og med skibsbyggeren.
Vinduer og dele af træværket er ved at blive udskiftet, og når båden kommer i vandet, skal den have nyt tagpap på.
Der lugter ikke af tjære, men foråret er alligevel på vej.

__________________________________

Bor I midt inde i København, kan I tage toget fra Københavns Hovedbanegård.
Rejsen varer 21 minutter.
På Jernbanepladsen i Lyngby drejer I til venstre, og fortsætter langs jernbanen. På 10 minutter er I fremme ved Lyngby Sø.
I kan sagtens have en barnevogn med på turen.

Lyngby Åmose

Om Lyngby Åmose ved Danmarks Naturfredningsforening

Kort over Lyngby Sø og mose

Min fortælling om EN VÅD SOK, SANKTHANSORME OG LYNGBY ÅMOSE

A lovely day in the month of May

Ejby Ådal

Spor af mennesker

Jeg er på tur i Ravnholm Skov. Dybe hulveje tilbage fra oldtiden skærer sig ned i bratte skrænter, ned mod Mølleåen. Træerne tårner sig op over mit hoved, og jeg tænker med fascination på de mange mennesker, som har været med til at forme landskabet.

I dag er det nedbør, glade vandrere som mig og mountainbikere, som er med til at sikre dybden af sporene.
For mange år siden var det mennesker, heste, og kærrer på vej til de mange gravhøje, der ligger spredt i landskabet over Mølleåen.

Hulvejene er nogle gange blokerede af væltede træer. Mudder kan også forekomme 🙂
Mens jeg forcerede et væltet træ, mindedes jeg en ven, som uden tøven kørte ned ad en stejl hulvej på sin cykel en mørk aften. Når jeg skriver mørk, mener jeg meget mørk.

Farten var god i mørket, indtil han ramte en træ. Han lod sig dog aldrig gå på af småting, indtil det næste uheld næsten tog livet af ham. Jeg tror, han havde fået for vane at gamble.

En morgen var han kommet for sent afsted hjemmefra. Det var blevet mere en regel end en undtagelse. Den morgen blev der trådt ekstra godt i pedalerne. Da han nåede rampen til cykelkælderen var bommen på vej ned. Det er her, fårene bliver skilt fra bukkene. Han satte fuld speed på cyklen, og bommen knaldede ned i hovedet på ham. Det kostede meget lang tid i en hospitalsseng, men han kom sig uden mén.

Jeg kan godt lide at have fuld speed på. Det skal ikke være fordi, jeg er kommet for sent ud af sengen, men fordi det er sjovt.

Rigtig god tur derude uanset om det regner, sner eller stormer 🙂 ❤

________________________________________

Ravnholm Skov

Film optaget i Ravnholm Skov

På vandring i Maglemosen i Vedbæk

Om 22 dage er det forår, skrev jeg i mit sidste indlæg; men foråret kom i går.

Jeg trak cyklen ud af skuret, hvor den havde stået siden efteråret. Jeg ville op til Vedbæk, op til Maglemosen.

I har sikkert hørt om Vedbækfundene, som kan ses på Gammel Holtegård i Gl. Holte.
Dengang, da man skulle bygge Vedbæk Skole i 1975, fandt man 17 grave med velbevarede skeletter fra Jægerstenalderen.

I en grav lå en ung kvinde med et nyfødt barn, lagt på en svanevinge. I en anden grav lå en ældre mand med hjortegevirer under hofte og skulder.

Hvorfor lå det nyfødte barn på en svanevinge og manden på hjortegevirer? Det er gaver fra de efterladte, det ved jeg. Men hvorfor et hjortegevir og en svanevinge? Var manden en dygtig jæger? Hvad så med barnet?

Er det gaver, der skal sikre de døde adgang til dødsriget på samme måde, som mønter til Charon skulle sikre sejllads over floden Styx til Hades?

Vi er kørt forbi Maglemosen flere gange, men jeg ville vente med at udforske mosen til en dag, hvor vejret var godt.

For 7.000 år siden var vandstanden 5 meter højere i Vedbæk fjord end den er i dag. Siden har landet hævet sig, og havet trukket sig tilbage.
Gennemsnitstemperaturen var 2 – 3 grader højere end i dag, og Danmark var dækket af urskov.

Der er lidt uenighed blandt forskere om, hvordan urskoven så ud i Jægerstenalderen. Nogle forskere mener den danske urskov var højstammet og mørk, med næsten nøgen jordbund under de tætte trækroner.

Andre har gjort den antagelse, at græs- og buskædende dyr som urokse, elsdyr, kronhjort og rådyr i nogen grad var i stand til at holde skoven i ave, så den fremtrådte mere parkagtig. Der er også den mulighed, at jægerne lysnede i skoven ved fældning, styning og afbrænding for at fremme vildtets fødemuligheder.

Der var ingen dyrkning af jorden, men man levede ved vandet, hvor der var meget mad.

Arkæologer anslår, at der boede 40 mennesker rundt om fjorden. De jagede vildsvin, kronhjort, vilde katte, egern og rådyr med bue og pil. Den største bue man har fundet er 195 cm høj.

Der er tykke bopladslag, der vidner om en kontinuerlig bosættelse 5500 – 4500 f.Kr.

Maglemosen

__________________________________

Jeg søgte på Vikingeskibsmuseets hjemmeside, og fandt dette spændende link fra et fund i Storstrømmen:

En 6-7.000 år gammel boplads fra jægerstenalderen beliggende ved Orenæs på Falster.

God tur, og vær forberedt på mudder, hvis I går rundt om søen 🙂

Blue sky, a heron and the Unnamed Lake

Frederick George Scott (1861-1944)
The Unnamed Lake

IT sleeps among the thousand hills
Where no man ever trod,
And only nature’s music fills
The silences of God.

Great mountains tower above its shore,
Green rushes fringe its brim,
And o’er its breast for evermore
The wanton breezes skim.

Dark clouds that intercept the sun
Go there in Spring to weep,
And there, when Autumn days are done,
White mists lie down to sleep.

Sunrise and sunset crown with gold
The peaks of ageless stone,
Where winds have thundered from of old
And storms have set their throne.

No echoes of the world afar
Disturb it night or day,
The sun and shadow, moon and star
Pass and repass for aye.

‘Twas in the grey of early dawn,
When first the lake we spied,
And fragments of a cloud were drawn
Half down the mountain side.

Along the shore a heron flew,
And from a speck on high,
That hovered in the deepening blue,
We heard the fish-hawk’s cry.

Among the cloud-capt solitudes,
No sound the silence broke,
Save when, in whispers down the woods,
The guardian mountains spoke.

Through tangled brush and dewy brake,
Returning whence we came,
We passed in silence, and the lake
We left without a name.

Jeg har været på tur i solen og sneen. Himlen var meget blå, den farve gør mig højstemt. Jeg krydsede sporene fra ræv og rådyr. Trods vintervejret sang mejsefuglene deres forårssang.

De dybe hulveje lokkede med deres spændende historiske spor i landskabet. En ny sti fristede mig hele tiden på trods af kulden.

Til sidst måtte jeg vende hjemad, og jeg blev belønnet for min lange vandring, for nu var solen på vej ned.
Fiskehejren fløj hen over vandet imens den anklagende skreg ud i det kolde tusmørke.