Der er oplevelser i mit liv, der har etableret sig i mit indre som Oscar vindende film. Oscars for bedste scenarier og bedste plots.

Der er fortællingen om  Bjowulf, der hører om venner i nød i Danmark. Han kommer til hjælp og nedkæmper uhyrer, trolde og drager.
Der er historier om mosehuller, der er så uhyggelige, at hjortevildt lader sig bide ihjel af hunde, frem for at tage flugten ud i mosen.
Der er også en historie om en mægtig festhal i Gammel Lejre, hvor Kong Roar gavmildt deler hans ejendele mellem de mænd, der står ham bi, mens de citerer kvad og lader sig beværte af kvinderne.

Nogle af de bedste scenarier er fra fjordlandet. Landskaber, med bølgende kornmarker, hvor smalle idylliske veje snor sig mellem gravhøje og små landsbykirker. Blinkende fjorde og søer, næs og vige, brinker og smukke skove. Lyder det som et eventyr? Det er det næsten også, for når jeg vandrer der en smuk sommerdag, så bliver eventyret til virkelighed.

Mine trofaste læsere kender til min trang til at finde vandreture man ikke vil hjem fra. I dette indlæg er det den omvendte verden. Jeg har nemlig gået og cyklet på utallige stier i fjordlandet. Nu er jeg faldet over en oplysning på nettet, som mange af jer sikkert allerede er bekendt med. De nye oplysninger tilføjer en ny dimension til det landskab jeg kender så godt.

Det var under en krydssøgning af danske vikinger og Island, at jeg stødte på Bjowulfkvadet.

Historien om Bjowulf er et enestående plot skrevet af engelske munke i det 8. århundrede. Et heltekvad. Kvadet indledes med en lovprisning af danske konger og Kong Skjold og hans slægt.

Det er helten Bjowulf, som fortæller om Kong Skjold, at han som lille barn kom til det kongeløse Danmark, sejlende alene på et skib.

Grundtvig har skrevet dette digt om Kong Skjold:

Der kom en Snekke for fulde Sejl,
med Løvehoved og Hjertespejl,
med Guld og Vaaben og Stads om Bord,
men ikke en Sjæl ved mast eller Ror.

Danerne så et skib styre ind mod kysten; det havde ingen årer ude, og der var ingen styrmand at se om bord. Da det gled ind og lagde sig i havstokken, fandt de en lille dreng liggende alene på dækket; hans hoved hvilede på et neg, og rundt om ham var der opstablet våben. Danerne bar ham i land og førte ham op på tinge; der satte de ham på den hellige sten og udråbte ham til konge.¹

Bjowulf hørte til Göternes folk i Sverige,  men han havde også nære forbindelser til danerkongens hof, hvor han som barn havde opholdt sig i en periode. Da han erfarede, at den aldrende kong Hrodgar (Roar) var i dyb nød, samlede han en halv snes af de bedste krigere og kom Roar til undsætning.

Nu bliver det spændende: Arkæologer afdækkede stolpehullerne efter en mægtig festhal fra 500 årene i Gammel Lejre. Hallen er fra samme periode som sagnet om kongslægten Skoldungerne med Roar, Helge og Rolf Krake og dennes vidt berømte ‘Hjorthal’ eller kendt i England som Heorot.

I kan læse meget mere om det vigtige fund i Gl. Lejre i noterne.

—————————————————————

The secrets of Beowulf

Tolkien fans kan glaede sig til ny bog om Bjovulf 

¹ Lejre historiske forening