Ridder til hest, Billede på granitkvader fra begyndelsen af 1100 – tallet
Vi har været oppe på Bastruptårnet, og fantaseret over historien mens vi nød synet af Bastrup Sø og skovene. Bagefter gik vi over til Klevad Mose, der altid er et besøg værd.
På turen bemærkede jeg et Kløver tegn. I kender måske betydningen, hvis ikke, kan I læse om projektet længere nede i indlægget.
Klik i billedet af Kløversti mærket, og I kan få inspiration til en vandretur ved Bastruptårn via Endomondo.
Kløverstier er et projekt der skal forene befolkningens muligheder for kultur-, frilufts- og naturoplevelser med motion og bevægelse.¹
Friluftsrådet, Danmarks Idræts-forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger samt Danmarks Firmaidrætsforbund har samarbejdet om etablering af nye afmærkede stiruter i danske byer.
“Eksempler på skiltning:
Kløverstierne bliver afmærket med kløverskilte i fire farver alt afhængig af rute og længde. Ruten på 2½ km bliver grøn, 5 km blå, 7½ km rød og 10 km sort.
Ved Kløverstiernes udgangspunkt opsættes en større startpæl eller pylon.
Rigtig god tur derude og husk madpakken ❤ 🙂
___________________________________________
I kan læse mere om Bastruptårnet her på Egedal Leksikon
Nu ligger Kronborg bag os, og vi er på vej mod Sverige i den tætte tågedis.
Endeløse skove, gamle øde landeveje og røde gårde. Blinkende søer omgivet af birketræer prydet med idylliske små øer.
Vi har et hyggeligt besøg at aflægge i Ljungby, og dagen går hurtigt.
Hvis I skal køre hjem ad de små veje, så skal I køre nu, inden det bliver mørkt, og pas på elge på vejen! Således opmuntret 🙂 …for det bliver jeg altid af den slags formaninger, starter vi bilen, og kører ud i skovene.
Jeg elsker de gamle landeveje i Sverige.
____________________________________
Vil I på vandring i Sverige uden bil, kan I med fordel planlægge via Resrobot!
Resrobot – Her kan du søge rejser mellem Sveriges 50.000 holdepladser. En super effektiv søgemaskine 🙂
“Alla Sveriges resor på ett och samma ställe
ResRobot är en unik reseplanerartjänst för dig som behöver snabb, detaljerad och lättillgänglig information om resor och resekombinationer för alla typer av färdmedel.
På ett och samma ställe finns tidtabeller samlade för alla trafikslag i landet, samt även vägbeskrivningar för bil. Dessutom innehåller ResRobot kartor över byten och gångvägar.”
I’ve heard many stories about the country life in Sweden from ours friends who were born and raised there. I have had the pleasure walking in their footsteps, literally.
They grew up with a solid traditions for outdoor life. They have a close and respectful relationship with nature, which they have passed on to their children and grandchildren.
Grandchildren? Yes! The first is on the way ❤
Good luck on the mountain, in the woods, on the horse and in the forest lake …
The pictures below are from Rude Skov and Jægersborg Dyrehave in Denmark.
Farewell to the Farm
The coach is at the door at last;
The eager children, mounting fast
And kissing hands, in chorus sing:
Good-bye, good-bye, to everything!
To house and garden, field and lawn,
The meadow-gates we swang upon,
To pump and stable, tree and swing,
Good-bye, good-bye, to everything!
And fare you well for evermore,
O ladder at the hayloft door,
O hayloft where the cobwebs cling,
Good-bye, good-bye, to everything!
Crack goes the whip, and off we go;
The trees and houses smaller grow;
Last, round the woody turn we sing:
Good-bye, good-bye, to everything!
By Robert Louis Stevenson
_________________________________
Do you have a smultronställe?
A smultronställe is a Swedish term for a place that is an undervalued gem. A place to feel comfortable, and hard for others to find. Often a place with a personal and emotional value. Literally smultronställe means a place of wild strawberries.
I have a smultronställe in Norway with an incredibly beautiful view. It is also a place that has challenged and enriched me. Fortunately, I have my places in Denmark too.
Har du et Smultronställe? Smultron betyder skovjordbær; et sted med skovjordbær.
Et smultronställe er en svensk betegnelse for et sted, der er en undervurderet perle. Et sted, hvor man føler sig godt tilpas, og som er svært for andre at finde. Ofte har stedet en personlig og følelsesmæssig værdi.
Jeg har et smultronställe i Norge med en utrolig smuk udsigt. Det er også et sted, der har udfordret og beriget mig. Heldigvis har jeg også mine steder i Danmark.
Jeg manglede et par ting til aftensmaden. Dem kan jeg sagtens have med, selvom jeg tager cyklen, tænkte jeg.
Vejret var begyndt at klare op, og jeg kunne godt nå en lille omvej på vej til købmanden. Det var ihvertfald min faste overbevisning, da jeg kørte ind i Jægersborg Dyrehave.
På en dag med blå himmel og drivende hvide cumulus skyer minder landskabet mig altid om en bestemt fjeldovergang i Norge, Valdresflya. Det har aldrig generet mig.
Stien er fristende at køre på. Her ruller hjulene ubesværet, og i løbet af ingen tid er jeg forbi jagtslottet, og på vej mod de koleraramtes kirkegård ved Tårbæk port.
Ved en tjørn står en hvid hind og spiser bær af busken. Tjørnene er ellers plantet der, for at holde dyr og mennesker borte, så meget for den teori. Og dog, hvis buskene står tæt nok virker tornene garanteret efter hensigten.
Længere henne ad stien kan jeg høre nogle mægtige brøl, der runger under trækronerne, og jeg er ikke i tvivl. Kronhjorten er i brunst. Snart ser jeg hans harem stå i samlet flok og græsse. Længere inde mellem træerne kan jeg se hjorten, han har lagt nakken tilbage, mens han gør hævd på sit territorium.
Jeg er ikke alene. Adskillige fotografer har fundet de store zoomlinser frem. Jeg ved ikke om zoomen er ophørt med at fungere, for de er på vej ind i underskoven for at nærme sig det store drama.
I det samme kommer en bil kørende ad skovvejen. Det er skovfogeden. Han beder folk om at holde sig på stierne, så kronhjortene kan få lidt fred. Eller måske er det for at redde tilskuernes liv. Jeg kan godt holde en vis distance.
Der er ikke ret langt til havet, er min næste tanke. Tanken om sundet, den blå himmel og duften af hav afgør sagen, og jeg bliver ikke skuffet.
Der er smukt og solen varmer stadigvæk. Ishuset har åbent, og jeg får en snak med manden bag disken.
Vi lovpriser det smukke vejr. Nyd det nu, siger han, om lidt regner det, og vi ler.
Med hans ord og købmanden i baghovedet skynder jeg mig hjemad, men jeg ved allerede, at det bliver sen aftensmad 🙂
It’s a long time since I have been here. The best coastline in North Zealand is between Liseleje and Tisvildeleje. When all summer guests have gone home, and the beach is deserted, then the undisturbed tranquillity suddenly materialize itself…can I say that? 🙂
Now the experience is best if you want to hike.
Today the sky is unique and adds the landscape a changing nature. It’s almost like a shadow theatre where new surprising actions unfold. After several miles along the beach I find myself next to the forest with trolls. Well, that’s the Danish name for the forest due to the very ancient and gnarled pines when suddenly I realize that there are more shadows than might be healthy for me.
Dark clouds are looming in the horizon. There might be thunder in the package. I take no chances. I join the trolls. Maybe they have a shelter to offer if the rain comes.
While I’m waiting for the train in Tisvildeleje. a quiet pouring rain begins, but when I get home, the storm breaks loose. The thunder is persistent and dramatic. Two to three seconds between lightning and thunder, and it continues for a very long time.
From a safe place on the beach it would be a spectacular sight. Right now I’m happy to have reached home..
Det er længe siden, jeg har været her. Den bedste kyststrækning i Nordsjælland er mellem Liseleje og Tisvildeleje. Når alle sommerens gæster er gået hjem, og stranden er øde, så opstår den uforstyrrede ro. Nu er oplevelsen bedst, hvis man ønsker at vandre.
I dag er himlen unik, og tilføjer landskabet en skiftende natur. Det er næsten som et skygge teater, hvor nye overraskende tiltag udfolder sig. På min tur langs stranden befinder jeg mig snart ud for Troldeskoven. Skoven har fået sit navn på grund af de meget gamle og krogede fyrretræer.
Mørke skyer truer ude i horisonten. Der kan være torden i pakken. Jeg tager ingen chancer. Jeg drejer ind i skoven til troldene. Måske kan de tilbyde læ, hvis regnen kommer.
Mens jeg venter på toget i Tisvildeleje, begynder en stille silende regn, men det er først, da jeg når hjem, uvejret bryder løs. Tordenen er vedholdende og dramatisk. To til tre sekunder mellem lyn og torden, og det fortsætter i meget lang tid.
Det ville være rart at observere det fra et sikkert sted på stranden. men lige nu er jeg glad for at være i sikkerhed.
God tur og husk madpakken!
_____________________________________
Gravhøjene i Tisvilde Hegn
Hvis man kom sejlende langs kysten i bronzealderen, ville man kunne se gravhøjene på et åbent overdrevslandskab med spredte træer. Da de står højt i landskabet, har man kunnet se dem på lang afstand, mens man passerede forbi, og de rejsende ville få det indtryk, at landskabet er beboet af folk, man skal have respekt for.
.
Da den danske arkæolog Vilhelm Boye registrerede højene i 1800 tallet, kunne han ikke lade være med at beskrive nogle sære ting, der var forgået på egnen. Han fortalte, at der var steder i Tisvilde Hegn og særligt omkring Harehøjene, hvor selv de mest stedkendte for vild. Det er meget sjovt, for det er nemlig her, jeg har taget fejl af stierne. Så kortet er aldrig langt væk, når jeg er i det område.
Der er ikke færre end 59 gravhøje i Tisvilde Hegn. Heraf er flere meget store og velbevarede. Gravhøjene er mellem 3000 og 3800 år gamle. De har markeret samfundets hævdvundne ret til landskabet.
De døde, som ligger begravet inde i højene var både mænd, kvinder og børn. Ved begravelsen var de døde svøbt ind i et sovetæppe, og de blev lagt fuldt påklædt i kisten. Kisten var en udhulet egestamme, som blev lagt på et leje af sten.
Kitesurfing, Mortérild og Kuling og kuling mellem Liseleje og Tisvildeleje
En tur i Tisvildeleje på en sensommerdag, så blir’ det ikke meget bedre 🙂
They sit side by side on the hilltop with a magnificent view in front of them. I wonder if they consider that they sit on a 3500 year old burial mound raised over one of those days significant people?
In the present moment, it is completely irrelevant, even if it was a Martian, who had built the mound as a launching pad.
The serenity and depth is so rare and hard to find, but here it is easy to lose yourself in the view and enjoy the fresh scent of the ocean, pine, spruce and moss.
Go out and experience nature
Rush hour på gravhøjen
De sidder side om side på bakketoppen med en formidabel udsigt foran sig. Mon de tænker over, at de sidder på en 3500 år gammel gravhøj rejst over én af datidens betydningsfulde personer?
I nuet er det fuldstændig ligegyldigt, selv hvis det var en marsboer, der havde opført højen som en affyringsrampe.
Roen og fordybelsen er så sjælden og svær at finde, men her er det let at fortabe sig i udsigten og nyde den friske duft af hav, fyr, gran og mosser.
God tur og husk madpakken ❤
Troldeskoven, Tisvilde Hegn
__________________________________________
Har I brug for hjælp? Ja tak, lød svaret, en taxa ville være dejlig.
En stor familie var gået i stå midt på skovvejen. Aldersspredningen var stor, og flere familiemedlemmer var svært plagede af den pludselige sensommervarme.
Det kvikke svar, og tanken om en stor taxa på den lille skovvej fik de fleste til at smile. Da vi skiltes, havde latteren givet fornyet energi, og jeg så selskabet gå videre i samlet trop.
Nu er det perfekt vandrevejr, så nyd det, selv om en enkelt byge eller to skulle kaste lidt vand af sig.
Seværdigheder i Jægersborg Hegn – Med PDF kort
HANNA'S WALK 
You must be logged in to post a comment.