Forårshumør i Frederiksdal Skov

Posted on 25. February 201417. February 2017 by Hanna

Forår – det var forår i dag, den tredje sidste dag i vintermåneden. De var glade alle dem, vi mødte på vores vej.

Brunskimlen var meget livlig, og måtte tales lidt til ro 🙂

Vi “ruslede” rundt i hele skoven. Solen fortryllede alt, og i modlyset dukkede fine detaljer frem.

Her nede i bunden af dalen var mange træer væltede. Træerne får lov at ligge, og skaber fødegrundlag for fuglene. Insekter elsker træer, der komposterer.

Vi mødte Liva sammen med sin mor. De var på året første picnic tur, og de var i et svært godt forårshumør.
Liva finder flotte naturting, som hun maler og dekorerer, når hun kommer hjem. Hun havde travlt, men fandt en lille tidslomme til mig, tak Liva!

Vi fandt myrer, der havde travlt med forårsrengøringen. Vandstæren dykkede i kanalen, og vi fandt et sted i granskoven, hvor solens stråler nåede ind, og varmede os, mens vi spiste vores frokost.

Den gamle hulvej med smaragdgrønne skrænter betager mig altid. Her har mennesker gået sommer og vinter, efterår og forår, akkurat som nu, hvor alt er nyt og glæden stor.

Forårslyset har en magisk indflydelse på naturen. Solen skal forvandle alt det grå og brune til smukke grønne og blomstrende vækster. Derfor er lyset magisk. Derfor virker det også på os mennesker, og gør os smukke indeni og udenpå 😉

God tur, husk madpakken og efterlad kun dine fodspor.

I kan bruge Frederiksdal Slot’s adresse som destination.

Er vi trygge og lykkelige?

Posted on 21. February 201422. February 2014 by Hanna

Vi lever i bymiljøer, men vores genetik er næsten den samme, som i stenalderen. Dengang levede vi på naturens betingelser, og var nødt til at bruge vores instinkt for at overleve.

Ifølge miljøpsykolog Roger Ulrich har vi bevaret vores overlevelsesinstinkt, og er i stand til at vurdere et miljø på millisekunder.
I byen er naturen ofte fraværende, og vi får mange forskelligartede informationer. Ulrich mener, vi er nødt til at bruge vores logiske sans for at navigere i denne informations-strøm. Denne proces fører ofte til træthed og stress. I naturen slapper vi af og vores positive følelser øges. Vi bliver glade og afslappede. *Kilde

Nymølle

I Mølleådalen i Ravnholm ønskede IBM at opføre deres hovedsæde i 90’erne. Dette rejste en storm af protester, og det blev starten på en fredning af det 418 hektar store område. Imidlertid nåede IBM at opføre deres bygning under stor hensyntagen til den smukke dal.

Normalt er jeg ikke glad for glashuse, men i dette tilfælde må jeg overgive mig. Naturen spejles, så det kan være svært at se, hvor bygningen slutter, og himlen begynder.

Hvis man står på én af de to møllesten inde i midten af halvcirklen, er der et enestående ekko, næsten som i The Whispering Gallery. I kan finde flere oplysninger om PLH, arkitekterne, som står bag opførelsen af bygningen, samt hvilke landskabsarkitekter, der har bidraget med deres arbejde her. Det er lykkedes at opføre ‘Halvcirkelhuset’, så det smelter ind i omgivelserne, og fremhæver det unikke miljø i dalen.

Rådvad

På vej mod Stampen

Udsnit af et mange hundrede år gammelt egetræ

Musvåge over Stampedammen

Stampedam

Det hvide bindingsværkshus til højre er Fileværket fra 1700 tallet, Rådvad

Jægersborg Dyrehave

‘Halvcirkelhuset’ Nymøllevej, Ravnholm

Nærumbanen, Ravnholm

‘Halvcirkelhuset’

Det kan betale sig at kæmpe for vores miljø. Et godt miljø resulterer i et godt helbred til glæde for os alle sammen. Det skaber større kreativitet, god energi og giver en god sammenhængskraft i samfundet. Naturen hjælper os til at blive hele mennesker, og det får os til at elske naturen. En god cirkel er sluttet.

Lad os hjælpe hinanden med at reducere behovet for antidepressiv medicin i verdens lykkeligste land 🙂 😉

I 2013 var der ca. 455.000 brugere af SSRI medicin i Danmark.

Vandreture man ikke vil hjem fra –

Posted on 18. February 201420. July 2015 by Hanna

Jeg måtte derud igen. Ud i ‘de danske bjerge’. Ud, hvor jeg kan høre vinden i bladene, småfuglenes kvidren og følge musvågens glideflugt, mens den udstøder sit karakteristiske skrig.

Jeg er kørt ud til Skovene ved Buresø, til Ganløse Eget.

Jeg bliver ikke skuffet, der er lige så meget natur, som sidste gang.

Her er ingen løsgående hunde, der tigger om madpakken, men en savlende Skotsk Højlandsko, der ånder mig i nakken. Jeg deler gerne min madpakke, men jeg ved ikke, hvad den har godt af, min nye ven 🙂

Jeg følger ikke nogen bestemt rute, men krydser hen over engen og op i skoven, op i Ganløse Eget.

Kan I se træhytten til højre oppe i bakken? Det er dejligt, når bygninger passer ind i landskabet, og er med til at fremhæve naturen.

Her mellem Ganløse Eget og Krogelund står mit gamle mirabelletræ. Store grene er brækket af i vinterens storme. Frugten har slukket min tørst på en varm dag, og jeg ser med taknemmelighed, at der stadigvæk er liv i træet. Midt i min glæde hører jeg noget uventet, lærken! Det er næsten symbolsk, her i vandskellet, hvor Mølleåen har sit udspring, her hører jeg lærken for første gang i år.

Jeg er på vej ned mod Buresø, det ville være blasfemi ikke at lægge vejen forbi.

Søen er smuk, sollyset farver sivene solgule og små klokker ringer fra søen. Det er ikke Agnete og Havmanden, men isen, der er brudt op og ved hvert bølgeslag giver fine små klokkelyde. Det er intenst, der er ikke andre lyde end vinden og ‘klokkerne’.

Her går en sti op i bakkerne til en flot udsigt over dalen –

Jeg vil slutte af med små forårslam, bedre bliver det ikke. Det er en fantastisk tur med mange livsbekræftende oplevelser.

En vandretur jeg må følges hjem fra, for stoppestedet har forputtet sig mellem nogle småtræer, og er svært at spotte.

En vandretur man ikke vil hjem fra –

________________

Bus 334 kører fra Holte Station mod Langåsen’s stoppested.

God tur, husk madpakken, efterlad kun dine fodspor og husk at ta’ hjem 🙂

Havet er –

Posted on 14. February 201417. September 2015 by Hanna

Vi havde forventet solskin, vi fik regn. Det væltede ned, og vennen min sagde, nu kører vi hjem igen.
Mine vandrestøvler sparkede heller ikke i sandet ‘som en gammel cirkushest, der er blevet lovet en ny sæson’.

Vi spiser vores mad, inden vi kører, udbrød jeg. Jeg havde forventet et nej, men forslaget blev accepteret. Der sad vi og gloede ud af de tilduggede vinduer. Tågedisen lå tæt, og det regnede voldsomt. Da maden var spist, kunne vi begynde at se omridset af kysten ved Liseleje. Klarer det ikke op nu? Det vedtog vi enstemmigt.

Vi gik ind i skoven, ind i Tisvildehegn, ind til Enebærdalen.

Der er et vildt fascinerende miljø i det område –

Vi fortsatte ud af Jydelinien ud til stranden. På vejen mødte vi nogle uregerlige slædehunde, der var optaget af alt andet end at trække, som de skulle.

På vej ned gennem strandklitterne opdagede vi følgerne efter stormene. Mange steder var kystlinen flyttet 5 til 10 meter ind i landet.

Et barn havde været på spil uden sko. Var der nogen, der sagde forfrysninger?

Broen fra parkeringspladsen ned til stranden var slået i stykker af havet. Livreddernes post, deres lille hus, var også slået til pindebrænde og lå spredt ud over stranden.

Havet er, som en enevældig hersker. I godt humør spreder han glæde og leg, men når humøret er dårligt, må alle i nærheden af ham frygte for deres liv.

Happy Valentine’s Day ♡

Brede Dam og et lille Vandretursforslag

Posted on 11. February 201411. February 2014 by Hanna

Det er ikke første gang, jeg skriver om Brede Dam. I dette område i Mølleådalen er der altid noget nyt at se.
Dansk Naturfredningsforening bringer et forslag her til en lille tur i området.
Lokalbanen kører fra Jægersborg Station, hvis I kommer fra København.

Vejret bliver fint i morgen. Har I vinterferie eller afspadsering er der ikke noget at betænke sig på.

God tur og husk madpakken!

Helgoland, Husbåden Idun og Ironman

Posted on 7. February 20147. February 2014 by Hanna

Tidligere tænkte jeg på søbadeanstalten på Amager og en nordfrisisk ø, når jeg hørte navnet Helgoland.
Det gør jeg stadigvæk. Men nu ved jeg at søbadeanstalten Helgoland, der åbnede i 2008 i den nyetablerede strandpark på Amager, er den femte i rækken af anlæg, der bærer navnet Helgoland.

Initiativet til det første Helgoland blev taget af en svensker, Kaptajn J.G.A. Nilsson, som var på besøg i København med 20 svømmere fra Stockholm, der skulle give opvisning. Forholdene var så dårlige, at Nilsson fik ideen til en søbadeanstalt.

Han bestilte badeanstalten hos en skibsbygger, og den skulle flyde på zinkpontoner.
Det første Helgoland blev åbnet den 16. juni 1885, og lå fortøjret i Svanemøllebugten ud for Strandvejen nr. 20.
Under et uvejr i vinteren 1896 , river badeanstalten Helgoland sig løs fra sin fortøjning, og driver under stor panik mod Middelgrundsfortet for derefter at forlise totalt på Saltholm.

Det andet og tredje Helgoland lå også på Østerbro, og fik tilnavnene Bondegården og Den Hvide By. I 1932 blev det tredje Helgoland lukket på grund af forurening. Nu blev det fjerde Helgoland i rækken bygget på Amager, hvor vandet var rent.

Åbningsdatoen for det fjerde Helgoland hersker der nogen usikkerhed omkring, men tidspunktet ligger mellem 1913 og 1936, året, hvor Gymnastikforeningen Hermes overtog Helgoland for skolesvømning.

For et par dage siden tog jeg Metroen til Øresund Station, og herfra var der kun nogle minutters gang til stranden.
Solen skinnede og fremhævede de smukke farver i bygningerne, havet og himlen. Mennesker vandrede langs med vandet, løb, trænede i forskellige redskaber eller bare nød solen.

Her bliver der gjort et hidsigt forsøg på at få isen til at slippe stigerne.

Bænke og servicecampingvogne venter på sommergæsterne ved minigolfbanen.

Jeg gik ad den snoede anlagte sti ud til Kastrup Ny Lystbådehavn, og tilbage igen. Kastrup Søbad, endnu et fantastisk anlæg er bygget som en rotunde en stor fristelse for vandhunde.

Jeg gik forbi Jollevej 1, hvor Ironman starter deres konkurrence i lagunen.
Her er det billederne fra National Geografic 2012, og her er mit indlæg om konkurrencen fra samme år.

Amager Strand har altid været en dejlig strand, men det ser ud til at projektet er lykkedes til fulde med det nye Helgoland og Amager Strandpark.

Husbåden Idun er strandet. Nu arbejdes der på sagen i politiets særlovsafdeling. Ivrige strandgæster er bange for endnu en stranding i paragraffernes jungle.

Jeg har hentet mange oplysninger om Helgoland på denne fortræffelige hjemmeside: Historier af Uwe Brodersen

Er I i tvivl om vejret på Amager, er der naturligvis også dette link: Amagerstrand

I ønskes en dejlig solskinstur i vinterferien!

Navigating in the Fog

Posted on 4. February 20144. February 2014 by Hanna

En kort vandretur gennem Jægersborg Dyrehave i går blev en helt særlig oplevelse. Tågen lå tæt og ændrede alle afstande og propertioner. Ude fra Øresund hørtes tågehornet, der blev akkompagneret af kragefuglene.

Har I mulighed for det, så besøg Dyrehaven tidligt om morgenen, eller ved mørkets frembrud. Det giver nogle fine naturoplevelser.

Jeg måtte vælge en anden vej end planlagt, fordi dyrene havde valgt at slås ganske tæt på stien. Det fik mig til at gå en anden vej. Jeg har stor respekt for den inerti, der er bag en stangende hjort.

God tur!

Candlemas Kyndelmisse Candelaria

Posted on 2. February 20143. February 2014 by Hanna

Solen skinner for første gang efter en hel måned i mørke. Det er 45 år siden, at det har været så mørkt i januar måned i Danmark. I dag har vi lysfest, det er kyndelmisse, solen skinner og folk er glade.

February

Posted on 31. January 2014 by Hanna

…det var februar som kom

Så kom den næste, han var lystigmager, han var direktør for komedierne, maskeraderne og al den fornøjelse der kan findes på. Hans rejsegods var en stor tønde.

“Den skal vi til fastelavn slå meget mere af end katten!” sagde han. “Jeg vil fornøje andre og mig selv med, for jeg har den korteste levetid af hele familien; jeg bliver kun otteogtyve! ja, måske skyder man en dag til; men det gør lige meget. Hurra!”

“De må ikke skrige så højt!” sagde skildvagten.

“Jo vist må jeg så!” sagde manden, “jeg er prins Karneval og rejser under navnet Februarius!”

Nu kom den tredje; han så ud som bare faste, men knejsede, for han var i familie med “de fyrretyve riddere” og var vejrprofet; men det er ikke noget fedt embede, derfor priste han fastetiden. Hans pynt var en dusk violer i knaphullet, men de var meget små.

Tolv med posten, Et eventyr af Hans Christian Andersen